Bekendtgørelse om skibsregistrering

Registreringsforretninger udføres af skibsregistret.

Distriktstoldkamrene i Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Haderslev, Helsingør, Herning, Holstebro, Horsens, Kalundborg, Kolding, Korsør, Køge, Nykøbing F., Næstved, Odense, Randers, Rønne, Skive, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Vejle, Ålborg og Århus er skibsregistret behjælpelig med de under vedkommende tolddistrikt hørende registreringsforretninger.

Politimesteren i Grønland bistår skibsregistret ved registreringsforretninger for Grønland. II. Grundlaget for registrering ANMELDELSE AF SKIBET OG REDERIET

Anmeldelse om registrering af et skib i medfør af skibsregistreringslovens § 3 indgives til skibsregistret på særlig blanket, der fås ved henvendelse til skibsregistret eller et distriktstoldkammer. Anmeldelsen skal foruden oplysninger om skibet, dets navn, hjemsted, byggeår og byggested, indeholde oplysninger om ejeren, for partrederiers vedkommende om partrederne og parternes størrelse og valg af bestyrende reder. For alle selskabers og foreningers vedkommende skal oplysning gives om mulige valg af bestyrelse, direktion eller korresponderende reder og om selskabets eller foreningens tegningsregel ved salg eller pantsætning af skibet. For så vidt angår interessentskaber og kommanditselskaber skal anmeldelsen indeholde oplysning om de ansvarlige deltagere og om tegningsreglen ved salg og pantsætning af skibe. For aktieselskabers vedkommende skal det godtgøres, at de er optaget som danske selskaber i aktieselskabsregistret, idet der vedlægges udskrift af dette register.

Endvidere skal det i anmeldelsen angives, om skibet har været anmeldt til registrering som skib under bygning i medfør af skibsregistreringslovens § 4. Er dette tilfældet, eller er rederiet allerede registreret som ejer af skib, kan der om rederiets forhold i anmeldelsen henvises til tidligere indgivet anmeldelse.

Anmeldelsespligten påhviler skibets ejer eller ejere, for interessentskabers og kommanditselskabers vedkommende samtlige ansvarlige deltagere og for så vidt angår selskaber og foreninger, der har valgt en bestyrelse, alle dennes medlemmer. Anmeldelsen skal underskrives af samtlige anmeldelsespligtige personer. For så vidt angår selskaber og foreninger vil det dog være tilstrækkeligt, at anmeldelsen underskrives af de ved salg og pantsætning af skib tegningsberettigede. Under ganske særlige omstændigheder kan skibsregistret endvidere tillade, at anmeldelse indgives, uanset at der mangler enkelte underskrifter.

Skibsregistret kan kræve de i anmeldelsen afgivne oplysninger dokumenteret f.eks. ved indsendelse af generalforsamlings- eller bestyrelsesprotokoller eller bekræftede udskrifter heraf.

Erklæring om nationalitetsbetingelser kan ske på anmeldelsesblanketten, jfr. § 5.

Ved registreringen af et nybygget skib udkræves en bygningsattest (bilbrev) fra det værft, der har bygget skibet, indeholdende de fornødne data til identifikation af skibet samt en bevidnelse af, at skibet er bygget for bygherrens regning, og at ejendomsretten til skibet er overgået til denne.

Erhverves et skib fra udlandet, skal der foruden adkomstbevis for erhververen fremlægges fornøden legitimation for, at sælgeren er berettiget til at disponere over skibet, normalt i form af en erklæring fra vedkommende udenlandske registreringsmyndighed om, at sælgeren stod indtegnet i skibsregistret som ejer af vedkommende skib, og at dette er eller vil blive udslettet af registret.

Kan fornødent adkomstbevis for køberen eller legitimation for sælgeren ikke fremskaffes, anvendes den i skibsregistreringslovens § 51 omhandlede fremgangsmåde under de i bestemmelsen fastsatte betingelser.

Begæres i medfør af skibsregistreringslovens § 44 et skib, hvis registertonnage er mindre end 20 tons, eller som i medfør af lovens § 2, stk. 3, er undtaget fra anmeldelsespligten til skibsregistret, registreret, eller skal et skib som følge af ommåling til 20 tons brutto eller derover overføres til skibsregistret, skal der foruden fornødent adkomstbevis for anmelderen fremlægges legitimation for tidligere afhændelser af skibet. Kan fornøden adkomst og eventuel legitimation for tidligere afhændelser ikke fremlægges - i hvilken henseende en udskrift af fartøjsfortegnelsen i sig selv ikke er fyldestgørende - anvendes den i lovens § 51 fastsatte fremgangsmåde.

Ønskes et skib registreret i skibsbygningsregistret i medfør af skibsregistreringslovens § 4, skal anmeldelsen, der indgives på særlig blanket, foruden de i § 2 nævnte oplysninger om ejeren indeholde oplysning om værftet, hvorpå skibet bygges, om skibets byggenummer på værftet og om dets type og tonnage. Endvidere skal anmeldelsen indeholde så nøjagtige oplysninger som muligt om, hvor langt bygningen af skibet er fremskredet, herunder om det er opspantet. For så vidt dette ikke er tilfældet, skal der gives oplysninger om mængden og værdien af de på værftet og eventuelt på anden virksomhed i Danmark oplagrede materialer til skibet, om og i bekræftende fald hvorledes disse er påmærket som vedrørende skibet, og om i hvilket omfang forarbejdning eller sammenføjning af materialerne har fundet sted.

Anmeldelsen skal underskrives og de afgivne oplysninger bekræftes af såvel værftet som bygherren. De afgivne oplysninger skal endvidere bekræftes ved påtegning af det stedlige distriktstoldkammer eller statens skibstilsyn. Endelig skal anmeldelsen forsynes med det i skibsregistreringslovens § 4, stk. 2, omhandlede skriftlige samtykke til registreringen fra værftet - eller hvis dette anmeldes som ejer - fra den eventuelle bygherre.

Ved færdiggørelse af et for udenlandsk regning ved dansk værft bygget skib, som er optaget i skibsbygningsregistret, skal anmeldelse om udslettelse bilagt det originale bilbrev indgives til skibsregistret. Skibsbladet udtages af skibsregistret efter at være blevet forsynet med dato for udslettelsen og indsættes i et særligt register. Efter ti års forløb kan bladene udtages af dette register og henlægges i arkivet.

Forinden registrering af et skib kan finde sted, skal det endvidere, for så vidt ejeren ikke allerede er registreret som ejer af dansk skib, godtgøres, at de i sølovens § 1 fastsatte nationalitetsbetingelser er opfyldt, og at ejeren er myndig. Dette kan ske ved, at ejeren eller ejerne, for foreningers og selskabers vedkommende bestyrelsens medlemmer, ved henvendelse til skibsregistret eller på et distriktstoldkammer, efter at have legitimeret sig, på tro og love underskriver en på anmeldelsesblanketten eller på særlig blanket affattet nationalitetserklæring, af hvilken også underskriverens fødested og fødselsdato skal fremgå. For så vidt ejeren ikke giver personligt møde i skibsregistret eller på distriktstoldkamret, skal underskriftens ægthed og underskriverens myndighed bekræftes af notarius publicus, en advokat eller af to vitterlighedsvidner. I alle tilfælde skal dåbsattest, fødselsattest eller pas for underskriveren indsendes til skibsregistret til forevisning.

Opstår der tvivl om, hvorvidt en ejer eller et bestyrelsesmedlem opfylder nationalitetsbetingelserne, kan bevis for, at disse betingelser er opfyldt, kræves fremlagt. I tilfælde af ejerens umyndighed må pupilautoriteternes samtykke til erhvervelsen af skib eller skibspart fremlægges. Skibsregistret kan i ganske særlige tilfælde midlertidigt se bort fra enkelte personers underskrift på nationalitetserklæringer, for så vidt de øvrige underskrivere erklærer, at de pågældende personer opfylder de i erklæringen omhandlede betingelser, og det efter det foreliggende må antages, at betingelserne er opfyldt.

De i stk. 1 og 2 omtalte nationalitetsbetingelser gælder ikke ved optagelse af et skib i skibsbygningsregistret.

