Bekendtgørelse om forsøg med uddannelse af erhvervspiloter

Undervisningsministeriet, Direktoratet for Erhvervsuddannelserne, godkender, at Skolen for Luftfartsuddannelserne gennemfører et 3-årigt forsøg med uddannelse af erhvervspiloter. Uddannelsen varer ca. 2 år incl. ferie. Den elementære del, trin 1, jf. § 6, gennemføres af Forsvarets Flyveskole. Trin 2 og 3, jf. §§ 7 og 8, gennemføres af Skolen for Luftfartsuddannelserne i samarbejde med en eller flere andre flyveskoler.

De dele af uddannelsen, der er omfattet af lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, finder sted i overensstemmelse med denne lov.

Forsøgsuddannelsen har til formål at give grundlag for at vurdere, hvilket indhold og hvilken struktur der er hensigtsmæssig for en erhvervspilotuddannelse. Forsøgsuddannelsen har endvidere til formål at kvalificere de studerende til at erhverve trafikflyvercertifikat af III. klasse (B-certifikat) og instrumentbevis til fler-motoret fly, til at bestå teorieksamen til trafikflyvercertifikat af I. klasse (D-certifikat) og til at få ansættelse som pilot i danske koncessionerede luftfartsselskaber. Optagelse

For at blive optaget i uddannelsen skal ansøgeren: 1. Være fyldt 19 og endnu ikke 26 år. 2. Have fast bopæl i Danmark. 3. Have opnået mindst karakteren 6 i følgende enkeltfag under højere forberedelseseksamen: - dansk, - engelsk, tilvalgsfag, - matematik, tilvalgsfag, eller dokumentere tilsvarende kundskaber i disse fag. 4. Mandlige ansøgere skal have afklaret deres værnepligtsforhold, således at uddannelsesforløbet og den efterfølgende erhvervsfunktion ikke kan forventes afbrudt af indkaldelse til længerevarende aftjening af værnepligt. 5. Opfylde de gældende helbredskrav for A-certifikat og have normal farvesans.

Skolen for Luftfartsuddannelserne indkalder ansøgninger til uddannelsen. Efter retningslinier fra optagelsesudvalget, jf. § 16, indkalder forsvarets rekruttering det nødvendige antal blandt de ansøgere, der opfylder kravene i stk. 1, til en optagelsesprøve, jf. stk. 3.

Ansøgeren skal gennemgå en optagelsesprøve, der tilrettelægges efter samme principper som den prøve, flyvevåbnet anvender. Prøven tilpasses luftfartsselskabernes særlige behov. Optagelsesudvalget skal udtale sig om prøvens konkrete udformning.

Optagelsesudvalget foretager den endelige udvælgelse af de bedst egnede blandt de ansøgere, der har bestået optagelsesprøven.

Direktoratet kan i særlige tilfælde efter indstilling fra nævnet, jf. § 14, tillade, at en ansøger optages, selv om betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4, ikke er opfyldt.

Direktoratet kan i særlige tilfælde efter indstilling fra nævnet fastsætte kvoter for optagelse af grupper af ansøgere, herunder grønlandske ansøgere. Undervisningen

Uddannelsen omfatter i alt ca. 2.600 timer incl. tid til afholdelse af prøver og er opdelt i trin og faser, således: Trin 1, den elementære del. Trin 2, der består af 1., 2. og 3. fase. Trin 3, der består af 4. og 5. fase.

Trin 1, den elementære del af uddannelsen, varer 3-4 måneder og omfatter ca. 615 timer, hvoraf 25 timer er praktisk flyvning. Denne del af uddannelsen, der gennemføres af Forsvarets Flyveskole, foregår efter vejledende retningslinier svarende til dem, der gælder for den tilsvarende del af forsvarets pilotuddannelse.

Trin 2 omfatter 3 faser med i alt ca. 1.400 timer, hvoraf 155 timer er praktisk flyvning med en-motoret fly og 30 timer i link-/proceduretræner.

1. fase afsluttes med aflæggelse af prøve til A-certifikat og internationalt VHF-telefonistbevis. 2. fase afsluttes med opnåelse af et niveau svarende til B-certifikat på en-motoret fly. 3. fase, hvori indgår træningsflyvning til instrumentbevis, afsluttes med teoretisk prøve til B-certifikat og instrumentbevis og aflæggelse af praktisk prøve til B-certifikat på en-motoret fly.

