Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

§ 2. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end udligningsgrundlaget efter § 3, yder et tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end udligningsgrundlaget efter § 3. Ved beregning af tilskud eller tilsvar indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem disse kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Stk. 2. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1 betales af, henholdsvis tilfalder staten. Stk. 3. Kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i alle kommuner i hovedstadsområdet, yder, ud over tilskud efter stk. 1, et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

§ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 1, beregnes som forskellen mellem udligningsgrundlaget efter stk. 5 og kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger ganget med et udligningsniveau på 0,52 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 4. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud eller tilsvar efter stk. 1 afviger fra det samlede tilskud eller tilsvar beregnet uden korrektion af tilskud eller tilsvar for regionale forskelle i lønniveauet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag. Stk. 4. Det beregnede beskatningsniveau fastsættes som de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger divideret med udligningsgrundlaget efter stk. 5. Stk. 5. Udligningsgrundlaget fastsættes til det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet.

§ 4. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 3, som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle kommuner i hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau på 0,90 og det korrigerede beskatningsniveau i vedkommende kommune. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune i hovedstadsområdet korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Det korrigerede beskatningsniveau efter stk. 1 beregnes som kommunens faktiske beskatningsniveau tillagt forholdet mellem summen af hovedstadskommunernes samlede tilskud eller tilsvar efter § 3 og § 10 og hovedstadskommunernes samlede beskatningsgrundlag. Stk. 4. Såfremt de samlede tilsvar afviger fra de samlede tilskud efter stk. 1, fordeles afvigelsen på de enkelte kommuner i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet, og beløbene reguleres over statstilskuddet til disse kommuner, jfr. § 10. Udligning af udgiftsbehov

§ 5. Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger for landet som helhed, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov. Stk. 2. De kommuner i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter stk. 1 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov i hovedstadsområdet.

§ 6. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 5, stk. 1, beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets kommuner ganget med et udligningsniveau på 0,35. Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for kommunerne under eet, korrigeres der herfor i det samlede statstilskud efter § 10.

§ 7. En kommunes udgiftsbehov pr. indbygger, jfr. § 6, beregnes som kommunens udgiftsbehovstal pr. indbygger ganget med de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter. Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af: 1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på 0,244, 2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,079, 3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,246. Ved beregningen af kommunens andel anvendes det største antal indbyggere i kommunen i denne aldersgruppe i året enten 1 eller 4 år forud for tilskudsåret, 4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele landet ganget med en vægtfaktor på 0,033, 5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,028, 6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 75 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,126, 7) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,031, 8) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder for hele landet ganget med en vægtfaktor på 0,013, 9) kommunens andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075, 10) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre, utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på 0,075, 11) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025, 12) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftigede eller under uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.

§ 8. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 5, stk. 2, som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hovedstadsområdets kommuner ganget med et udligningsniveau på 0,25. Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet under eet, korrigeres der herfor i det samlede statstilskud til disse kommuner efter § 10.

§ 9. Udgiftsbehovet pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet, jfr. § 8, beregnes som kommunens udgiftsbehovstal pr. indbygger ganget med de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet. Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i hovedstadsområdet udgør summen af: 1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på 0,244, 2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,102, 3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,248. Ved beregningen af kommunens andel anvendes det største antal indbyggere i kommunen i denne aldersgruppe i året enten 1 eller 4 år forud for tilskudsåret, 4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,039, 5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,027, 6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 75 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,114, 7) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026, 8) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075, 9) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre, utidssvarende boliger og det samlede antal nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på 0,075, 10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025, 11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal 20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025. Stk. 3. For årene 1984 og 1985 indgår endvidere ved beregningen af udgiftsbehovstallet efter stk. 2 kommunens andel af summen af de numeriske nettoforskydninger i indbyggertallene i de enkelte kommuner i hovedstadsområdet i den nærmest forudgående 5 års periode ganget med en vægtfaktor, som fastsættes til henholdsvis 0,067 og 0,033. Den i stk. 2, nr. 1, nævnte faktor formindskes i 1984 og 1985 med den vægtfaktor, der er fastsat i 1. punktum for det pågældende år. Statstilskud

§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg, jf. dog stk. 6 og stk. 16. Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af:

1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af efterregulering,
2. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,
3. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,
4. statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 og § 18. Stk. 4. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor. Stk. 5. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3 og 4. Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 11.380,8 mill. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 5. Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i kommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret. Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede tilskud for 1985 nedsættes med 731,5 mill. kr. Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte kommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen. Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte kommune for 1985 nedsættes med et beløb, der beregnes som 2,010 pct. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst udgøre forskellen mellem kommunernes likviditet primo 1985, som oplyst over for Indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pct. af de budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter for 1984. Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte kommunes tilskud efter stk. 9 omberegnes, så kommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i kommunernes beskatningsgrundlag fra 1983 til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pct.

Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 2,3 mia. kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af væksten i det samlede kommunale beskatningsgrundlag fra 1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen. Stk. 12. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 11, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen. Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter ifølge de kommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for 1984 til 1986-pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2 og 3. Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for 1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for kommunerne under eet. Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl. forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til 1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986. Stk. 16. For 1988 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 6 mia. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 3-5. Stk. 17. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986, indbetaler kommunerne i 1988 et beløb til Danmarks Nationalbank. Stk. 18. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer:

1. moms af driftsudgifter,
2. 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
3. 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986. Stk. 19. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer:
4. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
5. merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Stk. 20. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 opgøres som det efter stk. 17 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 tilbagebetales til kommunerne i 1992, 1993 og 1994 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 beregnes for de enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986.

Stk. 22. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer:

1. de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2. moms af driftsudgifter,
3. 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
4. 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986,
5. for kommuner, hvis serviceniveau i 1985 var mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1987 for den del af stigningen heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85. Stk. 23. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer:
6. de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
7. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
8. refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres. Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler kommunerne i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank. Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer:
9. moms af driftsudgifter,
10. 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
11. 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987. Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer:
12. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
13. moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
14. merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Stk. 27. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 opgøres som det efter stk. 24 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 tilbagebetales i 1993, 1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987. Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer: 1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
15. moms af driftsudgifter,
16. 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

1. 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,
2. for kommuner, hvis serviceniveau i 1986 er mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85. Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer:
3. de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
4. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
5. moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
6. refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).

§ 10 a. Det efter reglerne i § 10 beregnede tilskud for den enkelte kommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb svarende til 20 pct. af den del af den enkelte kommunes anlægsudgifter, bortset fra anlægsudgifter vedrørende miljøforanstaltninger, sanering og byfornyelse samt kommunale industrihuse med støtte efter egnsudviklingsloven, i 1986, for hvilke der ikke inden 4. december 1985 er indgået bindende kontrakt. Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 1 afregnes foreløbigt i 1986 og efterreguleres i 1987. Ved den foreløbige afregning indbetaler den enkelte kommune senest 1. maj 1986 10 pct. af den enkelte kommunes budgetterede anlægsudgift. Kommunen kan dog inden 1. maj 1986 indberette et revideret anlægsbudget. Hvis en kommune har afgivet en sådan indberetning, beregnes den foreløbige nedsættelse med 10 pct. alene på grundlag heraf. Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for nedsættelsen efter stk. 1 og stk. 2.

§ 11. Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20 og 22 a, som overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4, subsidiært § 3. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 18, 20 og 22 a. Stk. 2. Hvis de samlede tilsvar efter § 3 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, nedsættes statstilskuddet efter § 10 tilsvarende. Stk. 3. Hvis de samlede tilsvar efter § 4 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen mellem kommunerne i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet, jfr. § 4, stk. 4.

Amtskommuner

Amtskommuner

§ 13. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 12 beregnes som forskellen mellem amtskommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle landets amtskommuner ganget med et udligningsniveau på 0,85 og et beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte amtskommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for amtskommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for amtskommunerne under eet, korrigeres der herfor i det samlede statstilskud efter § 17. Stk. 4. Det beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau efter stk. 1 og 2 beregnes som de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag i beregningsåret. Udligning af udgiftsbehov

§ 15. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 14 beregnes som forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets amtskommuner ganget med et udligningsniveau på 0,85. Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for amtskommunerne under eet, korrigeres der herfor i det samlede statstilskud efter § 17.

§ 16. En amtskommunes udgiftsbehov pr. indbygger, jfr. § 15, beregnes som amtskommunens udgiftsbehovstal pr. indbygger ganget med de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter. Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af: Statstilskud

1. amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en vægtfaktor på 0,123,
2. amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,024,
3. amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,079,
4. amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,452,
5. amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,113,
6. amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,
7. amtskommunens andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,100,
8. amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,050,
9. amtskommunens andel af det beregnede antal døde i hele landet ganget med en vægtfaktor på 0,050.