Ved anmeldelse af bestyrende reder for et partrederi skal det godtgøres, at han opfylder de i sølovens § 41, stk. 2, opstillede betingelser, og den pågældende skal skriftligt erklære sig villig til at påtage sig hvervet.

Har den anmeldte ejer bopæl i udlandet, kan skibsregistret forlange, at han skriftligt til skibsregistret anmelder en fuldmægtig, der er bemyndiget til på hans vegne at optræde i forhold til registreringsmyndighederne. Fuldmægtigen skal med sin underskrift tiltræde fuldmagten. Skibsregistret kan kræve lignende fuldmagt afgivet, såfremt der, f.eks. som følge af ejerens stilling som fører eller forhyret med skibet, må antages gennem længere tid at kunne opstå vanskeligheder for registreringsmyndighederne ved at komme i forbindelse med ejeren.

Afhændes et registreret skib eller en skibspart til dansk køber, påhviler der såvel sælger som køber anmeldelsespligt herom. Sælgeren er pligtig at udstede skøde til køberen.

Er den nye ejer ikke allerede registreret som ejer af dansk skib eller skibspart, skal der afgives registreringsanmeldelse som omhandlet i § 2, stk. 1, samt nationalitetserklæring, som omhandlet i § 5, stk. 1. I modsat fald skal den nye ejer samtidig med indsendelsen af skødet skriftligt opgive, hvilke skibe eller skibsparter han allerede er registreret ejer af.

Finder der ændringer sted indenfor kredsen af ansvarlige deltagere i et interessentskab eller kommanditselskab eller indenfor et selskabs eller en forenings bestyrelse, skal skriftlig anmeldelse herom, eventuelt dokumenteret ved interessentskabskontrakt eller generalforsamlings- eller bestyrelsesprotokol eller bekræftet udskrift heraf, indsendes, underskrevet af samtlige deltagere eller bestyrelsesmedlemmer, herunder såvel fratrædende som tiltrædende. Tiltrædende deltagere eller bestyrelsesmedlemmer skal endvidere afgive nationalitetserklæring, som omhandlet i § 5, stk. 1. Skibsregistret kan under ganske særlige omstændigheder gøre undtagelse fra disse bestemmelser for så vidt angår enkelte underskrifter, jfr. herved § 2 og § 5, stk. 2.

Ændringer indenfor direktionen eller med hensyn til den korresponderende reder skal anmeldes af vedkommende selskabs eller forenings bestyrelse. Det samme gælder vedtagelse af ny tegningsregel vedrørende salg og pantsætning af skib.

Har et partrederi valgt ny bestyrende reder, påhviler det partrederne skriftligt at anmelde dette.

Sker der ændringer med hensyn til et skibs type, kendingsmål, registertonnage eller drivkraft, skal rederiet anmelde ændringen til skibsregistret inden 30 dage efter, at den har fundet sted. Skibets fører har pligt til at tilsende rederiet fornøden underretning om ændringen. Anmeldelsespligten anses for fyldestgjort, såfremt ændringen inden nævnte frist er behørigt anmeldt til statens skibstilsyn.

Hvis et skib forliser, ophugges, kondemneres eller sælges til udenlandsk køber, eller hvis ejeren ikke længere opfylder de i sølovens § 1 fastsatte nationalitetsbetingelser, er ejeren, for partrederiers samt interessentskabers og kommanditselskabers vedkommende partredere og ansvarlige deltagere og for så vidt angår selskaber og foreninger bestyrelsen, pligtige til at indgive skriftlig anmeldelse herom i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 3.

Ved salg af skib til udenlandsk køber skal anmeldelsen indgives på særlig blanket bilagt skødet, hvorved skibet afhændes.

Anmeldelse angående et skibs forlis skal afgives på særlig blanket og indeholde en beskrivelse af de nærmere omstændigheder ved forliset. Indeholder anmeldelsen ikke de fornødne oplysninger, kan den kræves suppleret eventuelt ved indsendelse af udskrift af søforklaring.

Anmeldelse om ophugning skal være bilagt attest fra statens skibstilsyn eller et distriktstoldkammer om ophugningens gennemførelse.

Anmeldelse om kondemnation skal ledsages af udskrift af kondemnationsforretningen eller anden godtgørelse for kondemnationens lovlige foretagelse.

Udslettelse kan ikke finde sted, hvis der er registreret panterettigheder i skibet, medmindre indehaverne af de registrerede panterettigheder giver skriftligt samtykke til udslettelsen. ANMELDELSE AF RETTIGHEDER OVER SKIBET

Som grundlag for registreringen af en rettighed over et skib kræves et dokument, der anmeldes til registrering.

Dokumentudstederens underskrift og myndighed samt dateringens rigtighed skal være bekræftet af notarius publicus, en advokat eller to vitterlighedsvidner. Vidnernes stilling og bopæl skal angives. Underskrifterne skal, såfremt de ikke er absolut tydelige, gentages med blokskrift, stempel eller maskinskrift.

Dokumentet skal angive vedkommende skibs navn, hjemsted og kendingsbogstaver. Desuden skal øverst på første side angives anmelderens navn og bopæl. Ved anmeldelse af ændringspåtegninger på et tidligere registreret dokument skal anmelderens navn og bopæl tilføjes påtegningen. Et pantedokument skal angive kreditors bopæl - for så vidt denne ikke må anses for almindelig bekendt - eller bopælen for en befuldmægtiget, som er berettiget til at modtage forkyndelser eller meddelelser på panthaverens vegne.

Til anmelderen kan skibsregistret med bindende virkning sende alle meddelelser vedrørende registreringen.

Såfremt der ved et dokument stiftes flere rettigheder, skal det ved påtegning på dokumentet angives, med hensyn til hvilke rettigheder registrering begæres. I modsat fald registreres dokumentet kun med hensyn til den eller de rettigheder, som dokumentet angiver som sin hovedegenskab.

Et dokument, der er betinget, kan kun registreres som adkomst, når betingelsen er knyttet til bestemte begivenheders eller kendsgerningers indtræden eller til udløbet af en nærmere angivet tidsfrist.

Anmeldes et betinget skøde til registrering, skal det i registreringspåtegningen udtrykkeligt angives, at skødet er registreret som betinget. Erkender sælgeren, at betingelsen er opfyldt, skal det ved registreringen heraf i registreringspåtegningen angives, at skødet nu er endeligt.

Opstår der mistanke om, at et dokument, som er anmeldt til registrering, er falsk eller forfalsket, eller såfremt der i øvrigt måtte være anledning dertil, skal der straks rettes henvendelse herom til den registrerede ejer af skibet.

Ved registrering af udlæg, dom og anden offentlig retshandling skal der fremlægges erklæring fra vedkommende myndighed eller bekræftet udskrift af dens bøger, og handlingen skal angå en person, der ifølge skibsregistret er beføjet til at råde over skibet eller skibsparten.

Ved ægtefælles hensidden i uskiftet bo registreres erklæring fra skifteretten om, at boet er udleveret ægtefællen. På samme måde skal ved privat skifte arvingerne registreres som ejere af arveladerens skib eller skibspart i henhold til fremlagt skifteudskrift. Ønskes en eller flere af arvingerne registreret som ejer, eller ønsker arvingerne at overtage skibet eller skibsparten som partredere, udkræves enten arveudlægsskøde eller en skifteudskrift forsynet med arvingernes påtegnede erklæring om overtagelsen af skibet eller skibsparten og om, i hvilket forhold de skal være lodtagne.

I retssager om skib eller skibspart kan sagsøgeren, når den ret, for hvilken sagen er tingfæstet, har truffet beslutning derom, begære en bekræftet genpart af stævningen registreret. Bortfalder sagen uden dom, eller går dommen sagsøgeren imod, og ankefristen udløber uden påanke, kan sagsøgte begære stævningen udslettet af registret.

Sælges et skib eller en skibspart ved endelig tvangsauktion, skal fogden, og i tilfælde af konkurs eller offentligt skifte, der omfatter skib eller skibspart, skifteretten eller executor testamenti uopholdelig sende skibsregistret meddelelse herom til registrering.

Samme meddelelsespligt påhviler værgen, såfremt en person, der ejer skib eller skibspart, bliver umyndiggjort, eller der anordnes lavværgemål, eller såfremt en umyndig eller under lavværgemål stående person erhverver skib eller skibspart. For såvidt angår en mindreårig skal meddelelsen desuden oplyse fødselsdatoen.

