TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indsamling, slagtning, forhandling og udførsel af kaniner m.v.

BEK nr 527 af 12/08/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Ved kaniner forstås i denne bekendtgørelse tamkaniner.

Stk. 2

Ved opkøbere forstås i denne bekendtgørelse kaninslagterier og andre, der opkøber eller indsamler kaniner til slagtning.

§ 2

Kun kaniner, der er slagtet på kaninslagterier autoriseret af Landbrugsministeriet, må forhandles her i landet eller udføres her fra landet. Denne bestemmelse gælder dog ikke for producenters salg af slagtede kaniner fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning, såfremt levering foregår på producentens ejendom. Endvidere gøres undtagelse, for så vidt angår kaniner, der er slagtet på de ved lovens ikrafttræden igangværende kaninslagterier, såfremt disse ved henvendelse til Landbrugsministeriet har opnået tilladelse til på nærmere foreskrevne vilkår at fortsætte deres kaninslagtning til førnævnte formål.

Stk. 2

Slagtede kaniner, der er mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i § 21, stk. 1-3, kan indføres til forhandling i enhver kommune her i landet.

§ 3

Konserves eller andre levnedsmidler tilvirket helt eller delvis af kaniner på de i § 23, stk. 1, nævnte virksomheder og forsynet med den påbudte mærkning, kan indføres til forhandling i enhver kommune her i landet.

Stk. 2

Det er forbudt at tilvirke kaninkonserves eller kaninkødekstrakt (herunder tørsupper) til forhandling uden for de i § 23, stk. 1, nævnte virksomheder, selv om sådan forhandling kun sker på hjemmemarkedet.

§ 4

Farvningsmidler og andre stoffer må kun anvendes ved fremstilling af eller som tilsætning til slagtede kaniner og heraf tilvirkede levnedsmidler, såfremt de er uskadelige.

Stk. 2

På de af Landbrugsministeriet autoriserede virksomheder må til slagtede kaniner og heraf tilvirkede levnedsmidler ikke anvendes andre konserveringsmidler end salt, salpeter og sukker.

Stk. 3

Film, folier og andet, der anvendes til emballering af kaniner og heraf tilvirkede levnedsmidler, skal være fremstillet af materialer, der er i overensstemmelse med de til enhver tid herom fastsatte bestemmelser.

§ 5

De af Landbrugsministeriet autoriserede virksomheder skal iagttage de af ministeriet til enhver tid fastsatte forskrifter om virksomhedernes indretning og drift. Nye produktioner må ikke påbegyndes, medmindre ministeriets eller Veterinærdirektoratets godkendelse er indhentet.

Stk. 2

De ved de autoriserede virksomheder ansatte dyrlæger, jfr. § 12, stk. 4, og § 23, stk. 4, skal overvåge, at virksomhederne iagttager de til enhver tid fastsatte regler om sundhedsmæssige og hygiejniske forhold. Dyrlægen skal til enhver tid have adgang til samtlige virksomhedens lokaler.

Stk. 3

Virksomheden skal rette sig efter de af dyrlægen trufne afgørelser, der dog kan indankes for den pågældende veterinærinspektør eller Veterinærdirektoratet.

Stk. 4

Virksomheden er forpligtet til at yde dyrlægen den for kontrollens udøvelse nødvendige hjælp, at afgive et rum til rådighed for dyrlægen, hvor mærkningsrekvisitter etc. kan opbevares, samt at anvise et passende værelse med lys og varme til brug for dyrlægen og den eventuelle tilsynsassistent. B. Indsamling og opstaldning af slagtekaniner

§ 6

Ethvert kaninslagteri og enhver anden opkøber skal i en særlig bog, der kun må anvendes til dette formål, og som på forlangende skal forevises Veterinærdirektoratet, notere ethvert køb af kaniner med angivelse af datoen for købet, sælgerens navn og adresse samt antal købte dyr. Et autoriseret kaninslagteri er dog fritaget for at føre en sådan bog, såfremt slagteriets regnskabsbøger indeholder de nævnte oplysninger, på betingelse af, at regnskabsbøgerne på forlangende forevises Veterinærdirektoratet.

