Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse ved margin- og terminsforretninger
BEK nr 508 af 10/07/1987
§ 1
Såfremt der ikke foretages løbende justering af marginkravene, jf. stk. 2, må fondshandlere højst yde lån mod sikkerhed i værdipapirer inden for nedenstående grænser målt i forhold til kursværdien på investeringstidspunktet, hvis kunder køber værdipapirer for lånte midler:
- For investeringsforeningsandele og børsnoterede aktier 80 pct.
- For fastforrentede obligationer, der noteres på Københavns Fondsbørs, kursværdien med fradrag af en procentdel svarende til halvanden gang varigheden, som den beregnes af Københavns Fondsbørs. For andre fastforrentede obligationer sættes fradraget til en procentsats svarende til det dobbelte af obligationernes restløbetid målt i hele år.
- For obligationer med variabel rente 95 pct.
- For andre værdipapirer 70 pct. af en forsigtigt skønnet markedsværdi.
Ved løbende justering af marginkravene kan belåningsgrænsen i nr. 1-4, forhøjes med halvdelen af forskellen mellem kursværdien og de anførte respektive belåningsgrænser.
§ 2
Såfremt der ikke foretages løbende justering af sikkerhedsstillelsen, jf. stk. 2, skal fondshandlere ved køb og salg af værdipapirer til senere levering (terminsforretninger) forlange, at kunden stiller sikkerhed for nettopositionen. Sikkerhedsstillelsen skal beregnet på basis af kursværdien på det underliggende papir på indgåelsestidspunktet mindst andrage:
- 20 pct. for forretninger i investeringsforeningsandele og børsnoterede aktier.
- For forretninger i fastforrentede obligationer, der noteres på Københavns Fondsbørs, en procentdel svarende til halvanden gang varigheden, som den beregnes af Københavns Fondsbørs. Varigheden fastsættes på købs-/salgstidspunktet. For andre fastforrentede obligationer sættes procentsatsen til det dobbelte af obligationernes restløbetid målt i hele år.
- 5 pct. for forretninger i variabelt forrentede obligationer.
- 30 pct. for andre værdipapirer.
Ved løbende justering af sikkerhedsstillelsen i nr. 1-4, skal sikkerhedsstillelsen mindst andrage halvdelen af de respektive procentdele.
§ 3
Ved udlån af værdipapirer til kunder i forbindelse med baisseforretninger, hvor låneren sælger de lånte værdipapirer med henblik på senere tilbagekøb, eller ved formidling af sådanne udlån skal fondshandlere sikre, at låneren stiller en sikkerhed, der mindst svarer til kursværdien af de udlånte værdipapirer ved forretningens indgåelse med tillæg af de i § 2, stk. 1 eller stk. 2 fastsatte procentdele for de respektive arter af værdipapirer.
§ 4
Ved indgåelse af options- og futureskontrakter, hvor udenlandske garantiinstitutter står som den ene part, skal fondshandleren i stedet for kravene i §§ 1 og 2 opkræve en margin, der mindst svarer til de marginkrav, der stilles af instituttet.
§ 5
Sikkerhedsstillelse i henhold til §§ 2-4 kan ske i form af kontante indskud på særskilt konto hos en fondshandler eller ved pantsætning af værdipapirer. Ved pantsætning af værdipapirer må værdien af pantet ikke sættes højere end de i § 1 fastsatte belåningsgrænser.
§ 6
De i denne bekendtgørelse fastsatte margin- og sikkerhedsstillelseskrav er ikke gældende for forretninger mellem fondshandlere indbyrdes eller for forretninger mellem på den ene side fondshandlere og på den anden side Danmarks Nationalbank, udenlandske korrespondenter samt her i landet hjemmehørende finansielle institutioner under tilsyn af en offentlig myndighed.
§ 7
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på
- lån til kunders køb af aktier og garantbeviser i det selskab, hvori de er ansat,
- kunders optagelse og eller indfrielse af realkreditlån,
- indgåelse af options- og futureskontrakter, hvor Garantifonden For Danske Optioner og Futures står som den ene part,
- forretninger i forbindelse med erhvervsvirksomheders porteføljepleje eller erhvervsinvesteringer, herunder generations- og ejerskifte.
§ 8
Ved en fondshandler forstås i denne bekendtgørelse her i landet hjemmehørende børsmæglerselskaber, pengeinstitutter og kreditinstitutter med særlig tilladelse omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
Bekendtgørelsens regler om fondshandlere finder også anvendelse på fondsbørsvekselerere, indtil § 16, stk. 1 i lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, ophæves.
§ 9
Tilsynet med Banker og Sparekasser administrerer denne bekendtgørelse.
§ 10
Bekendtgørelsen finder anvendelse på aftaler mellem en kunde og en fondshandler, der er indgået den 1. september 1987 eller senere.
pre_paragraph I medfør af § 1 i lov nr. 728 af 29. oktober 1986 om marginspekulation m.v. fastsættes:
Industriministeriet, den 10. juli 1987, den 10. juli 1987
/NILS WILHJELM Annette Bjåland Andersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987