Bekendtgørelse om statstilskud til visse private skoler (*

Det er forudsætning for statstilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning af skolens driftsudgifter. Dækningen skal normalt udgøre mindst 2.400 kr. årligt pr. elev/årselev. Beløbet reguleres svarende til den almindelige pris- og lønudvikling efter Undervisningsministeriets bestemmelse.

En skole, der fastsætter elevbetalingen urimeligt højt, kan miste retten til statstilskud. Spørgsmålet skal forinden drøftes med den pågældende skoleorganisation.

Refusionstilskud

Refusionstilskud

I refusionsgrundlaget indgår

a) skatter og tilsvarende afgifter vedrørende skolens bygninger.

b) udgifter til renter af lån, der er sikret ved pant i 1. skolens egne bygninger til undervisningsbrug og til beboelse for leder, lærere og andet personale, samt for kostelever, 2. skolens faste anlæg, 3. skolens arealer, der anvendes til undervisningsbrug eller til rekreative formål for eleverne.

c) udgifter til leje af bygninger, anlæg og arealer ifølge faste lejemål af den i litra b) nævnte art, når lejen er godkendt af Undervisningsministeriet,

d) renter af skyldige etableringsudgifter, der er pålagt af en offentlig myndighed, f.eks. i forbindelse med tilslutning til el-, gas-, varme- og vandforsyning eller anlæg af nye veje, kloaker, elforsyning,

e) udgifter til særlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende skolens bygninger, faste anlæg og arealer, når udgiften er godkendt af Undervisningsministeriet, og

f) ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til undervisning af svært handicappede elever, når udgiften er godkendt af Undervisningsministeriet.

Det er en betingelse for medregning i refusionsgrundlaget af renter af lån i medfør af § 2, litra b), at renten er godkendt med virkning herfor af Undervisningsministeriet,

Godkendelse af renter kan gives til lån i realkreditinstitutioner, til statslån, faste lån i banker, sparekasser og lignende institutioner. For selvejende institutioner kan tillige gives godkendelse til sælgerprioriteter i forbindelse med overgangen til selveje.

Godkendelse er betinget af: 1. at lånet er sikret ved pant inden for 5/6 af den godkendte eller fastsatte værdi af skolen. 2. at lånet alene er sikret ved pant i skolens faste ejendomme, jfr. § 2, litra b). 3. at lånet er optaget til finansiering af investeringer, som findes rimelige både i henseende til beskaffenhed og bekostning.

Renter af lån af den i stk. 2 nævnte art, der udelukkende er anvendt til konvertering af restgælden på lån, som er godkendt med virkning for refusionsgrundlaget, kan godkendes med virkning for refusionsgrundlaget såfremt rentefoden ikke er forhøjet, og lånet alene er sikret ved pant inden for 5/6 af den godkendte eller fastsatte værdi.

Den i stk. 3 og 4 nævnte værdi kan være en af Undervisningsministeriet fastsat værdi eller den senest pr. 1. april i tilskudsåret gældende ejendomsværdi af de i § 2, litra b nævnte bygninger m.v.

Med renter sidestilles bidrag til reserve- og administrationsfond.

Hvis skolen ud over et rentetilskudssikret lån har til hensigt at finansiere en byggeforanstaltning ved kontante midler eller ved lån uden statsstøtte, kan rentetilskuddet betinges af, at skolen afholder den yderligere finansiering inden for et af Undervisningsministeriet godkendt beløb.

Ansøgning om tilskud til de i § 2, litra b og c, jfr. § 3 nævnte udgifter, indsendes på et skema, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet, og skal være ledsaget af de oplysninger og bilag som ministeriet bestemmer.

Det er en forudsætning, for tilskud i henhold til § 2, litra f), at den pågældende elev må betragtes som svært handicappet i henseende til behov for undervisning. Ved afgørelsen heraf skal der lægges vægt på, om udgiften til undervisning og hjælpemidler væsentligt overstiger udgiften til almindelig specialundervisning, om elevens handicap må betragtes som vidtgående og om undervisningen er af en sådan karakter og et sådant omfang, at den ikke kan indgå i den almindelige undervisning.