De nævnte meddelelser indføres i dagbogen og noteres i anmærkningsrubrikken til skibsbladets afdeling for adkomster.

Til registrering af adkomst efter tvangsauktion eller offentligt skifte udkræves henholdsvis auktionsskøde - eller udskrift af fogedprotokollen - og arveudlægsskøde.

Bilbreve, skøder, pantebreve og skadesløsbreve, der anmeldes til registrering, skal være affattet på dansk på de af industriministeriet godkendte blanketter. Skibsregistret kan under særlige omstændigheder tillade, at også andre dokumenter modtages til registrering.

Tilføjelser til samt udstregninger og rettelser i den del af teksten til pantebreve og skadesløsbreve, som i formularen er udsondret som sædvanemæssig, må kun finde sted, når de er gengivet under dokumentets individuelle indhold.

De i § 13 nævnte meddelelser fra offentlige myndigheder kan afgives på de i § 13 i bekendtgørelse nr. 17 af 26. januar 1979 om tinglysning fastsatte blanketter.

Af dokumenter, der indsendes til registrering, tager skibsregistret de for registreringen fornødne genparter.

Legitimationspapirer skal ikke registreres, men skibsregistret påser, at de fornødne legitimationspapirer er forevist inden et dokuments registrering eller udslettelse af registret. På dokumentet og genparterne skal anføres hvilke legitimationspapirer, der er forevist. III. Registreringens foretagelse

Indlevering af dokumenter til registrering finder sted i tiden fra kl. 10 til kl. 14 på de dage, skibsregistret er åbent. Dokumenter, der indleveres før indleveringstidens udløb, indføres samme dag i dagbogen, medens dokumenter, der fremkommer efter indleveringstidens udløb, indføres i dagbogen for den følgende søgnedag. Dokumenter, der modtages efter indleveringstidens udløb fredag, indføres dog først i dagbogen den påfølgende mandag.

Dagbogen skal føres med fortløbende numre inden for kalenderåret og skal for hver dag give en fortegnelse med løbenumre over alle den pågældende dag indleverede dokumenter med angivelse af dokumentets art og det skib, dokumentet vedrører, dokumentets eventuelle beløb samt anmelderens navn og bopæl. Dagbogen skal tillige indeholde en anmærkningsrubrik.

Der gives det indførte dokument påtegning om indførelsen med angivelse af dennes dato. Dagbogen afsluttes hver dag ved indleveringstidens slutning og underskrives af chefen for skibsregistret eller dennes stedfortræder.

Opfylder et dokument ikke de i §§ 32-36 i skibsregistreringsloven, jfr. nærværende bekendtgørelse §§ 11-15, fastsatte betingelser, afvises det fra registrering og slettes af dagbogen. Afvisning kan også finde sted allerede ved dokumentets anmeldelse til dagbogen. Der gives snarest anmelderen meddelelse om afvisningen.

Hvis manglen skønnes at kunne afhjælpes, kan skibsregistret dog fastsætte en frist for afhjælpning af manglen eller eventuelt give dokumentet anmærkning om manglen, jfr. § 37, stk. 3 og 5, i skibsregistreringsloven.

Sættes der en frist for afhjælpning af mangler ved et dokument eller de bevisligheder, der bør følge det, skal der ske tilførsel til skibsregistret, der godtgør, at dokumentet er indført i dagbogen. Er manglen ikke afhjulpet inden den fastsatte dato, udslettes tilførslen i skibsregistret, ligesom dokumentet udslettes af dagbogen. Såfremt der skønnes at foreligge en overtrædelse af reglerne om anmeldelsespligten, søges de fornødne forholdsregler til manglernes afhjælpning fremtvunget, eventuelt ved rejsning af tiltale.

Når et dokument er registreret, gives der påtegning herom på dokumentet og genparterne. Er anmærkning meddelt et dokument angående andre dokumenter, som dets indhold er stridende imod, gøres der i skibsregistret tilføjelse angående anmærkningen.

Hvis to modstridende rettigheder over samme skib anmeldes samme dag, registreres hvert af dokumenterne med anmærkning om det andet. Er begge de anmeldte rettigheder adkomstdokumenter, sker der tilførsel til skibsregistret som omhandlet i stk. 3, idet adkomsthaverne samtidig opfordres til inden en i medfør af skibsregistreringslovens § 40, stk. 2, jfr. § 37, stk. 3, fastsat frist ad rettens vej eller på anden måde at ordne deres indbyrdes forhold. Oversiddes fristen, udslettes tilførslerne af skibsregistret, ligesom dokumenterne udslettes af dagbogen.

Når et dokument er blevet registreret eller afvist, sendes det tilbage til anmelderen, til hvem også opfordringer til afhjælpning af mangler sendes. Såvidt muligt bør skibsregistret allerede ved anmeldelsen mundtligt opfordre anmelderen til at søge manglen afhjulpet.

Gældende pantebreve skal tilbagesendes i anbefalet brev eller på anden måde, hvorved beviset sikres. Det samme gælder de meddelelser, som i medfør af § 24, stk. 2, og § 29, stk. 1, i skibsregistreringsloven skal tilsendes rettighedshavere i et skib.

I skibsregistret har hvert skib sit blad, skibsbladet. Bladene ordnes alfabetisk efter skibenes kendingsbogstaver. I tilknytning til skibsregistret føres et navnekartotek over de registrerede skibe. Bladene i skibsregistret, der foruden de i skibsregistreringslovens § 37, stk. 4, omhandlede 3 afdelinger skal indeholde rubrikker for beskrivelse af skibet og for tilførsler vedrørende partrederiers bestyrende redere og selskabers og foreningers bestyrelse, direktion og tegningsregel ved salg og pantsætning af skibet, indrettes efter nærmere af industriministeriet givne forskrifter.

Når en rubrik i et skibsblad er udskrevet, indsættes der bag skibsbladet et tillægsblad, idet der påføres hvert af de to blade tydelig henvisning til det andet. Er et skibsblad helt udskrevet, eller er dets indhold blevet uoverskueligt, indsættes i dets sted et nyt blad, medens det udskrevne blad henlægges i arkivet. På det nye blad anføres kun de endnu gældende registrerede rettigheder, medens de udslettede rettigheder markeres ved deres løbenummer inden for den pågældende rubrik og en henvisning til det tidligere blad.

Når et skib udslettes af skibsregistret, udtages skibsbladet efter at være blevet forsynet med påtegning om årsagen til og datoen for udslettelsen af registret og indsættes i et særligt register for udslettede skibe. Efter ti års forløb kan bladene udtages af dette register og henlægges i arkivet.

Et dokument indføres på skibsbladet ved en kort angivelse af dets karakter, dets udsteder og den, til hvem det er udstedt, datoen for indførelsen i dagbogen samt - for så vidt angår adkomstdokumenter - datoen for registreringen. Ved rettigheder, der er knyttet til en betingelse eller en tidsfrist, anføres betingelsen eller tidsfristen. Ved brugskontrakter anføres tidsvilkår og ved panterettigheder pantesum, prioritetsstilling og kreditors bopæl. Ved pantebreve kan anføres rentefod og afdragsvilkår.

Ved udslettelse af en rettighed overstreges det skibsbladet tilførte med rødt blæk, dog således at indholdet stadig er læseligt.

I anmærkningsrubrikken til skibsbladets 1. afdeling for adkomster gøres bemærkning, hvis adkomsten er betinget. Her noteres tillige alle dokumenter vedrørende konkurs og umyndiggørelse og meddelelser fra foged- og skifteret om dødsboskifte, tvangsauktion og lignende.

I anmærkningsrubrikken til skibsbladets 2. afdeling noteres - foruden anmærkninger - forandringer i eller udslettelse af vedkommende dokument.

Skibsbygningsregistret, jfr. skibsregistreringslovens § 4, stk. 1, føres på tilsvarende måde som skibsregistret med de fornødne lempelser. Bladene indsættes i nummerorden efter værfternes byggenumre. Hvis skibet efter færdiggørelsen skal optages i skibsregistret, overflyttes skibsbladet til dette.

