Bekendtgørelse af lov om kommunal indkomstskat

§ 2. Skattepligtige personer svarer for kalenderåret kommunal indkomstskat til den kommune (skattekommunen), hvor de har bopæl eller - i mangel af bopæl - har ophold den 5. september forud for det pågældende kalenderår. Den, hvis tilstedeværelse i en kommune skyldes indkaldelse til militærtjeneste eller anbringelse i et sygehus, i en institution for sindslidende eller åndssvage eller i fængsel eller lignende, og som samtidig har bopæl i en anden kommune, svarer skat til denne anden kommune som skattekommune. Har en person i øvrigt samtidig bopæl i to eller flere kommuner, er hans skattekommune den af kommunerne, hvor han må anses for at have sin hovedbopæl. Indenrigsministeren træffer i tvivlstilfælde den endelige administrative afgørelse med hensyn til spørgsmålet om, i hvilken kommune en person må anses for at have sin hovedbopæl. Stk. 2. Skattepligtige personer, der gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her i landet, og som hverken har bopæl eller ophold i nogen kommune den 5. september forud for det pågældende kalenderår, svarer kommunal indkomstskat til den kommune, der på denne dato nærmest må betragtes som deres hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer indenrigsministeren den endelige administrative afgørelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i en kommune, der mener, at den for en skatteyder udpegede skattekommune ikke er den rette, jf. stk. 1 og 2, kan, for så vidt angår personer, der var skattepligtige den 5. september forud for det pågældende kalenderår, inden den 1. marts i kalenderåret rejse indsigelse herimod. Ved indtræden af skattepligt efter stk. 5 kan indsigelse rejses indtil 5 måneder efter skattepligtens indtræden. En skatteyder kan rejse tilsvarende indsigelse indtil 3 måneder efter, at der er givet ham underretning om, hvilken kommune der anses for hans skattekommune. Opnås der ikke enighed mellem kommunerne eller med skatteyderen om, hvilken kommune der skal anses for skattekommune, afgøres spørgsmålet af amtsrådet, såfremt kommunerne ligger inden for samme amtsrådskreds, ellers af indenrigsministeren. En skatteyder kan indbringe sagen for domstolene inden 6 måneder efter, at der er givet skatteyderen underretning om den administrative afgørelse. Stk. 4. Skattepligtige personer, der omfattes af § 1, nr. 2 eller 5, i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., svarer for det eller de kalenderår, der følger efter udrejsen, i stedet for sædvanlig kommunal indkomstskat et skattebeløb, der fastsættes på grundlag af de for beregningen af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter i Københavns Kommune gældende regler. Skattebeløbet tilfalder statskassen, idet der dog for det kalenderår, i hvilket tilbageflytning her til landet måtte finde sted, sker fordeling af skattebeløbet efter reglerne i nærværende lovs § 3. Såfremt tilbageflytning finder sted efter den 5. september, svares den kommunale indkomstskat for det følgende kalenderår til den kommune, hvor skatteyderen på tidspunktet for tilbageflytningen har den i § 2 nævnte tilknytning.

Stk. 5. Ved skattepligts indtræden i kalenderåret svarer skatteyderen kommunal indkomstskat til den kommune, hvor han på tidspunktet for skattepligtens indtræden har den tilknytning, der er nævnt i denne paragraf. Indtræder skattepligten i tiden fra den 6. september til den 31. december, svares også den kommunale indkomstskat for det følgende kalenderår til denne kommune. Stk. 6. Er det ikke muligt efter foranstående bestemmelser at afgøre, til hvilken kommune en person skal svare kommunal indkomstskat, svares skatten til den kommune, der nærmest må betragtes som den pågældendes hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer indenrigsministeren den endelige administrative afgørelse.