Rammetilskud

Rammetilskud

Udgiftsbehovet for den enkelte skole udregnes ved at gange skolens normerede løntimetal, således som det er fastsat i § 8, jfr. §§ 9-11, med skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime jfr. § 13 stk. 1. Det herved fremkomne beløb opskrives med en faktor, hvis størrelse fastsættes i bilag til denne bekendtgørelse.

Til skoler med kostafdeling, beregnes et tillæg pr. kostelev, hvis størrelse fastsættes i bilag til denne bekendtgørelse. Tillægget reguleres svarende til den almindelige pris- og lønudvikling efter Undervisningsministeriets bestemmelse.

Den enkelte skoles rammetilskud beregnes ved at gange skolens udgiftsbehov, jfr. stk. 1 og 2, med en faktor, der udtrykker forholdet mellem det på finansloven bevilgede samlede rammetilskud til skoleformen, og summen af samtlige skolers udgiftsbehov inden for skoleformen, opgjort efter reglerne i stk. 1 og 2.

I beregningen af skolens normerede løntimetal indgår

a) skolens normerede skematimetal, jfr. § 9,

b) skolens reduktionstimer, jfr. § 10, og

c) særlige timer, jfr. § 11.

Skolens normerede skematimetal beregnes for hvert klassetrin således, idet F=antal lærerskematimer pr. elev ifølge folkeskolens vejledende norm: 2-årigt kursus: 1,85 lærerskematime pr. elev. 1-årigt kursus: 2,66 lærerskematimer pr. elev.

a) Til børnehaveklasser Antal børn i Antal skematimer (afrundes til nærmeste skolens børnehaveklasse(r) hele tal) 1-10 Børnetal x 1,3 + 2,0 11 Børnetal x 1,3 + 0,7 12- Børnetal x 1,3 b) Til 1.-10. klassetrin Elevtal på klassetrinet Antal lærerskematimer (afrundet til 2 decimaler) 1- 5 Elevtal x 2,3 x F x 1,03 6-20 (Elevtal x 0,8 + 9,0) x F x 1,03 21-25 (Elevtal x 0,9 + 9,0) x F x 1,02 26-57 (Elevtal x 0,9 + 9,5) x F x 1,02 58 Elevtal x 1.064 x F x 1,01

c) Til private grundskolekursus:

Opgørelse af det normerede skematimetal foretages på grundlag af elevtallet, således som det er opgjort efter bestemmelsen i § 24, stk. 2 eller på grundlag af gennemsnittet af elevtallene i det gældende tilskudsår, jf. § 24, stk. 2 og hvert af de 2 forudgående år.

I beregningen i henhold til § 8 litra b) indgår følgende reduktionstimer:

a) Timereduktion efter gældende regler til Undervisning i hjemkundskab Ikke-kursusdelt undervisning på 8. og 9. klassetrin Opgaverettelse på 9. og 10. klassetrin Skolevejledningsopgaver på 7.-10. klassetrin Klasselærerens rådgivning på 7.-10. klassetrin Ledelse af skolen Ved det 60. år Virksomhed som lærerrådsformand Sikkerhedsarbejde Kostinspektion Ferieforlængelse

b) Timereduktion efter Undervisningsministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde til Skolebiblioteksarbejde Specialundervisning i klinik

De i § 8, litra c) nævnte særlige timer indgår i beregningen af det normerede løntimetal således, når de er godkendt af Undervisningsministeriet:

a) Med 100 pct. medregnes: ekstratimer til danskundervisning ved de tysksprogede skoler i Sønderjylland, ekstratimer til skoler under opbygning, ekstratimer til skoler med dispensation fra elevtalskravet

b) Med 60 pct. medregnes: timer til specialundervisning, jfr. § 12 timereduktion til videreuddannelse. Godkendt timereduktion i forbindelse med forsøgsundervisning, timer til supplerende undervisning og undervisning af fremmedsprogede elever. Disse timer indgår i beregningen for det skoleår, som følger efter det år, hvori de er læst.

