Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri

§ 2. Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af

1. denne lov,
2. lov nr. 235 af 30. april 1946 med senere ændringer,
3. lov nr. 107 af 14. april 1955,
4. lov nr. 356 af 27. december 1958 med senere ændringer,
5. lov nr. 245 af 8. juni 1967 med senere ændringer eller
6. lov nr. 83 af 19. marts 1975 med senere ændringer er godkendt af boligministeren til at udøve almennyttig boligvirksomhed på grundlag af reglerne i disse love. Stk. 2. Boligministeren kan godkende forretningsførerselskaber (hovedselskaber), der har udøvet almennyttig boligvirksomhed på grundlag af den før den 30. april 1946 gældende lovgivning. Ved godkendelsen sidestilles selskabet med almennyttige forretningsførerselskaber, der er godkendt i medfør af stk. 1. Stk. 3. Et almennyttigt boligselskab kan organiseres som en andelsboligforening eller et selvejende boligselskab. Selskaber med indbetalt garantikapital (garantiselskaber), der er godkendt inden den 15. juni 1984, bevarer retten til at udøve almennyttig boligvirksomhed. Stk. 4. En almennyttig andelsboligforening kan tillige oprettes efter reglerne i § 14 i lov nr. 300 af 9. juni 1982 om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af nærværende lov. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 3. I en almennyttig andelsboligforening er medlemmerne foreningens øverste myndighed og udøver denne myndighed gennem generalforsamlingen eller et valgt repræsentantskab. Stk. 2. I et selvejende almennyttigt boligselskab er en kommunalbestyrelse selskabets øverste myndighed. Stk. 3. I et almennyttigt garantiselskab er garanterne selskabets øverste myndighed og udøver denne myndighed gennem generalforsamlingen. Stk. 4. Et godkendt almennyttigt boligselskab kan ikke opløses, medmindre boligministeren meddeler samtykke dertil. Stk. 5. Afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, kan kun ske med boligministerens samtykke. Ombygning eller forandring til ældreboliger med støtte efter bestemmelserne i lov om boliger for ældre og personer med handicap kan ske alene med kommunalbestyrelsens samtykke, jf. dog § 15 stk. 12 og § 86. Kommunalbestyrelsen indberetter foranstaltningernes omfang til boligministeren. Stk. 6. Udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers ejendomme kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med:

1. ejendomserhvervelse,
2. optagelse af byggelån,
3. endelig prioritering af nyopførte ejendomme,
4. endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget med støtte efter § 54, § 54 a eller kap. 9 a, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,
5. endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom. Stk. 7. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af en fast ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 5. Det samme gælder for et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, medmindre pantebrevet indeholder boligselskabets erklæring om, at betingelserne for udstedelse af pantebrevet uden samtykke er opfyldt, jf. stk. 6. Hvis samtykke eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket eller erklæringen. Stk. 8. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på senere bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra bank, sparekasse eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.

§ 4. Et almennyttigt boligselskabs vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

1. selskabets navn og hjemsted,
2. selskabets kapitalforhold,
3. selskabets ledelse,
4. antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens sammensætning,
5. tegningsret for selskabet,
6. valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed,
7. selskabets regnskabsår og
8. valg af revisor. Stk. 2. Vedtægter for en andelsboligforening og et garantiselskab skal endvidere indeholde bestemmelser om:
9. indkaldelse til ordinær generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, og
10. hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling eller på repræsentantskabsmødet. Stk. 3. Boligministeren udarbejder normalvedtægter for de 3 former for almennyttige boligselskaber. Bestemmelserne i normalvedtægterne finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i selskabets vedtægter. Stk. 4. Vedtægterne må ikke fravige lovens regler om almennyttige boligselskaber eller regler herom, som er fastsat af boligministeren i henhold til loven. Stk. 5. Et eksemplar af selskabets vedtægter sendes til kommunalbestyrelsen, der påser, at vedtægterne opfylder lovens regler om almennyttige boligselskaber og de krav, der er fastsat af boligministeren i medfør af loven. Kommunalbestyrelsen fremlægger vedtægterne til offentligt eftersyn. Stk. 6. Allerede godkendte vedtægter for eksisterende boligselskaber bevarer deres gyldighed. Dette gælder dog ikke bestemmelser, der er i modstrid med loven eller regler, der fastsættes i medfør heraf.

§ 5. Selskabet skal have til formål at opføre og administrere beboelsesejendomme. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret med almindelige moderne bekvemmeligheder og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Stk. 2. Selskabets nybyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris. Til supplering af boligerne kan der i begrænset omfang indrettes butiks-, kontor- og værkstedslokaler, garager og andre fællesanlæg. Stk. 3. Selskabets ledelse skal sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger. Driften skal tilrettelægges efter rationelle administrationsmetoder, og forvaltningsudgifterne skal søges holdt på det lavest mulige niveau. Stk. 4. Ved forvaltningen skal beboernes interesser tilgodeses og selskabets og afdelingernes anliggender varetages bedst muligt. Stk. 5. Tillægges der bestyrelsen vederlag for dens arbejde, skal vederlagets størrelse godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-5 nævnte forhold.

§ 6. Hvert byggeforetagende skal udgøre en særlig afdeling af selskabet. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af selskabet. Den enkelte afdeling skal have skøde på ejendommen. Stk. 2. En afdelings midler kan gennem selskabet udlånes til anvendelse for selskabets andre almennyttige afdelinger. Selskabet skal indestå for, at der er uomtvistelig god sikkerhed for midlerne, og at de kan frigøres med kort varsel. Boligselskabernes Landsbyggefond indestår herudover for tab på lånet, jfr. § 41, stk. 1. Udlån må ikke ske til afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der skyldes udlejningsvanskeligheder, eller til afdelinger, hvor udlejningsvanskeligheder forventes. Til andre afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der overstiger 1 måneds bruttolejeindtægt, må udlån kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Tilsvarende regler gælder for udlån, der sker fra et selskab gennem et forretningsførerselskab til dettes andre almennyttige datterselskaber. Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 7. Den samlede leje (boligafgift) for en afdelings boliger og lokaler skal til enhver tid være fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser. Stk. 2. Lejen for en afdelings boliger fastsættes efter disses indbyrdes værdi. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i ejendomme af samme alder i kvarteret eller kommunen. Stk. 3. Lejen ved afdelingens ibrugtagelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige finansiering er tilendebragt. Ved sin godkendelse skal kommunalbestyrelsen navnlig påse overholdelsen af stk. 1. Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom. For lejeforhøjelse i lejemål om hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, gælder reglerne i lov om leje. Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen. Stk. 6. A conto-varmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.

§ 8. Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale forfalden leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, skal boligselskabets ledelse iværksætte sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig økonomisk drift af afdelingen. Stk. 2. Hvis boligtageres manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 1 bringer en afdeling i alvorlige likviditetsvanskeligheder, skal selskabets ledelse indberette dette til boligministeren og kommunalbestyrelsen og give oplysning om størrelsen af den ydelse, der skyldes af hver enkelt boligtager. Selskabets indberetning skal vedlægges fyldestgørende materiale til belysning af afdelingens økonomiske situation. Stk. 3. Såfremt boligministeren skønner, at et forhold som nævnt i stk. 1 indebærer nærliggende risiko for, at afdelingen ikke vil kunne videreføres som almennyttigt boligbyggeri, eller at der vil kunne opstå økonomisk tab for stat og kommune, overtager staten afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere og indbetaler samtidig til afdelingen et beløb, som svarer til de ydelser, der skyldes af boligtagerne. Stk. 4. De fordringer, staten har overtaget efter stk. 3, kan med tillæg af renter og gebyr for ikke rettidigt betalt leje inddrives efter reglerne i kildeskattelovens §§ 72 og 73. Renten udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling og beregnes fra det tidspunkt, da staten overtager fordringerne. Gebyret, der tilfalder selskabet eller afdelingen, udgør for hver måneds leje m.v. 50 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Inddrivelsen, herunder pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal foretages af kommunalbestyrelsen, når boligministeren anmoder herom. Fremsætter boligtageren indsigelse mod et pålæg om indeholdelse i løn m.v., afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Indeholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten. Stk. 5. Har boligtageres manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 1 påført selskabet eller afdelingen merudgifter, der ikke fuldt ud dækkes af det i stk. 4 nævnte gebyr, betales udgifterne af disse boligtagere.

