Bekendtgørelse om forskudsregistrering m.v. for 1988 og om opkrævning af restskat m.v. for 1986 som A- eller B-skat i 1988
BEK nr 539 af 14/08/1987
§ 1
Det centrale skatteyderregister (CSR) udgør grundlaget for udskrivning af materiale vedrørende forskudsregistreringen for 1988. Registret suppleres løbende med oplysninger om skattepligtige, som ikke er optaget heri. Statsskattedirektoratet foretager vedligeholdelsen af CSR.
§ 2
Ved forskudsregistrering i løbet af september måned 1987 fastsættes grundlaget for den foreløbige betaling af indkomst- og formueskat m.v. for året 1988. Kan grundlaget først fastsættes senere, sker dette ved supplerende forskudsregistrering.
§ 3
Til brug ved forskudsregistreringen for 1988 udarbejdes pr. 1. august 1987 for hver kommune en hovedmandtalsliste over personer, der er optaget i CSR, og som må påregnes at skulle forskudsregistreres i den pågældende kommune. Hovedmandtalslisterne suppleres ugentlig med tillægsmandtalslister over tilgang af personer. Statsskattedirektoratet foretager udarbejdelsen af mandtalslisterne og udsender dem til kommunerne.
§ 4
Personer, der skal betale endelig skat af udbytter m.v. efter kildeskattelovens § 65 A, stk. 2, eller renteskat efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h), jf. stk. 6, forskudsregistreres ikke af disse indtægter. Forskudsregistreringskommunen
§ 5
For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 1. august 1987, foretages forskudsregistreringen i den kommune, der er bestemt i §§ 6-8.
§ 6
Hvis ikke andet følger af de følgende bestemmelser, foretages forskudsregistreringen i den kommune, der er registreret som skatteyderens slutligningskommune for 1986. Er der ikke registreret en slutligningskommune, foretages forskudsregistreringen i den kommune, hvori den skattepligtige senest er forskudsregistreret. Hvis den skattepligtige ikke tidligere er forskudsregistreret, foretages forskudsregistreringen i den kommune, der har foranlediget den pågældende optaget i CSR.
§ 7
Ægtefæller, som levede sammen ved forskudsregistreringen, eller som ifølge CSR's udvisende pr. 1. august 1987 var samlevende på dette tidspunkt, forskudsregistreres i samme kommune.
§ 8
Børn, som ikke vil være fyldt 15 år den 1. januar 1988, forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i indkomståret 1988 eller forventes at eje skattepligtig formue ved indkomstårets udgang. Forskudsregistreringen foretages i så fald i den kommune, der er nævnt i § 6, og ellers i den kommune, hvor barnet har bopæl ved forskudsregistreringen.
§ 9
Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 1. august 1987, foretages forskudsregistreringen i den kommune, som er bestemt i §§ 10-14, jf. dog tillige § 7 og § 8, 2. pkt.
§ 10
En person, der i forbindelse med tilflytning her til landet er tilmeldt folkeregistret, forskudsregistreres i den tilflytningskommune, der fremgår af CSR.
§ 11
Personer, der opholder sig i udlandet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, forskudsregistreres i den kommune, hvortil de har bopælsmæssig tilknytning.
§ 12
Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, nr. 4, forskudsregistreres i den kommune, hvori skibet har hjemsted.
§ 13
Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a) eller b), forskudsregistreres i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges virksomhed er beliggende, jf. dog § 10.
§ 14
Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) eller e), forskudsregistreres i den kommune, hvori det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted. Hvis den pågældende driver erhverv med fast driftssted eller ejer fast ejendom i flere kommuner, bestemmer Statsskattedirektoratet, i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.
§ 15
Hvis den foretagne forskudsregistrering skal ændres, foretages ændringen af den kommune, i hvilken den pågældende person har bopæl på ændringstidspunktet. Har den pågældende ikke bopæl her i landet, foretages ændringen af den kommune, som har foretaget forskudsregistreringen. Statsskattedirektoratet kan, når praktiske hensyn taler derfor, bestemme, at ændring af forskudsregistrering skal foretages i en anden kommune end den, der følger af 1. pkt.
§ 16
Er det efter foranstående bestemmelser tvivlsomt, i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres, eller i hvilken kommune ændring af forskudsregistrering skal foretages, træffer Statsskattedirektoratet bestemmelse herom.
§ 17
Når kommunalbestyrelsen efter ligningslovens § 32 D, stk. 1, 2. pkt., bemyndiger en person til at foretage forskudsregistreringen, skal dette offentliggøres på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Klage over en afgørelse, der er truffet af den bemyndigede, skal indgives til den kommunale ligningsmyndighed inden den 1. januar 1988. Ved supplerende forskudsregistrering og ved ændring af forskudsregistreringen er klagefristen dog altid på 14 dage fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget underretning om afgørelsen. Den i 1. pkt. nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Forhøjelse af indkomstgrundlaget
§ 18
Når forskudsregistreringen for 1988 efter kildeskattelovens § 52, stk. 1, foretages på grundlag af slutligningen for 1986, forhøjes de beløb, der som A-indkomst (ekskl. trækfri rejse- og befordringsgodtgørelse), B-indkomst, aktieudbytte, udenlandsk indkomst og sømandsindkomst indgår i slutligningen, med 10 pct.
