TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om optagelse på husholdningsseminarierne

BEK nr 446 af 24/06/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Optagelse på et husholdningsseminarium er betinget af, at ansøgeren har bestået en af følgende eksaminer: 1. Studentereksamen, herunder færøsk studentereksamen. 2. Højere forberedelseseksamen, herunder færøsk og grønlandsk højere forberedelseseksamen. 3. Højere handelseksamen.

Stk. 2

Ansøgere, der ikke har forkundskaber i kemi svarende til kemi på tilvalgsfagsniveau ved højere forberedelseseksamen, skal inden optagelsen gennemføre et særligt kursus i kemi.

§ 2

Undervisningsministeriet, Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. kan ved særlig tilladelse give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne efter § 1, men som har andre tilsvarende kvalifikationer.

§ 3

Undervisningsministeriet fastsætter hvert år inden den 15. april antallet af optagelsespladser ved hvert husholdningsseminarium.

§ 4

Der optages studerende ved husholdningsseminarierne to gange om året, pr. 1. august og pr. 1. februar.

Stk. 2

Ansøgning om optagelse på et husholdningsseminarium sendes til rektor for det husholdningsseminarium, hvor ansøgeren ønsker at blive optaget.

§ 5

Klager over en seminarierektors afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til rektor senest 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender rektor straks klagen - bilagt en udtalelse - til Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v.

Stk. 2

Direktoratets afgørelser vedrørende denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1987.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 329 af 12. juni 1973 om optagelse på husholdningsseminarierne ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 4, stk. 1, jf. § 3, i lov om uddannelse af husholdningslærere, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 13. oktober 1986, fastsættes:


Undervisningsministeriet, den 24. juni 1987, den 24. juni 1987

/IDA DYBDAL/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987