§ 3. Fraflytter en skatteyder skattekommunen, således at bopælen i denne kommune opgives, fordeler staten en andel af den kommunale indkomstskat, der påhviler skatteyderen, til tilflytningskommunen. Dette gælder dog kun, hvis bopælen i tilflytningskommunen bevares i mindst 3 måneder. Stk. 2. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den periode, hvori skatteyderen ifølge oplysningerne i det centrale skatteyderregister (CSR) har haft bopæl i tilflytningskommunen, idet periodens varighed regnes fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter flytningen, og indtil udgangen af det kvartal, hvori der eventuelt sker fraflytning. Varigheden regnes dog fra flyttedagen, hvis flytningen sker den første dag i et kvartal. Skal Københavns eller Frederiksberg kommune afgive en andel, afgives kun 60 pct. af andelen. Stk. 3. Flytter skatteyderen fra tilflytningskommunen til en anden kommune end skattekommunen, skal også den nye tilflytningskommune have andel i kommuneskatten efter reglerne i stk. 1 og 2. Stk. 4. Fordelingen efter stk. 1-3 kan undlades, hvis det af administrative grunde findes uhensigtsmæssigt at foretage den. Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningen af de beløb, der tilkommer en andelsberettiget kommune. §§ 3 a og 4. (Ophævet ved lov nr. 130 af 28. marts 1984).

§ 5. Kommunal indkomstskat beregnes på grundlag af den til statsskat opgjorte skattepligtige almindelige indkomst. Skatten nedsættes efter personskattelovens §§ 10-12, jf. til dels § 9 og § 26, stk. 1, 2 og 5. Dog udgør grundbeløbet for det personfradrag, der er nævnt i personskattelovens § 10, stk. 1, 21.200 kr. ved nedsættelsen af den beregnede kommunale indkomstskat. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Stk. 2. Den indkomst, hvoraf kommunal indkomstskat beregnes, afrundes efter samme regler som gælder for afrunding af den indkomst, hvoraf skatten til staten beregnes. Stk. 3. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode end et år, beregnes og svares indkomstskatten efter tilsvarende regler som fastsat for indkomstskatten til staten.

§ 6. Kommunal indkomstskat svares med den udskrivningsprocent, der fastsættes af kommunalbestyrelsen for det pågældende kalenderår, og som skal angive forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som kommunal indkomstskat, og på den anden side summen af de forventede skattepligtige indkomster reduceret med de beløb, hvoraf de i § 5, stk. 1, 2.-4. pkt., nævnte nedsættelser skal beregnes. Fremkommer der ved beregningen af udskrivningsprocenten flere decimaler, forhøjes den første med 1, og de øvrige bortkastes.

§ 8. Staten og dens institutioner er pligtige at svare kommunal indkomstskat for så vidt angår indtægter hidrørende fra udlejningsejendomme, landejendomme, skove eller fabriksdrift. Skatten svares for et skatteår, der følger finansåret. Skatten svares af den pågældende indtægt i det senest forløbne kalenderår (regnskabsår) med vedkommende kommunes udskrivningsprocent for det kalenderår, i hvilket skatteåret begynder. Stk. 2. Skattepligten er betinget af, at den skattepligtige virksomhed er drevet i vedkommende kommune ved det pågældende skatteårs begyndelse samt i det forud herfor liggende kalenderår (regnskabsår) eller i en del heraf. Skattepligten ophører med udgangen af det skattehalvår, hvori erhvervsforholdet er ophørt. Stk. 3. De omhandlede statsinstitutioner skal til den eller de vedkommende kommunalbestyrelser årligt indsende anmeldelse om indkomsten efter nærmere af indenrigsministeren fastsatte regler. Såfremt en virksomhed foregår i flere kommuner, afgøres det ved indbyrdes forhandling imellem de pågældende kommuner, hvor stor en del af indtægten der må anses for at hidrøre fra hver af disse. Opnås der ikke enighed herom mellem kommunerne, afgøres fordelingen endeligt af indenrigsministeren så vidt muligt efter fordelingsregler svarende til de regler, der i § 11 er fastsat for fordeling af den kommunale andel af skatten af aktieselskaber m.v. Stk. 4. Imod de stedfundne skatteansættelser kan der fremsættes skriftlig indsigelse over for vedkommende kommunalbestyrelse. Sådan indsigelse må være fremsat senest 1 måned efter, at der er givet meddelelse om ansættelsen. Tages indsigelsen ikke til følge, kan afgørelsen indtil 1 måned efter, at der er givet meddelelse herom, påklages til indenrigsministeren. Klager, som angår størrelsen af den skattepligtige indtægt, skal dog forelægges Landsskatteretten til afgørelse. I det omfang en klage ikke vedrører spørgsmålet om indtægtens fordeling mellem flere kommuner (jf. stk. 3), kan de af indenrigsministeren trufne afgørelser indtil 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for domstolene. Kommunalbestyrelsens meddelelser til den skattepligtige om skatteansættelsen skal indeholde udtrykkelig angivelse af den myndighed, hvortil ansættelsen kan påklages, samt af klagefristen. Stk. 5. De pålignede skattebeløb indkræves efter kommunalbestyrelsens bestemmelse i 1 eller flere terminer. Stk. 6. Statsanstalten for Livsforsikring er undtaget fra skattepligten efter stk. 1.