For skattepligtige, der senest den 31. december 1988 fylder 67 år, sker der dog ingen forhøjelse af renteindtægt, aktieudbytte og overskud af bolig i egen ejendom. Skema til brug ved forskudsregistrering
§ 19
Til brug ved forskudsregistreringen for 1988 udarbejder Statsskattedirektoratet et forskudsskema. I skemaet kan de skattepligtige oplyse om de forventede indkomst- og formueforhold. Selvstændige erhvervsdrivende kan desuden oplyse, om de ønsker deres forskudsskat beregnet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. For at oplysningerne kan blive taget i betragtning ved den ordinære forskudsregistrering, må skemaet i udfyldt stand være indgivet til forskudsregistreringsmyndigheden senest den 10. september 1987. Indgivelse af skema er en forudsætning for at kunne blive forskudsregistreret i overensstemmelse med reglerne i virksomhedsskatteloven.
Der er kun pligt til at indgive skema, hvis der ikke tidligere er foretaget ligning eller forskudsregistrering af den pågældende, eller hvis det forlanges af forskudsregistreringsmyndigheden. I disse tilfælde udsender den kommunale ligningsmyndighed skema til den skattepligtige. De udsendte skemaer skal tilbagesendes inden for den fastsatte frist, der dog skal være på mindst 14 dage. Indgives skema i tilfælde, hvor indgivelsen er pligtmæssig, ikke rettidigt, kan indgivelsen søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder. Bøderne fastsættes af vedkommende amtsskatteinspektør, i København og Frederiksberg kommuner af skattedirektøren. Skattekort og skattebilletter
§ 20
Statsskattedirektoratet udarbejder og udsender de i kildeskattelovens afsnit V nævnte skattekort m.v. og skattebilletter. Der udsendes en forskudsopgørelse til de skattepligtige med oplysning om grundlaget for beregning af foreløbig skat.
§ 21
Indeholdelsesprocenten beregnes som summen af de af følgende procenter, der er større end 0:
- Skattekommunens laveste skatteprocent (dvs. summen af primærkommunal skatteprocent, amtskommunal skatteprocent, eventuel kirkeskatteprocent og 22 pct. almindelig indkomstskat til staten).
- En procent beregnet som 6 pct.'s skatten efter personskattelovens § 8 opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige personlige indkomst med tillæg af beregningsmæssig positiv nettokapitalindkomst og ganget med 100.
- En procent beregnet som 12 pct.'s skatten opgjort efter personskattelovens § 7 med nedsættelse efter personskattelovens § 19, stk. 1, men uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige personlige indkomst og ganget med 100.
Procenterne efter stk. 1 beregnes med 2 decimaler. Den samlede indeholdelsesprocent forhøjes til nærmeste hele procent.
Er procenterne efter stk. 1, nr. 2) og 3), 0 eller negative, ansættes indeholdelsesprocenten til skattekommunens laveste skatteprocent med fradrag af 1,5 procentpoint. Indeholdelsesprocenten forhøjes til nærmeste hele procent.
Er den efter stk. 1 beregnede indeholdelsesprocent større end 68 pct. med tillæg af kirkeskatteprocenten, ansættes indeholdelsesprocenten til 68 med tillæg af kirkeskatteprocenten. Indeholdelsesprocenten forhøjes til nærmeste hele procent.
§ 22
Det samlede fradrag på skattekortet beregnes som forskellen mellem på den ene side A-indkomsten og på den anden side den beregnede foreløbige skat ganget med 100 og delt med indeholdelsesprocenten, således som denne er beregnet før den i § 21, stk. 2, 3 eller 4, nævnte forhøjelse til nærmeste hele procent. Er det beregnede skattekortfradrag negativt, sættes det til 0.
§ 23
I tilfælde, hvor det må forventes, at den skattepligtige skal betale skat af såvel A-indkomst som af B-indkomst, og at skatten af de sidstnævnte indkomster helt eller delvis kan indeholdes ved nedsættelse af skattekortfradraget, udfærdiges skattekortet med et nedsat fradragsbeløb beregnet på samme måde som anført i § 22. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor den skattepligtige forventes at skulle betale skat af opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, aktieudbytte, skattegodtgørelse eller indkomst, der beskattes i udlandet, og det forventes, at skatten heraf, bortset fra udbytteskatten, helt eller delvis kan indeholdes ved nedsættelse af skattekortfradraget. I det omfang skatten af de nævnte indkomster ikke kan indeholdes ved nedsættelse af skattekortfradraget, udfærdiges der skattebillet på beløbet (B-skat).