Den i § 11, litra b) nævnte specialundervisning omfatter timer, der efter ansøgning er godkendt af Undervisningsministeriet, dog bortset fra de i § 2, litra f) nævnte timer til svært handicappede elever. I ansøgningen skal det godtgøres, at skolen har behov for timer til specialundervisning ud over 5 pct. af det i henhold til § 8, litra b) opgjorte samlede ugentlige lærerskematimetal, omregnet til årlige skematimer. Henvisning til specialundervisning sker efter samme regler som for elever i folkeskolen.

Ansøgningen skal være ledsaget af en udtalelse om skolens samlede behov for specialundervisning fra den skolepsykologiske rådgivning, som betjener skolen. Skolepsykologens udtalelse skal indeholde en fortegnelse over de elever, der er henvist til specialundervisning, samt oplysning om begrundelsen for henvisningen og angivelsen af den form for specialundervisning, der er henvist til.

Skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime, jfr. § 7, stk. 1, er summen af de enkelte læreres løn pr. år, beregnet på grundlag af indplacering i lønramme/løntrin divideret med antallet af lønudløsende timer. I opgørelsen indgår alle skolens lærere uanset beskæftigelsesgrad. Udgiftsbehov for private gymnasier, studenter- og hf-kursus

Udgiftsbehovet for den enkelte skole udregnes ved at gange skolens normerede løntimetal med skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime. Hertil lægges et beløb pr. elev, der svarer til den gennemsnitlige udgift pr. elev i de offentlige gymnasier til dækning af udgifter udover lærerløn.

Til skoler med kostafdeling beregnes yderligere et tillæg pr. kostelev, hvis størrelse fastsættes i bilag til denne bekendtgørelse. Dette tillæg reguleres svarende til den almindelige pris- og lønudvikling efter Undervisningsministeriets bestemmelse.

Den enkelte skoles rammetilskud beregnes ved at gange skolens udgiftsbehov, jfr. stk. 1, med en faktor, der udtrykker forholdet mellem det på finansloven bevilgede samlede rammetilskud til skoleformen og summen af samtlige skolers udgiftsbehov inden for skoleformen, opgjort efter reglerne i stk. 1.

Det normerede løntimetal beregnes således:

a) For gymnasiet.

1. Hvis skolen omfatter 12 klasser og derover, er det normerede løntimetal pr. elev lig med løntimeforbruget pr. elev i de offentlige gymnasier med samme klassetal.

1. Hvis skolen har færre end 12, men dog mindst 8 klasser, er det normerede løntimetal pr. elev lig med løntimeforbruget pr. elev, i de offentlige gymnasier med 12 klasser med tillæg af 5 pct. for hver klasse skolen har færre end 12.

1. Hvis skolen har færre end 8 klasser, er det normerede løntimetal pr. elev lig med løntimeforbruget pr. elev ved et gymnasium med 8 klasser, jfr. nr. 2, med tillæg af 2 pct. for hver klasse, skolen har færre end 8.

b) For kurser til højere forberedelseseksamen. Løntimetallet pr. elev fastsættes til løntimeforbruget pr. elev ved offentlige kurser med samme klassetal. Tallet justeres efter samme retningslinjer som angivet i litra a), nr. 2 og 3.

c) For studenterkursus med 12 klasser eller derover er det normerede løntimetal pr. elev lig med løntimeforbruget pr. elev ved offentlige gymnasier med samme klassetal med tillæg af 15 pct. Ved kurser med færre end 12 klasser anvendes løntimetallet for kurser med 12 klasser med tillæg af 2 pct. for hver klasse, kurset har færre end 12.