Trin 3 omfatter 2. faser med i alt ca. 600 timer, hvoraf 75 timer er praktisk flyvning med to-motoret fly og 50 timer i proceduretræner/simulator.

1. fase afsluttes med aflæggelse af praktisk prøve til B-certifikat og instrumentbevis på to-motoret fly. 5. fase, hvori indgår fortsat simulatortræning, afsluttes med aflæggelse af teoretisk prøve til C/D-certifikat.

Formålet med den elementære del, trin 1, er at give den studerende en indledende teoretisk og praktisk flyveuddannelse og tilvejebringe et grundlag for udvælgelse til fortsat uddannelse.

Formålet med uddannelsens trin 2 er at give de studerende: - En teoretisk/praktisk uddannelse omfattende: luftfartens faste og bevægelige tjenester, kommunikation, bestemmelser, radioteori samt morse på et niveau svarende til bestået prøve til HF-telefonistbevis. - En teoretisk uddannelse omfattende: love og bestemmelser, meteorologi, navigation, instrumentlære, aerodynamik/præstationer, motor- og aeroplanlære samt application på et niveau, der bl.a. svarer til bestået teoretisk prøve til A- og B-certifikat samt instrumentbevis på en-motoret fly. - En teoretisk uddannelse omfattende: flyvemedicin, psykologi, flyveteknisk engelsk, fysik, flyvesikkerhed, nødtræning, lufthavnstjenester samt datateknik på det niveau, der forudsættes for at fungere som pilot i danske koncessionerede luftfartsselskaber. - En teoretisk uddannelse omfattende samfunds- og ledelsesmæssige fag, således at de studerende kan samarbejde med andre både i erhverv og i andre sammenhænge. - En praktisk flyveuddannelse omfattende flyvning på en-motoret fly, linktræning og indledende træning i instrumentflyvning, således at de studerende kan bestå Statens Luftfartsvæsens prøve til B-certifikat.

Formålet med uddannelsens trin 3 er at give de studerende: - En praktisk uddannelse omfattende flyvning på to-motoret fly og simulatortræning, således at de studerende kan bestå Statens Luftfartsvæsens praktiske prøver med henblik på at opnå instrumentbevis og certificering på fler-motoret fly. - En fortsat teoretisk uddannelse i samfunds- og ledelsesmæssige fag. - En uddannelse omfattende de teoretiske fag, der er indeholdt i trin 2, således at de studerende bl.a. kan bestå teoretisk prøve til C/D-certifikat.

De studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Har en studerende tidligere erhvervet certifikat, kan Skolen for Luftfartsuddannelserne efter regler, der efter indstilling fra nævnet fastsættes af direktoratet, fritage vedkommende for at deltage i dele af undervisningen.

Gennem hele uddannelsen foretager Skolen for Luftfartsuddannelserne i samarbejde med det aktuelle uddannelsessted en løbende intern evaluering af de enkelte studerende og tilbyder studievejledning.

Hvis en studerende i løbet af uddannelsen af Skolen for Luftfartsuddannelserne eller det aktuelle uddannelsessted i samråd med Skolen for Luftfartsuddannelserne ikke fortsat anses for egnet til senere ansættelse som erhvervspilot i et koncessioneret luftfartsselskab, indstiller uddannelsesstedet til bedømmelseskommissionen, jf. § 18, at vedkommende ophører med uddannelsen. Kommissionen træffer herefter afgørelse herom, jf. § 19. Eksamen m.v.

Skolen for Luftfartsuddannelserne eller det aktuelle uddannelsessted i samråd med Skolen for Luftfartsuddannelserne indstiller de studerende til certifikatprøverne, når de studerende har nået det niveau, der er forudsat for prøven, og opfylder øvrige krav for udstedelse af pågældende certifikat eller bevis. Indstillingen afgives i øvrigt efter regler, der er fastsat af Statens Luftfartsvæsen.

Certifikatprøver gennemføres efter regler fastsat af Statens Luftfartsvæsen.

Skolen for Luftfartsuddannelserne udarbejder forslag til opgaver, som godkendes af Statens Luftfartsvæsen.

Skolen for Luftfartsuddannelserne afholder teoretiske certifikatprøver og udtaler sig til brug for bedømmelsen.