§ 10. Det påhviler selskabet at drage omsorg for, at selskabets ejendomme og lejligheder holdes forsvarligt ved lige. Stk. 2. Afdelingen foretager og afholder udgiften til vedligeholdelse og fornyelse af låse, vand- og gashaner, elafbrydere, wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer, medmindre forringelsen skyldes boligtagerens forsømmelse. Stk. 3. Selskabet træffer beslutning om, hvorvidt lejlighedernes vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning skal ske efter reglerne i enten § 10 a eller § 10 b. Det besluttes samtidig, om der skal fastsættes ens regler for alle selskabets afdelinger. De vedtagne regler gælder for samtlige boligtagere uanset eventuelle modstående kontraktbestemmelser. Det kan ikke ved fraflytning forlanges, at lejligheden afleveres i en bedre stand end den, hvori den blev overtaget. Stk. 4. Ændring af den efter stk. 3 vedtagne vedligeholdelses- og istandsættelsesordning kan tidligst ske, når ordningen har været i kraft i 5 år. Stk. 5. Ved fraflytning gennemføres et syn af lejligheden, hvorunder omfanget af boligtagerens forpligtelser efter stk. 6 og § 10 a fastlægges. Underretter selskabet ikke senest 2 uger efter synet boligtageren om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og boligtagerens andel heraf, bortfalder selskabets eventuelle krav mod boligtageren, medmindre denne er fraflyttet uden at give selskabet oplysning om den fremtidige adresse. Overskridelser, der forhøjer boligtagerens andel af den anslåede udgift med mere end 10 pct., er denne uvedkommende. Stk. 6. Boligtageren skal uanset reglerne i §§ 10 a og 10 b afholde samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af boligtageren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som boligtageren har givet adgang til boligen. Stk. 7. Selskabet kan uanset bestemmelsen i stk. 3 fastsætte særlige regler om vedligeholdelse i boperioden og om istandsættelse ved fraflytning af boliger, der er indrettet til unge under uddannelse. Stk. 8. Selskabet kan ved aftale med kommunalbestyrelsen fravige bestemmelserne i stk. 2 og 3 for boliger, der udlejes til kommunen og anvendes som kommunale pensionistboliger, jf. kap. 12 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 9. Reglerne om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning finder ikke anvendelse på hus eller husrum, der helt eller delvis er udlejet til andet end beboelse.

§ 10 a. Har selskabet efter § 10, stk. 3, truffet beslutning herom, sørger boligtageren for og afholder udgiften til at vedligeholde lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. Stk. 2. Ved fraflytning af lejligheden gennemføres for boligtagerens regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Selskabet kan beslutte, at boligtageren i stedet betaler et af selskabet fastsat hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Afdelingen overtager i løbet af en periode på højst 10 år fra boligtagerens overtagelse af lejligheden gradvis boligtagerens udgift til normalistandsættelsen eller betaling af normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler boligtageren kun det beløb, som på det tidspunkt, hvor lejemålet ophører, ikke er overtaget af afdelingen.

§ 10 b. Har selskabet efter § 10, stk. 3, truffet beslutning herom, vedligeholder afdelingen lejligheden indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler tilvejebringes ved boligtagerens indbetaling af et beløb til en vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbet fastsættes af selskabets ledelse efter drøftelse med afdelingsbestyrelsen til et årligt beløb pr. m2 bruttoetageareal. Boligtageren kan forlange, at der udføres vedligeholdelse af lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er nødvendigt og udgifterne kan dækkes af lejlighedens vedligeholdelseskonto. Stk. 2. Selskabet fastsætter regler om istandsættelse ved fraflytning. Udgiften hertil afholdes af de midler, der er hensat på en fælleskonto for afdelingen.

§ 11. Når en boligtagers rettigheder vedrørende en lejlighed ophører, tilbagebetaler selskabet det indbetalte beboerindskud (boligandel eller boligindskud) med tillæg af eventuelle senere forhøjelser. Selskabet kan stille udbetalingen helt eller delvis i bero, indtil det har modtaget indskud fra den, der overtager lejligheden. Stk. 2. Selskabet kan foretage modregning i det beløb, der er nævnt i stk. 1, for boligtagerens forpligtelser over for boligselskabet, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytningen. Stk. 3. Beboerindskud kan ikke indeksreguleres. Boligtagere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er indgået inden 1. april 1975, bevarer dog retten til indeksregulering af deres beboerindskud til og med reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975. Stk. 4. Hvis den nye boligtagers beboerindskud væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende lejligheder i nyt byggeri, kan selskabet nedsætte indskuddet. De hertil nødvendige midler tilvejebringes ved henlæggelser i selskabets afdelinger eller stilles til rådighed for afdelingen af selskabets dispositionsfond, jfr. § 12, stk. 1. Stk. 5. Hvis beboerindskuddet efter stk. 1 må antages ikke at kunne dække rimelige udgifter ved det lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytning, kan selskabet med kommunalbestyrelsens godkendelse forhøje indskuddet. Ved lejerskifte indbetaler den nye boligtager det således forhøjede indskud til selskabet. Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-5 nævnte forhold.

§ 12. Selskabet skal, om fornødent ved særlige bidrag fra afdelingerne, foretage passende henlæggelser til en dispositionsfond til imødegåelse af tab ved selskabets eller dets afdelingers drift og til sikring af fortsat virksomhed. I forsvarligt omfang kan fondens midler anvendes til fremme af almindelige bygge- og boligformål. Stk. 2. Opsparing ved overskud på en afdelings eller selskabets drift samt ved afdrag på prioriteter skal indgå i en byggefond i selskabet og anvendes til finansiering af nyt boligbyggeri eller modernisering af bestående ejendomme. Anvendelse kan bl.a. ske ved indskud i Boligselskabernes Landsbyggefond, jfr. kap. 3, eller ved tegning af garantikapital el. lign. i et andet af boligministeren anerkendt låne- eller garantiinstitut til fremme af almennyttigt byggeri. Stk. 3. I selskabets afdelinger skal der foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse samt til afholdelse af sådanne istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter, der påhviler selskabets afdelinger efter § 10. Midler fra sådanne henlæggelser kan i almindelighed ikke anvendes til andre formål. Indtil 25 pct. af sådanne midler kan dog indskydes i Boligselskabernes Landsbyggefond. Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1-3 omhandlede forhold.

§ 13. Regnskabsaflæggelse for selskabet og dets afdelinger samt revisionen af regnskaberne skal ske efter regler, som fastsættes af boligministeren, der kan kræve årsregnskab bilagt genparter af revisors beretning om revisionen indsendt til gennemgang. Stk. 2. Revisionen foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor efter boligministerens nærmere bestemmelse. Revisors bemærkninger skal indføres i en revisionsprotokol. Stk. 3. En genpart af regnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang med henblik på offentlig fremlæggelse samt til Boligselskabernes Landsbyggefond. Stk. 4. Selskabet skal på forlangende give boligministeren, kommunalbestyrelsen og landsbyggefonden alle nødvendige oplysninger til belysning af selskabets og dets afdelingers økonomiske forhold.

§ 14. Ledige lejligheder skal stilles til rådighed for boligsøgende, som efter deres økonomiske forhold samt deres husstandsstørrelse og -sammensætning har et særligt behov for boliger af den pågældende art. Stk. 2. Selskabet skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en lejlighed, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Stk. 3. Selskabet kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Reglerne i stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Såfremt ledige lejligheder i medfør af stk. 1 stilles til rådighed for flygtninge, jf. § 57 a i lov om individuel boligstøtte, finder reglerne i stk. 2 vedrørende kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Overdragelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Den boligsøgende kan kun afvises, såfremt kommunen efter reglerne i lov om individuel boligstøtte kan afslå at yde støtte. Stk. 5. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af stk. 2 og 4 refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Stk. 6. Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk. 2 og 4 til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold. Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om fortrinsret for husstande med børn samt for særlige befolkningsgrupper.

