TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kakao-, chokolade- og vekaovarer

BEK nr 54 af 27/01/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Ved kakao- og chokoladevarer forstås i denne bekendtgørelse de i bilaget definerede varer, der er bestemt til at fortæres af mennesker.

Stk. 2

De betegnelser, der er anført i bilaget, forbeholdes de deri definerede varer og skal anvendes til at beskrive dem i handelen.

§ 2

Ved »vekaovarer« forstås kakao- og chokoladelignende sukkervarer, der alene består af eller er overtrukket med varer, der ikke opfylder definitionerne i bilaget, og som efter en samlet bedømmelse af deres smag, udseende, sammensætning, øvrige beskaffenhed, anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for kakao- og chokoladevarer. Betegnelsen »vekao« forbeholdes for disse varer og skal anvendes til at beskrive disse i handelen. Betegnelsen skal anføres iøjnefaldende på pakkens forside og i forbindelse med det fantasinavn, varen sælges under, samt i forbindelse med eventuelle illustrationer af varen. Betegnelsen kan suppleres med: »pulver«, »mørk«, »lys«, »fyldt« eller »dessert«.

Stk. 2

De i § 5, litra d) indeholdte regler om mærkning af kakao- og chokoladevarer finder tilsvarende anvendelse for vekaovarer. Angivelse af dato for mindste holdbarhed og angivelse af nettovægt, hvis nettoindholdet er under 50 g, kan undlades for vekaovarer. Vekaovarer skal i øvrigt mærkes i overensstemmelse med reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 66 af 20. februar 1981 om mærkning af færdigpakkede levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger.

§ 3

Uanset det i § 1, stk. 2, anførte, kan betegnelsen »chokolade« suppleret med en varebetegnelse - f.eks. »chokolademælk« - fortsat anvendes på varer, der ikke er kakao-, chokolade- eller vekaovarer, forudsat at sådan anvendelse har været almindelig inden 1. juli 1982.

§ 4

Mørk chokolade, sød chokolade, gianduja-chokolade, mælkechokolade, lys mælkechokolade, gianduja-mælkechokolade, hvid chokolade, fyldt chokolade og skummetmælkschokolade i form af plader eller stænger med en vægt på 85 g til 500 g pr. stk. må kun sælges med følgende vægte: 85 g, 100 g, 125 g, 150 g, 200 g, 250 g, 300 g, 400 g og 500 g.

Stk. 2

Kakaopulver, fedtfattigt kakaopulver, sukret kakaopulver, kakaopulver med højt sukkerindhold, fedtfattigt, sukret kakaopulver og fedtfattigt kakaopulver med højt sukkerindhold i pakninger med en vægt på 50 g til 1 kg pr. stk. må kun sælges med følgende vægte: 50 g, 75 g, 125 g, 250 g, 500 g, 750 g og 1 kg.

§ 5

Når kakao- og chokoladevarer sælges skal nedenstående oplysninger anføres på emballager, beholdere eller etiketter på synlig, klart læselig og uudslettelig måde.

a) Den for den pågældende vare i medfør af bilaget forbeholdte betegnelse.

b) For de i bilaget, stk. 1.27 definerede varer suppleres den forbeholdte betegnelse med oplysning om arten af den anvendte chokolade, når denne ikke er mørk chokolade eller overtrækschokolade. Varens betegnelse suppleres endvidere med en oplysning om arten af det anvendte fyld. For de i bilaget, stk. 1.28 definerede varer suppleres den forbeholdte betegnelse med oplysning om arten af den anvendte chokolade, for så vidt denne er sød chokolade, lys mælkechokolade eller hvid chokolade.

c) For de i bilaget, stk. 1.10, 1.11, 1.12, 1.13, 1.16, 1.17, 1.21, 1.22 og 1.29 definerede varer angives indholdet af kakaotørstof ved påskriften »mindst . . . pct. kakao«.

d) I de tilfælde, hvor de i bilaget, stk. 1.10-1.13 og 1.16-1.29 definerede varer i stedet for saccharose indeholder mere end 5 pct. men mindre end eller lig med 20 pct. druesukker, suppleres den forbeholdte betegnelse med angivelsen »med druesukker« eller »med dextrose«.