Efter registreringen anbringes en genpart af det registrerede dokument i den for vedkommende skib oprettede mappe, SKIBSMAPPEN. Mapperne, der opbevares i særlige skabe i skibsregistrets brandsikrede rum, skal have påtegning om skibenes kendingsbogstaver og anbringes alfabetisk efter disse. Når et ubetinget skøde er registreret, udtages genparten af det hidtil gældende skøde af mappen og henlægges i arkivet. Genparter af kvitterede dokumenter henlægges i arkivet tilligemed genparter af kvitteringerne. De henlagte genparter af dokumenter med undtagelse af skøder kan tilintetgøres efter 5 års forløb.

Det i skibsregistreringslovens § 13 omhandlede rederiregister føres som kartotek.

Bliver i medfør af § 53 i skibsregistreringsloven en af skibsregistret truffen afgørelse indbragt for landsretten, indføres bemærkning herom i dagbogen og på skibsbladet. IV. Registreringens offentlighed m.m.

Dagbogen, skibsregistret, rederiregistret og skibsmapperne må ikke udlånes, men er offentligt tilgængelige under fornødent tilsyn.

Skibsregistret kan på begæring udstede bekræftede udskrifter af skibsbladene eller de i skibsmapperne liggende dokumentgenparter. I udskrifter af skibsbladene anføres tilførsler til skibsbladet angående anmeldte men endnu ikke registrerede dokumenter vedrørende skibet.

Henstår der efter et skibs udslettelse af skibsregistret rettigheder på skibsbladet, skal der gives udskrifter af skibsbladet udtrykkelig bemærkning om, at disse rettigheder ikke er bortfaldet, ligesom attester vedrørende udslettelsen ikke må udstedes, uden at oplysning gives om disse rettigheders tilstedeværelse og indhold.

Ved begyndelsen og ved midten af hver måned indrykkes i Statstidende kundgørelse om de i den forløbne halve måned foretagne registreringer indeholdende oplysninger om de registrerede skibes navn, hjemsted, kendingsbogstaver, type m.m. og ejerforhold, om ændringer i de nævnte data og om udslettelse af skibe af skibsregistret. Ved offentliggørelsen af ejerskifte, hvor adkomsten er betinget, gøres bemærkning herom.

Endvidere offentliggøres de registrerede pantsætninger af skib eller skibspart med anførelse af skibets navn, hjemsted og kendingsbogstaver, den pantsatte parts størrelse, debitors og panthavers navne samt pantesummens størrelse. B. Nationalitetsbeviser, særregistrering m.v.

Når et skib er registreret, og de fornødne oplysninger om skibets tonnage og drivkraft foreligger, udstedes der af skibsregistret et nationalitetsbevis for skibet. Beviset, der skal indeholde angivelse af skibets kendingsmål, brutto- og nettoregistertonnage, type, navn, hjemsted, kendingsbogstaver, drivkraft, ejer og fører, udfærdiges på en af industriministeriet godkendt formular. Beviset udleveres af skibsregistret eller sendes til udlevering gennem et distriktstoldkammer eller en dansk udenrigsrepræsentation.

Forinden et nationalitetsbevis udleveres, skal det påses, AT de skibet tildelte kendingsbogstaver på tydelig og uudslettelig måde er påmærket skibet, enten indvendig i agterkanten af en luge, i maskincasingen eller på andet iøjnefaldende sted indenfor skibets faste konstruktion, og AT skibets navn og hjemsted er angivet på hækken, eller hvis dette ikke kan lade sig gøre, på passende sted så nær hækken som muligt. Påmalingen skal ske med latinske bogstaver i lys farve på mørk bund eller omvendt, navnet ordentligvis over hjemstedet. Består navnet af to eller flere ord, skal der mellem hvert af ordene være en fri plads af mindst et bogstavs bredde. Bogstaverne skal være af en sådan størrelse og form, at de er let læselige. Højden skal være mindst 8 cm og stregens tykkelse mindst 1,2 cm. For så vidt angår skibe af 20 registertons brutto eller derover skal navnet desuden i tilsvarende udførelse være anbragt på skibssiderne. Skibe, der anvendes til fiskeri og stenfiskeri og er forsynet med særlige identitetsmærker, er dog undtaget fra denne bestemmelse.

Har skibet været forsynet med et midlertidigt nationalitetsbevis, skal dette inddrages samtidig med, at det endelige nationalitetsbevis udleveres.

Når et skib er bygget eller indkøbt i udlandet for dansk regning og overtages i udenlandsk havn, kan der af dansk udenrigsrepræsentation udstedes et midlertidigt nationalitetsbevis for skibet, der giver det ret til, uanset at det endnu ikke er indført i det danske skibsregister, at sejle under dansk flag, indtil det ankommer til dansk havn, dog længst i et af repræsentationen fastsat passende tidsrum, der ikke kan overstige 1 år fra udstedelsesdatoen. Under ganske særlige omstændigheder kan skibsregistret forlænge gyldigheden af et midlertidigt nationalitetsbevis udover 1 år fra udstedelsesdagen.

Forinden udstedelsen af et midlertidigt nationalitetsbevis skal repræsentationen kræve sig forelagt:

a) godtgørelse for, at erhververen opfylder de i sølovens § 1 opstillede nationalitetsbetingelser,

b) det originale bilbrev eller skøde, hvorved skibet erhverves, forsynet med attest fra en notar eller lignende myndighed om underskriftens rigtighed og underskriverens myndighed og om fornødent om underskriverens ret til at forpligte sælgeren,

c) attest fra vedkommende udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet ikke har været optaget i det udenlandske skibsregister, eller at det er eller vil blive udslettet af dette. I sidstnævnte tilfælde skal attesten endvidere udvise, at sælgeren af skibet var behørigt registreret som ejer af dette.

Såfremt de under stk. 2 a)-c) nævnte bevisligheder ikke kan fremlægges, eller repræsentationen måtte finde det tvivlsomt, hvorvidt den foreliggende retshandel tilsigter en virkelig ejendomsoverdragelse, må sagen, forinden midlertidigt nationalitetsbevis kan udstedes, forelægges skibsregistret.

Repræsentationen skal endvidere, forinden det midlertidige nationalitetsbevis kan udstedes, skriftligt eller telegrafisk fra skibsregistret indhente oplysning om hvilke kendingsbogstaver, der er tildelt skibet, og om det navn, der ønskes tillagt skibet, kan godkendes.

Repræsentationen kan af skibsregistret bemyndiges til at udstede midlertidigt nationalitetsbevis, når skibet er registreret, eller de for registrering fornødne bevisligheder foreligger i skibsregistret.

Det midlertidige nationalitetsbevis, der udfærdiges på en af industriministeriet godkendt formular, skal indeholde oplysning om skibets type, navn, hjemsted, kendingsbogstaver, brutto- og nettoregistertonnage (såvidt muligt på grundlag af foreliggende målebrev eller foretaget måling), ejer og fører samt tidsrummet for bevisets gyldighed.

Efter afbenyttelsen udleveres de ovenfor under stk. 2 b) og c) nævnte bevisligheder til skibets ejer eller dennes repræsentant med pålæg om snarets muligt at indlevere dem til skibsregistret sammen med de øvrige fornødne registreringsbevisligheder. Såsnart det midlertidige nationalitetsbevis er udstedt, indsendes genpart heraf tillige med bekræftede genparter af de ovennævnte bevisligheder ad sædvanlig tjenstlig vej til skibsregistret.

Hvis skibsregistret efter en gennemgang af de indkomne bevisligheder finder, at skibet må afvises fra registrering, eller hvis rederiet ikke inden de af skibsregistret fastsatte frister fremskaffer bevisligheder, som findes fornødne for skibets registrering, ophører det midlertidige nationalitetsbevis at have gyldighed og skal inddrages af skibsregistret. Rederiet er på skibsregistrets begæring forpligtet til at udleveret beviset.

Når skibet er registreret, og de for udstedelse af et endeligt nationalitetsbevis fornødne oplysninger om tonnage og drivkraft er til stede, ombyttes det midlertidige nationalitetsbevis med et endeligt.

Når et skib, der er forsynet med et af dansk udenrigsrepræsentation udfærdiget midlertidigt nationalitetsbevis, ankommer til dansk havn, skal vedkommende distriktstoldkammer inddrage beviset og indsende det til skibsregistret. Afsejling fra vedkommende havn må derefter ikke finde sted, forinden skibet er blevet forsynet med endeligt nationalitetsbevis eller med et af skibsregistret i medfør af § 32 udstedt midlertidigt nationalitetsbevis.

