Bekendtgørelse om kontanthjælp til særlige persongrupper

Der kan ydes supplerende kontanthjælp efter bistandslovens kap. 9 til civile værnepligtige, i det omfang de specielle ydelser, der udbetales under tjenesten, ikke kan dække det fornødne til den værnepligtiges og familiens underhold. Reglen i § 37, stk. 2, 2. og sidste pkt., finder ikke anvendelse.

Ved beregningen af kontanthjælpen til civile værnepligtige ses der bort fra huslejegodtgørelse, som udbetales af udstationeringsstedet, såfremt pågældende har bevaret sin hidtidige bolig under indkaldelsen. II. Personer, der aftjener værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslande

Der kan ydes supplerende kontanthjælp efter bistandslovens kap. 9 til værnepligtige, der opfylder værnepligten ved bistandsarbejde i udviklingslande i medfør af lov nr. 272 af 4. juni 1970, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 31. marts 1987, i det omfang de ydelser, der under opholdet i tjenestelandet ydes fra Mellemfolkeligt Samvirke, ikke dækker det fornødne til den værnepligtiges og familiens underhold. Reglen i § 37, stk. 2, 2. og sidste pkt., finder ikke anvendelse.

Der kan tillige ydes hjælp efter bistandslovens kap. 11 om hjælp i særlige tilfælde, hvis udgifterne ikke kan dækkes gennem forsikringsordninger eller på anden måde.

Hvis den værnepligtiges familie har ophold her i landet, kan der ydes hjælp efter bistandslovens almindelige regler, i det omfang familiens behov ikke kan dækkes af de ydelser, som den værnepligtige modtager fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Hvis der ydes familien kontanthjælp efter kap. 9, fradrages den værnepligtiges vederlag fra Mellemfolkeligt Samvirke som indtægt efter reglerne i bistandslovens § 38. Derimod foretages ikke fradrag for værdien af den værnepligtiges fribolig i tjenestelandet. III. Personer, der afsoner en straf. Udgifter til underhold

Personer, der er indsat i institutioner under kriminalforsorgen, kan ikke få hjælp til underholdsudgifter efter bistandsloven. Boligudgifter

Udgifter til værelse, lejlighed eller anden bolig, der bør bevares for den indsatte under ophold i en af kriminalforsorgens institutioner af hensyn til pågældendes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen, kan dækkes efter reglen i bistandslovens § 37, stk. 3, om boligtillæg.

Hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, kan der kun undtagelsesvis ydes hjælp til boligudgifter. Andre løbende udgifter

Hjælp til andre rimelige faste udgifter, herunder betaling for opbevaring af bohave og afdrag efter afbetalingskontrakter vedrørende sædvanligt indbo, kan ydes som en delvis grundydelse efter bistandslovens § 37, stk. 2, hvis det har betydning for den indsattes tilværelse efter løsladelsen. Hjælp til uddannelse

Hjælp til uddannelse kan ydes efter reglerne i bistandslovens § 42 til strafafsonere, der opholder sig uden for kriminalforsorgens institutioner eller i en af kriminalforsorgens pensioner, uanset om prøveløsladelse/endelig løsladelse har fundet sted. Enkeltudgifter

Hjælp til indskud i lejlighed kan ydes efter bistandslovens § 46 i forbindelse med løsladelse. Hjælpen kan ydes en vis kortere tid før løsladelsen, når det er nødvendigt for at sikre en bolig. Ved kortere tid forstås normalt 3 måneder eller derunder.

Udgifter til beklædning, der som led i den indsattes resocialisering, skal benyttes uden for institutionen, kan ligeledes afholdes efter § 46.

Udgifter til tandbehandling og lignende behandling samt til briller og andre hjælpemidler under ophold i en kriminalforsorgsinstitution kan ikke dækkes efter bistandsloven. IV. Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. juli 1987.

pre_paragraph Efter § 37, stk. 6, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, fastsættes følgende regler om hjælp til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslande, og til personer, der afsoner en straf: I. Civile værnepligtige

Socialministeriet, den 24. juni 1987, den 24. juni 1987

/MIMI STILLING JAKOBSEN Birthe Frederiksen/