TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beskatning af royalty, som i perioden 18. februar 1987 - 31. december 1987 betales til modtagere i udlandet m.v.

BEK nr 523 af 05/08/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Personer, dødsboer, selskaber og foreninger m.v., som er skattepligtige efter § 4, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), er pligtige at svare indkomstskat af royaltybetalinger her fra landet, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Skattepligten omfatter kun royalty, der betales i henhold til kontrakter, der er indgået i perioden 18. februar 1987 - 31. december 1987.

§ 2

Reglerne i kildeskatteloven om foreløbig skat finder ikke anvendelse på royalty, som er omfattet af § 1.

§ 3

Bestemmelserne i statsskattelovens § 22 og selskabsskattelovens § 26 om udsendelse af selvangivelsesblanketter til de skattepligtige gælder ikke for personer, dødsboer, selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 4, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 309 af 25. maj 1987.

§ 4

De i § 1 nævnte personer, dødsboer, selskaber og foreninger m.v., skal indgive selvangivelse til Statsskattedirektoratet inden for de sædvanlige frister.

Stk. 2

Skatteansættelsen af royalty foretages af Ligningsrådet.

Stk. 3

Klage over ansættelsen efter foranstående regler indgives til Landsskatteretten.

§ 5

Indkomstskat af royaltybetalinger som nævnt i § 1 skal indbetales til Statsskattedirektoratet og forfalder til betaling den 1. november 1988 med sidste rettidige betalingsdag den 21. november 1988.

Stk. 2

Ved betaling af indkomstskatten skal de i § 1 nævnte personer ikke betale procenttillæg efter kildeskattelovens § 61.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

pre_paragraph I henhold til § 4, stk. 9, sidste pkt., i lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt) fastsættes følgende regler:


Ministeriet for Skatter og Afgifter, den 5. august 1987, den 5. august 1987

/ISI FOIGHEL O. Skau Wogensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987
Bekendtgørelse om beskatning af royalty, som i perioden 18. februar 1987 - 31. december 1987 betales til modtagere i udlandet m.v. | TheLawyer.sh