Stk. 2

Enhver anden opkøber end kaninslagterierne skal i den i stk. 1 omhandlede bog notere, til hvilket kaninslagteri de af hvert enkelt køb omfattede kaniner er solgt eller afleveret med angivelse af datoen for salget eller afleveringen.

Stk. 3

Den i stk. 1 omhandlede bog skal opbevares i mindst 1 år, efter at den er udskrevet.

§ 7

Kaninslagterier og andre opkøbere skal medvirke til, at indsamlingen af slagtekaniner i så ringe grad som muligt giver anledning til spredning af smitstoffer fra besætning til besætning.

Stk. 2

Kaniner, der er opkøbt (indsamlet) til slagtning, må ikke transporteres på samme vogn som andre levende kaniner og må kun leveres til et kaninslagteri.

Stk. 3

Når der i en leverandørs besætning øjensynligt er indtruffet et usædvanligt stort antal sygdomstilfælde eller dødsfald, er det slagteriet (opkøberen) forbudt umiddelbart efter at modtage kaniner fra den pågældende, medmindre der foreligger erklæring fra en dyrlæge om, at besætningen ikke lider af en ondartet smitsom sygdom, jfr. § 2 i lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene.

Stk. 4

Såfremt der på et kaninslagteri eller hos en anden opkøber viser sig tegn på en ondartet smitsom sygdom blandt kaninerne (mange syge dyr, mange dødsfald) skal dyrlæge uophørligt tilkaldes.

Stk. 5

Når myxomatose eller anden ondartet kaninsygdom optræder her i landet, kan Veterinærdirektoratet påbyde, at alle kaniner, der fra nærmere angivne områder føres til slagtning på et kaninslagteri, skal være forsynet med mærkning, der angiver oprindelsesbesætningen, eller træffe andre foranstaltninger til sikring af identiteten af sådanne kaniner.

§ 8

Syge eller afmagrede kaniner må ikke anbringes i slagteriets bure sammen med andre kaniner eller indbringes i slagtelokalerne. Sådanne kaniner skal snarest muligt aflives og skal tillige med kaniner, der dør under transporten eller under opstaldningen på slagteriet, destrueres i overensstemmelse med bestemmelserne i § 18.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet kan påbyde, at kaniner som de her omhandlede skal obduceres, og kan kræve indberetning om obduktionsfundet.

§ 9

Alle bure, kasser og specialbyggede vogne, der af kaninslagterier og andre opkøbere benyttes til transport af slagtekaniner, skal ved lemmene være tydeligt mærket med ordene »Slagtekaniner« og må ikke anvendes til transport af levekaniner.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte bure m.v. skal være således indrettet, at de let kan renses og desinficeres. De skal holdes rene og skal mindst een gang ugentlig underkastes en tilbundsgående rengøring samt - når særligt påbud herom er givet - desinficeres.

Stk. 3

Kun kasser m.v., der umiddelbart inden brugen har været underkastet en tilbundsgående rensning og er blevet desinficeret, må indbringes i huse og løbegårde på de ejendomme, hvor kaniner afhentes.

Stk. 4

Samme bestemmelse som i stk. 2 fastsat gælder for bure, lokaler og indhegninger m.v., hvori indsamlede slagtekaniner midlertidigt opstaldes. I løbegårde uden overfladebelægning, der anvendes til midlertidig anbringelse af indsamlede slagtekaniner, skal anvendes rigeligt strømateriale, der skal skiftes hyppigt.

Stk. 5

Kaniner, der er ført til autoriseret kaninslagteri, skal slagtes snarest.

Stk. 6

De i denne paragraf omhandlede desinficeringer skal, medmindre Veterinærdirektoratet har godkendt anden fremgangsmåde, foretages med en opløsning af formalin (200 g af handelsvaren formalin til 10 liter vand) eller af klor (20 g af handelsvaren blegessens (kloressens) til 10 liter vand) eller en anden af Veterinærdirektoratet godkendt opløsning.

Stk. 7

Kaninslagterier og andre opkøbere skal sørge for tilstrækkeligt foder og drikkevand til kaninerne.

§ 10

Lokaler og indhegninger, der af et kaninslagteri anvendes til anbringelse af levende kaniner, skal godkendes af Veterinærdirektoratet.