Bedømmelse af certifikatprøver foretages af Statens Luftfartsvæsen. Uddannelsens styring Nævn

Direktoratet nedsætter et nævn for erhvervspilotuddannelsen. Nævnet har 8 medlemmer, der udpeges således: 5 af de koncessionerede luftfartsselskaber, hvoraf det ene udpeges efter indstilling fra Erhvervsflyvningens Sammenslutning 1 af Forsvarsministeriet 1 af Ministeriet for Offentlige Arbejder 1 - som er formand - af Undervisningsministeriet.

Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen. Direktoratet kan efter indstilling fra nævnet beskikke tilforordnede.

Nævnets forretningsorden fastsættes af direktoratet efter indstilling fra nævnet.

Skolen for Luftfartsuddannelserne varetager nævnets sekretariatsfunktion.

Nævnet fører tilsyn med, at uddannelsen opfylder de koncessionerede luftfartsselskabers særlige behov. Finder nævnet det nødvendigt, at indhold eller struktur i indstilling herom til direktoratet.

Nævnet deltager i evalueringen af forsøget, jf. § 26, og afgiver i denne forbindelse indstilling om uddannelsens fremtidige struktur og indhold ved overgang til en permanent uddannelse af erhvervspiloter.

Nævnet indstiller til direktoratet, hvor mange elever der skal optages på hvert hold i forsøgsuddannelsen. Nævnet indstiller endvidere, under hensyn til forsøgets afvikling og behovet for uddannelse af erhvervspiloter, hvornår der etableres hold i forsøgsperioden.

Nævnet godkender de aftaler om varetagelse af den praktiske del af undervisningen i trin 2 og 3, som Skolen for Luftfartsuddannelserne indgår med andre flyveskoler.

Nævnet holder sig i forbindelse med Uddannelsesnævnet for Luftfartsuddannelserne med henblik på klarlæggelse af behovet for uddannelseskapacitet, -indhold m.v.

Nævnet er i øvrigt rådgivende for direktoratet i alle spørgsmål, der vedrører uddannelsen, og kan selv optage spørgsmål om uddannelsen til behandling og afgive indstilling til direktoratet. Optagelsesudvalg

Nævnet nedsætter, efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede luftfartsselskaber, Forsvarsministeriet og Skolen for Luftfartsuddannelserne, et optagelsesudvalg på indtil 5 sagkyndige medlemmer.

Optagelsesudvalgets forretningsorden fastsættes af direktoratet efter indstilling fra nævnet.

Skolen for Luftfartsuddannelserne varetager optagelsesudvalgets sekretariatsfunktioner.

Blandt de kvalificerede ansøgere, jf. § 3, udvælger optagelsesudvalget studerende til uddannelsens elementære del. Optagelsesudvalget skal desuden godkende optagelse af studerende, der efter § 10 helt eller delvis fritages for den elementære del af uddannelsen. Bedømmelseskommission

Nævnet nedsætter, efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede luftfartsselskaber, Forsvarsministeriet og Statens Luftfartsvæsen, en bedømmelseskommission på 3 sagkyndige medlemmer.

Bedømmelseskommissionens forretningsorden fastsættes af direktoratet efter indstilling fra nævnet.

Skolen for Luftfartsuddannelserne varetager bedømmelseskommissionens sekretariatsfunktioner.

Bedømmelseskommissionen træffer, efter indstilling fra uddannelsesstederne, den endelige administrative afgørelse om, hvorvidt en elev skal ophøre med uddannelsen, fordi den pågældende ikke anses for egnet til senere ansættelse som erhvervspilot i et koncessioneret luftfartsselskab. Finansiering

Omkostningerne ved uddannelsen af erhvervspiloter dækkes ved bidrag fra de koncessionerede luftfartsselskaber.

For den del af uddannelsen, som foregår ved Forsvarets Flyveskole, dækker forsvaret omkostningerne ved - benyttelse af landingsbaner, radioudstyr m.v. - benyttelse af teorilokaler, - almindelig servicevirksomhed på flyvestationen, herunder nødvendig transport og lignende.

Alle omkostninger i forbindelse med uddannelsen, bortset fra omkostninger, som forsvaret dækker, indgår i budgetteringsgrundlaget for erhvervspilotuddannelsen. Omkostningerne opgøres efter de gældende almindelige budget-, bevillings- og regnskabsforskrifter for erhvervsuddannelserne. Omkostninger opdeles i faste og variable omkostninger.