For skoler, som på grund af de fysiske rammer ikke har faktisk mulighed for at nå op på en klassekvotient, der svarer til den gennemsnitlige klassekvotient på de offentlige gymnasier, kan Undervisningsministeriet godkende, at det beregnede løntimetal multipliceres med forholdet mellem den gennemsnitlige klassekvotient ved de offentlige gymnasier og en særlig fastsat lavere kvotient for den private skole. Hvis dennes faktiske klassekvotient er højere end den godkendte, regnes der i stedet med den faktiske klassekvotient. Reguleringen foretages kun, hvis den faktiske klassekvotient er mindre end den gennemsnitlige klassekvotient ved de offentlige gymnasier.

Skolens (kursets) gennemsnitlige skalaløn pr. løntime jfr. § 14 er summen af de enkelte læreres løn pr. år beregnet på grundlag af indplacering i lønramme/løntrin eller overenskomsttrin divideret med antallet af lønudløsende timer. I opgørelsen indgår alle lærere uanset beskæftigelsesgrad. Udgiftsbehov for frie kostskoler

Der beregnes et udgiftsbehov for lønninger til den enkelte skoles lærere og et udgiftsbehov for skolens øvrige udgifter.

Den enkelte skoles udgiftsbehov til lærerlønninger udregnes ved at gange skolens normerede løntimetal, således som det beregnes i § 19, med skolens gennemsnitlige udgift til lærerløn pr. løntime.

Den enkelte skoles rammetilskud til lærerlønninger beregnes ved at gange skolens udgiftsbehov, jfr. stk. 1, med en faktor, der udtrykker forholdet mellem det på finansloven bevilgede samlede rammetilskud til lærerløn til skoleformen, og summen af samtlige skolers udgiftsbehov til lærerløn inden for skoleformen, opgjort efter reglerne i stk. 1.

Skolens normerede løntimetal opgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984 om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, § 6, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, nr. 2 og nr. 3. Hertil lægges følgende særlige timer:

a) løntimer til vikar som følge af forstanders, heltidsbeskæftigede læreres og kvotalæreres fravær på grund af sygdom eller graviditet og fødsel/adoption.

b) løntimer til specialundervisning efter Undervisningsministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde bortset fra de i § 2, litra f) nævnte timer, og

c) løntimer til vikar for forstander og lærere, der har nedsat timetal på grund af videreuddannelse efter Undervisningsministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Skolens gennemsnitlige udgift til lærerløn pr. løntime er skolens samlede tilskudsberettigede lønudgifter i tilskudsåret til lærere divideret med det samlede antal timer læst af forstandere, heltids-, kvota- og timelærere på godkendte kursus. I lønudgiften indgår: Indplaceringslønnen for forstander, heltids- og kvotalærere Skolens bidrag til ATP og AUD Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond og Dagpengefonden Feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden Særlig feriegodtgørelse Lønninger til timelærere, inkl. feriegodtgørelse Fradrag af refusion i henhold til dagpengeloven, fra Danmarks Lærerhøjskole, Undervisningsministeriet m.v. Fradrag af refusion fra kommuner eller amtskommuner m.fl. for specialundervisning

Den enkelte skoles udgiftsbehov til øvrige udgifter beregnes som summen af et beløb gange skolens årselevtal, et beløb pr. skole og et beløb gange skolens bruttoetageareal. Beløbet pr. årselev reguleres årligt i takt med den konstaterede udvikling i den beregnede lærerlønsudgift. Beløbet pr. skole og pr. kvadratmeter bruttoetageareal reguleres svarende til den almindelige pris- og lønudvikling efter Undervisningsministeriets bestemmelse.

Den enkelte skoles rammetilskud til øvrige udgifter beregnes ved at gange skolens udgiftsbehov, jfr. stk. 1, med en faktor, der udtrykker forholdet mellem det på finansloven bevilgede samlede rammetilskud til øvrige udgifter til skoleformen, og summen af samtlige skolers udgiftsbehov til øvrige udgifter inden for skoleformen, opgjort efter reglerne i stk. 1. Opgørelse af udgiftsbehovet ved kombinerede skoler

Består en skole af 2 eller flere af de frie kostskoleformer, beregnes udgiftsbehovet for hver skoleafdeling for sig. Det i § 20 omhandlede beløb pr. skole indgår kun en gang i beregningen. Det forudsættes endvidere, at skolens bruttoetageareal er opdelt på de forskellige skoleafdelinger.