e) Når de i bilaget, stk. 1.1 og 1.3-1.15 definerede varer er tilsat lecithin, skal den forbeholdte betegnelse suppleres med oplysning om denne tilsætning, herunder mængden heraf.

f) De i bilaget, stk. 3 og 4 anførte supplerende betegnelser.

g) Varens nettovægt, såfremt denne er 50 g eller derover. For samlepakninger af varer med en vægt på under 50 g pr. stk. anføres enten på samlepakningen den totale nettovægt eller på hver pakning den stykvise nettovægt, såfremt denne angivelse er klart læselig udefra. Ved hule varer kan angivelser af nettovægt erstattes med angivelser af minimumsvægt.

h) Navn eller firmanavn samt adresse eller hovedkontor for vedkommende fabrikant eller pakkevirksomhed eller en indenfor EF etableret sælger.

Stk. 2

De angivelser, der er fastsat i stk. 1, litra a)-f) skal være anført på dansk.

§ 6

Ved anden handel med kakao- og chokoladevarer end detailforhandling er det dog tilladt for emballager og beholdere med et indhold på 10 kg eller derover, at de i § 5, stk. 1, litra b)- g) krævede angivelser i stedet for anføres i ledsagedokumenter. Tilsvarende regel gælder for så vidt angår de i § 5, litra h) krævede angivelser for de i bilaget, stk. 1.1-1.7 definerede varer.

§ 7

Varebetegnelsen »mørk chokolade« eller »mælkechokolade« kan kun suppleres med angivelser eller betegnelser, der vedrører kvaliteten:

a) såfremt mørk chokolade har et indhold af kakaotørstof på i alt mindst 43 pct., heraf mindst 26 pct. kakaosmør;

b) såfremt mælkechokolade har et indhold af saccharose på højst 50 pct., et indhold af kakaotørstof på i alt mindst 30 pct. samt et indhold af tørstof fra mælk på 18 pct., heraf mindst 4,5 pct. smørfedt.

§ 8

Til fremstilling af kakao- og chokoladevarer må ikke anvendes kakaobønner, der ikke er af sund, sædvanlig handelsmæssig kvalitet, ej heller skaller, kim eller et hvilket som helst restprodukt fra ekstraktion af kakaosmør med opløsningsmidler.

§ 9

Nærmere regler for, hvilke levnedsmidler, herunder aromagivende levnedsmidler og aromastoffer, der må indgå i eller tilsættes kakao- og chokoladevarer er fastsat i bilaget.

§ 10

Som opløsningsmiddel ved ekstraktion af kakaosmør må kun anvendes ekstraktionsbenzin 60/70.

Stk. 2

Levnedsmiddelstyrelsen kan tillade anvendelse af andre opløsningsmidler til ekstraktion af kakaosmør.

§ 11

Med hensyn til hvilke tilsætningsstoffer, der i øvrigt må anvendes i kakao- og chokoladevarer, henvises der til den i medfør af § 2 i bekendtgørelse nr. 65 af 20 februar 1981 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler udstedte »Fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler (positivlisten)».

§ 12

Levnedsmiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og træffe nærmere bestemmelser om gennemførelsen af kontrollen med overholdelsen af denne bekendtgørelse, herunder om anvendelsen af de i gældende EF-rådsdirektiver fastlagte krav til identitet og renhed for kakaosmør, for tilladte opløsningsmidler, jfr. § 10 og for andre af de i bilaget nævnte levnedsmidler og hjælpestoffer, der anvendes ved forarbejdningen.

§ 13

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. februar 1987. Færdigpakkede vekaovarer, som er mærket med varebetegnelsen vekao, kan sælges indtil 15. februar 1988, uanset at bestemmelsen i § 2 om anførelse af varebetegnelsen vekao på pakkens forside og i forbindelse med det fantasinavn, varen sælges under, samt i forbindelse med eventuelle illustrationer af varen, ikke er opfyldt.

§ 14

Overtrædelse af denne bekendtgørelse eller af afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsens bestemmelser straffes med bøde i henhold til § 63, stk. 3 og 4, i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984.