Ethvert nationalitetsbevis skal indeholde oplysning om førerens navn og arten af og datoen for udstedelsen af hans sønæringsbevis. Påtegning herom kan gives af skibsregistret, et distriktstoldkammer eller en dansk udenrigsrepræsentation.

Nationalitetsbeviset skal til enhver tid haves om bord og forevises, såvel ved toldekspedition som når det ellers forlanges af dansk myndighed.

Tilføjelser til eller påtegninger på et nationalitetsbevis må kun foretages af de i stk. 1 nævnte danske myndigheder.

Et nationalitetsbevis, der er blevet udskrevet eller beskadiget, kan på begæring ombyttes med et nyt. Ligeledes kan nyt nationalitetsbevis udstedes, når det hidtidige ifølge erklæring fra rederiet er bortkommet. Erklæringen må indeholde en redegørelse for de nærmere omstændigheder ved nationalitetsbevisets bortkomst, og rederiet må forpligte sig til omgående at tilbagelevere beviset, hvis det skulle komme tilveje.

Sker der ændringer med hensyn til de forhold vedrørende et skib, som ifølge § 25, stk. 1, skal være angivet i nationalitetsbeviset, udsteder skibsregistret om fornødent et nyt bevis eller indkalder det gældende nationalitetsbevis til berigtigelse. Skibsregistret kan dog, hvor særlige omstændigheder taler derfor, anmode et distriktstoldkammer om at foretage enkelte, mindre væsentlige rettelser i et nationalitetsbevis. Rederiet er forpligtet til at aflevere beviset eller yde al fornøden bistand til, at beviset kan blive indleveret.

Ombytning af nationalitetsbeviser anvendes fortrinsvis, hvor der er spørgsmål om ændring af skibets navn eller andre væsentlige angivelser angående skibet, hvis det hidtidige nationalitetsbevis som følge af rettelsen vil blive uoverskueligt, eller hvis det, f.eks. som følge af skibets fart på udlandet, er uhensigtsmæssigt at kræve det hidtidige nationalitetsbevis indsendt til berigtigelse. I sidstnævnte tilfælde kan skibsregistret i stedet, når det har bragt i erfaring, at skibet vil ankomme til en nærmere angivet havn, hvor dansk udenrigsrepræsentation findes, instruere denne om at foretage de fornødne ændringer i skibets nationalitetsbevis. Rederiet og føreren er forpligtet til at yde fornøden bistand til, at berigtigelsen af nationalitetsbeviset finder sted.

Når et skib udslettes af skibsregistret, skal dets nationalitetsbevis indsendes til skibsregistret eller skriftlig redegørelse afleveres om årsagen til, at dette ikke kan ske. Er skibet udslettet af skibsregistret som solgt til udenlandsk køber, eller hvis ejeren ikke længere opfylder de i sølovens § 1 fastsatte nationalitetsbetingelser, skal de påmærkede kendingsbogstaver, der viser skibets tilhørsforhold som dansk, udslettes, og henvendelse rettes til dansk told- eller skibstilsynsmyndighed eller dansk udenrigsrepræsentation med henblik på, at udslettelsen kan blive konstateret og indberettet til skibsregistret.

Midlertidigt nationalitetsbevis kan af skibsregistret udfærdiges i følgende tilfælde: Under ganske særlige omstændigheder kan skibsregistret for det enkelte tilfælde anmode et distriktstoldkammer om på dettes vegne at udfærdige et midlertidigt nationalitetsbevis som anført under a) og b).

a) for endnu ikke registreret dansk skib, når det er færdigbygget på dansk værft, eller når det efter at være blevet indkøbt i udlandet og forsynet med et af dansk udenrigsrepræsentation udstedt midlertidigt nationalitetsbevis er ankommet til dansk havn. Det er en forudsætning for udstedelsen, at skibet er anmeldt til registrering, at et skøn over de fremkomne bevisligheder frembyder tilstrækkelige holdepunkter for, at skibet opfylder betingelserne for registrering, og at den omstændighed, at skibet endnu ikke har kunnet registreres, ikke skyldes grov forsømmelse fra rederiets side. Midlertidigt nationalitetsbevis udstedes for en enkelt rejse ad gangen, og i almindelighed kun til dansk eller nærliggende udenlandsk havn;

b) for registreret dansk skib, når dets nationalitetsbevis ikke er om bord. Det midlertidige nationalitetsbevis udstedes for en enkelt rejse ad gangen, i almindelighed kun til dansk eller nærliggende udenlandsk havn, eller efter omstændighederne for indenrigsfart i et nærmere fastsat, kortere tidsrum.

Distriktstoldkamrene kan udstede midlertidigt nationalitetsbevis for: a) nybygget skib for så vidt angår prøveture, og

b) registreret skib for en enkelt rejse i indenrigsfart.

Skibsregistret fører særregister over registrerede skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri.

Det er en betingelse for optagelse i dette register, at der foreligger tilladelse fra fiskerimyndighederne om skibets anvendelse til erhvervsmæssigt fiskeri, i henhold til § 7 i lov nr. 221 af 23. maj 1979 om regulering af fiskeri.

Et skib slettes af dette register, såfremt skibet ifølge meddelelse fra fiskerimyndighederne ikke anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Endvidere slettes et fiskerfartøj, som ombygges med øget fangstkapacitet for øje, dersom det ifølge en erklæring fra fiskerimyndighederne ikke længere lovligt kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

Såfremt et skib agtes anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri, skal ejeren anmelde dette til skibsregistret, evt. ved anførsel på registreringsanmeldelsen. Anmeldelsen indgives til vedkommende distriktstoldkammer - for Københavnsområdet til skibsregistret.

Vedkommende distriktstoldkammer - for Københavnsområdet skibsregistret - tildeler skibet et havnekendingsnummer, der består af et eller flere bogstaver efterfulgt af et tal. HJEMSTED INDEN FOR NEDENNÆVNTE OMRÅDE: BOGSTAVER Ålborg distriktstoldkammers distrikt A Århus og Herning distriktstoldkamres distrikter AS Esbjerg distriktstoldkammers distrikt E Frederikshavn distriktstoldkammers distrikt med undtagelse af Skagen og Hirtshals FN Grønland GR Helsingør distriktstoldkammers distrikt H Hirtshals HG Haderslev distriktstoldkammers distrikt HV Københavns tolddistrikt K Kalundborg distriktstoldkammers distrikt KA Køge distriktstoldkammers distrikt KE Korsør distriktstoldkammers distrikt KR Holstebro og Skive distriktstoldkamres distrikter med undtagelse af Hvide Sande L Hvide Sande RI Næstved distriktstoldkammers distrikt ND Nykøbing F. distriktstoldkammers distrikt NF Odense distriktstoldkammers distrikt O Rønne distriktstoldkammers distrikt R Randers distriktstoldkammer RS Skagen S Svendborg distriktstoldkammers distrikt SG Sønderborg distriktstoldkammers distrikt SØ Thisted distriktstoldkammers distrikt T Vejle, Horsens, Fredericia og Kolding distriktstoldkamres distrikter VE Indenfor hvert bogstav gives fortløbende numre under hensyntagen tillige til de numre, der måtte være tildelt fartøjer, som er opført i fartøjsfortegnelsens afdeling III, jfr. § 51.

Om havnekendingsnumre til skibe hjemmehørende i Grønland henvises til bekendtgørelse nr. 625 af 15. december 1975 om registrering af skibe hjemmehørende i Grønland.

Havnekendingsnummeret påmales iøjnefaldende og tydeligt begge sider af boven, så vidt pladsen tillader det 8 a 10 cm under rælingen, med hvid oliefarve på sort grund. De enkelte bogstaver og tal skal være mindst 45 cm høje og stregens tykkelse mindst 6 cm. For registrerede skibe på indtil 15 register-tons brutto gælder dog med hensyn til størrelsen af bogstaver og tal de i § 51, stk. 4, for fiskerfartøjer af 2. klasse fastsatte regler. Ligeledes påmales havnekendingsnummeret i oliefarve begge sider af skibets storsejl umiddelbart over det sidste reb, således at det tydeligt kan ses. Nummeret males på hvide sejl med sort farve, på sorte sejl med hvid farve og på sejl af mellemfarve efter registreringsmyndighedernes nærmere bestemmelse med sort eller hvid farve. Havnekendingsnummeret på sejlene skal være en tredjedel større end det på boven malede. På fiskerfartøjer med egentlig skorsten, der ikke er forsynet med et registreret skorstensmærke, skal havnekendingsnummeret påmales begge sider af denne. Havnekendingsnummeret på skorstenen skal være af samme dimension som foreskrevet for nummeret på boven.