§ 17. Staten yder et årligt tilskud til amtskommunerne, der fordeles i forhold til de enkelte amtskommuners andel af det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag. Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg, jf. dog stk. 6 og stk. 17. Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af:

1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af efterregulering, jfr. stk. 7,
2. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,
3. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Stk. 4. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor. Stk. 5. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3 og 4. Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 13.402,7 mill. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 5. Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i amtskommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret. Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede tilskud for 1985 reduceres med 679,3 mill. kr. Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte amtskommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i amtskommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen. Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte amtskommune nedsættes med et beløb, der beregnes som 0,245 pct. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst udgøre forskellen mellem amtskommunens likviditet primo 1985, som oplyst over for Indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pct. af de budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter for 1984. Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte amtskommunes tilskud efter stk. 9 omberegnes, så amtskommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i amtskommunernes beskatningsgrundlag fra 1983 til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pct. Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 0,7 mia. kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte amtskommuners andel af væksten i det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag fra 1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen.

Stk. 12. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 11, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i amtskommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen. Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter ifølge de amtskommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for 1984 til 1986-pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages amtskommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2 og 3. Endvidere korrigeres der for mindreudgifter som følge af lægekonflikten. Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for 1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for amtskommunerne under eet. Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til stigningen i den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter, ekskl. forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til 1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986. Stk. 16. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1987 nedsættes med 1,0 mia. kr. Stk. 17. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes for 1988 til 11,5 mia. kr., og for 1989 til 2 mia. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 3-5. Stk. 18. Såfremt amtskommunernes henholdsvis Hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler amtskommunerne henholdsvis Hovedstadsrådet i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank. Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer:

1. moms af driftsudgifter,
2. 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
3. 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987. Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer:
4. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
5. moms af driftsudgifter ( i 1987-regnskabet),
6. merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 opgøres som det efter stk. 18 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 tilbagebetales til amtskommunerne henholdsvis Hovedstadsrådet i 1993, 1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.

Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987. Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer:

1. de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2. moms af driftsudgifter,
3. 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
4. 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,
5. amtskommunens tilskud eller tilsvar vedrørende udligning af AIDS-udgifter efter § 22 b. Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer:
6. de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
7. moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
8. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
9. refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som for 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).

§ 17 a. Det efter reglerne i § 17 beregnede tilskud for den enkelte amtskommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb svarende til 20 pct. af den del af den enkelte amtskommunes anlægsudgifter, bortset fra anlægsudgifter vedrørende miljøforanstaltninger, sanering og byfornyelse samt kommunale industrihuse med støtte efter egnsudviklingsloven, i 1986, for hvilke der ikke inden 4. december 1985 er indgået bindende kontrakt. Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 1 afregnes foreløbigt i 1986 og efterreguleres i 1987. Ved den foreløbige afregning indbetaler den enkelte amtskommune senest 1. maj 1986 10 pct. af den enkelte amtskommunes budgetterede anlægsudgift. Amtskommunen kan dog inden 1. maj 1986 indberette et revideret anlægsbudget. Hvis en amtskommune har afgivet en sådan indberetning, beregnes den foreløbige nedsættelse med 10 pct. alene på grundlag heraf. Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for nedsættelsen efter stk. 1 og stk. 2.

§ 18. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med et særlig svagt beskatningsgrundlag. Stk. 2. Ved kommuner med et særlig svagt beskatningsgrundlag forstås kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end 80 pct. af landsgennemsnittet. Ved opgørelse af beskatningsgrundlaget og beregningen af tilskuddet korrigeres der for regionale forskelle i lønniveauet, jfr. § 3, stk. 2. Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 beregnes som 0,48 ganget med et beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau og forskellen mellem den enkelte kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger og 80 pct. af landsgennemsnittet ganget med kommunens indbyggertal. Stk. 4. I hvert af årene 1985 og 1986 udgør tilskuddet i alt 130,625 mill. kr. I 1987 udgør tilskuddet 191,337 mill. kr. Tilskuddet reguleres fra 1988 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

§ 19. Indenrigsministeren kan inden for en samlet tilskudsramme, der hvert år fastsættes på finansloven, yde tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Stk. 2. Tilskudsrammen for 1986 udgør 103,720 mill. kr. Tilskudsrammen for 1987 udgør 112,220 mill. kr. Stk. 3. Indenrigsministeren kan i årene 1987-1989 yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab som følge af den sociale refusionsomlægning beregnes at overstige 0,3 pct. af deres beskatningsgrundlag. Den enkelte (amts)kommunes byrdefordelingsmæssige tab beregnes på grundlag af kommunernes regnskaber for 1984.

