Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 3 for Hadsund Kommune om ændring af myndighedsstrukturen på vurderingsområdet for faste ejendomme
BEK nr 593 af 14/09/1987
§ 1
Ministeren for skatter og afgifter har den 12. juni 1987 i medfør af frikommunelovens § 30 b godkendt frikommuneregulativ nr. 3 for Hadsund Kommune om ændring af myndighedsstrukturen på vurderingsområdet for faste ejendomme.
§ 2
Frikommuneregulativet overfører vurderingsrådets kompetence og skyldrådets kompetence som 1. klageinstans efter vurderingsloven, jf. Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984 af lov om vurdering af landets faste ejendomme til ligningskommissionen, der benævnes lignings- og vurderingskommissionen.
§ 3
For lignings- og vurderingskommissionens vurderinger, klagebehandlinger m.v. gælder reglerne i skattestyrelsesloven, jf. Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984 af lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.v.
§ 4
Frikommuneregulativet har virkning fra årsomvurderingen pr. 1. januar 1987 og indtil udgangen af 1993.
§ 5
Frikommuneregulativet er fremlagt i kommunens skatteadministration og biblioteker.
pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 4. juni 1986 om frikommuner som ændret ved lov nr. 266 af 13. maj 1987 meddeles:
Skatteministeriet, den 14. september 1987, den 14. september 1987
/GUDMUND JENSEN/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987