TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om administrationen af Udstillingsbygningen ved Charlottenborg

BEK nr 618 af 27/08/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Udstillingsbygningen ved Charlottenborg er opført i henhold til lov nr. 105 af 24. juli 1880 om opførelse af en udstillingsbygning ved Charlottenborg Slot.

§ 2

Bygningens formål er at tjene som udstillingssted for dansk, nordisk og fremmed kunst inden for alle kunstarter.

Stk. 2

Bygningen kan endvidere anvendes til andre kunstneriske formål til gavn for kunstnere.

Stk. 3

En nærmere angivet del af bygningen anvendes til Kunstakademiets bibliotek.

Stk. 4

I bygningen vil så vidt muligt hvert år i marts måned ved Charlottenborgudstillingens foranstaltning være at afholde en åben, censureret udstilling »Charlottenborg Forårsudstilling« i henhold til særlige bestemmelser herom, der skal godkendes af Kulturministeriet.

§ 3

Bygningen administreres af en bestyrelse på 8 personer bestående af: 3 medlemmer udpeget af Akademirådet 3 medlemmer udpeget af de stemmeberettigede kunstnersammenslutninger 1 medlem udpeget af Charlottenborgudstillingen

Stk. 2

Bestyrelsen udpeger udenfor sin kreds sin formand blandt danske kunstnere.

Stk. 3

Formand og medlemmer beskikkes af Ministeriet for Kulturelle Anliggender. Bestyrelsen vælges for 3 år. Genvalg kan finde sted.

§ 4

Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden, der forelægges Kulturministeriet til godkendelse.

§ 5

Den daglige administration varetages af et sekretariat.

§ 6

Udgifterne ved ejendommens drift afholdes af staten.

§ 7

For brugen af udstillingslokaler i ejendommen erlægges en af bestyrelsen med ministeriets godkendelse fastsat leje.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves Anordning nr. 526 af 18. oktober 1974 om administrationen af Udstillingsbygningen ved Charlottenborg.


Ministeriet for Kulturelle Anliggender, den 27. august 1987, den 27. august 1987

/H. P. CLAUSEN Helvinn Høst Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987