Fiskerfartøjer, hvis ejere ifølge anordning nr. 324 af 9. december 1959 er berettiget til at udøve fiskeri i Flensborg Inderfjord, jfr. nævnte anordnings § 1, skal, såfremt de benyttes til fiskeri i det nævnte område, foruden det almindelige havnekendingsnummer føre det særlige mærke »F.F.« i samme størrelse som havnekendingsnummeret. Mærket skal males bagved havnekendingsnummeret såvel på fartøjets bov som i storsejlet.

Distriktstoldkamret indsender sagen med påtegning om det tildelte havnekendingsnummer til skibsregistret.

Skibets nationalitetsbevis forsynes med sålydende påtegning: »Skibet er optaget i det særlige register over fiskerfartøjer med havnekendingsnummer . . .«. For de i stk. 2 omhandlede skibe, der benyttes til fiskeri i Flensborg Inderfjord, anføres desuden i nationalitetsbeviset betegnelsen »F.F.« efter havnekendingsnummeret.

Såfremt et skib agtes anvendt erhvervsmæssigt til optagelse af sten og fyld, skal ejeren anmelde dette til skibsregistret, evt. ved anførsel på registreringsanmeldelsen. Anmeldelsen indgives til skibsregistret.

Der tildeles skibet et stenfiskernummer, som består af bogstaverne: »St.F.« efterfulgt af et tal. Ved tildeling af numrene tages tillige hensyn til de numre, der måtte være tildelt fartøjer, som er opført i fartøjsfortegnelsens afdeling IV, jfr. § 52.

Det tildelte stenfiskernummer skal males på begge sider af skibets bov med mindst 25 cm høje skrifttegn, hvide på sort bund eller omvendt.

Skibets nationalitetsbevis forsynes med sålydende påtegning: »Skibet er optaget i det særlige register over stenfiskerfartøjer med stenfiskernummer: St.F. . . .«.

Den i §§ 25, 35 og 36 påbudte mærkning af skibe med navn, hjemsted, havnekendingsnumre og stenfiskerinumre samt ændringer heri skal foretages snarest muligt efter registreringen, uanset om skibet ikke går i fart, og skal senest inden 30 dage efter denne forevises for myndighederne. Inden samme frist skal forskriftsmæssig attest om påmærkning på forlangende indsendes til skibsregistret.

Det påhviler distriktstoldkamrene samt statens skibstilsyn at føre tilsyn med, at navn og hjemsted samt de tildelte havnekendings- og stenfiskernumre er forskriftsmæssigt påmalet og vedligeholdes tilbørligt, og at indberette til skibsregistret, såfremt påtalte mangler ikke afhjælpes.

Det påhviler skibets ejer at påse, at den nævnte påmærkning vedligeholdes forsvarligt, og at den ikke udslettes, forandres, ukendeliggøres eller skjules. Heller ikke må skibene have påmalet andre navne eller numre end dem, hvorunder de er registreret. C. Registrering i fartøjsfortegnelsen

Ved skibsregistret for Københavns tolddistrikt samt ved hvert af distriktstoldkamrene føres i det i § 41 angivne omfang en fortegnelse, fartøjsfortegnelsen, i hvilken skal optages de i vedkommende distrikt hjemmehørende skibe, der måles til en mindre registertonnage end 20 tons brutto, samt pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende, alt for så vidt de pågældende skibe ikke er anmeldt til optagelse i eller er registreret i skibsregistret.

Afgørelser truffet af distriktstoldkamrene vedrørende førelse af fartøjsfortegnelsen kan indbringes for skibsregistret inden for en frist af 14 dage fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Skibsregistrets afgørelse kan indbringes for vedkommende landsret efter de i skibsregistreringslovens § 53 fastsatte regler.

Fartøjsfortegnelsen føres i følgende afdelinger: I. PASSAGERFARTØJSFORTEGNELSEN I denne optages skibe, som i henhold til skibstilsynslovgivningen skal være forsynet med fartscertifikat som passagerfartøj. II. LASTFARTØJSFORTEGNELSEN I denne optages skibe, der er forsynet med helt gennemgående dæk eller måles til 4 tons brutto eller derover, når de anvendes erhvervsmæssigt til transport af gods eller på anden måde, der må ligestilles dermed - alt for så vidt de ikke skal optages i nogen af de andre afdelinger. III. FISKERFARTØJSFORTEGNELSEN I denne optages skibe, der ifølge ejerens anmeldelse agtes anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri, og som har en længde af 6 m eller derover regnet fra forkant af forstavn til agterkant af agterstavn. Endvidere optages skibe under denne længde, der ifølge ejerens anmeldelse anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i de særlige farvande, som omhandlet i anordningerne nr. 26 af 29. marts 1884, nr. 230 af 29. juni 1933 og nr. 324 af 9. december 1959.

For skibe, med en registertonnage på over 5 tons brutto, er det en betingelse for optagelse i fiskerfartøjsfortegnelsen, at der foreligger tilladelse fra fiskerimyndighederne om skibets anvendelse til erhvervsmæssigt fiskeri i henhold til § 7 i lov nr. 221 af 23. maj 1979 om regulering af fiskeri.

Et skib slettes af fiskerfartøjsfortegnelsen, såfremt skibet ifølge meddelelse fra fiskerimyndighederne ikke anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Endvidere slettes et fiskerfartøj, som ombygges med øget fangstkapacitet for øje, dersom det ifølge en erklæring fra fiskerimyndighederne ikke længere lovligt kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. IV. STENFISKERFARTØJSFORTEGNELSEN I denne optages alle skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til optagelse af sten og fyld. Det er en betingelse for optagelse i denne fortegnelse, at der foreligger tilladelse til råstofindvinding fra miljøministeriet, fredningsstyrelsen, i henhold til § 15 i lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer og § 2 i lov nr. 259 af 9. juni 1971 om kontinentalsoklen. V. PRAMFORTEGNELSEN I denne optages pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende, der er forsynet med helt gennemgående dæk eller måles til 4 tons brutto eller derover.

Intet skib må findes optaget i mere end een af fartøjsfortegnelsens afdelinger. Er der tvivl om, i hvilken af fornævnte afdelinger optagelse bør finde sted, afgøres spørgsmålet af skibsregistret, eventuelt efter indhentet erklæring fra Direktoratet for Statens Skibstilsyn.

For at et skib kan optages i fartøjsfortegnelsen skal det, for så vidt ejeren ikke allerede er optaget i fortegnelsen som ejer af et dansk skib, godtgøres, at de i sølovens § 1 fastsatte nationalitetsbetingelser er opfyldt. Dette kan ske, ved at ejeren eller ejerne, for foreningers og selskabers vedkommende bestyrelsens medlemmer, ved henvendelse til skibsregistret eller et distriktstoldkammer efter at have legitimeret sig, på tro og love underskriver en på særlig blanket affattet nationalitetserklæring. For så vidt ejeren ikke giver personligt møde i skibsregistret eller på et distriktstoldkammer, skal underskriftens ægthed bekræftes af notarius publicus, en advokat eller to vitterlighedsvidner. I alle tilfælde skal dåbsattest, fødselsattest eller pas for underskriveren indsendes til skibsregistret eller distriktstoldkammeret til forevisning.

Opstår der tvivl om, hvorvidt en ejer eller et bestyrelsesmedlem opfylder nationalitetsbetingelserne, kan bevis for, at disse betingelser er opfyldt, kræves fremlagt.

Skibe, der optages i fartøjsfortegnelsen, skal have hjemsted i den havn, ved hvilken ejeren bor eller har hjemsted, eller som er nærmest bopælen eller hjemstedet, og registrering skal finde sted ved det registreringsdistrikt, inden for hvis område havnen er beliggende. For partrederiers vedkommende er den bestyrende reders hjemsted afgørende for skibets hjemsted. Er ejeren ikke bosat her i riget, er den af ham angivne fuldmægtigs hjemsted afgørende for skibets hjemsted.

