Bekendtgørelse vedrørende afgiftsberegning m.v. ved anmodning om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.
BEK nr 441 af 10/06/1987
§ 1
Før behandlingen af en anmodning om bindende forhåndsbesked i et skattespørgsmål m.v. påbegyndes i statsskattedirektoratet, skal et grundbeløb i medfør af lovens § 7, stk. 1, være indbetalt til statsskattedirektoratet. Grundbeløbet reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
Fremtræder en henvendelse til statsskattedirektoratet som en anmodning om bindende forhåndsbesked, uden at det i stk. 1 nævnte grundbeløb er vedlagt forespørgslen, eller det på anden måde fremgår, at afgiften er betalt, anmoder statsskattedirektoratet i forbindelse med anerkendelsen af sagens modtagelse om indbetaling af beløbet. Der fastsættes i sådanne tilfælde en frist på 14 dage for indbetaling af beløbet, og såfremt beløbet ikke er indbetalt inden denne frist, anses forespørgslen for bortfaldet.
§ 2
Ligningsrådet bemyndiges til at fastsætte regler om, at der kan ske hel eller delvis tilbagebetaling af den erlagte afgift i tilfælde, hvor en anmodning afvises eller en forespørgsel trækkes tilbage.
§ 3
I tilfælde, hvor den beskrevne disposition har et betydeligt økonomisk omfang, eller besvarelsen af forespørgslen er særlig arbejdskrævende, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., fastsættes taksten ved at multiplicere grundbeløbet ifølge lovens § 7, stk. 1, med de faktorer, der fremgår af nedenstående skema: De værdier, den påtænkte Sagsbehand- disposition omfatter lingstid (timer) 0-10 10-100 over 100 mill. kr. mill. kr. mill kr. --------------------------------------------------------------------- 0-25 1 2 mindst 3 25-50 2 4 mindst 6 Over 50 3 6 mindst 9 --------------------------------------------------------------------- De værdier, den påtænkte disposition omfatter, kan f.eks. være et aktiv eller et passiv, en indtægt eller en udgift, en godtgørelse eller et fradrag.
I tilfælde, hvor besvarelsen forudsætter, at der foretages besigtigelse af fast ejendom, betragtes denne omstændighed som særligt arbejdskrævende. I disse tilfælde betales et tillæg til grundbeløbet på 3000 kr. Ved beregning af forhøjet takst efter stk. 1 anvendes også i disse tilfælde det almindelige grundbeløb uden tillæg.
Ligningsrådet bemyndiges til at fastsætte en højere afgift end anført i skemaet ovenfor i tilfælde, hvor de værdier, den påtænkte disposition omfatter, overstiger 100 mill. kr.
§ 4
Grundlaget for afgørelsen af, hvor arbejdskrævende forespørgslen har været, er timeforbruget ved sagsbehandlingen i statsskattedirektoratet, amtsskatteinspektoratet samt kommunen tilsammen, dog eksklusive den tid der medgår til postforsendelse, journalisering, maskinskrivning m.v.
§ 5
Statsskattedirektoratet skal på så tidligt et tidspunkt i sagsbehandlingen som muligt give forespørgeren meddelelse om, at sagsbehandlingen m.v. må forventes at give anledning til betaling af en afgift udover grundbeløbet.
I sager, hvor der i henhold til § 3 beregnes en højere afgift end grundbeløbet, opkræves denne afgift efter ligningsrådets afgørelse i sagen. Afgiften skal derpå være betalt, forinden den bindende forhåndsbesked gives.
§ 6
Ligningsrådet bemyndiges til at fastsætte den forhøjede afgift efter et skøn over sagens konkrete omstændigheder i tilfælde, hvor de værdier, den påtænkte disposition omfatter, ikke er et dækkende udtryk for den beskrevne dispositions økonomiske omfang. Det samme gælder, hvor det stillede spørgsmål reelt vedrører flere skatteydere med identiske forhold, men hvor der kun er anmodet om bindende forhåndsbesked for en enkelt eller enkelte af disse.
§ 7
Sager om afgiftens størrelse kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 274 af 1. juni 1983.
pre_paragraph I henhold til § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. bestemmes følgende:
Ministeriet for skatter og afgifter, den 10. juni 1987, den 10. juni 1987
/ISI FOIGHEL Jesper Pålsson/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987