Stk. 2

Bure, der af et kaninslagteri anvendes til anbringelse af levende kaniner, efter at disse er udtaget af transportkasserne eller -burene, skal være af en sådan størrelse, at dyrene kan stå oprejst og bevæge sig frit imellem hverandre. Dyr af væsentlig forskellig størrelse må ikke anbringes i samme bur. Der skal sørges for ventilation og passende lufttemperatur.

§ 11

Fra kaninslagterier må der ikke fjernes kaniner i levende tilstand. Fra ejendomme, hvorpå der samles kaniner til slagtning, må kaniner kun leveres til et kaninslagteri.

Stk. 2

Der må ikke gives uvedkommende adgang til de på kaninslagterier eller hos andre opkøbere anbragte levende kaniner. C. Autoriserede kaninslagterier og dyrlægekontrol af kaniner

§ 12

Enhver, der ønsker at slagte kaniner til forhandling her i landet og/eller til udførsel, skal herom gøre skriftlig anmeldelse til Landbrugsministeriet, der på nærmere betingelser kan meddele vedkommende autorisation hertil, jfr. § 2, stk. 1.

Stk. 2

Anmeldelsen skal indeholde oplysning om kaninslagteriets beliggenhed og om de forhold, hvorunder slagtningen og behandlingen af kaninerne skal foregå, og skal være bilagt planer over og beskrivelse af slagteriets indretning og vandforsyning samt afløbsforhold for spildevand.

Stk. 3

Ministeriet tildeler slagteriet et autorisationsnummer, der skal benyttes ved den påbudte mærkning.

Stk. 4

Ved hvert autoriseret kaninslagteri udpeger ministeriet en dyrlæge til at føre tilsyn med virksomheden, til at udstede veterinærattester og til at foretage dyrlægekontrol af kaniner samt til i øvrigt at varetage opgaver, der pålægges ham af ministeriet eller Veterinærdirektoratet. Til assistance for dyrlægen kan veterinærinspektøren efter forhandling med dyrlægen og virksomhedens leder blandt virksomhedens personale udpege en særlig medhjælper, der ikke kan afskediges af virksomheden uden Veterinærdirektoratets eller ministeriets indforståelse.

§ 13

Veterinærdirektoratet fører tilsyn med, at de autoriserede kaninslagterier overholder de af Landbrugsministeriet til enhver tid fastsatte sundhedsmæssige og hygiejniske bestemmelser, og skal til enhver tid have adgang til samtlige lokaler på slagterierne og til samtlige frysehuse samt salgspladser, hvor slagtede kaniner fra kaninslagterierne findes oplagret eller er fremsat til salg.

§ 14

Ethvert autoriseret kaninslagteri skal i en af Landbrugsministeriet autoriseret protokol indføre slagteriets daglige slagtninger af kaniner tillige med oplysning om antallet af kasserede dyr. Veterinærdirektoratet skal have adgang til at se protokollen og skal endvidere have adgang til at se bøger og bilag i det omfang, det er nødvendigt for at kontrollere, at protokollen er rigtigt ført. Efter at protokollen er udskrevet, skal den opbevares i mindst 5 år af slagteriet.

Stk. 2

Slagterierne skal betale en i forhold til slagtningen fastsat afgift, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse om afgift ved slagtning og ved eksport af kaniner og ved salg af angorakaninuld.

§ 15

Et autoriseret kaninslagteri må ikke benyttes til anden virksomhed, medmindre Landbrugsministeriets tilladelse hertil foreligger.

Stk. 2

Der må kun tilføres et autoriseret kaninslagteri levende kaniner samt endvidere slagtede kaniner, der kommer direkte fra et andet autoriseret kaninslagteri, dog eventuelt med et af Landbrugsministeriet autoriseret frysehus som mellemled.

§ 16

De et autoriseret kaninslagteri tilførte kaniner skal undersøges af den ved slagteriet udpegede dyrlæge før slagtningen i det omfang og efter de regler, der fastsættes herom af Landbrugsministeriet eller Veterinærdirektoratet.

§ 17

Slagtning af kaniner skal foregå i overensstemmelse med de af Justitsministeriet i medfør af lov om værn for dyr herom fastsatte bestemmelser.

Stk. 2

Flåningen må først påbegyndes, efter at alle bevægelser er ophørt.