Stk. 2

Straffen kan stige til hæfte i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:

  1. voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller
  1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

§ 15

Bekendtgørelse nr. 26 af 20. januar 1977 som ændret ved bekendtgørelse nr. 452 af 9. august 1982 ophæves.

pre_paragraph I henhold til §§ 14, 21, 24, 25, 27 og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984 fastsættes:


MILJØMINISTERIET, DEN 27. JANUAR 1987

/CHRISTIAN CHRISTENSEN Erik Lindegaard/

Bilag

  1. Definitioner:

1.1. KAKAOBØNNER

fermenterede og tørrede frø fra kakaotræet (Theobroma cacao L.);

1.2 KAKAONIBS

kakaobønner, også brændte, der, efter at de er blevet renset og befriet for skaller og kim, indeholder højst 5 pct. ikke-fjernet skal og kim og højst 10 pct. aske, beregnet i forhold til vægten af det affedtede tørstof;

1.3 KAKAOSNUS

dele af kakaobønner i form af små partikler, der er udskilt ved fjernelse af skaller og kim, og som har et fedtindhold i tørstoffet på mindst 20 vægtprocent;

1.4 KAKAOMASSE

kakaonibs der med bevarelse af sit fulde naturlige fedtindhold ad mekanisk vej er forarbejdet til kakaomasse;

1.5 KAKAOPRESSEKAGER

kakaonibs eller kakaomasse, der ad mekanisk vej er forarbejdet til pressekager, og som - med forbehold af definitionen på fedtfattige kakaopressekager - har et indhold af kakaosmør i tørstoffet på mindst 20 vægtprocent og et indhold af vand på højst 9 vægtprocent;

1.6 FEDTFATTIGE KAKAOPRESSEKAGER, STÆRKT AFFEDTEDE KAKAOPRESSEKAGER

kakaopressekager med et indhold af kakaosmør i tørstoffet på mindst 8 vægtprocent;

1.7 EXPELLER-KAKAOPRESSEKAGER

kakaobønner, kakaosnus, også med kakaonibs eller kakaopressekager, der ved expellerpresning er forarbejdet til pressekager;

1.8 KAKAOPULVER, KAKAO

kakaopressekager, der er fremstillet ved hydraulisk presning og ad mekanisk vej forarbejdet til pulver, og som - med forbehold af definitionen på fedtfattigt kakaopulver - har et indhold af kakaosmør i tørstoffet på mindst 20 vægtprocent og et vandindhold på højst 9 vægtprocent;

1.9 FEDTFATTIGT KAKAOPULVER ELLER FEDTFATTIG KAKAO, STÆRKT AFFEDTET KAKAOPULVER, STÆRKT AFFEDTET KAKAO

kakaopulver med et indhold af kakaosmør i tørstoffet på mindst 8 vægtprocent;

1.10 SUKRET KAKAOPULVER, SUKRET KAKAO, CHOKOLADEPULVER

en vare fremstillet ved blanding af kakaopulver og saccharose, med et indhold af kakaopulver på mindst 32 vægtprocent;

1.11 KAKAOPULVER MED HØJT SUKKERINDHOLD

en vare fremstillet ved blanding af kakaopulver og saccharose, med et indhold af kakaopulver på mindst 25 vægtprocent;

1.12 FEDTFATTIGT, SUKRET KAKAOPULVER, FEDTFATTIG, SUKRET KAKAO, STÆRKT AFFEDTET, SUKRET KAKAOPULVER, STÆRKT AFFEDTET, SUKRET KAKAO

en vare fremstillet ved blanding af fedtfattigt kakaopulver og saccharose, med et indhold af fedtfattigt kakaopulver på mindst 32 vægtprocent;

1.13 FEDTFATTIGT KAKAOPULVER MED HØJT SUKKERINDHOLD

en vare fremstillet ved blanding af fedtfattigt kakaopulver og saccharose, med et indhold af fedtfattigt kakaopulver på mindst 25 vægtprocent;

1.14 KAKAOSMØR

fedtstof, der er fremstillet af kakaobønner eller dele deraf, og som er i overensstemmelse med følgende bestemmelser: kakaosmør kan kun undergå følgende behandlinger:

  • filtrering, centrifugering og andre almindelige fysiske afslimningsmetoder,
  • inddampning i vacuum og andre almindelige fysiske desodoriseringsmetoder.