Består en skole både af en fri kostskole og en fri grundskole og/eller privat gymnasium, beregnes udgiftsbehovet for hver skoleform for sig. Kan skolens bruttoetageareal ikke opdeles på de forskellige skoleformer, fordeles bruttoetagearealet i forholdet mellem antallet af årselever i den frie kostskoleafdeling og antallet af elever i grundskolen og/eller gymnasiet, efter at sidstnævnte er nedskrevet i forholdet 5:1 og alene bruttoetagearealet vedrørende kostskoleafdelingen indgår i den i § 20 nævnte beregning af et beløb pr. bruttoetageareal.

Beregning og udbetaling af tilskud

Beregning og udbetaling af tilskud

Den enkelte skoles refusionstilskud i tilskudsåret (finansåret) beregnes foreløbigt på grundlag af skolens senest foreliggende regnskab, jfr. dog stk. 2. Det foreløbige tilskud (forskud) udbetales med 1/12 månedlig forud.

Påregnes der væsentlige udsving i skolens samlede refusionsberettigede udgifter i forhold til regnskabet, jfr. stk. 1, indsender skolen senest 15. september forud for tilskudsåret oplysning herom.

Hvis forholdene ændrer sig væsentligt i løbet af tilskudsåret, kan skolen ansøge om ændring af det fastsatte forskud.

På grundlag af regnskabet tilskudsåret foretages endelig opgørelse af skolens tilskud. Afvigelser i forhold til forskuddet, jfr. § 22, stk. 1, indregnes i førstkommende tilskudsrate. Undervisningsministeriet kan godkende, at forskelsbeløbet fordeles over flere tilskudsrater. Rammetilskuddet

Den enkelte skoles rammetilskud fastsættes på grundlag af skolens opgørelse af sit udgiftsbehov i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3.

For frie grundskoler beregnes tilskuddet for de første 7 måneder af tilskudsåret (finansåret) på grundlag af skolens udgiftsbehov pr. 1. september forud for tilskudsåret, og for de sidste 5 måneder på grundlag af udgiftsbehovet pr. 1. september i tilskudsåret. For gymnasier, studenter- og hf-kursus sker beregningen tilsvarende på grundlag af skolens udgiftsbehov pr. 25. august.

For frie kostskoler foretages en foreløbig beregning af skolens tilskud på grundlag af det opgjorte udgiftsbehov forud for tilskudsåret. Endelig beregning af udgiftsbehovet foretages på grundlag af udgiftsbehovet i tilskudsåret.

Tilskuddet udbetales månedlig forud med 1/12.

Opgørelse af skolens udgiftsbehov foretages på et skema, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Skemaet indsendes til Undervisningsministeriet senest 15. september hvert år.

Er et beregnet rammetilskud pr. elev for 1988 mere end 3 pct. større eller mindre end den fremskrevne værdi af skolens tilskud pr. elev til de tilsvarende udgifter i 1987 ifølge forskudsreguleringen for dette år, nedsættes, henholdsvis forhøjes, tilskuddet for 1988 til den fremskrevne værdi af tilskuddet for 1987 med tillæg, henholdsvis fradrag, af 3 pct.

Er et beregnet rammetilskud pr. elev for 1989 eller et senere tilskudsår mere end 3 pct. større eller mindre end den fremskrevne værdi af rammetilskuddet pr. elev for det foregående år, nedsættes, henholdsvis forhøjes, tilskuddet for det aktuelle år til den fremskrevne værdi af tilskuddet for det foregående år med tillæg, henholdsvis fradrag, af 3 pct. Nedsættelse eller forhøjelse efter 1. pkt. kan dog kun ske, hvis rammetilskuddene i alle foregående år fra og med 1988 er blevet nedsat eller forhøjet efter reglerne i denne paragraf.