Fiskerfartøjer af 3. klasse (jfr. § 51) kan dog, for så vidt der ikke findes havn i nærheden af ejerens bopæl, have hjemsted det sted (fiskerleje, landsby) på kysten, hvor han har bopæl.

Skibsregistret kan, hvor særlige omstændigheder taler derfor, f.eks. i tilfælde af, at et skib dokumenteres at skulle have et specielt begrænset anvendelsesområde, gøre undtagelse fra ovenstående regler om hjemsted, selv om dette eventuelt måtte medføre, at skibet vil være at registrere ved et andet registreringsdistrikt, end ovenstående regler måtte føre til.

Enhver ejer af et skib, der skal optages i fartøjsfortegnelsen, er pligtig at anmelde dette inden 30 dage fra erhvervelsen. Anmeldelsen, der tillige indeholder erklæring på tro og love, om, hvorvidt ejeren opfylder de i § 43 nævnte nationalitetsbetingelser, udfyldes og underskrives på et distriktstoldkammer, i København i skibsregistret. Er anmeldelsen ikke indgivet til det distriktstoldkammer, i hvis distrikt skibet skal være hjemmehørende, videresendes den dertil. Anmeldelsen skal underskrives af ejeren, hvis skibet tilhører et partrederi af partrederne og den bestyrende reder, hvis det tilhører et interessentskab eller kommanditselskab af de ansvarlige deltagere, og hvis det tilhører et aktieselskab, andet selskab eller forening, af bestyrelsens eller ledelsens medlemmer. Er ejeren allerede optaget i fartøjsfortegnelsen som ejer af et skib, og dette er angivet i anmeldelsen, kræves der ikke yderligere dokumentation for opfyldelse af nationalitetsbetingelserne.

Er enkelte af de personer, som skal underskrive anmeldelsen, midlertidigt forhindret i at underskrive, skal de øvrige underskrivere udtrykkeligt erklære sig om, hvorvidt de fraværende opfylder de omhandlede betingelser.

Blanketter til anmeldelse fås i skibsregistret samt på et distriktstoldkammer, der, såfremt det begæres, skal være behjælpelig med udfyldelsen af anmeldelsesblanketterne.

Samtidig med indgivelsen af anmeldelse skal det godtgøres, at anmelderen er ejer af skibet. Ejendomsretten kan godtgøres på følgende måder:

a) NYBYGNINGER. Der fremlægges normalt bilbrev eller bygningsattest, indeholdende tilstrækkelige data til identifikation af skibet, og udvisende at skibet er bygget til anmelderen og for dennes regning.

b) ANDRE SKIBE OG FARTØJER. Som godtgørelse for anmelderens ejendomsret udkræves principielt en af sælgeren til brug for registreringsmyndighederne underskrevet ERKLÆRING OM, AT EJENDOMSRETTEN TIL FARTØJET ER OVERGÅET til anmelderen. Underskriften på erklæringen bør være bekræftet af to vitterlighedsvidner, eller også bør erklæringen underskrives af sælgeren på et distriktstoldkammer i nærværelse af en tjenestemand, der forsyner erklæringen med attestation om, hvorledes sælgeren har legitimeret sig. Fremlægger anmelderen som godtgørelse for sin ejendomsret et ADKOMSTBEVIS, såsom skøde, købekontrakt, slutseddel eller kvittering for købesummens betaling, skal en sådan dokumentation dog ikke på forhånd afvises, men det må undersøges, om dokumentet virkelig efter sit indhold overfører ejendomsretten, og om det indeholder betingelser eller ejendomsforbehold. Overfører dokumentet ikke klart ejendomsretten uden betingelser eller forbehold, må det suppleres med en erklæring fra sælgeren om, at han er indforstået med, at anmelderen opføres i fartøjsfortegnelsen og på nationalitetsbeviset som ejer. For at en KVITTERING skal kunne godkendes som adkomst, må det tydeligt fremgå af den, at den fulde købesum er betalt, og at købet vedrører vedkommende fartøj. En ensidig erklæring fra køberen kan ikke benyttes som grundlag for registreringen af ham som ejer i fartøjsfortegnelsen.

Efter at distriktstoldkamret har sikret sig, at anmeldelsen er i orden, undersøges det, om skibet har været underkastet måling. I benægtende fald foranlediger distriktstoldkamret måling iværksat ved henvendelse til statens skibstilsyn. Når skibets mål foreligger, optages det i fartøjsfortegnelsen i den afdeling, til hvilken det efter bestemmelserne i § 41 vil være at henføre.

Når skibet er optaget i fartøjsfortegnelsen, udsteder vedkommende distriktstoldkammer - for Københavnsområdet, skibsregistret - et nationalitetsbevis, der giver skibet ret til at sejle under dansk flag. Nationalitetsbeviset skal altid haves om bord og forevises såvel ved toldekspedition som når det ellers forlanges af dansk myndighed. Nationalitetsbeviset udfærdiges på en af industriministeriet godkendt formular.

Nationalitetsbeviset må ikke udleveres, forinden det af et distriktstoldkammer er påset, at skibets navn og hjemsted er blevet påmalet hækken, eller hvis dette ikke kan lade sig gøre, på passende sted så nær hækken som muligt. Påmalingen skal ske med tydelig skrift med latinske bogstaver i lys farve på mørk bund eller omvendt. Består navnet af to eller flere ord, skal der mellem hvert af ordene være en fri plads af mindst et bogstavs bredde. Bogstavernes højde skal være mindst 8 cm og stregens tykkelse mindst 1,2 cm.

Såfremt skibet tillige skal forsynes med havnekendings- eller stenfiskernummer, skal dette ligeledes være påmalet, forinden udlevering af nationalitetsbeviset finder sted.

Et skib optages i fartøjsfortegnelsens afdeling I (passagerfartøjsfortegnelsen), når der ifølge meddelelse fra statens skibstilsyn er tildelt det kontrolnummer som passagerfartøj. Kontrolnummeret består af bogstavet »P«, efterfulgt af et tal. Denne betegnelse indføres på skibets kort i fartøjsfortegnelsen som kendingsbetegnelse og anføres i korrespondance ved siden af skibets navn og hjemsted.

Statens skibstilsyn påser påmaling af kontrolnumrene.

Der tildeles ethvert skib, som optages i fartøjsfortegnelsens afdeling II (lastfartøjsfortegnelsen), en særlig journalbetegnelse, bestående af ordet »Last« efterfulgt af et tal. Skibsregistret tildeler hvert registreringsdistrikt et passende antal numre. Kendingsbetegnelsen indføres på skibets kort i fartøjsfortegnelsen og anføres i korrespondance ved siden af skibets navn og hjemsted.

Distriktstoldkamrene - for Københavnsområdet, skibsregistret - tildeler de under deres område henhørende skibe, som optages i fartøjsfortegnelsens afdeling III (fiskerfartøjsfortegnelsen), havnekendingsnumre, der består af et eller to bogstaver, efterfulgt af et tal. Inden for hvert bogstav gives fortløbende numre under hensyntagen tillige til de numre, der måtte være tildelt registrerede skibe, jfr. § 34.

Havnekendingsnummeret indføres som kendingsbetegnelse på skibets kort i fartøjsfortegnelsen og anføres i korrespondance ved siden af skibets navn og hjemsted.

Med hensyn til påmaling af havnekendingsnummer inddeles fiskerfartøjerne i 3 klasser: 1. klasse: Fartøjer på 15 register-tons brutto og derover. 2. klasse: Fartøjer på 5 register-tons brutto og derover indtil 15 register-tons brutto. 3. klasse: Fartøjer under 5 register-tons brutto.

Størrelsen af hvert bogstav eller tal i havnekendingsnummeret skal være følgende: 1. klasse: Højden 45 cm. Stregens tykkelse 6 cm. 2. klasse: Højden 25 cm. Stregens tykkelse 4 cm. 3. klasse: Højden 10 cm. Stregens tykkelse 1,2 cm.