Stk. 3

Slagtede kaniner skal straks efter slagtning og kontrol bringes til afkøling, eventuelt dybfrysning. Frysning skal foregå på slagteriet. Oplagring skal foregå i dertil egnede dybfryserum enten på slagteriet eller på et af Landbrugsministeriet autoriseret frysehus.

§ 18

Kaniner, der ved slagtning viser sig at være syge eller afmagrede, samt kaniner, der på grund af fordærvelse, surhed eller ilde lugt er uanvendelige til menneskeføde, og kaniner, der på grund af tilsmudsning eller stærkt såret overflade er af uappetitligt udseende, skal opsamles i tætte metalbeholdere med låg og gøres uanvendelige til menneskeføde ved overbrusning med en mindst 5 pct.-holdig kreolinopløsning eller på anden af Veterinærdirektoratet godkendt måde og skal derefter sammen med affald fra slagtningen, der ikke er bestemt til menneskeføde, afhændes direkte til en autoriseret destruktionsanstalt.

Stk. 2

Slagteriet skal, så ofte det forlanges af Veterinærdirektoratet, give oplysning om mængden af det i stk. 1 omhandlede materiale og om, til hvilken destruktionsanstalt det er afhændet.

§ 19

Gødning, strøelse og andet affald af enhver art - bortset fra det i § 18, stk. 1, og § 20, stk. 4, omhandlede affald -, der stammer fra eller har været i berøring med kaniner, skal daglig anbringes i lukkede tætte vogne eller metalbeholdere. Det må ikke oplagres på virksomheden, men skal snarest fjernes fra virksomheden og uskadeliggøres enten ved opbrænding eller ved nedgravning og omgående tildækning med jord eller ved opbevaring i lukkede gødningshuse, indtil affaldet er afgæret, eller ved omgående nedkuling eller opbænkning vel tildækket med jord eller halm, således at fugle og andre dyr ikke har adgang til affaldet, før dette er afgæret.

§ 20

Kaniner, der slagtes på et autoriseret kaninslagteri, skal på slagteriets begæring kontrolleres af den ved slagteriet udpegede dyrlæge.

Stk. 2

De slagtede kaniner skal fremstilles til kontrol med åbnet bughule og i afhudet tilstand. Huden skal dog være til stede. Hovedet og samtlige organer skal være i naturlig forbindelse med kroppen. Der må ikke være fjernet nogen del af kødet, noget organ eller nogen lymfekirtel, og der må ikke være lagt snit i organer eller lymfekirtler.

Stk. 3

Dyrlægen skal foretage undersøgelse af kaninerne snarest efter slagtningen og i overensstemmelse med derom af Landbrugsminsteriet udstedt instruks. Han skal føre tilsyn med uskadeliggørelse af kasserede varer og påse overholdelsen af reglerne om mærkning af godkendte kaniner. Han skal senest den tiende i hver måned til Veterinærdirektoratet indsende en kort indberetning om den af ham udøvede kontrol, og han skal endvidere afgive indberetninger om kontrolfund efter nærmere af Veterinærdirektoratet fastsatte retningslinier. For særlige sygdomme kan Veterinærdirektoratet forlange særlig indberetning med oplysning om oprindelsesbesætningen.

Stk. 4

Kaniner, der ved dyrlægekontrollen erklæres for uegnet til menneskeføde, samt det fremkomne affald skal uden udgift for det offentlige destrueres i overensstemmelse med bestemmelserne i § 18, stk. 1.

§ 21

Kaniner, der ved den i § 20 omhandlede dyrlægeundersøgelse godkendes til menneskeføde, skal i umiddelbar tilknytning til undersøgelsen mærkes med en gennem hullet i bugvæggen anbragt, sammenklæbet vand- og frostbestandig hvid klæbestrimmel, der med mørkeblå eller sort, uafvaskelig farve skal være påtrykt en etikette med det i litra a) til f) angivne indhold. Der må kun anvendes klæbestrimler af en af Veterinærdirektoratet godkendt kvalitet.