Den enkelte frie kostskoles faktiske udgifter til lærerlønninger og til øvrige udgifter skal gennemsnitligt over en årrække udgøre mindst 115 pct. af tilskuddet henholdsvis til lærerlønninger og til øvrige udgifter. Er dette ikke tilfældet, kan der ske forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet. Tilskud til nyoprettede skoler

Tilskud til en nyoprettet fri grundskole kan først udbetales, når skolen har været i virksomhed i 5 måneder. Tilskud til et nyoprettet gymnasium udbetales med virkning fra startdatoen. Tilskud til en fri kostskole kan først udbetales, når skolen har været i virksomhed med godkendt undervisning i 5 måneder.

Rammetilskud udbetales på grundlag af skolens opgjorte udgiftsbehov i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3. Forskud på refusionstilskud udbetales på grundlag af et af skolen udarbejdet overslag over refusionsberettigede udgifter i tilskudsåret eller den resterende del af dette.

Første tilskudsrate fastsættes således, at den omfatter rammetilskud og forskud på refusionstilskud for den forløbne del af tilskudsperioden siden skolens start.

Tilskud kan udbetales tidligere end fastsat i stk. 1, såfremt der af et pengeinstitut stilles garanti for tilbagebetalingen af de udbetalte beløb i de anførte perioder. Særlige bestemmelser

Tilskud, ydes ikke til en skole, hvis den institution eller ejer, som driver skolen, - har standset sine betalinger, - er ude af rådighed over sit bo på grund af indledt konkursbehandling, likvidation eller anden boopgørelse, som kan sidestilles hermed, herunder hvis en privatejet skoles ejers dødsbo behandles som gældsfragåelsesbo.

Foretages den økonomiske opgørelse ved likvidation eller anden ordnet afviklingsmåde under ledelse af en person eller kreds af personer, som Undervisningsministeriet kan godkende, kan forskud (tilskud) udbetales i en kortere periode. Hvis en privatejet skoles ejers dødsbo er udleveret til privat skifte, må det godtgøres, at skolens økonomiske ledelse er overtaget af en person, som Undervisningsministeriet kan godkende.

For skoler, der ikke er selvejende institutioner med vedtægter godkendt af Undervisningsministeriet og hvis regnskab viser, at indtægterne og statstilskuddet tilsammen overstiger udgifterne med tillæg af 10 pct. af de med skole- og undervisningsvirksomheden forbundne udgifter, nedsættes statstilskuddet med et beløb svarende til halvdelen af det overskydende beløb.

Anskaffelse og afskrivning på inventar samt afskrivning af bygning og bygningsinstallationer kan indregnes i udgifterne efter de skattemæssige regler herom.

Afskrivningsgrundlaget opgøres uden fradrag af eventuel forskudsafskrivning/forlods afskrivning, frigivelse af investeringsfond m.v. Modsvarende kan forskudsafskrivning, henlæggelse til investeringsfond m.v., ikke indregnes i skolens udgifter.

Regnskab og revision

Regnskab og revision

Skolens regnskabsføring skal være forsvarlig og i overensstemmelse med bogføringsloven samt andre bestemmelser herfor, herunder skolens vedtægter. Skolens økonomiske forvaltning skal være betryggende tilrettelagt.

Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Årsregnskabet opstillet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets vejledning herom og indsendes inden 30. juni.

Årsregnskabet skal underskrives af de personer, som ifølge skolens vedtægter tegner bestyrelsen, eller ved privatejede skoler af skolens ejer, samt af skolens leder.

Skolens bestyrelse eller ejer er ansvarlige for, at regnskabet er rigtigt, og at udgiftsbehovet som grundlag for skolens rammetilskud er korrekt opgjort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3.