Kakaosmør findes i nedenstående former og under følgende betegnelser:

  • pressekakaosmør

kakaosmør fremstillet ved udpresning af en eller flere af følgende råvarer: kakaonibs, kakaomasse, kakaopressekage, fedtfattig kakaopressekage.

Det har følgende kendetegn:

= indhold af uforsæbelige stoffer bestemt ved ekstraktionsbenzin, højst 0,35 pct. = indhold af frie fedtsyrer, højst 1,75 pct. (udtrykt som oliesyre) - expeller-kakaosmør kakaosmør fremstillet ved expellerpresning af kakaobønner eller en blanding af kakaobønner og kakaonibs, kakaomasse, kakaopressekage eller fedtfattig kakaopressekage. Det har følgende kendetegn: = indhold af uforsæbelige stoffer bestemt ved ekstraktionsbenzin, højst 0,50 pct. = indhold af frie fedtsyrer, højst 1,75 pct. (udtrykt som oliesyre) - raffineret kakaosmør

kakaosmør, der er fremstillet af en eller flere af følgende råvarer: kakaobønner, kakaonibs, kakaosnus, kakaomasse, kakaopressekage, fedtfattig kakaopressekage, expeller-kakaopressekage, ved presning, ved expellerpresning, ved ekstraktion med et opløsningsmiddel eller ved en kombination af disse fremgangsmåder; såfremt kakaofedt, der er fremstillet enten af fabrikanten af »raffineret kakaosmør« selv eller af en anden fabrikant, anvendes som mellem-råvare, skal dette være fremstillet af ovennævnte råvarer.

Raffineret kakaosmør kan undergå behandling med et eller flere af følgende hjælpestoffer:

= bentonit = aktivt kul = andre lignende almindeligt anvendte affarvningshjælpestoffer. Det skal have følgende kendetegn: = indhold af uforsæbelige stoffer bestemt ved ekstraktionsbenzin, højst 0,50 pct. = indhold af frie fedtsyrer, højst 1,75 pct. (udtrykt som oliesyre) = fedtindhold fra skaller og kim, proportionalt ikke højere end det naturlige indhold i kakaobønner;

1.15 KAKAOFEDT

fedtstof, der er fremstillet af kakaobønner eller dele deraf, og som ikke er i overensstemmelse med de kendetegn, der er angivet for de forskellige former for kakaosmør;

1.16 MØRK CHOKOLADE ELLER CHOKOLADE

en vare, der er fremstillet af kakaonibs, kakaomasse, kakaopulver eller fedtfattigt kakaopulver og saccharose, med eller uden tilsætning af kakaosmør, og som - med forbehold af definitionerne på chokoladekrymmel, gianduja-chokolade og overtrækschokolade - har et indhold af kakaotørstof på i alt mindst 35 pct., heraf mindst 14 pct. affedtet kakaotørstof og mindst 18 pct. kakaosmør; disse procentsatser beregnes på den samlede vægt af de ovennævnte bestanddele;

1.17 SØD CHOKOLADE

en vare, der er fremstillet af kakaonibs, kakaomasse, kakaopulver, fedtfattigt kakaopulver og saccharose, med eller uden tilsætning af kakaosmør, og som har et indhold af kakaotørstof på i alt mindst 30 pct., heraf mindst 12 pct. affedtet kakaotørstof og mindst 18 pct. kakaosmør; disse procentsatser beregnes på den samlede vægt af de ovennævnte bestanddele;

1.18 CHOKOLADEKRYMMEL ELLER CHOKOLADEFLAGER

chokolade i form af krymmel eller flager med et indhold af kakaotørstof på i alt mindst 32 pct. og et indhold af kakaosmør på mindst 12 pct.;

1.19 GIANDUJA-CHOKOLADE

en vare, der er fremstillet på grundlag af chokolade, hvis indhold dels består af kakaotørstof på i alt mindst 32 pct. og af affedtet kakaotørstof på mindst 8 pct., dels består af mindst 20 vægtprocent og højst 40 vægtprocent fint knuste hasselnødder. Der kan endvidere tilsættes:

  • mælk eller stof, som stammer fra hel eller delvis tørring af sødmælk eller mælk, som helt eller delvis er skummet, i et sådant forhold, at det færdige produkt kun indeholder i alt 5 pct. mælketørstof, heraf højst 1,25 pct. mælkefedt,
  • mandler, hasselnødder og andre nødder, hele eller i stykker, så længe vægten af disse tilsætninger inklusive vægten af de knuste hasselnødder ikke overstiger 60 pct. af varens samlede vægt.