Stk. 2

På klæbestrimlen skal der (på dansk eller - såfremt det drejer sig om eksportvarer - på det af importlandet ønskede sprog) på tydelig og holdbar måde være angivet:

a) Omstående mærke (hvis ring skal være mindst 10 mm i diameter) med virksomhedens autorisationsnummer anbragt i stedet for 000.

b) Ordet »Dyrlægekontrolleret«.

c) Virksomhedens navn eller virksomhedens indregistrerede mærke eller »Pakket for . . . . . .« (handelsvirksomhed).

d) Den pågældende vares art.

e) For dybfrosne varer: »Skal opbevares i dybfrosset stand«, for ferske, ufrosne varer: »Skal opbevares nedkølet«.

f) Anden påbudt eller ønsket oplysning og vejledning.

Stk. 3

Kaniner, der i tilslutning til dyrlægeundersøgelsen færdigpakkes, samt parterede kaniner skal emballeres og mærkes i henhold til reglerne om mærkning af færdigpakket kød m.v.

Stk. 4

For kaniner, der fra et autoriseret kaninslagteri leveres til en virksomhed, der er autoriseret til fremstilling af kaninkonserves m.v., kan ved forsendelse direkte til den pågældende fabrik detailmærkning, jfr. stk. 1-3, undlades, når kaninerne emballeres i solid og tæt emballage, der er forsynet med en solidt påklæbet og nøjagtigt udfyldt mærkeseddel af størrelse og udseende som nedenfor angivet med slagteriets autorisationsnummer anbragt i stedet for 000.

Stk. 5

For kaniner, der eksporteres, kan detailmærkning, jfr. stk. 1-3, undlades, når emballagen forsynes med en solidt påklæbet og nøjagtigt udfyldt mærkeseddel som den i stk. 4 afbildede med slagteriets autorisationsnummer anbragt i stedet for 000.

Stk. 6

Den i stk. 1 og 2 omhandlede etikette (eventuelt med åbent felt til påstempling af vareart, vægtangivelse, sorteringsangivelse m.v.) og den i stk. 4 og 5 omhandlede mærkeseddel skal trykkes ved virksomhedens foranstaltning efter godkendelse af dyrlægen. Etiketterne og mærkesedlerne skal opbevares i aflåset skab eller lokale, og de må kun benyttes under tilsyn af dyrlægen eller dennes eventuelle af Veterinærdirektoratet udpegede medhjælper. Virksomheden skal føre en bog (eller et kartotek), hvori skal anføres enhver bestilling og enhver modtagelse af henholdsvis etiketter og mærkesedler samt - for hver dag - forbruget af henholdsvis etiketter og mærkesedler, således at det til enhver tid er muligt at konstatere, at forbruget svarer til mængden af de kontrollerede kaniner. Bogen (kartoteket) skal være tilgængelig for dyrlægen og Veterinærdirektoratet. Veterinærdirektoratet kan give nærmere forskrifter for etiketternes og mærkesedlernes udformning, benyttelse og opbevaring m.m.

Stk. 7

Den i stk. 1 og 2 omhandlede etikette og den i stk. 1 og 5 omhandlede mærkeseddel skal være affattet i nøje overensstemmelse med de fastsatte regler og skal i modsat fald destrueres af dyrlægen. De må kun anvendes til mærkning af kaniner som anført, (dog kan enkelte eksemplarer i annulleret stand udleveres som prøve). Etikettens og mærkesedlens blanke rubrikker skal udfyldes nøjagtigt (underskriften på mærkesedlen kan påstemples med faksimilestempel). Kontrolmærkerne er kontrollens - ikke virksomhedens - mærker, og det er forbudt at fremstille eller benytte disse mærker på anden måde end i nøje overensstemmelse med de herom fastsatte regler samt at fremstille eller benytte mærker, der kan give anledning til forveksling med kontrolmærkerne.

§ 22

Til eksport skal kaniner nedpakkes i trækasser, fiberkartoner eller anden godkendt ydre emballage. Nedpakningen skal foretages med omhu. Rent, fedttæt papir skal anvendes til indvendig beklædning af emballagens bund og sider og lægges over kroppene under låget. Denne indvendige beklædning kan undlades i fiberkartoner, der pakkes med kaniner, der er enkelvis emballeret som angivet i § 21, stk. 2.