Årsregnskabet skal revideres og attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Revisor har, herunder med ansvar over for skolen og Undervisningsministeriet, pligt til at påse, at regnskabet er rigtigt aflagt, og at tilskudsbetingelserne er overholdt. Revisor skal endvidere påse, at skolens udgiftsbehov som grundlag for rammetilskuddet er i overensstemmelse med reglerne herom i kapitel 3. Revisionen foretages iøvrigt i henhold til en af Undervisningsministeriet udarbejdet revisionsinstruks.

Undervisningsministeriet foretager stikprøvekontrol af regnskaber og opgørelser af udgiftsbehov og kan indkræve alle nødvendige oplysninger og fornøden dokumentation.

Skolernes indberetninger m.v.

Skolernes indberetninger m.v.

Undervisningsministeriet udarbejder efter drøftelse med skoleorganisationerne skemamateriale og bestemmer, hvilke oplysninger der er nødvendige til brug for beregning og anvisning af tilskud og til efterprøvning af tilskudsfastsættelse og tilskudsudbetaling. Undervisningsministeriet fastsætter fristen for indsendelse af materiale og andre oplysninger. Hvis fastsatte frister eller krav til indhold og omfang af det pågældende materiale ikke overholdes, kan udbetaling af tilskud eller forskud standses.

Fremgår det ved regnskabsperiodens afslutning, at en skoles drift har udvist underskud de sidste tre år, eller at egenkapitalen er gået tabt, eller at forfaldne fordringer og kortfristet gæld væsentligt overstiger omsætningsformuen, skal bestyrelsen, henholdsvis skolens ejer, sammen med de regnskabsmæssige indberetninger fremsende en redegørelse for skolens økonomiske forhold, herunder for hvorledes den driftsbalance, driftskapital og likviditet, der er nødvendig for skoledriftens fortsættelse, vil blive genoprettet. Revisors bemærkninger til redegørelsen skal fremgå af revisionsprotokollen, hvoraf udskrift medsendes.

Bliver en skoles bestyrelse, henholdsvis ejer, opmærksom på, at der antagelig ikke er rimelig sikkerhed for skolevirksomhedens fortsættelse, skal en redegørelse som nævnt i stk. 1 indsendes hurtigst muligt tillige med årsregnskab eller statusbalance samt udskrift af revisionsprotokollen, hvoraf revisors bemærkninger til redegørelsen skal fremgå.

Giver redegørelsen ikke rimelig sikkerhed for skoledriftens fortsættelse, og tilvejebringes sådan sikkerhed ikke inden en af Undervisningsministeriet fastsat frist, kan yderligere forskudsudbetaling betinges af, at der stilles garanti af et pengeinstitut.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for beregning af tilskud for 1988 og følgende år.

Lejeudgifter ifølge bestående lejemål, der var godkendt den 1. august 1969 som tilskudsberettigede i henhold til de indtil da gældende tilskudsregler for de frie kostskoler, og som er indgået i tilskudsgrundlaget i tiden 1. august 1969 -31. december 1987, indgår fortsat i tilskudsgrundlaget uden fornyet godkendelse.

Lån af den i § 3, stk. 2, nævnte art, hvis panteret er tinglyst inden den 1. oktober 1968, og som har været godkendt med virkning for tilskudsgrundlaget i tiden 1. august 1969 -31. december 1978, kan uanset låneformålet fortsat godkendes, hvis lånet er sikret ved pant inden for 5/6 af den inden den 1. oktober 1968 godkendte eller fastsatte værdi af skolen.

Følgende regler ophæves med virkning for beregning af tilskud for 1988 og følgende år: Bekendtgørelse nr. 83 af 26. februar 1980 om statstilskud til visse private skoler. Bekendtgørelsen nr. 529 af 17. oktober 1984 om det tilskudsberettigede skematimeforbrug ved friskoler, private grundskoler og private grundskolekurser.

Undervisningsministeriet, den 8. juli 1987, den 8. juli 1987

/BERTEL HAARDER Inga Roepstorff/