TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven

DanmarkdocType.LBKH1987

Skatteministeriet

LBK nr 576 af 28/08/1987

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Efter anmodning fra ejere af de i stk. 2 nævnte ejendomme yder alle kommuner bortset fra amtskommuner og Hovedstadsrådet, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt, lån til betaling af de ejendomsskatter - herunder også ejendomsskatter til amtskommunen - der påhviler de pågældende ejendomme med tilhørende grund, gårdsplads og have. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen skal omfatte vej- og kloakudgifter o.lign., der påhviler ejendommene. Lån ydes af den kommune, i hvilken ejendommen er beliggende. Stk. 2. Lån i medfør af stk. 1 kan kun ydes, såfremt

  1. ejeren eller dennes ægtefælle har fast bopæl her i landet og på det tidspunkt, til hvilket de pågældende beløb er forfaldne til betaling, er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social pension,
  2. ejendommen indeholder en beboelseslejlighed, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse, herunder også til fritidsbeboelse. For så vidt angår to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lånet kun ydes til betaling af de ejendommen påhvilende skatter m.v., der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand beboede lejlighed,
  3. lånet efter reglerne i § 4 sikres ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Stk. 3. Personer, der ejer to eller flere af de i stk. 2 nævnte ejendomme, kan kun opnå lån til betaling af de ejendomsskatter m.v., der påhviler en af ejendommene. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde fravige betingelsen i stk. 2, nr. 1. Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder også, hvor en ejendom er i sameje mellem flere. I disse tilfælde kan der dog kun ydes en låneberettiget samejer lån til en del af det størst mulige lånebeløb efter stk. 1. Denne del svarer til den andel af ejendommen, som den pågældende samejer og dennes husstand ejer.
skat
§ 2

§ 2. Lånebeløbene anvendes af kommunalbestyrelsen umiddelbart til betaling af de skatter og afgifter, hvortil lånet er ydet. Amtskommunens andel med tilskrevne renter, jf. § 3, udbetales dog først ved det samlede lånebeløbs forfaldstid, jf. § 5.

skat
§ 3

§ 3. Lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der ligger 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten beregnes fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de skatter m.v., til hvis betaling lånebeløbene anvendes. Renten tilskrives lånebeløbet ved årets udgang.

skat
§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter tinglyses der et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med pant i ejendommen eller i en andel af ejendommen, jf. § 1, stk. 5. Stk. 2. Skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende skal have panteret inden for den senest ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A. I tilfælde, hvor skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet tinglyses i en andel af ejendommen, skal det have sikkerhed inden for en forholdsmæssig del af den regulerede ejendomsværdi. Stk. 3. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal have oprykkende prioritet. Kommunalbestyrelsen kan efter låntagerens anmodning forsyne skadesløsbrevet med rykningspåtegning eller tillade, at ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden lånoptagelse. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal dog fortsat have sikkerhed inden for de grænser, der er anført i stk. 2. Stk. 4. Når skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet er tinglyst, kan lån ydes, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende. Stk. 5. Når yderligere lån herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med den fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse gældende regler.

skat
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når ejendommen eller en andel af ejendommen skifter ejer. Hvis ejendommen ved ejerens død eller i forbindelse med ejerens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution overtages af et husstandsmedlem, kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at beløbet forbliver indestående, og at lån fortsat ydes. Dette gælder også, hvor en ægtefælle overtager ejendommen til hensidden i uskiftet bo. En ægtefælle, som i de foran nævnte tilfælde overtager ejendommen, har dog krav på, at allerede ydede lån med tilskrevne renter forbliver indestående. Stk. 2. Hvis et lånebeløb, der er forfaldet til betaling efter stk. 1, er optaget af flere i forening, kan en låntager lade en forholdsmæssig del af lånebeløbet overgå til lån efter § 1, stk. 5.

leje
§ 6

§ 6. Hvert år inden den 15. januar giver kommunalbestyrelsen låntageren meddelelse om kommunens tilgodehavender pr. 1. januar med angivelse af de i det foregående kalenderår betalte ejendomsskatter m.v. og tilskrevne renter.

skat
§ 7

§ 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. De i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2, fornødne fordelinger af de værdibeløb, der danner grundlag for skatte- og afgiftsberegning, foretages af vurderingsmyndighederne efter lov om vurdering af landets faste ejendomme. Stk. 2. Udgiften ved fordelingen i henhold til stk. 1 afholdes af kommunen.

skat
§ 9

§ 9. De til sikkerhed for lån i henhold til denne lov udfærdigede skadesløsbreve og ejerpantebreve er fritaget for tinglysningsafgifter og andre afgifter til det offentlige.

§ 10

§ 10. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 30. juli 1981, som ændret ved lov nr. 83 af 17. marts 1982 og lov nr. 125 af 31. marts 1982, indsættes i § 17 A som nyt stykke:

skat
§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Loven har virkning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 1983 og følgende skatteår, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2-3. (Overgangsbestemmelser, udeladt). Stk. 4. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel~ og rækkehuse, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 11. august 1978, ophæves.

skat
§ 12

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven med de ændringer, der følger af lov nr. 646 af 19. december 1984 og lov nr. 267 af 13. maj 1987.

Indenrigsministeriet, den 28. august 1987, den 28. august 1987 /KNUD ENGGAARD Marius Ibsen/

skat

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
16. marts 2007
Bekendtgørelse af lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven | TheLawyer.sh