Stk. 2

Trækasserne skal være tilvirket af nye, rene brædder af tørt, lugtfrit, fuldkantet og velsavet materiale. Kasseendestykkerne skal udvendig være afhøvlet og være ca. 15 mm tykke. Sidestykkerne skal være ca. 9 mm tykke, og låg og bund skal hver bestå af brædder med ca. 3 cm mellemrum. Fiberkartonerne skal være fremstillet af et solidt materiale, således at de - selv om de bliver udsat for fugtighed - kan tåle den belastning, de under transport og opbevaring kommer ud for. Kasser og kartoner skal til enhver tid opfylde de af Landbrugsministeriet i cirkulære fastsatte krav til emballagen og dennes mærkning. Afvigelser fra de fastsatte bestemmelser kan dog i særlige tilfælde tillades af Landbrugsministeriet efter indstilling af Kaninafgiftsfonden.

Stk. 3

Slagtede kaniner, der forsendes til salg på hjemmemarkedet, skal være emballeret på hygiejnisk forsvarlig måde. D. Kaninkonservesfabrikker m.v.

§ 23

Enhver, der ønsker til eksport at tilvirke konserves eller andre levnedsmidler, der helt eller delvis består af kaninkød, skal skriftlig anmelde dette til Landbrugsministeriet, der på nærmere betingelser kan meddele vedkommende autorisation hertil.

Stk. 2

Anmeldelse skal indeholde oplysning om fabrikkens beliggenhed og om de forhold, hvorunder tilvirkningen skal foregå, og skal være bilagt planer over og beskrivelse af fabrikkens indretning og vandforsyning samt afløbsforhold for spildevand.

Stk. 3

Ministeriet tildeler fabrikken et autorisationsnummer, der skal anvendes ved den påbudte mærkning.

Stk. 4

Ministeriet ansætter en kontrollerende dyrlæge og en tilsynsassistent på fabrikken.

Stk. 5

Den kontrollerende dyrlæge eller tilsynsassistenten skal være til stede i hele arbejdstiden og skal føre kontrol med al i fabrikken foregående virksomhed.

§ 24

Til tilvirkning af konserves og andre levnedsmidler, der helt eller delvis består af slagtede kaniner, må kun anvendes kaniner, der er slagtet på et autoriseret kaninslagteri og dyrlægekontrolleret, jfr. § 20.

Stk. 2

Konserves skal påfyldes dåser eller glas eller anden af Veterinærdirektoratet godkendt emballage.

Stk. 3

Dåser, glas og anden emballage med konserves og andre levnedsmidler, der helt eller delvis er fremstillet af kaniner, skal forsynes med en i overensstemmelse med bestemmelserne i § 21, stk. 2, affattet etikette.

Stk. 4

Dåser med konserves skal på låget ved prægning i blikket være forsynet med nedenstående mærke med virksomhedens autorisationsnummer anbragt i stedet for 000. Mærket skal fremtræde tydeligt og klart og må ikke dækkes med påklæbede etiketter el. lign. Dette prægemærke kan dog undlades, såfremt den i stk. 3 omhandlede etikette litograferes på dåsen. På dåser med prægemærke i låget kan det i § 21, stk. 2, afbildede mærke undlades på etiketten.

Stk. 5

Den ydre emballage for konserves og andre levnedsmidler, der helt eller delvis er fremstillet af kaniner og bestemt til eksport, skal før afsendelsen fra virksomheden forsynes med den i § 21, stk. 4, afbildede mærkeseddel med virksomhedens autorisationsnummer anbragt i statskontrolmærket i stedet for 000.

Stk. 6

De i § 21, stk. 6 og 7 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 3-5 omhandlede etiketter og mærkesedler. E. Udførselsbestemmelser

§ 25

Udførsel her fra landet af slagtede kaniner må kun foregå fra et autoriseret kaninslagteri, eventuelt med et af Landbrugsministeriet autoriseret frysehus som mellemled.

Stk. 2

Udførsel her fra landet af konserves og andre levnedsmidler tilvirket helt eller delvis af kaniner må kun foregå fra de af Landbrugsministeriet i henhold til § 23, stk. 1, autoriserede virksomheder, eventuelt med et af Landbrugsministeriet autoriseret frysehus som mellemled.