§ 21. Kommuner, hvis udgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge regnet pr. indbygger er mindre end udligningsgrundlaget efter stk. 7, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge er større end udligningsgrundlaget efter stk. 7. Stk. 2. Udgiftsbehovet efter stk. 1 fastlægges til 340 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og 5.150 kr. pr. 6-16 årig. Stk. 3. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1 betales af staten. Stk. 4. Staten yder endvidere tilskud til kommuner, hvis andel af indvandrere og flygtninge i forhold til befolkningstallet og hvis udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere og flygtninge væsentligt overstiger de øvrige tilskudsmodtagende kommuners. Stk. 5. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 2 og udligningsgrundlaget efter stk. 7. Stk. 6. En kommunes tilskud eller tilsvar efter stk. 5 korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 7. Udligningsgrundlaget fastsættes årligt til det niveau for udgiftsbehovet vedrørende indvandrere og flygtninge pr. indbygger, som medfører, at statens tilskud efter stk. 3 og 4 svarer til tilskuddet på de årlige finanslove.

§ 22. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer, der består af een eller to kommuner. Stk. 2. Det er en forudsætning for tilskud efter stk. 1:

1. at vedkommende kommune efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren efter indstilling fra vedkommende amtsråd, yder tilskud med henblik på at lette besejlingsforholdene og at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øerne, og
2. at de pågældende amtskommuner til de nævnte formål yder et tilskud af en størrelse, der fastsættes af indenrigsministeren efter indstilling fra vedkommende amtsråd. Stk. 3. I hvert af årene 1984, 1985 og 1986 udgør tilskuddet efter stk. 1 i alt 10,490 mill. kr. Tilskuddet for 1987 udgør 21 mill. kr. Tilskuddet reguleres fra 1988 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Tilskuddet fordeles til de pågældende kommuner efter befolkningstal, antal 16-19-årige, transporteret fragtmængde og sejltid. Stk. 4. Indenrigsministeren kan yde tilskud til kommuner med henblik på at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øer, der er en del af en kommune. Tilskud kan ligeledes ydes af de kommuner og amtskommuner, hvori øerne er beliggende.

§ 22 a. Indenrigsministeren yder i hvert af årene 1986-90 Københavns Kommune et særligt tilskud på 250 mill. kr. Tilskuddets størrelse kan ændres med tilslutning fra Folketingets finansudvalg. Indenrigsministeren kan fastsætte betingelser for ydelse af tilskuddet i årene 1987-90 med henblik på en langsigtet forbedring af kommunens økonomi. Stk. 2. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager til halvdelen af det årlige tilskud efter stk. 1 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag for kommuner i hovedstadsområdet.

§ 22 b. Amtskommuner, hvis AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger for landet som helhed, yder et tilskud til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov. Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets amtskommuner i året forud for tilskudsåret ganget med et udligningsniveau på 0,85. Stk. 3. En amtskommunes tilskud eller tilsvar efter stk. 2 korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges i 1986-prisniveau til 690.000 kr. i 1987, 600.000 kr. i 1988 og 540.000 kr. i 1989 ganget med antallet af nyanmeldte AIDS-patienter med folkeregisteradresse i amtskommunen på diagnosedatoen. Stk. 5. Beløbene i stk. 4 reguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i kommuner og amtskommuner i tilskudsåret.

Definitioner m.v.

Definitioner m.v.

§ 23. I denne lov forstås ved: Beskatningsgrundlag for en kommune: Summen af provenuet af kommunens indkomstskat, sømandsskat og særlig indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten med tillæg af 7,5 pct. af de afgiftspligtige grundværdier. Beskatningsgrundlag for en amtskommune: Summen af provenuet af amtskommunens indkomstskat og grundskyld divideret med udskrivningsprocenten. For Københavns og Frederiksberg kommuner fastsættes det amtskommunale grundskyldprovenu som det samlede grundskyldprovenu ganget med forholdet mellem den for amtskommunerne gældende grundskyldpromille og den af henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommune fastsatte promille. Amtskommunernes grundskyld korrigeres for den andel af grundskyldprovenuet, der indbetales til statskassen, jfr. lov om udskrivning af amtskommunal grundskyld for skatteårene 1982-85.( 1) Faktisk beskatningsniveau: Summen af provenuet af kommunens eller amtskommunens indkomstskat og grundskyld og, for kommunernes vedkommende, tillige sømandsskat og særlig indkomstskat divideret med beskatningsgrundlaget. Beregningsåret: Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret). Hovedstadsområdet: Det område, der omfattes af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Serviceniveau: Forholdet mellem et gennemsnit af den enkelte kommunes eller amtskommunes nettodriftsudgifter og udgiftsbehov opgjort med udgangspunkt i § 7 henholdsvis § 16.

