TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om statslig vikarhjælp til efter- og videreuddannelse af børnehave- og fritidspædagoger

BEK nr 476 af 29/06/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Størrelsen af den statslige vikarhjælp fastsættes årligt på Finansloven.

§ 2

Statslig vikarhjælp ydes som tilskud til ansættelsesmyndigheden til at aflønne vikarer for børnehave- og fritidspædagoger, som gennemgår efter- og videreuddannelse. Det er en forudsætning, at denne uddannelse er tilrettelagt som sammenhængende heltidsundervisning på kurser af mindst 3 og højst 10 måneders varighed ved en af de institutioner, som af Undervisningsministeren er godkendt som efter- og videreuddannelsesinstitution. Heltidsundervisning foreligger, når der undervises i mindst 14 ugentlige skematimer.

Stk. 2

Til studerende, der er tilmeldt årskursus som deltidsstuderende, kan der ydes vikarhjælp af 1 måneds varighed ved udarbejdelse af specialeopgave.

§ 3

For at ansættelsesmyndigheden kan modtage statslig vikarhjælp skal kursusdeltageren

a) være helt frigjort for sin stiling i tilskudsperioden og af ansættelsesmyndigheden have fået bevilget tjenestefrihed med løn

b) deltage aktivt i kurset og fuldføre dette.

§ 4

Ansøgning om statslig vikarhjælp fremsendes af den kursussøgende til institutionen med ansættelsesmyndighedens anbefaling om optagelse på kurset.

§ 5

Institutionen træffer afgørelse om ydelse af statslig vikarhjælp inden for de af Undervisningsministeriet meddelte tilskudsrammer. Institutionen meddeler ansøgerens ansættelsesmyndighed sin afgørelse samtidig med underretning til ansøgeren om optagelse eller afslag på kursus.

§ 6

Tilskuddet til vikar ydes for det antal måneder, kurset varer. I dele af kalendermåneder udgør tilskuddet pr. dag 1/30 af tilskuddet for hele kalendermåneder.

Stk. 2

Tilskuddet beregnes på grundlag af lønnen for tjenestemænd i lønramme 8, skalatrin 13, stedtillægssats III med tillæg af arbejdsgiverbidrag til ATP, AUD m.v. Der ydes ikke tilskud til kursusdeltagernes eventuelle særlige tillæg.

§ 7

Tilskuddet udbetales af institutionen til kursusdeltagerens ansættelsesmyndighed månedsvis bagud.

§ 8

Klager over institutionens afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til institutionen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender institutionen straks denne - bilagt en udtalelse - til Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Stk. 2

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 9

Bekendtgørelse træder i kraft 1. august 1987.

pre_paragraph I henhold til § 15 i lov nr. 209 af 21. maj 1969 om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger fastsættes:


Undervisningsministeriet, den 29. juni 1987, den 29. juni 1987

/BERTEL HAARDER/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987