1.20 OVERTRÆKSCHOKOLADE

chokolade med et indhold af kakaosmør på mindst 31 pct. og et indhold af affedtet kakaotørstof på mindst 2,5 pct.; betegnes overtrækschokoladen som »mørk overtrækschokolade« skal indholdet af kakaosmør være mindst 31 pct. og af affedtet kakaotørstof være mindst 16 pct.;

1.21 MÆLKECHOKOLADE

en vare, der er fremstillet af kakaonibs, kakaomasse, kakaopulver, fedtfattigt kakaopulver og saccharose, med eller uden tilsætning af kakaosmør, såvel som af mælk eller bestanddele, som er udvundet ved hel eller delvis dehydratisering af sødmælk eller helt eller delvist skummet mælk, og eventuelt af fløde, helt eller delvist dehydratiseret fløde, smør eller smørfedt; den skal - med forbehold af definitionerne på mælkechokoladekrymmel, gianduja-mælkechokolade og overtræksmælkechokolade svare til følgende beskrivelse:

  • kakaotørstof i alt, mindst 25 pct.
  • affedtet kakaotørstof, mindst 2,5 pct.
  • mælketørstof i alt, hidrørende fra de ovenfor opregnede mælkeprodukter, mindst 14 pct.
  • smørfedt, mindst 3,5 pct.
  • fedtstoffer i alt, mindst 25 pct.
  • saccharose, højst 55 pct.

disse procentsatser beregnes på den samlede vægt af de ovenævnte bestanddele;

1.22 LYS MÆLKECHOKOLADE

en vare, der er fremstillet af kakaonibs, kakaomasse, kakaopulver, fedtfattigt kakaopulver og saccharose, med eller uden tilsætning af kakaosmør, såvel som af mælk eller bestanddele, som er udvundet ved hel eller delvis dehydratisering af sødmælk, eller helt eller delvist skummet mælk, og eventuelt af fløde, helt eller delvist dehydratiseret fløde, smør eller smørfedt; den skal svare til følgende beskrivelse:

  • kakaotørstof i alt, mindst 20 pct.
  • affedtet kakaotørstof, mindst 2,5 pct.
  • mælketørstof i alt, hidrørende fra de ovenfor opregnede mælkeprodukter, mindst 20 pct.
  • smørfedt, mindst 5 pct.
  • fedtstoffer i alt, mindst 25 pct.
  • saccharose, højst 55 pct.

disse procentsatser beregnes på den samlede vægt af de ovennævnte bestanddele;

1.23 MÆLKECHOKOLADEKRYMMEL ELLER MÆLKECHOKOLADEFLAGER

mælkechokolade i form af krymmel eller flager, der har følgende egenskaber, som adskiller sig fra de i 1.21 nævnte:

  • kakaotørstof i alt, mindst 20 pct.
  • mælketørstof i alt, hidrørende fra de i 1.21 opregnede mælkeprodukter, mindst 12 pct.
  • smørfedt, mindst 3 pct.
  • fedtstoffer i alt, mindst 12 pct.
  • saccharose, højst 66 pct.

1.24 GIANDUJA-MÆLKECHOKOLADE

en vare, der er fremstillet af mælkechokolade, og som dels har et indhold af mælketørstof på i alt mindst 10 pct., dels består af mindst 15 vægtprocent og højst 40 vægtprocent fint knuste hasselnødder. Der kan endvidere tilsættes mandler, hasselnødder og andre nødder, hele eller i stykker, så længe vægten af disse tilsætninger inklusive vægten af de knuste hasselnødder ikke overstiger 60 pct. af varens samlede vægt;

1.25 OVERTRÆKSMÆLKECHOKOLADE

mælkechokolade med et fedtindhold på mindst 31 pct.;