Havnekendingsnummeret påmales iøjnefaldende og tydeligt begge sider af boven, så vidt pladsen tillader det, 8 a 10 cm under rælingen, med hvid oliefarve på sort grund. På fartøjer af 2. klasse, som er klinkbygget, medtages så mange sidebord, at mærket kan få den reglementerede størrelse; dog tillades et undermål af højst 3 cm, hvis mærket kan få plads på to bords bredde. På fartøjer af 3. klasse, som er klinkbygget, retter mærkernes højde sig efter sidebordets bredde. Ligeledes påmales havnekendingsnummeret i oliefarve begge sider af fartøjets storsejl i overensstemmelse med de i § 35 fastsatte regler. Havnekendingsnummeret på sejlene skal være en tredjedel større end det, der er påmalet boven. Angående særlig påmærkning af fiskerfartøjer, der benyttes til fiskeri i Flensborg Inderfjord, finder de i § 35 fastsatte bestemmelser tilsvarende anvendelse.

Efter at det tildelte havnekendingsnummer er konstateret påmalet forskriftsmæssigt, forsynes nationalitetsbeviset med en sålydende påtegning: »Skibet er optaget i fiskerfartøjsfortegnelsen med havnekendingsnummer: . . . . . . ». For fartøjer, der benyttes til fiskeri i Flensborg Inderfjord, anføres desuden i nationalitetsbeviset betegnelsen »F.F.« efter havnekendingsnummeret.

Der tildeles ethvert skib, som optages i fartøjsfortegnelsens afdeling IV, (stenfiskerfartøjsfortegnelsen) et særligt stenfiskernummer, bestående af bogstaverne: »St. F.« efterfulgt af et tal. Numrene tildeles af skibsregistret under hensyntagen tillige til de numre, der måtte være tildelt registrerede skibe, jfr. § 36. Stenfiskernummeret indføres som kendingsbetegnelse på skibets kort i fartøjsfortegnelsen og anføres i korrespondance ved siden af skibets navn og hjemsted.

Det tildelte stenfiskernummer skal males på begge sider af skibets bov med mindst 25 cm høje skrifttegn, hvide på sort bund eller omvendt.

Efter at det tildelte stenfiskernummer er konstateret påmalet forskriftsmæssigt, forsynes nationalitetsbeviset med en sålydende påtegning: »Skibet er optaget i stenfiskerfartøjsfortegnelsen med stenfiskernummer: St.F. . . . . . ».

Der tildeles ethvert skib, som optages i fartøjsfortegnelsens afdeling V, (pramfortegnelsen) en særlig journalbetegnelse, bestående af ordet »Pram« efterfulgt af et tal. Skibsregistret tildeler hvert registreringsdistrikt et passende antal numre. Kendingsbetegnelsen indføres på skibets kort i fartøjsfortegnelsen og anføres i korrespondance ved siden af skibets navn og hjemsted.

Bestemmelserne i §§ 37, 38 og 39 finder tilsvarende anvendelse på fartøjer i fartøjsfortegnelsen.

Sker der ændring i nogle af de forhold, hvorom anmeldelse er sket til fartøjsfortegnelsen, skal anmeldelse herom ske hurtigst muligt. Anmeldelse om ejerskifte skal ske inden 30 dage efter, at ejerskifte har fundet sted, og anmeldelsespligten påhviler både køber og sælger.

Anmeldelsen sker i øvrigt under iagttagelse af reglerne i §§ 43-46.

Har et skib skiftet navn, skal nyt nationalitetsbevis udstedes. I øvrigt kan ændringer vedrørende de i nationalitetsbeviset givne oplysninger påføres dette som en påtegning.

Medfører den anmeldte ændring, at skibet ikke længere hører hjemme i den afdeling af fortegnelsen, hvori det hidtil har været optaget, overføres det til den afdeling, hvori det nu hører hjemme. Slettes fartøjet af afdeling III eller IV, overstreges påtegningen på nationalitetsbeviset om fartøjets benyttelse som fiskerfartøj eller stenfiskerfartøj, ligesom det dertil svarende havnekendings- eller stenfiskernummer skal udslettes.

Medfører en hjemstedsforandring, at skibet fremtidig bliver hjemmehørende under andet registreringsdistrikt, skal anmeldelse om ændringen indsendes til det hidtidige hjemsteds distrikstoldkammer, som sletter skibet af fortegnelsen og sender sagen vedrørende skibet til det nye hjemsteds distriktstoldkammer med henblik på optagelse i den der førte fartøjsfortegnelse.

Et skib slettes af fartøjsfortegnelsen, såfremt ejeren mister retten til at lade skibet sejle under dansk flag, jfr. § 43, såfremt det ophugges, forliser, kondemneres eller sælges til udenlandsk køber, når det ikke længere opfylder betingelserne for at være optaget i fartøjsfortegnelsen, eller når det i følge meddelelse fra skibsregistret er blevet optaget i skibsregistret.

Det påhviler ejeren at gøre anmeldelse, så snart et af de nævnte forhold indtræder. Skibet slettes dog af fiskerfartøjs- og stenfiskerfartøjsfortegnelsen, såfremt betingelserne for at være optaget i nævnte fortegnelser ikke længere er opfyldt.

Når et fartøj slettes af fortegnelsen, skal det udstedte nationalitetsbevis indsendes til ugyldiggørelse, og meddelelse om udslettelsen tilstilles Direktoratet for Statens Skibstilsyn.

Fartøjsfortegnelserne føres som kartoteker. Indenfor de enkelte afdelinger af fartøjsfortegnelsen ordnes kortene efter skibenes navn, dog at kortene i afdeling I, III og IV kan ordnes efter henholdsvis kontrolnumre, havnekendingsnumre og stenfiskernumre. I sidstnævnte tilfælde må der som supplement til fortegnelsen føres navnelister efter navnekartoteker over de i nævnte 3 afdelinger optagne skibe, henvisende for hvert skib til henholdsvis dets kontrolnummer, havnekendingsnummer eller stenfiskernummer. Er omvendt kortene i afdeling I, III og IV ordnet efter skibenes navne, må der på tilsvarende måde føres supplerende lister eller kartoteker, ordnet efter skibenes kontrolnumre, havnekendingseller stenfiskernumre.

Opfylder et skib betingelserne for at kunne optages såvel i afdeling III som afdeling IV, anbringes der i den afdeling, hvori skibet ikke optages, henvisningskort til kortet i den afdeling, hvori anbringelse finder sted.

Overføres et skib fra en afdeling til en anden, udfyldes et nyt kartotekskort med henvisning til det hidtidige kort, der gives påtegning om overførelsen og overflyttes til et særligt kartotek over udgåede skibe.

Slettes et skib af fortegnelsen, gives der kartotekskortet påtegning herom, hvorefter det overføres til det fornævnte særlige kartotek, dog i selvstændig afdeling af dette.

Når et nationalitetsbevis er gået tabt, kan der på derom af ejeren fremsat skriftlig begæring udstedes et nyt bevis. Såfremt det bortkomne nationalitetsbevis senere måtte komme til veje, vil det uopholdelig være at indsende til ugyldiggørelse.

Skibe, der ikke er forsynet med nationalitetsbevis, må ikke gå i fart uden at være forsynet med et af skibsregistret udstedt midlertidigt nationalitetsbevis, jfr. § 32. Midlertidigt nationalitetsbevis kan dog udstedes af distrikstoldkamrene i det i § 32, stk. 2, omhandlede omfang. D. Overgangs- og ikrafttrædelsesbetemmelser

Skibe, der før denne bekendtgørelses ikrafttræden har fået tildelt havnekendingnumre eller stenfiskernumre i henhold til tidligere gældende forskrifter, kan uanset bestemmelserne i §§ 34, 36, 51 og 52 beholde de allerede tildelte numre, indtil de skifter ejer eller hjemsted til havn med andet havnekendingsnummer.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. januar 1987.

Bekendtgørelse nr. 624 af 22. december 1972 om skibsregistrering ophæves.

pre_paragraph I medfør af lov om skibsregistrering jfr. lovbekendtgørelse nr. 57 af 14. februar 1986 fastsættes herved følgende: A. Registrering af skibe og rettigheder over skibe I. Registreringsdistrikter

INDUSTRIMINISTERIET, DEN 6. JANUAR 1987

/NILS WILHJELM Jørgen Bredholt/