§ 15. I en andelsboligforening vælger foreningens øverste myndighed alle eller flertallet af bestyrelsens medlemmer. I et selvejende boligselskab og i et garantiselskab kan afdelingsbestyrelserne i selskabets afdelinger, jfr. stk. 5, i fællesskab vælge flertallet af bestyrelsens medlemmer blandt beboerne, jfr. dog stk. 2. De beboervalgte medlemmer af bestyrelsen vælges for højst 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Almennyttige boligselskabers bestyrelser skal bestå af et ulige antal medlemmer. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at afdelingsbestyrelserne i et selvejende boligselskab kun kan vælge et under flertallet af bestyrelsens medlemmer, såfremt andre end afdelingsbestyrelserne og kommunalbestyrelsen har ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer. Stk. 3. Såfremt afdelingsbestyrelserne i et garantiselskab vælger et flertal af bestyrelsens medlemmer, kan enhver garant inden 12 måneder forlange, at selskabet overtager den pågældendes garantibeviser til disses værdi. Stk. 4. Hvis der ikke er valgt afdelingsbestyrelse i afdelinger med mindst halvdelen af lejlighederne i selskabet, har en lejerforening adgang til at vælge beboerrepræsentanter til bestyrelsen efter reglerne i stk. 1-3, såfremt mindst 25 pct. af samtlige boligtagere er medlemmer af foreningen. Opfylder flere foreninger betingelsen, tilfalder retten den forening, der har flest medlemmer blandt beboerne. Stk. 5. Beboerne i den enkelte afdeling har ret til medindflydelse på afdelingens drift efter reglerne i stk. 6-11, såfremt boligtagerne i afdelingen på et afdelingsmøde vælger en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse. Til afdelingsmødet indkaldes samtlige boligtagere og selskabets ledelse. Et afdelingsmøde kan ved stemmeflerhed blandt de mødende beslutte, at en lejer- eller beboerforenings bestyrelse er afdelingsbestyrelse, såfremt et flertal af boligtagerne er tilsluttet foreningen, og såfremt foreningen kun har medlemmer, der bor i afdelingen. Et senere afdelingsmøde kan beslutte, at der på ny skal vælges afdelingsbestyrelse efter reglerne i 1.-2. punktum. Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager selskabets bestyrelse de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Stk. 6. Afdelingsbestyrelsen fører tilsyn med afdelingens vedligeholdelsestilstand og pasning samt påser, at der er god orden i afdelingen. Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved 5 års eftersynet, jfr. § 62 b, stk. 2, og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynet. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ledelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Stk. 7. Det af ledelsen udarbejdede driftsbudget skal forinden bestyrelsens endelige godkendelse forelægges afdelingsbestyrelsen til godkendelse. Afdelingsbestyrelsen kan inden for rammerne af det godkendte driftsbudget træffe beslutning om:

1. hvilke vedligeholdelses- og forbedringsarbejder samt fornyelser selskabets ledelse skal lade udføre i afdelingen,

1. driften og brugen af fælleslokaler i afdelingen og
2. etablering af fritidsaktiviteter og lignende i afdelingen. Stk. 8. Årsregnskab for afdelingen skal forinden bestyrelsens endelige godkendelse forelægges det ordinære afdelingsmøde af afdelingsbestyrelsen til godkendelse. Er afdelingsbestyrelse ikke valgt, skal årsregnskab og beslutninger i henhold til stk. 9 forelægges afdelingsmødet af selskabets bestyrelse. Stk. 9. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der i afdelingen skal udføres rimelige moderniseringsarbejder eller kollektive anlæg, såfremt afdelingsbestyrelsen samtidig tiltræder den lejeforhøjelse, der er nødvendig til gennemførelse heraf. Afdelingsbestyrelsen kan efter reglerne i lov om leje træffe beslutning om, hvorvidt fordeling af udgifterne til varme og el skal ske på grundlag af enten varmefordelingsmåler, elektricitetsmåler, bruttoetageareal eller rumfang. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte at ændre den husorden, selskabets ledelse forelægger. Stk. 10. Afdelingsbestyrelsens beslutninger efter stk. 9 skal godkendes på et afdelingsmøde. Endelig godkendelse af beslutninger efter stk. 9, 1. punktum, skal dog ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, såfremt den påregnede lejeforhøjelse overstiger 15 pct. af den gældende årsleje og mindst 1/4 af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav herom. Stk. 11. Selskabets ledelse kan ikke uden samtykke fra afdelingsbestyrelse eller afdelingsmøde gennemføre de arbejder, der er nævnt i stk. 7, nr. 1, og i stk. 9, 1. pkt., medmindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom. Stk. 12. Selskabets ledelse kan ikke uden samtykke fra afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet iværksætte ombygning efter reglerne i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Stk. 13. Selskabets ledelse indbringer eventuelle tvistigheder mellem ledelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om driftsbudget og årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse. Stk. 14. Der tillægges ikke afdelingsbestyrelsen vederlag for dens virksomhed. Nærmere regler om valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed fastsættes i vedtægterne.

§ 16. Har selskabet likvide midler, kan boligministeren give bestyrelsen pålæg om at anvende dem efter de herom gældende bestemmelser. Efterkommes et sådant pålæg ikke, kan boligministeren forlange, at midlerne indsættes på en konto i Boligselskabernes Landsbyggefond. Stk. 2. Boligministeren kan give bestyrelsen pålæg om at foretage omprioritering inden en fastsat frist. Efterkommes et sådant pålæg ikke, kan boligministeren meddele landsbyggefonden legitimation til at foretage omprioriteringen. Stk. 3. Boligministeren kan tillade, at selskabet optager lån med pant forud for statslån eller statsgaranterede lån i selskabets ældre afdelinger med henblik på finansiering af nyt byggeri. Sådanne lån, hvis provenu skal indgå i selskabets byggefond, kan dog i den enkelte afdeling ikke optages med større beløb end forskellen mellem restgælden i ejendommen og ejendommens værdi efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme med fradrag af et beløb svarende til beboernes indskud.

§ 17. Hvis et medlem af selskabsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær leder byggevirksomhed uden for selskabet eller har økonomisk interesse deri, skal det indberettes til kommunalbestyrelsen. Denne kan straks eller senere nedlægge forbud mod, at forholdet fortsætter. Stk. 2. Selskabet kan ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse indgå aftale med de i stk. 1 nævnte personer, hvor de pågældende selvstændigt eller som befuldmægtiget for en anden optræder som grundsælger, entreprenør, leverandør, advokat, arkitekt eller lignende. Stk. 3. Et medlem af selskabsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær må ikke deltage i behandlingen af sager, hvori den pågældende eller andre, som vedkommende ved slægtskab eller på anden måde er nært knyttet til, har en særinteresse.

§ 18. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almennyttige boligselskaber efter regler, der fastsættes af boligministeren. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage selskabets administration. Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, at overdragelse af ledige lejligheder i almennyttige boligselskaber skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, finder reglerne om klageadgang i lov om individuel boligstøtte tilsvarende anvendelse, såfremt en boligsøgende afvises under hensyn til, at husstandsindkomsten er for lav i forhold til boligafgiften. Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for flygtninge, som afvises i medfør af § 14, stk. 3. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet eller i en af selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter er tillagt selskabets og afdelingens ledelse. Stk. 6. Boligministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter stk. 2 og 4. Boligministeren kan endvidere søge opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører eller revisor, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.