Til faste omkostninger henregnes bl.a. omkostninger til - rekruttering og udvælgelsesprocedure. - investering i faste anlæg, udstyr og lokaler. - administrationsomkostninger.

Til variable omkostninger henregnes bl.a. omkostninger til - medicinske prøver - certifikatudstedelse - løn til lærere og instruktører - flyve- og simulatortimer - materialer - elevernes ophold og forplejning under eventuelle obligatoriske internatsophold - rejse- og opholdsudgifter til medlemmer af nævn, udvalg og kommission

Det enkelte selskab skal betale efter en bidragsprocent. For de faste omkostninger (kapacitetsomkostningerne) fastsættes bidragsprocenten i forhold til selskabets årlige pilotlønsum, hvorved forstås summen af samtlige årsopgørelser til skattevæsenet, incl. dagpenge.

For de variable omkostninger (stykomkostningerne) fastsættes bidragsprocenten i forhold til selskabets årlige tilgang beregnet som forøgelsen af pilotantallet sammenlagt med antallet af nyansættelser på grund af pensionering, dødsfald eller tab af certifikat i det enkelte selskab.

Hvis den samlede tilgang af piloter til selskaberne er mindre end det forudsatte antal dimittender, anvendes bidragsprocenten for faste udgifter til dækning af samtlige udgifter for det overskydende antal.

På baggrund af de budgetterede omkostninger til uddannelsen fastsættes for hvert finansår et kvartalsvis forskud for hvert enkelt luftfartsselskab. Bidragsprocenterne fra det forudgående år anvendes til beregning af de kvartalsvise acontobetalinger. Den endelige afregning finder sted, når regnskabet for det pågældende finansår er afsluttet.

Hvis nye luftfartsselskaber efter uddannelsens iværksættelse bliver omfattet af ordningen i løbet af et finansår, opkræves der ikke forskud for disse i det pågældende finansår.

Skolen for Luftfartsuddannelserne forestår udarbejdelse af budgetforslag til uddannelsen, indhentning af nødvendige oplysninger til beregning af luftfartsselskabernes bidragsprocent, opkrævning af forskud og endelig afregning.

Skolen for Luftfartsuddannelserne udarbejder efter forhandling med nævnet de nærmere retningslinier for selskabernes betaling, afgivelse af oplysninger m.v. Retningslinierne skal godkendes af direktoratet. Forsøgets afvikling

Efter indstilling fra nævnet opstiller Skolen for Luftfartsuddannelserne en evalueringsplan for forsøgsuddannelsen. Evalueringen skal give grundlag for en vurdering af, om uddannelsen kvalificerer til ansættelse som pilot i danske koncessionerede luftfartsselskaber, og af ressourceudnyttelsen.

Direktoratet kan efter indstilling fra nævnet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser, §§ 3-13, fraviges som led i forsøget.

Fravigelser, der vedrører områder, der er reguleret af Statens Luftfartsvæsen, kræver Statens Luftfartsvæsens godkendelse. Dispensation

Direktoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra Skolen for Luftfartsuddannelserne. Angår en ansøgning optagelse eller uddannelsens mål, indhold eller struktur, indhentes nævnets indstilling, inden afgørelsen træffes. Dispensation efter denne bestemmelse kan ikke tilsidesætte afgørelser truffet af nævnet, optagelsesudvalget eller bedømmelseskommissionen.

Dispensationer, der vedrører områder, der er reguleret af Statens Luftfartsvæsen, kræver Statens Luftfartsvæsens godkendelse. Klage

Afgørelser, der efter bekendtgørelsen er henlagt til Skolen for Luftfartsuddannelserne, kan påklages til direktoratet. Dog kan afgørelser om indstillinger kun påklages for så vidt angår proceduremæssige forhold. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Nævnets, optagelsesudvalgets og bedømmelseskommissionens afgørelser kan kun påklages til direktoratet for så vidt angår proceduremæssige forhold. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratets afgørelser vedrørende denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1987.

pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 3, i lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af erhvervspiloter fastsættes: Almindelige bestemmelser

Undervisningsministeriet, den 24. august 1987, den 24. august 1987

/BERTEL HAARDER Ida Dybdal/