§ 24
Statsskattedirektoratet kan, når praktiske hensyn taler derfor, bestemme, at der ved supplerende forskudsregistrering og ved ændring af forskudsregistreringen skal gælde visse afvigelser fra reglerne i § 23.
§ 25
Efter Statsskattedirektoratets nærmere bestemmelse kan der udfærdiges skattekort uden anførelse af fradragsbeløb i tilfælde, hvor den skattepligtige ikke fuldt ud ville kunne udnytte et fradrag, der er anført på skattekortet. Dette kan ske i tilfælde af svingende indkomster, indkomster fra flere indeholdelsespligtige eller af andre grunde.
§ 26
Uanset den foretagne forskudsregistrering kan der efter Statsskattedirektoratets nærmere bestemmelse i forbindelse med indeholdelse af A-skat i sociale pensioner ske overførsel af uudnyttede fradragsbeløb til senere perioder inden for indkomståret.
§ 27
Den foreløbige skat af formue opkræves i videst muligt omfang ved nedsættelse af fradragsbeløbet på skattekortet. Nedsættelsen af fradragsbeløbet beregnes som den foreløbige skat af formuen ganget med 100 og delt med indeholdelsesprocenten, således som denne er beregnet før den i § 21, stk. 2, 3 eller 4, nævnte forhøjelse til nærmeste hele procent. I det omfang skatten ikke kan indeholdes ved nedsættelse af skattekortfradraget, opkræves den som B-skat.
Hvis der efter § 25 udstedes et skattekort uden fradrag, medregnes ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten den del af skatten af formuen, der kunne være opkrævet ved nedsættelse af skattekortfradraget efter stk. 1. Den øvrige del af skatten af formuen opkræves som B-skat.
§ 28
For fuldt skattepligtige personer, der er omfattet af sømandsskatteordningen, og som har indtægt i land, fastsætter Statsskattedirektoratet de nærmere regler for, hvorledes den foreløbige skat af indtægten i land skal opkræves. Opkrævning af restskat m.v. for indkomståret 1986
§ 29
Hvis restskatten for indkomståret 1986 med tillæg af eventuelle renter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, er fastsat til et beløb mindre end 5.000 kr., og årsopgørelsen udskrives senest den 1. oktober 1987, opkræves beløbet med tillæg efter kildeskattelovens § 61, stk. 2, som A- eller B-skat i 1988. Det er dog en betingelse, at den pågældende er skattepligtig her til landet ved begyndelsen af dette år. Beløb under 1 kr. opkræves ikke.
§ 30
Opkrævning af restskat m.v., skal i videst muligt omfang ske ved en nedsættelse af fradragsbeløbet på skattekortet. Indeholdelsesprocenten ændres ikke. Nedsættelsen af fradragsbeløbet beregnes som restskatten m.v. ganget med 100 og delt med indeholdelsesprocenten, således som denne er beregnet før den i § 21, stk. 2, 3 eller 4, nævnte forhøjelse til nærmeste hele procent. I det omfang restskatten m.v. ikke kan opkræves ved nedsættelse af fradragsbeløbet, opkræves den som B-skat.
§ 31
Hvis der efter § 25 udstedes et skattekort uden fradrag, medregnes den del af restskatten m.v. ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten, der efter § 30 kunne være opkrævet ved nedsættelse af skattekortfradraget. Den øvrige del af restskatten m.v. opkræves som B-skat.
§ 32
I andre tilfælde, herunder tilfælde, hvor der ikke ved forskudsregistreringen er fastsat foreløbige skattebeløb, opkræves restskatten m.v. som B-skat. For de i kildeskattelovens § 48, stk. 6, 1. pkt., nævnte skattepligtige, der uden opkrævning af restskat m.v., ville få udstedt et frikort, kan Statsskattedirektoratet dog, når praktiske hensyn taler derfor, bestemme, at restskatten m.v. opkræves ved, at der i stedet for et frikort udstedes et skattekort med fradrag.
§ 33
For fuldt skattepligtige personer, der er omfattet af sømandsskatteordningen, fastsætter Statsskattedirektoratet de nærmere regler om opkrævningen af restskat m.v. efter § 29.
§ 34
Ved supplerende forskudsregistrering og ved ændring af forskudsregistreringen tages restskat m.v., der skal opkræves efter § 29, i betragtning i overensstemmelse med reglerne i §§ 30-32. Statsskattedirektoratet kan dog, når praktiske hensyn taler derfor, bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i §§ 30-32.
pre_paragraph I henhold til ligningslovens § 32 D, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 6, sidste pkt., § 48, stk. 3 og 4, § 50, stk. 2, § 51, § 52, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 53, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, § 54, § 61, stk. 3, og § 114 bestemmes herved følgende: Mandtal og forskudsregistrering
Ministeriet for Skatter og Afgifter, den 14. august 1987, den 14. august 1987
/ISI FOIGHEL O. Skau Wogensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987