Boligselskabernes Landsbyggefond

Boligselskabernes Landsbyggefond

§ 19. Boligselskabernes Landsbyggefond er en selvejende institution, der har til formål at fremme det almennyttige byggeris selvfinansiering. Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 3 andre medlemmer af denne vælges af Boligselskabernes Landsforening. Boligministeren udpeger bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 2, som skal være boligtagere i almennyttigt byggeri, udpeges efter indstilling af landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Efter samme regler vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Stk. 3. Bestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om varetagelsen af den daglige administration af fondens anliggender og fastlægger retningslinier for arbejdets tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 20. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren. De skal indeholde bestemmelser, der sikrer en forsvarlig tilrettelæggelse af fondens virksomhed med henblik på opfyldelsen af dens formål. Stk. 2. Senest 2 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til boligministeren tillige med bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for regnskabets og beretningens form og indhold. Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for udøvelsen af revisors virksomhed. Stk. 4. Boligministeren kan fordre sig meddelt enhver oplysning om fondens virksomhed, herunder om bestyrelsens skøn over omfanget af fondens fremtidige udlånsvirksomhed og størrelsen af de forventede udlånsmidler.

§ 22. Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almennyttige boligselskaber i henhold til §§ 23-25. Stk. 2. Almennyttige boligselskaber kan foretage indskud ud over de i §§ 23 og 24 nævnte i det omfang, det er foreneligt med reglerne om anvendelse af midler tilhørende boligselskaber eller disses afdelinger. Stk. 3. Fondens eventuelle indtægter i øvrigt, herunder renteindtægter, anvendes til fondens formål. Stk. 4. Udgifter til administration m.v. afholdes af fondens indtægter. Stk. 5. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere regler i fondens vedtægter.

§ 24. Ud over eventuelle bidrag i henhold til § 23 yder afdelinger, der er taget i brug før den 1. januar 1970, bidrag til selskabets byggefond til indskud i Boligselskabernes Landsbyggefond til anvendelse efter reglerne i kap. 5. Bidrag ydes alene for boligareal. Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør 11,65 kr. pr. m2 bruttoetageareal for afdelinger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne afdelinger, der inden den 1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, der er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget i 1987 26,05 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beløbene reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988, på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. I 1987 indbetales bidragene med lige store beløb for hvert af kvartalerne april, juli og oktober. Stk. 3. Boligselskabernes Landsbyggefond kan bevilge fritagelse for indbetaling af den del af bidragene, der overstiger de i 1982 betalte bidrag, til afdelinger, der i de seneste 3 år har modtaget driftsstøtte fra fonden, samt til afdelinger, der modtager tilskud fra kommunen eller staten til nedbringelse af huslejen. Stk. 4. Fondens påligning af bidrag efter stk. 1 skal ske så betids, at lejeforhøjelser kan varsles som anført i § 7, stk. 4.

§ 25. Ved genudlejning af lejligheder i almennyttige boligselskabers afdelinger, der er opført med finansieringstilskud fra det offentlige, skal boligtageren betale det indskud og den leje, som ville være gældende, såfremt der ikke var ydet sådant tilskud. Afdelingens indtægt ved boligtagerens betaling af dette indskud indbetales til kommunen, medens indtægten ved boligtagerens betaling af den del af lejen, hvormed denne hidtil har været nedsat som følge af finansieringstilskuddet, indbetales til Boligselskabernes Landsbyggefond.

§ 26. Selskaber, som skal foretage indbetalinger til landsbyggefonden efter §§ 23-25, skal afgive indberetning herom til fonden. Med boligministerens godkendelse fastsætter fonden nærmere regler herom. Stk. 2. Byggefonden skal indsætte bidrag efter §§ 23 og 24 på en konto i landsbyggefonden. Bidrag indbetales kvartalsvis bagud inden en måned efter kvartalets udgang. Det kvartårlige beløb afrundes nedefter til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Stk. 3. Fonden påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. Er indbetaling ikke sket inden den 3. i den anden måned efter kvartalets udgang, skal der tillige indbetales renter, der fra forfaldsdagen at regne udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i de bidragspligtige ejendomme efter ejendomsskatter. Inddrivelse, der sker efter de for opkrævning af den kommunale indkomstskat gældende regler, foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af boligministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

§ 27. Fonden kan udstede beviser for de beløb, der er indbetalt i medfør af §§ 23 og 24. Selskabet kan på ingen måde råde over indbetalte beløb, og disse kan heller ikke gøres til genstand for udlæg eller udpantning. Stk. 2. Ved selskabets konkurs kan de beløb, som er indbetalt før konkursen, forlanges tilbagebetalt, såfremt konkursboets kreditorer ellers ikke vil kunne fyldestgøres. Det samme gælder beløb, der måtte blive indbetalt, indtil konkursboet er sluttet. Stk. 3. Yder landsbyggefonden tilskud til et boligselskab i medfør af § 38, stk. 3, nedskrives selskabets tilgodehavende i fonden tilsvarende.

§ 30. Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som anført i § 31 kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til almennyttige boligselskaber til opførelse af det antal lejligheder, boligministeren i det enkelte finansår har tilsagt at ville yde støtte efter reglerne i kap. 7 og 8. Af den årlige bevillingskvota skal mindst 1.000 lejligheder indrettes således, at de er velegnet til beboelse for ældre og handicappede. Stk. 2. Med midler, som er tilvejebragt i medfør af § 43, stk. 4, kan fonden endvidere yde lån til finansiering af rimelige merudgifter ved indretning af en del af lejlighederne til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede.

§ 34. Lånet er rentefrit. Det afdrages, når ejendommens økonomi efter landsbyggefondens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau, taler derfor. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Kommunalbestyrelsen og boligministeren kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre. Fondens afgørelse kan ændres af boligministeren. Regler om afdragsvilkår fastsættes af fonden med boligministerens godkendelse.

Landsbyggefondens øvrige udlånsvirksomhed m.v.

Landsbyggefondens øvrige udlånsvirksomhed m.v.

§ 35. Fonden kan yde lån til midlertidig nedbringelse af begyndelseslejen og betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, til hvis opførelse der er bevilget rentesikring eller rentebidrag. Lån kan ydes i det omfang, det skønnes nødvendigt til imødegåelse af konstaterede væsentlige udlejningsvanskeligheder. Fonden kan endvidere med boligministerens tilladelse yde lån i særlige tilfælde, hvor der efter fondens skøn må forudses alvorlige udlejningsvanskeligheder. Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan henstå rente- og afdragsfrit i 5 år efter lånets udbetaling. Efter ansøgning kan fonden bevilge yderligere, hel eller delvis, rente- og afdragsfrihed i indtil 5 år, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til ejendommens økonomi og lejeniveauet. Lånet skal derefter tilbagebetales i løbet af højst 10 år og forrentes med 51/2 pct. p.a. fra tidspunktet for tilbagebetalingens påbegyndelse.

§ 36. Fonden kan yde lån til almennyttigt byggeri til dækning af driftsunderskud som følge af udlejningsvanskeligheder i de første år, efter at byggeriet er taget i brug. Med boligministerens tilladelse kan landsbyggefonden tillige yde lån i andre særlige tilfælde, når afvikling af driftsunderskud efter fondens skøn må forudses at medføre alvorlige udlejningsvanskeligheder. Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan henstå rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning, dog skal lånet kunne forlanges forrentet og afdraget efter fondens nærmere bestemmelse, såfremt økonomien for de ejendomme, hvortil der er ydet lån, forbedres eller kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 38. Fondens midler, som ikke udlånes efter reglerne i §§ 35-37, anvendes efter reglerne i stk. 2-5 og § 41. Stk. 2. Lån kan ydes til:

1. opførelse, om- og tilbygning, modernisering og brandsikring af almennyttigt byggeri og forbedring af bebyggelsens omgivelser, herunder miljøforbedrende foranstaltninger, samt opførelse, ombygning, forbedring og brandsikring af bygninger med socialt eller kulturelt formål i tilknytning til almennyttigt byggeri,
2. erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje,
3. delvis dækning af projekteringsudgifterne ved byggeri,
4. erhvervelse af ejendomme med henblik på sanering eller gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring af et eksisterende byområde. Stk. 3. Et boligselskab har fortrinsret til tilskud fra landsbyggefonden inden for 75 pct. af de indbetalinger, som selskabets byggefond efter den 1. januar 1980 har foretaget til landsbyggefonden efter §§ 23 og 24 til finansiering af sådanne ombygninger m.v. i selskabets afdelinger som nævnt i stk. 2, nr. 1. Stk. 4. Den del af indbetalingerne efter §§ 23 og 24, som ikke anvendes efter stk. 3, overføres til en fælles moderniseringsfond, jf. dog § 40 a. Midlerne fra moderniseringsfonden kan af landsbyggefonden stilles til rådighed som tilskud til almennyttige boligselskaber til finansiering af de arbejder, som er nævnt i stk. 2, nr. 1. Stk. 5. Tilskud efter stk. 3 og 4 kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder. Stk. 6. Lån eller tilskud efter stk. 2-5 kan ikke ydes til dækning af udgifter til vedligeholdelse, hovedistandsættelse eller anden opretning, der ikke forøger lejlighedernes brugsværdi. Tilskud kan dog i særlige tilfælde ydes til større og særlig udgiftskrævende opretningsarbejder. Stk. 7. Boligministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 3-6. Stk. 8. Tilskud efter stk. 3 og 4 udbetales til boligselskabets byggefond. Stk. 9. Kapitalindskud kan foretages:
5. i låne- eller garantiinstitutter til fremme af almennyttigt boligbyggeri, der er godkendt af boligministeren,
6. i forbindelse med etablering af produktionsvirksomheder m.v. med henblik på at billiggøre boligbyggeriet,
7. i sanerings- og byfornyelsesselskaber, der etableres af almennyttige boligselskaber. Stk. 10. De i stk. 9, nr. 1, nævnte indskud må ikke overstige 5 pct. af indbetalingerne til fonden. Indskud i hver af de i stk. 9, nr. 2 og 3, nævnte virksomheder kan højst foretages med et beløb svarende til 2 pct. af indbetalingerne.

§ 39. Lån til nybyggeri efter § 38 skal have pantesikkerhed inden for en lånegrænse på 98 pct. af værdien. Stk. 2. Lån til om- og tilbygning eller modernisering kan udgøre indtil 90 pct. af forbedringsudgifterne og skal have pantesikkerhed i ejendommen inden for samme lånegrænse som nævnt i stk. 1. Stk. 3. Lån til erhvervelse af byggegrunde skal have pantesikkerhed inden for 90 pct. af en rimelig købesum. Stk. 4. Lån til dækning af projekteringsudgifter skal have pantesikkerhed i ejendommen og kan andrage indtil 80 pct. af dokumenterede rimelige udgifter.

§ 40 a. Boligselskabernes Landsbyggefond kan yde støtte til almennyttige boligafdelinger, hvor der er konstateret så væsentlige økonomiske problemer, at disse kan befrygtes at kunne vanskeliggøre afdelingernes videreførelse. Støtten ydes af midler, der overføres fra den fælles moderniseringsfond, jf. § 38, stk. 4, til en landsdispositionsfond efter reglerne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Landsbyggefonden overfører hvert år halvdelen af indbetalingerne til den fælles moderniseringsfond til en landsdispositionsfond, indtil denne udgør 300 mill. kr. Beløbet reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988, på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. Der tilskrives landsdispositionsfonden renter svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto. Stk. 3. Hvis landsbyggefonden i eet år yder støtte af landsdispositionsfondens midler, som overstiger indeståendet i denne fond, forøges overførelsen fra den fælles moderniseringsfond efter stk. 2 i det pågældende år og de 3 følgende år med indtil 50 pct. De øgede overførsler af midler til landsdispositionsfonden ophører dog senest, når fonden på ny udviser en positiv saldo. Stk. 4. Landsbyggefonden kan af midler efter stk. 2 yde støtte til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder udligning af opsamlede driftsunderskud. Støtten ydes som lån eller tilskud efter fondens nærmere bestemmelse. Stk. 5. Landsbyggefonden kan gøre støtte efter stk. 4 betinget af, at boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab i videst muligt omfang medvirker til en genopretning af den pågældende afdelings økonomi. Fonden kan herunder stille krav om, at boligselskabet anvender eventuelle midler efter § 38, stk. 3, til sådanne ombygninger m.v. i afdelingen, at disse svarer til en tredjedel af fondens støtte til fysiske investeringer i afdelingen. Stk. 6. Lån efter stk. 4 kan henstå rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. Lånet kan dog forlanges forrentet og afdraget efter fondens bestemmelse efter reglerne i § 36, stk. 2.

§ 41. Landsbyggefonden indestår efter regler, der med boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingernes midler, som almennyttige boligselskaber modtager i forvaltning. I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond, jfr. § 38, stk. 4. Stk. 2. Landsbyggefonden kan yde garanti for tab på grundkøbesummer vedrørende grundarealer, som almennyttige boligselskaber har erhvervet inden 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri. Stk. 3. Boligministeren fastsætter vilkårene for ydelsen af garanti efter stk. 2 og træffer efter forhandling med landsbyggefonden beslutning om garantiens størrelse i hvert enkelt tilfælde.

Lån fra stat og kommuner til Boligselskabernes Landsbyggefond

Lån fra stat og kommuner til Boligselskabernes Landsbyggefond

§ 43. Tilsagn om statslån kan gives op til 9 pct. af den skønnede værdi af de ejendomme, til hvis opførelse fonden venter at yde lån. Lånenes endelige størrelse fastsættes ligeledes til denne procent af ejendommenes godkendte værdi efter fuldførelsen. Stk. 2. Statslån kan kun ydes i det omfang, kommunen udlåner 4 pct. af værdien til landsbyggefonden til videre udlån til finansieringen, jfr. § 44. 2 pct. af værdien tilvejebringes ved indskud fra boligtagerne. Stk. 3. Såfremt boligselskabet har erhvervet byggegrunden af kommunen, kan kommunens lån berigtiges helt eller delvist i form af en overdragelse til landsbyggefonden af tilgodehavende for byggegrunden inden for dennes værdi. Stk. 4. Ud over det beløb, der fremgår af stk. 1-2, kan boligministeren yde statslån på indtil 500.000 kr. årligt til finansiering af rimelige merudgifter ved indretning af en del af lejlighederne til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede.

§ 44. Halvdelen af det beløb, som i hovedstadsområdet, jfr. lov om et hovedstadsråd, indskydes som kommunelån til Boligselskabernes Landsbyggefond for at opfylde vilkårene i § 43, stk. 2, berigtiges ved udlån til fonden fra hovedstadsrådet. Hovedstadsrådets lån til landsbyggefonden ydes på samme vilkår som kommunens lån til fonden. Stk. 2. Såfremt hovedstadsrådet skønner, at opførelse af et byggeri, hvortil lån skal ydes i henhold til stk. 1, ville være i strid med den planlægningsvirksomhed, der i øvrigt varetages af rådet, kan rådet beslutte ikke at yde lån. Rådets beslutning kan af vedkommende kommune indbringes for boligministeren, hvis afgørelse er endelig. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan gøre lånetilsagn til fonden betinget af, at kommunelånet berigtiges som anført i stk. 1, og kan omvendt beslutte selv at berigtige lånet i dets helhed, såfremt hovedstadsrådet i medfør af stk. 2 afviser at yde lån. Stk. 4. Når Boligselskabernes Landsbyggefonds lån til et byggeri i hovedstadsområdet afdrages til fonden, skal det beløb, som fonden i medfør af § 46, stk. 2, skal afdrage på kommunelånet, indbetales til vedkommende kommune og hovedstadsrådet i forhold til disses udlån i medfør af stk. 1.

§ 46. Statens og kommunernes lån til Boligselskabernes Landsbyggefond er rentefri. Stk. 2. Lånene er afdragsfri indtil 50 år efter ibrugtagelsen af den ejendom, til hvis opførelse fonden har ydet lån. Når lånene afdrages til fonden, jfr. § 34, betaler fonden en så stor andel af de betalte afdragsydelser til kommunen, som kommunens bidrag til finansieringen udgør i forhold til statens bidrag, indtil kommunens tilgodehavende hos fonden er afviklet. Resten af afdragsydelserne indbetaler fonden til statskassen til nedskrivning af dennes tilgodehavende hos fonden. § 47. Fondens panterettigheder skal tjene til sikkerhed for de udbetalte lån fra staten, kommunen og eventuelt hovedstadsrådet. Kommunens og hovedstadsrådets lån er sideordnede. Fondens pantebreve kan ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke afhændes, pantsættes eller gøres til genstand for individuel retsforfølgning fra andre kreditorers side. Kommunalbestyrelsen udøver rettighederne i henhold til denne bestemmelse på statens og kommunens vegne.

Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti til almennyttige boligselskaber

Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti til almennyttige boligselskaber

§ 49. Rentebidrag udgør et beløb, der svarer til udgiften til forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag. Stk. 2. Afdragsbidrag udgør et beløb, der svarer til afdraget på den del af det indeksregulerede realkreditlån, der ved lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 75 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60. Stk. 3. Rentebidrag og afdragsbidrag ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

§ 51. Statsgaranti for indekslån, jfr. § 62, kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Stk. 2. Det er en betingelse for statens påtagelse af garanti, at kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

§ 53. I almennyttigt boligbyggeri med lån efter kap. 4 garanterer staten for tilbagebetaling af beboerindskud, der ikke bliver dækket ved konkurs. Kommunen godtgør statskassen halvdelen af statens tab som følge af garantiforpligtelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti efter reglen i stk. 1 ved almennyttigt boligbyggeri, til hvis opførelse kommunen har ydet støtte i medfør af § 52.

Støtte til udbedring af bygningsskader samt gennemførelse af visse

Støtte til udbedring af bygningsskader samt gennemførelse af visse

§ 54. Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med boligministerens tilladelse yde lån til udbedring af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, som ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer. Det er en betingelse, at der til byggeriet er meddelt tilsagn om offentlig støtte inden 1. juli 1986, eller at et tilsagn efter denne dato kun omfatter tilbygning til og mindre ombygninger af en eksisterende bygning, jf. § 62 b, stk. 2. Udbedringsudgiften efter fradrag af erstatnings- eller forsikringsbeløb skal udgøre mindst 10 pct. af bygningsværdien inden skadens indtræden. Sidstnævnte betingelse kan dog fraviges ved byggeri, hvortil der er bevilget driftssikring i medfør af lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, og byggeri, hvortil der givet tilladelse til omprioritering til indekslån eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri. Stk. 2. Lånet skal udgøre 10 pct. af udbedringsudgiften og tilvejebringes ved stats- og kommunelån til fonden på henholdsvis 7 pct. og 3 pct. Lånet ydes i øvrigt på vilkår som anført i kap. 4. Stk. 3. Statsgaranti for indekslån, jfr. § 54 b, stk. 2, kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60, og højst inden for en lånegrænse på 90 pct. af de godkendte udbedringsudgifter. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 54 a. Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med boligministerens tilladelse yde lån efter reglerne i kapitel 4 til ombygning af ledige lejligheder i almennyttigt byggeri samt til forbedring af miljøet i almennyttige bebyggelser. Lån kan kun ydes til afdelinger med betydelige økonomiske vanskeligheder. Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan ydes til byggeri, der har fået tilsagn om offentlig støtte i perioden 1. januar 1965-31. marts 1975, eller som har modtaget støtte fra Boligselskabernes Landsbyggefond eller er tilladt omprioriteret til indekslån. Tilsagn om lån kan i hvert finansår gives inden for en investeringsramme på indtil 200 mill. kr. Stk. 3. Statsgaranti for indekslån, jfr. § 54 b, stk. 2, kan ydes efter reglerne i § 51, stk. 1.

§ 54 b. Ved ydelse af lån efter §§ 54 og 54 a mindskes udlånsadgangen efter § 30, stk. 1, samt adgangen til at yde rentebidrag, afdragsbidrag og garanti efter § 48 tilsvarende. Stk. 2. Realkreditinstitutter kan til de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 54 og 54 a, yde indekslån efter samme regler, som i henhold til lov om indeksregulerede realkreditlån gælder for lån til opførelse af ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag. Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 6 samt i §§ 51, stk. 2, og 61-62 finder tilsvarende anvendelse ved lån og statsgaranti, som ydes efter dette kapitel. Stk. 4. Boligministeren kan give tilsagn om rentebidrag og afdragsbidrag til indekslån til udbedring af byggeskader som nævnt i § 54, stk. 1, og til indekslån, der optages i forbindelse med udførelse af foranstaltninger som nævnt i § 54 a, stk. 1. Den nævnte støtte gives efter tilsvarende regler som i kap. 7, dog kan afdragsbidrag til lån til udbedring af byggeskader kun udgøre et beløb, der svarer til afdraget på den del af lånet, der ved lånets optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte udbedringsudgifter. Kapitel 8 a Ejerlejlighedsopdeling af visse arealer

§ 56. Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende, og det skal under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige beløb. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Ejendommene skal holdes forsvarligt ved lige. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet. En passende del af lejlighederne kan kræves indrettet for børnerige familier, ældre, handicappede eller særlige befolkningsgrupper. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 62 a. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af almennyttigt byggeri kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmelser fraviges. Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri skal dog holdes inden for de rammer, der er fastsat som vilkår for at opnå støtte. Stk. 2. Realkreditinstitutter kan yde indekslån til foranstaltninger som nævnt i stk. 1 efter samme regler, som i henhold til lov om indeksregulerede realkreditlån gælder for opførelse af ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag. Kapitel 9 a Byggeskadefonden

§ 62 b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden omfatter byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap samt byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, § 63, § 67 eller § 81 efter den 30. juni 1986, jf. stk. 2. Stk. 2. Byggeskadefonden omfatter uanset tidspunkt for meddelelse af tilsagn ikke tilbygning til og mindre ombygninger af en eksisterende bygning, medmindre bygningen i forvejen er omfattet af fonden. Stk. 3. Ved om- og tilbygninger, der ikke er omfattet af stk. 2, skal bygherren foranledige, at der foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn efter § 48, § 63, § 67 eller § 81. Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2 og 3.

§ 62 d. Fonden yder støtte efter regler, der fastsættes af boligministeren, til dækning af indtil 95 pct. af bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden kan dog gøre støtte betinget af, at bygningsejeren forpligter sig til at stille pantesikkerhed i det pågældende byggeri efter bestemmelserne i § 62 h, stk. 2. Stk. 2. Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. Ansøgning om støtte indsendes til fonden gennem kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet ligger.

§ 62 e. Fonden ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer. Kommunernes Landsforening vælger 1 medlem, Københavns og Frederiksberg kommuner vælger i fællesskab 1 medlem, Boligselskabernes Landsforening vælger 3 medlemmer. Boligministeren vælger bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 skal repræsentere byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn efter henholdsvis § 63, § 67 og § 81, og eet skal have særlig sagkundskab inden for fondens virksomhedsområde. Stedfortrædere vælges efter samme regler. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

§ 62 f. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren. Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til boligministeren. Boligministeren fastsætter regler for regnskabets form og indhold. Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden. Boligministeren fastsætter regler for udøvelsen af revisors virksomhed. Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes til boligministeren bestyrelsens beretning for fondens virksomhed og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår. Boligministeren fastsætter regler for beretningens form og indhold. Stk. 5. Fonden skal på forlangende give boligministeren enhver oplysning om fondens virksomhed.

§ 62 g. Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag, som indbetales af det enkelte byggeri, der omfattes af fonden. Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum. Bidraget indbetales kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt, ved private andelsboliger dog senest på skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift. Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan fonden efter boligministerens nærmere bestemmelse opkræve et løbende bidrag fra samtlige byggerier, der omfattes af fonden. Stk. 4. Ved for sen indbetaling skal der tillige fra forfaldsdagen indbetales renter, der udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling. Stk. 5. Inddrivelse af bidrag og renter foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune hvor byggeriet er beliggende. For inddrivelsen betaler bygningsejeren et gebyr til kommunalbestyrelsen. Boligministeren fastsætter regler om gebyret. Der tillægges bidragene, renterne og gebyrerne udpantningsret.