1.26 HVID CHOKOLADE

en vare, der er fremstillet af kakaosmør og af saccharose såvel som af mælk eller bestanddele, som er udvundet ved hel eller delvis dehydratisering af sødmælk, eller helt eller delvist skummet mælk, og eventuelt af fløde, helt eller delvist dehydratiseret fløde, smør eller smørfedt; den skal svare til følgende beskrivelse:

  • kakaosmør, mindst 20 pct.
  • mælketørstof i alt, hidrørende fra de ovenfor opregnede mælkeprodukter, mindst 14 pct.
  • smørfedt, mindst 3,5 pct.
  • saccharose, højst 55 pct.

disse procentsatser beregnes på den samlede vægt af de ovennævnte bestanddele;

1.27 FYLDT CHOKOLADE ELLER CHOKOLADE MED FYLD

den fyldte vare, som er overtrukket med mørk chokolade, gianduja-chokolade, overtrækschokolade, mælkechokolade, lys mælkechokolade, gianduja-mælkechokolade, overtræksmælkechokolade, hvid chokolade eller skummetmælkschokolade, der udgør mindst 25 pct. af varens totalvægt;

1.28 DESSERTCHOKOLADE

den fyldte vare af størrelse som en mundfuld, der består af:

  • enten fyldt chokolade,
  • eller en sammensætning af dele af mørk chokolade, sød chokolade, gianduja-chokolade, overtrækschokolade, mælkechokolade, lys mælkechokolade, gianduja-mælkechokolade, overtræksmælkechokolade, hvid chokolade eller skummetmælkschokolade og af dele af andre levnedsmidler for så vidt delene af chokoladevarer mindst er delvist og klart synlige og udgør mindst 25 pct. af varens totalvægt,
  • eller en blanding af mørk chokolade, sød chokolade, overtrækschokolade, mælkechokolade, lys mælkechokolade, overtræksmælkechokolade eller skummetmælkschokolade og af andre levnedsmidler med undtagelse af,
  • mel, stivelse,
  • andre fedtstoffer end kakaosmør og fedtstoffer fremstillet af mælk. Det er dog tilladt at tilsætte indtil 5 pct. af varens totalvægt af chokoladeraffinerede, hærdede eller uhærdede plantefedtstoffer, dog ikke sådanne, der indeholder fedtsyrer med mindre end 13 kulstofatomer i kæden,

for så vidt chokoladeprodukterne udgør mindst 25 pct. af varens totalvægt;

1.29 SKUMMETMÆLKSCHOKOLADE

en vare, der er fremstillet af kakaonibs, kakaomasse, kakaopulver, fedtfattigt kakaopulver og saccharose, med eller uden tilsætning af kakaosmør, såvel som af mælk eller bestanddele, som er udvundet ved hel eller delvis dehydratisering af sødmælk, eller helt eller delvist skummet mælk, og eventuelt af fløde, helt eller delvist dehydratiseret fløde, smør eller smørfedt; den skal svare til følgende beskrivelse:

  • kakaotørstof i alt, mindst 25 pct.
  • affedtet kakaotørstof, mindst 2,5 pct.
  • affedtet mælketørstof i alt hidrørende fra de ovenfor opregnede mælkeprodukter, mindst 10 pct.
  • smørfedt, højst 3,5 pct.
  • fedtstoffer i alt, mindst 25 pct.
  • saccharose, højst 60 pct.

disse procentsatser beregnes på den samlede vægt af de ovennævnte bestanddele;

  1. Hvis der i stk. 1 er tilladt anvendt saccharose, kan der i stedet herfor anvendes fructose, lactose eller maltose, dog højst 5 pct. af varens totalvægt. Saccharose kan ligeledes erstattes af druesukker, dog højst 20 pct. af varens totalvægt.
  1. a) Ved fremstilling af kakaomasse og de forskellige former for kakaopulver, chokolade, mælkechokolade, hvid chokolade, dessertchokolade og skummetmælkschokolade kan kun anvendes aromagivende levnedsmidler, naturlige aromastoffer samt syntetiske eller kunstige aromastoffer, hvis kemiske sammensætning er identisk med hovedbestanddelene i naturlige aromaer samt ethylvanillin og kun for så vidt disse ikke i deres smag minder om naturlig chokolade eller mælkefedt.

b) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 4 skal en angivelse af denne tilsætning tilføjes varebetegnelsen for:

  • kakaomasse, overtrækschokolade og overtræksmælkechokolade;
  • de forskellige former for kakaopulver, mørk chokolade, mælkechokolade og skummetmælkschokolade bortset fra overtrækschokolade og overtræksmælkechokolade, samt for hvid chokolade, såfremt smagen af det aromagivende levnedsmiddel eller aromaen er fremherskende.