§ 26

Enhver forsendelse af slagtede kaniner til udførsel eller til autoriseret frysehus med eventuel senere udførsel for øje, skal være ledsaget af en af kaninslagteriet behørigt udfyldt og med pen og blæk underskrevet attest som den denne bekendtgørelse vedføjede attest nr. 1.

Stk. 2

Enhver forsendelse af kaninkonserves eller andre levnedsmidler, der er fremstillet af slagtede kaniner eller dele deraf, til udførsel eller til autoriseret frysehus med eventuel senere udførsel for øje, skal være ledsaget af en af den autoriserede fabrik behørigt udfyldt og underskrevet attest som den denne bekendtgørelse vedføjede attest nr. 2. Attesten skal attesteres af den kontrollerende dyrlæge.

Stk. 3

Gyldigheden af attester, der ikke er afleveret til toldvæsen, jernbanevæsen eller autoriseret frysehus, bortfalder med udløbet af tredje døgn efter udstedelsesdagen.

Stk. 4

Blanketter til brug ved udstedelsen af nævnte attester rekvireres for så vidt angår attest nr. 1 hos Kaninafgiftsfonden og for så vidt angår attest nr. 2 hos Veterinærdirektoratet, og kun sådanne må benyttes. Virksomhederne må ikke overlade de dem således udleverede attestblanketter til andre. Attestblanketterne udleveres i kuponbøger, hvis taloner skal udfyldes nøjagtigt og underskrives. Talonerne skal opbevares af virksomheden i mindst 1 år efter sidste benyttelse af kuponbogen og skal på forlangende forevises de tilsynsførende.

Stk. 5

a. Ved forsendelse af varer direkte til udførsel skal attesten afleveres til toldvæsenet eller jernbanevæsenet, hvorfra efter brugen attest nr. 1 skal indsendes til Kaninafgiftsfonden og attest nr. 2 til Veterinærdirektoratet med påtegning om, at udførselsforskrifterne er iagttaget, og om varens udførsel (eventuelt om afvisning fra udførsel). b. Ved forsendelse af varer til autoriseret frysehus med eventuel senere udførsel for øje skal attesten afleveres til frysehuset. Frysehuset skal straks forevise attesten for den ved frysehuset ansatte tilsynsførende dyrlæge eller for tilsynsassistenten, der skal give attesten påtegning om varens modtagelse eller afvisning. Ved forsendelse til udførsel af varer, der er oplagt på frysehuset, skal der af frysehuset udstedes ny attest, der, såfremt det drejer sig om attest nr. 2, skal attesteres som angivet i stk. 2.

Stk. 6

Det påhviler den kontrollerende myndighed, toldvæsenet eller jernbanevæsenet at tilbagevise slagtede kaniner og kanin-konserves eller andre levnedsmidler tilvirket af kaniner, såfremt varen ikke er ledsaget af omhandlede attester nr. 1 eller 2.

Stk. 7

Når de her omhandlede varer indlades i skib, der går i udenrigsfart, er de ikke undergivet de foranstående bestemmelser for udførsel, såfremt varerne er bestemt til skibets eget forbrug, og der af den ansvarlige modtager til toldvæsenet afgives skriftlig erklæring herom samt om, at de ikke vil blive ilandbragt i fremmed havn.

§ 27

Udførsel her fra landet af levende kaniner til avlsformål kan kun finde sted, såfremt det enkelte dyr er forsynet med et afstamningscertifikat, der er udstedt af Fællesudvalget til Kaninavlens Fremme. For afstamningscertifikatet erlægger eksportøren et gebyr, der opkræves af Fællesudvalget til Kaninavlens Fremme. Gebyrets størrelse fastsættes af Fællesudvalget, der mindst 1 gang årligt ved annoncering orienterer kaninavlere om gebyrstørrelsen, ligesom ændringer i gebyrstørrelsen annonceres snarest muligt.

Stk. 2

Inden udførsel finder sted skal dyrene synes og godkendes af en af Fællesudvalget til Kaninavlens Fremme dertil antaget tilsynsførende. Dyr, der ved den tilsynsførendes eksteriørbedømmelse findes at være i unormal foderstand eller at lide af bygningsmæssige fejl, vil blive kasseret og afvist fra udførsel. Det samme gælder dyr, der mangler entydige individuelle kendetegn (øremærkning). Ved den tilsynsførendes besigtigelse af dyrene skal de af Fællesudvalget godkendte og afstemplede afstamningscertifikater foreligge.