§ 62 h. Bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader kan efter fradrag af støtte fra fonden finansieres gennem optagelse af indekslån. Stk. 2. Fonden kan efter boligministerens nærmere bestemmelse beslutte, at fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader delvis finansieres gennem optagelse af indekslån i det pågældende byggeri med pantesikkerhed efter eventuelle lån efter stk. 1. Fonden betaler samtlige ydelser på lånet til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 3. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60, og højst inden for en lånegrænse på 90 pct. af udbedringsudgifterne. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Stk. 4. Det er en betingelse for statens påtagelse af garanti, at kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

§ 63. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om rentebidrag til opførelse af boliger, der overtages af boligtagerne på andelsbasis, og hvortil der ydes indekslån. Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 4.000 andelsboliger i finansåret 1987. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal boliger til et følgende finansår. Meddelte tilsagn fra tidligere år, der bortfalder, overføres til 1987. Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets kvote tillægges kvoten for det følgende finansår. Stk. 4. Tilsagn om statsstøtte kan kun gives, hvis kommunalbestyrelsen påtager sig at yde den støtte, der er nævnt i § 63 a, stk. 5, og § 64. Stk. 5. Tilsagn kan gives til andelsboligforeninger, der er dannet med henblik på opførelse af andelsboliger til brug for foreningens medlemmer, samt til personer, institutioner, selskaber, fonds og lignende, som påtager sig at opføre en boligbebyggelse med henblik på overdragelse til en andelsboligforening. Stk. 6. Er tilsagn givet til personer, institutioner, selskaber, fonde eller lignende, som påtager sig at opføre en boligbebyggelse med henblik på overdragelse til en andelsboligforening, kan kommunalbestyrelsen efter byggeriets påbegyndelse kun godkende en overdragelse til en andelsboligforening bestående af kommende beboere.

§ 63 a. Rentebidrag udgør et beløb, der svarer til udgiften til forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag. Stk. 2. Rentebidrag ydes med virkning fra indekslånets optagelse, dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med en forholdsmæssig andel af det samlede rentebidrag for ejendommen. Stk. 3. Udbetaling af rentebidrag kan påbegyndes, når den samlede bebyggelse er finansieret med indekslån, og 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne. Rentebidraget udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 90 pct. af det fulde rentebidrag. Stk. 5. Kommunens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 10 pct. af det fulde rentebidrag. Stk. 6. Halvdelen af kommunens andel af rentebidraget fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte. Stk. 7. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af rentebidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 64. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.

§ 65. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 56, § 58, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. samt § 59. Bestemmelserne i § 62 a finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Rentebidrag kan kun bevilges, såfremt byggearbejderne ikke er igangsat. Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges rentebidrag til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn efter § 63 til den samlede bebyggelse. Det er en betingelse for ydelse af rentebidrag efter 2. punktum, at byggearbejderne for bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter kommunalbestyrelsens tilsagn.

§ 66. Indtil 75 pct. af foreningens lejligheder er taget i brug af andelshavere, der har indbetalt boligandel, indbetales andelshavernes indskud på en særlig konto i et pengeinstitut, således at midlerne ikke frigives til foreningen, før den nævnte betingelse er opfyldt. Bliver betingelsen ikke opfyldt, og foreningen må opløses, tilbagebetales andelsindskuddet. Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så fald vil være for at blive boende som lejer. Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til 6 måneders leje til dækning af forudbetalt leje og depositum.

§ 67. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om statslån, rentebidrag, afdragsbidrag og garanti til opførelse af boliger for unge under uddannelse, hvortil der ydes indekslån, jfr. lov om indeksregulerede realkreditlån. Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 3.000 værelsesenheder i finansåret 1987. Udnyttes bevillingskvoten i finansåret 1986 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere finansår. Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets kvote tillægges kvoten for det følgende finansår. Stk. 4. Tilsagn om statsstøtte kan kun gives, hvis kommunalbestyrelsen påtager sig at yde den støtte, der er nævnt i § 72, stk. 2, og § 72 b, stk. 2. Stk. 5. Støtte kan ydes til almennyttige boligselskaber samt til selvejende kollegieinstitutioner, fonds og lignende, såfremt disses vedtægter kan godkendes af boligministeren eller af kommunalbestyrelsen efter boligministerens bemyndigelse. Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte retningslinjer for formen og indholdet af de i stk. 5 nævnte vedtægter samt gøre tilsagn om statsstøtte betinget af, at der sker ændringer i allerede godkendte vedtægter. Boligministeren kan endvidere fastsætte almindeligt gældende regler til afløsning, supplering eller ændring af allerede godkendte vedtægter. Stk. 7. Tilsagn om støtte sker med hensyntagen til det forventede behov i det pågældende område sammenholdt med udlejningssituationen i allerede opførte boliger.

§ 69 a. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om boligtilsyn, kan opdeles i ejerlejligheder, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret indrettes til ungdomsboliger, der får eller har fået tilsagn om statsstøtte til indretning eller opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, og den resterende del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre een samlet ejerlejlighed.

§ 70. Tilsagn om statslån kan gives op til 15 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60. Statens lån skal have oprykkende panteret efter indekslån. Summen af stats- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi. Der ydes ikke kommunale lån til byggeri, der opføres med støtte efter dette kapitel. Stk. 2. Statslån efter stk. 1 er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter långiverens skøn tillader det, jfr. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling. Stk. 3. Ved erhvervelse og eventuel ombygning af bebyggede ejendomme efter § 69 nr.2 og 3, kan boligministeren i særlige tilfælde godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen eller bliver indestående i ejendommen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60. Stk. 4. Ud over statslån efter stk. 1 kan efter boligministerens nærmere bestemmelse ydes statslån til finansiering af rimelige udgifter til møblering og montering.

§ 72. Rentebidrag udgør et beløb, der svarer til udgiften til forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag. Stk. 2. Kommunens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 10 pct. af det fulde rentebidrag på den del af indekslånet, der ved lånets optagelse har pantesikkerhed inden for 80 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Resten af rentebidraget betales af staten. Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af rentebidraget fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

§ 72 b. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

§ 72 c. Rentebidrag og afdragsbidrag ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 2. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af rentebidrag og afdragsbidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau. En beslutning om delvist ophør skal fortrinsvis omfatte afdragsbidrag.

§ 73 a. Boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene 1984/85-1989/90 yde tilskud til nedbringelse af lejen i kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen. Stk. 2. I hvert af studieårene 1984/85-1986/87 kan der gives tilsagn om tilskud på indtil 20 mill. kr. og indtil 22 mill. kr. i hvert af studieårene 1987/88-1989/90. Stk. 3. For hvert kollegium fastsættes et tilskud for studieåret 1984-85. Tilskuddet fastsættes under hensyntagen til antallet af boliger, disses størrelse og kvalitet samt de forventede driftsudgifters størrelse og art. Der ydes tilskud med samme beløb i studieårene 1985/86 og 1986/87. Herefter forhøjes det for kollegiet fastsatte tilskud for studieåret 1984/85 med 10 pct., og det forhøjede tilskud ydes med samme beløb i hvert af studieårene 1987/88-1989/90. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tilskuddets beregning. Stk. 4. Statstilskud efter stk. 1-3 kan endvidere ydes til nedbringelse af lejen i enkeltværelser og lejligheder indtil på 11/2 værelse, der med kommunalbestyrelsens godkendelse forbeholdes unge under uddannelse og andre unge med særligt behov derfor, såfremt bebyggelsen i studieåret 1983-84 har fået statstilskud til nedbringelse af lejen. Stk. 5. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, der er ydet med tilslutning fra folketingets finansudvalg i finansårene 1975-76 og 1976-77 til kollegier, udsættes indtil 1. august 1990. Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra folketingets finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 1. august 1990.

§ 73 b. Boligministeren kan på statskassens vegne meddele tilsagn om statslån til dækning af indtil 15 pct. af de godkendte udgifter til udbedring af byggeskader, større ekstraordinære renoveringsarbejder samt i ganske særlige tilfælde til ekstraordinær opretning af økonomien i kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen før 1. juli 1986, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer. Stk. 2. Statens lån skal have oprykkende panteret efter indekslån. Summen af stats- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af de godkendte udgifter, jf. stk. 1. Statslånet er rente- og afdragsfrit, jf. § 70, stk. 2. Stk. 3. Tilsagn om statslån efter stk. 1 afholdes af bevillingen til lån til boliger for unge under uddannelse m.fl. Stk. 4. Der ydes rentebidrag, afdragsbidrag samt garanti efter bestemmelserne i §§ 72, 72 a, 72 b og 72 c.