Denne angivelse sker

= i tilfælde af anvendelse af et aromagivende levnedsmiddel ved at anføre navnet på dette,

= i tilfælde af anvendelse af andre aromastoffer end ethylvanillin ved at anføre »med smag af . . .« eller »med aroma af . . .« suppleret med en angivelse i samme skriftstørrelse af arten af smag eller aroma, idet enhver henvisning til en naturlig oprindelse er forbeholdt de naturlige aromastoffer,

= i tilfælde af anvendelse af ethylvanillin ved at anføre »med ethylvanillin« eller »aromatiseret med ethylvanillin«.

  1. a) Ved fremstilling af mørk chokolade, sød chokolade, overtrækschokolade, mælkechokolade, lys mælkechokolade, overtræksmælkechokolade, hvis chokolade og skummetmælkschokolade kan anvendes levnedsmidler, med undtagelse af mel, stivelse samt fedtstoffer og varer heraf, der ikke udelukkende er fremstillet af mælk.

Mængden af disse stoffer må i forhold til færdigvarens samlede vægt:

  1. hverken være under 5 pct. eller over 40 pct. i alt, når de tilsættes i synlige og adskillelige stykker,
  1. ikke være over 30 pct. i alt, når de tilsættes på en måde, der i praksis ikke er til at skelne,
  1. med forbehold af den under 1) anførte, ikke over 40 pct. i alt, når de tilsættes dels som synlige og adskillelige stykker, dels på en måde, der i praksis ikke er til at skelne.

b) Uanset bestemmelserne under litra a) kan der til varerne defineret i 1.16-1.29 anvendes indtil 5 pct. af varens totalvægt af chokolade raffinerede, hærdede eller uhærdede plantefedtstoffer, dog ikke sådanne, der indeholder fedtsyrer med mindre end 13 kulstofatomer i kæden. Denne bestemmelse skal ikke være til hinder for anvendelse af plantefedtstoffer i fyldmassen i varerne defineret i 1.27 og 1.28.

c) Til betegnelsen af de under litra a) anførte chokoladevarer skal tilføjes en angivelse af de tilsatte levnedsmidler.

En sådan angivelse er dog ikke tilladt for:

  1. mælk og mejeriprodukter, når færdigvaren ikke er mælkechokolade, lys mælkechokolade, overtræksmælkechokolade, hvid chokolade eller skummetmælkschokolade,
  1. kaffe og spiritus, når mængden af hvert af disse stoffer udgør under 1 pct. af færdigvarens samlede vægt,
  1. levnedsmidler, der iblandes på en måde, der i praksis ikke er til at skelne, når mængden af hver af disse udgør under 5 pct. af færdigvarens samlede vægt.

d) Ved fyldt chokolade og dessertchokolade medregnes de under litra a) og b) nævnte tilsatte levnedsmidler ikke i de dele af chokoladevarerne, der i henhold til bilagets stk. 1.27 og 1.28 skal udgøre mindst 25 pct. af den samlede vægt.

  1. Mørk chokolade, sød chokolade, mælkechokolade, lys mælkechokolade, hvid chokolade, fyldt chokolade, dessertchokolade og skummetmælkschokolade kan på overfladen være delvist pyntet med levnedsmidler, hvis andel højst må udgøre 10 pct. af deres samlede vægt.

I så fald:

a) medregnes pyntestofferne i de øverste grænser på 40 pct. og 30 pct., der er fastsat i stk. 4, litra a),

b) gælder de mindste grænser på 25 pct., der er sat for indholdet af de forskellige former for chokolade i fyldt chokolade og dessertchokolade for varens samlede vægt, inklusive pynt.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987