§ 25. Tilskud og tilsvar efter §§ 2, 5, 12, 14 og 18 samt statstilskud efter §§ 10 og 17 beregnes på grundlag af de enkelte kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag, faktiske beskatningsniveauer, udskrivningsprocenter og nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret. Stk. 2. Ved opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifterne til brug ved tilskuds- og tilsvarsberegningen for 1985 og følgende år tillægges eller fradrages kommunernes og amtskommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed som nævnt i § 10, stk. 3, og § 17, stk. 3, opgjort i beregningsårets prisniveau. Stk. 3. Ved beregningen af kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag pr. indbygger og udgiftsbehov pr. indbygger samt ved fastsættelsen af det samlede tilskud eller tilsvar anvendes et af Danmarks Statistik for den enkelte kommune og amtskommune opgjort folketal pr. 1. juli i beregningsåret, jfr. dog § 29, stk. 1. Ved opgørelsen henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen efter lov om social bistand, § 11, nr. 1, afholder udgifterne til bistand efter bistandslovens bestemmelser.

§ 27. Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af kommunernes og amtskommunernes beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter. Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte, at den foreløbige omberegning efter § 10, stk. 10, sker efter særlige regler, herunder at definitionen af beskatningsgrundlag for en kommune, jfr. § 23, fraviges i forbindelse med omberegningen. Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om beregningsgrundlag efter § 10, stk. 13-15 og stk. 17-30, samt § 17, stk. 13-15 og stk. 18-24. Stk. 4. Indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere beregningsgrundlagene ifølge § 10, stk. 13-15 og stk. 17-30, § 17, stk. 13-15 og stk. 18-24, hvis det påvises, at konteringen i regnskaberne på konkrete områder ikke er sket i overensstemmelse med de af Indenrigsministeriet fastsatte konteringsregler, eller hvis der kan dokumenteres helt ekstraordinære regnskabstekniske omstændigheder, som gør regnskaberne usammenlignelige. Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af en kommunes serviceniveau.

§ 30. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar efter denne lov, dog bortset fra tilskud efter § 19. Disse beløb afregnes i tilskudsåret. Stk. 2. Ændringer i medfør af § 10, stk. 5, og § 17, stk. 5, meddeles senest 14 dage efter finansudvalgets tilslutning. Stk. 3. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året efter tilskudsåret meddelelse om efterregulering af de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar, dog bortset fra tilskudsnedsættelserne i medfør af § 10, stk. 10 og 11, og § 17, stk. 10 og 11. Meddelelse om foreløbig omberegning af tilskudsnedsættelse i medfør af § 10, stk. 10, og § 17, stk. 10, gives senest den 1. juli 1985. Omberegningen afregnes i 1986. Meddelelse om efterregulering af tilskudsnedsættelserne i medfør af § 10, stk. 10, og § 17, stk. 10, herunder meddelelse om efterregulering af procenttillægget, gives senest den 1. juli 1987. Efterreguleringen afregnes i 1987. Meddelelse om efterregulering af tilskudsnedsættelserne i medfør af § 10, stk. 11, og § 17, stk. 11, gives senest den 1. juli 1988. Efterreguleringen afregnes i 1988. Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter regler om den foreløbige opgørelse af tilskud og tilsvar efter stk. 1 og om efterreguleringen efter stk. 3.

§ 33. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for de tilskud og tilsvar, som indenrigsministeren i henhold til § 30 skal give meddelelse om til kommuner og amtskommuner fra og med tilskudsåret 1984. Stk. 2. Samtidig ophæves følgende love: 1. Lov om kommunal udligning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 350 af 18. juli 1979. 2. Lov om generelle tilskud til amtskommuner og kommuner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 535 af 4. december 1980. 3. Lov om udligning i hovedstadsområdet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 536 af 4. december 1980. Stk. 3. Fastsættelse og afregning af tilskud og tilsvar for 1983 sker dog efter de hidtil gældende regler.