Stk. 3

Består sendingen af mindre end 20 dyr, påhviler det eksportøren at afholde udgifterne ved besigtigelsen. Såfremt sendingen består af mindst 20 dyr, afholder Fællesudvalget den tilsynsførendes udgifter. F. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 28

Overtrædelse af de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser eller forsøg herpå straffes med bøde.

§ 29

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. september 1987. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 383 af 15. oktober 1965.

pre_paragraph I medfør af lov nr. 163 af 12. maj 1965 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner m.v. som ændret ved lov nr. 536 af 13. december 1972, lov nr. 131 af 13. april 1954 om udførsel og indførsel af levende dyr m.v. som ændret ved lov nr. 293 af 14. november 1956 fastsættes herved følgende bestemmelser: A. Almindelige bestemmelser


Landbrugsministeriet, den 12. august 1987, den 12. august 1987

/BRITTA SCHALL HOLBERG Inga Galamba/

Bilag 1

(lyseblå med

hvid kant)

Attest nr. 1

(for slagtede kaniner)

Undertegnede erklærer herved, at medfølgende forsendelse, bestående af (antal) kasser, mærket udelukkende indeholder slagtede kaniner, der er mærket som påbudt i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om indsamling, slagtning, forhandling og udførsel af kaniner m.v., og at kaninerne er og god og forskriftsmæssig tilstand. Sendingen indeholder nettovægt kg hidrørende fra kaninslagteri nr. i ---------------- (Dato) (Virksomhedens stempel). (Virksomhedens underskrift)

Attestens gyldighed bortfalder med udløbet af tredie døgn efter udstedelsesdagen, medmindre den forinden er afleveret til toldvæsen, jernbanevæsen eller autoriseret frysehus. Attesten må kun benyttes

  1. ved direkte eksport, og den skal i så fald afleveres til toldvæsen eller jernbanevæsen, hvorfra den efter brugen skal indsendes til Kaninafgiftsfonden, Birkevænget 74, Askov, 6600 Vejen, med påtegning om varens udførsel (eller evt. afvisning fra udførsel), eller
  1. ved forsendelse direkte til autoriseret frysehus med evt. senere udførsel for øje, og attesten skal i så fald afleveres til frysehuset, jfr. § 11 i Ministeriet for Landbrug og Fiskeri's vejledning af 15. november 1946. Frysehuset skal straks forevise attesten for kontrollen, der skal give den påtegning om varens modtagelse eller afvisning.

Bilag 2

(lyseblå med

hvidt kryds)

Attest nr. 2

(for konserves m.v. af slagtede kaniner)

Undertegnede erklærer herved, at medfølgende forsendelse, bestående af (antal) (emballagens art), mærket (nøjagtig angivelse af emballagens mærkning), ikke indeholder andet konserves eller levnedsmidler, der helt eller delvis er tilvirket af kaniner, end sådant, som er mærket som påbudt i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om indsamling, slagtning, forhandling og udførsel af kaniner m.v. Varerne er tilvirket på kaninkonservesfabrik nr. (Dato) (Virksomhedens stempel) (Virksomhedens underskrift)

(Embedsstempel) (Dato) (Kontrollens underskrift)

Attestens gyldighed bortfalder med udløbet af tredie døgn efter udstedelsesdagen, medmindre den forinden er afleveret til toldvæsen, jernbanevæsen eller autoriseret frysehus. Attesten må kun benyttes

  1. ved direkte eksport, og den skal i så fald afleveres til toldvæsen eller jernbanevæsen, hvorfra den efter brugen skal indsendes til Veterinærdirektoratets afdeling for kødkontrol, Frederiksgade 21, 1265 K., med påtegning om varens udførsel (eller evt. afvisning fra udførsel), eller
  1. ved forsendelse direkte til autoriseret frysehus med evt. senere udførsel for øje, og attesten skal i så fald afleveres til frysehuset, jfr. § 11 i Ministeriet for Landbrug og Fiskeri's vejledning af 15. november 1946. Frysehuset skal straks forevise attesten for kontrollen, der skal give den påtegning om varens modtagelse eller afvisning.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987