TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om speciallæger

BEK nr 463 af 26/06/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Sundhedsstyrelsen kan meddele læger tilladelse til at betegne

sig som speciallæge inden for følgende grund- og grenspecialer:

Grundspecialer:

  1. Anæstesiologi
  1. Børnepsykiatri
  1. Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme)
  1. Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse)
  1. Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp)
  1. Intern medicin (medicinske sygdomme)

Grenspecialer:

a. Cardiologi (hjerte- og kredsløbssygdomme)

b. Hepatologi (leversygdomme)

c. Hæmatologi (blodsygdomme)

d. Infektionsmedicin

e. Langtidsmedicin og geriatri

f. Medicinsk allergologi (medicinske overfølsomhedssygdomme)

g. Medicinsk endokrinologi (medicinske hormonsygdomme)

h. Medicinsk gastroenterologi (medicinske mave-tarmsygdomme)

i. Medicinske lungesygdomme

k. Nefrologi (medicinske nyresygdomme)

l. Reumatologi (gigtsygdomme)

  1. Kirurgi (kirurgiske sygdomme)

Grenspecialer:

a. Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme)

b. Kirurgisk gastroenterologi (kirurgiske mave-tarmsygdomme)

c. Plastikkirurgi

d. Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme)

e. Urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme)

  1. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  1. Klinisk immunologi
  1. Klinisk kemi
  1. Klinisk mikrobiologi
  1. Neuromedicin (medicinske nervesygdomme)

Grenspecialer:

a. Klinisk neurofysiologi

b. Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme)

  1. Oftalmologi (øjensygdomme)
  1. Onkologi (kræftsygdomme)
  1. Ortopædisk kirurgi
  1. Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme)
  1. Patologisk anatomi og histologi (vævsundersøgelser)
  1. Psykiatri
  1. Pædiatri (børnesygdomme)
  1. Samfundsmedicin
Stk. 2

Læger, der i henhold til tidligere bestemmelser har fået

tilladelse til at betegne sig som speciallæge, har fortsat ret til

at benytte denne betegnelse med det angivne speciale. Ændring af

betegnelsen kan kun foretages efter indhentet tilladelse fra

Sundhedsstyrelsen.

§ 2

Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et

grundspeciale er betinget af:

  1. Autorisation som læge, jf. lægelovens § 2, stk. 1.
  1. Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. lægelovens § 2,
stk. 4
  1. En uddannelse i grundspecialet af mindst 4 1/2 års varighed

gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende:

  • Introduktionsfase af 1-2 års varighed.
  • Undervisningsstilling af 1-2 1/2 års varighed.
  • Eventuel supplerende uddannelse af op til 1-2 års varighed.
  • Afsluttende 1. reservelægeuddannelse af 1 1/2 års varighed.
Stk. 2

Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et

grenspeciale er betinget af:

  1. Autorisation som læge, jf. lægelovens § 2, stk. 1.
  1. Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. lægelovens § 2,
stk. 4
  1. En uddannelse gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende:
  • Den i stk. 1., 3., a. omhandlede uddannelse i grundspecialet.
  • Den i stk. 1., 3., b. omhandlede uddannelse i grundspecialet.
  • Overbygning af 3-4 års varighed.
Stk. 3

Uddannelsen i et speciale skal være opnået ved ordinær

ansættelse efter forudgående opslag og ansøgning på afdelinger,

institutioner eller i speciallægepraksis, der af Sundhedsstyrelsen

er godkendt hertil.

Stk. 4

Udover den i stk. 1 og 2 omhandlede kliniske uddannelse skal

lægen gennemgå en af Sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk

uddannelse.

Stk. 5

Ansættelse i undervisningsstilling, jf. stk. 1, punkt 3 b),

og stk. 2, punkt 3 b), kan først påbegyndes, når lægen har opnået

tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. stk. 1, punkt 2,

og stk. 2, punkt 2.

Stk. 6

Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om uddannelsen i

de enkelte grund- og grenspecialer.

Stk. 7

Liste over sygehusafdelinger, institutioner og

speciallægepraksis, som af Sundhedsstyrelsen er godkendt som

ansættelsessted i forbindelse med speciallægeuddannelsen, jf. stk.

3, samt Sundhedsstyrelsens tilladelser til at betegne sig som

speciallæge offentliggøres i Ugeskrift for Læger.

Stk. 8

Sundhedsstyrelsen fastsætter efter drøftelse med vedkommende

amtsråd antallet af undervisningsstillinger indenfor hvert

speciale under hensyntagen til uddannelseskapaciteten samt behovet

for speciallæger.

§ 3

Sundhedsstyrelsen skal indhente erklæring fra det i lægelovens

§ 4

, stk. 2, nævnte specialistnævn om de almindelige bestemmelser,

der træffes af Sundhedsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse.

Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra de almindelige

bestemmelser, herunder meddele tilladelse til at betegne sig som

speciallæge på grundlag af en i udlandet helt eller delvis

erhvervet tilsvarende uddannelse.

Stk. 2

Dispensation fra de almindelige bestemmelser og tilladelser

i henhold til bekendtgørelsen kan kun gives efter indstilling fra

specialistnævnet.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 1987.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 323 af 2. juni 1982 om speciallæger

ophæves, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3

Læger, der har påbegyndt en undervisningsstilling før 1.

august 1987, kan efter derom over for Sundhedsstyrelsen fremsendt

anmodning få deres uddannelseskvalifikationer for anerkendelse som

speciallæge bedømt efter bekendtgørelse nr. 323 af 2. juni 1982 om

speciallæger.

Stk. 4

Læger, der har påbegyndt en kursusstilling eller tilsvarende

uddannelse, herunder teoretisk videreuddannelse, før 1. januar

1983, kan efter derom over for Sundhedsstyrelsen fremsendt

anmodning få deres uddannelseskvalifikationer for anerkendelse som

speciallæge bedømt efter § 2 i bekendtgørelse nr. 202 af 25. maj

1970 om speciallæger med senere ændringer.

Stk. 5

Anmodninger om anerkendelse som speciallæge efter stk. 4

skal sendes til Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 1988.

Sundhedsstyrelsen kan under ganske særlige omstændigheder se bort

fra denne tidsfrist, dog ikke senere end til udgangen af 1992. Indenrigsministeriet, den 26. juni 1987 Knud Enggaard /Steen Loiborg Officielle noter Ingen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987