§ 74. Boligministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af bestyrelser i kollegier opført med statsstøtte efter lov nr. 250 af 7. juni 1963, lov nr. 238 af 8. juni 1966 med senere ændringer, lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri og senere boligbyggerilove, jfr. senest lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982, eller efter denne lov. Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være ligelig repræsentation af ungdommen, herunder de uddannelsessøgende og beboerne, af kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutioners ledelse. Stk. 3. Hvor forholdene taler derfor, kan boligministeren udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage kollegiebestyrelsens opgaver.

§ 77. Bestemmelserne i § 7 finder anvendelse ved fastsættelsen af lejen m.v. for de boliger, der er nævnt i §§ 73 a og 75. Stk. 2. Boliger for unge, der er indrettet i almennyttigt boligbyggeri med tilsagn om støtte før 1. april 1982, er omfattet af de for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmelser, uanset at boligerne er udlejet samlet ved en lejekontrakt til en institution med sociale eller almennyttige formål. Stk. 3. Den årlige lejeregulering foretages med virkning fra 1. august. Regnskabsåret er fra 1. august til 31. juli. Bestemmelserne i 1. og 2. punktum gælder ikke for boliger, der er beliggende i ejendomme der tilhører et almennyttigt boligselskab, jfr. § 2. Stk. 4. Undlader beboerne i de i stk. 1 nævnte boliger eller i andre boliger for unge under uddannelse, hvortil boligministeren har ydet støtte i form af lån, tilskud eller garantier, som led i en fælles optræden at betale forfalden leje og andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, finder reglerne i § 8, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Om manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 2 skal udlejeren foretage indberetning til boligministeren og kommunalbestyrelsen med oplysninger som nævnt i § 8, stk. 2. Boligministeren kan da lade staten overtage udlejerens fordringer mod de enkelte beboere og indbetaler samtidig til udlejeren et beløb svarende til de af beboerne skyldige ydelser. Stk. 6. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af stipendier, statslån eller statsgaranterede studielån efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller statslån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en postgirokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af statsgaranti for studielån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien påtegning om, at det långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse skal overføre det skyldige beløb til en af de konti, der er nævnt. Boligministeren råder over indeståendet på kontoen, som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter § 8, stk. 4. Tiloversblevne beløb overføres til den uddannelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. § 8, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Reglerne i stk. 2-4 finder også anvendelse på personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale og ikke efter påkrav fra udlejeren betaler for benyttelsen med et beløb, som svarer til den gældende leje og andre ydelser. Stk. 8. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår boligministerens konto efter reglerne i stk. 2-4 eller 5, indsigelse mod konteringen, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Konteringen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten. Stk. 9. Med henblik på udligning af lejeniveauet i kollegiebyggeri og andet byggeri for unge under uddannelse kan vilkårene for lån efter § 62 i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri eller efter denne lov ændres med et halvt års varsel. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser for huslejeudligningens gennemførelse.

§ 79. Udlejning af de i §§ 74 og 75 nævnte boliger skal ske efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der ske fælles indstilling til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1. Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge.

§ 84. De institutioner, som er omhandlet i kapitel 16 i lov om social bistand, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilvejebringes som kommunale institutioner eller ved overenskomst med almennyttige selvejende institutioner. Kommunalbestyrelsen kan i passende omfang søge sådanne institutioner indrettet i forbindelse med opførelse af almennyttigt boligbyggeri, eller de kan indrettes som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og det almennyttige boligselskab. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder for de institutioner og boliger, der er omhandlet i kap. 17 i lov om social bistand, og som amtsrådet efter aftale med et almennyttigt boligselskab søger tilvejebragt i almennyttigt boligbyggeri.

§ 85. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til tilvejebringelse af institutioner efter § 84. For indekslån kan garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, dog højst inden for 90 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 86. Der kan ikke til institutioner og boliger som nævnt i § 84 ydes statslån eller lån af midler fra Boligselskabernes Landsbyggefond, jf. kap. 4 og 6, eller rentebidrag, jf. kap. 7. Dette gælder, uanset hvem der tilvejebringer institutionerne og boligerne. Stk. 2. Såfremt institutioner eller boliger som nævnt i § 84 ved køb eller leje tilvejebringes i ejendomme, der er opført med støtte som anført i stk. 1, bortfalder støtten til de pågældende dele af ejendommen. Stk. 3. Såfremt der ved lejemål, der indgås efter denne lovs ikrafttræden, indrettes institutioner eller boliger som nævnt i § 84 i ejendomme, der er opført med offentlig støtte i medfør af bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, bortfalder den støtte, der er bevilget til nedsættelse af lejen i boligerne. stk. 4. Reglerne i stk. 2-3 gælder tilsvarende, såfremt der i ejendomme som nævnt tilvejebringes boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald af støtte efter stk. 2-4.

Forvaltnings- og straffebestemmelser m.v. § 87. Boligministeren kan

Forvaltnings- og straffebestemmelser m.v. § 87. Boligministeren kan

§ 88. Ejendomme, der omfattes af lejekontrol efter den hidtidige lovgivning om offentlig støtte til boligbyggeri, jfr. § 63 i bekendtgørelse nr. 239 af 15. juni 1965 af lov om boligbyggeri og § 72 i bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri, kan af boligministeren fritages for lejekontrol, og ministeren kan tillade en tinglyst lejedeklaration aflyst. Stk. 2. Er statslån ydet, kan fritagelsen betinges af, at renten forhøjes til 6,5 pct. p.a. Den deraf følgende forøgelse af statslånsydelsen udlignes på samtlige lejligheder og lokaler i ejendommen gennem en lejeforhøjelse efter reglerne i § 51 i lov om leje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 45 af 28. januar 1983.

§ 90. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at deltage i behandlingen af støttesager, at føre tilsyn med byggeriet under dets udførelse og at føre tilsyn med, at låntagerne overholder den vedligeholdelsespligt, der er foreskrevet i denne lov. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent meddele låntagerne pålæg om at foretage vedligeholdelsesarbejder. Stk. 2. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 1 og fastsætte nærmere retningslinier herfor. Stk. 3. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at meddele alle oplysninger, der er fornødne for gennemførelse af lovens formål.

§ 93. Boligministeren kan i forskrifter, der udstedes i medfør af: fastsætte straf af bøde for overtrædelser af bestemmelserne i forskrifterne.

1. § 1 om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden,
2. § 6 om opdeling i afdelinger og om disses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold til selskabet,
3. § 12, stk. 4, jfr. stk. 1, om anvendelse af midler, der er henlagt til en dispositionsfond, og
4. § 12, stk. 4, jfr. stk. 3, om anvendelse af midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer, hovedistandsættelse samt til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter,

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 7. i lov nr. 379 af 10. juni 1987 er sålydende: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1987, dog træder § 1, nr. 6 ( 1) og 9 ( 2), først i kraft den 1. januar 1988. Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 81-83 a i lov om boligbyggeri bevarer deres gyldighed for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet tilsagn om støtte inden udgangen af 1987. Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, stk. 4, i lov om indeksregulerede realkreditlån bevarer sin gyldighed for så vidt angår byggeri, hvortil der i henhold til § 81 i lov om boligbyggeri er givet tilsagn om rentebidrag inden udgangen af 1987.

§ 94. Loven træder i kraft den 1. januar 1984. Stk. 2. Lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982, og lov nr. 82 af 17. marts 1982 om offentlig støtte til indeksfinansieret boligbyggeri og om ændring af lov om boligbyggeri ophæves. Lovene bevarer dog deres gyldighed for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet tilsagn om støtte før lovenes ophævelse. Stk. 3. Overtrædelse af bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden straffes med bøde. Ved overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.