§ 9. Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e) i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., er pligtige at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf der svares indkomstskat til staten. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag, jf. dog § 5, stk. 1, 3.-4. pkt. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for de pågældende personer. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren de nærmere regler for statskassens afregning med kommunerne af de dem i henhold til nærværende paragraf tilkommende beløb.

§ 10. Aktieselskaber, andre selskaber, brugsforeninger, produktions- og salgsforeninger, gensidige forsikringsforeninger, andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner svarer indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. Stk. 2. Den i § 23 i selskabsskatteloven og den i § 13 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. omhandlede kommunale andel af indkomstskatten med tillæg af eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling tilfalder den eller de kommuner, hvori selskabet, foreningen m.v. driver virksomhed ved det pågældende skatteårs begyndelse. Sker beskatning efter bestemmelserne i fornævnte lovs § 5, stk. 3, eller § 7, tilfalder andelen den eller de kommuner, hvori virksomhed er drevet. Stk. 3. Virksomhed anses for drevet i den eller de kommuner, i hvilke selskabet, foreningen m.v. oppebærer indtægt af fast ejendom eller har selvstændige kontor-, forretnings- eller lagerlokaler med deer beskæftiget personale eller har selvstændige produktions- eller driftsanlæg. Virksomhed ved transport af personer eller gods på land anses dog alene drevet i den i § 12, stk. 1, omhandlede kommune og virksomhed ved havfiskeri alene i den kommune, hvor vedkommende fartøj anses for nærmest hjemmehørende. Såfremt den foran i stk. 2 omhandlede andel ikke overstiger 25.000 kr., anses virksomhed i alle tilfælde alene for drevet i den i § 12, stk. 1, omhandlede kommune, og det samme gælder, såfremt ingen anden kommune efter foranstående bestemmelser kan komme i betragtning. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.

§ 11. Anses efter § 10, stk. 3, virksomhed for drevet i flere kommuner, fordeles - medmindre de berettigede kommuner træffer anden aftale - den i § 10, stk. 2, nævnte andel af indkomstskatten m.v. mellem kommunerne i det forhold, hvori nettoindtægten må anses for at være faldet i disse. Hvis en del af nettoindtægten hidrører fra virksomhed i udlandet, anses denne del at falde i de berettigede kommuner i samme forhold som den del af nettoindtægten, der hidrører fra virksomhed i udlandet. Stk. 2. Kan nettoindtægten i de enkelte kommuner ikke umiddelbart udledes af regnskabet, anses nettoindtægten som regel for at falde i disse i forhold til summen af de lønninger, herunder også tantiemer og overskudsandele, som i det sidst forløbne regnskabsår er blevet udbetalt til de ved virksomheden i hver af de pågældende kommuner beskæftigede personer. Nettoindtægten for banker og sparekasser fordeles i alle tilfælde mellem de berettigede kommuner efter lønningsreglen i 1.punktum, medmindre kommunerne træffer anden aftale. Vedrører virksomheden fast ejendom, der er beliggende i flere kommuner, fordeles nettoindtægten herfra dog som regel i forhold til ejendomsværdierne i de pågældende kommuner, og med hensyn til forsikringsforetagender anses nettoindtægten som regel for at falde i de enkelte kommuner i samme forhold som bruttopræmieindtægten. Stk. 3. Dersom ingen af de nævnte fordelingsregler er anvendelige, og der ikke imellem kommunerne kan opnås enighed om fordelingen, fastsætter fordelingsnævnet, jf. § 12 a, i hvilket forhold nettoindtægten skal anses for at være faldet i de enkelte kommuner. Stk. 4. Beløb på mindre end 3.000 kr., der efter stk. 1-3 tilkommer en kommune som andel af den kommunale andel af indkomstskatten efter § 10, stk. 2, afregnes dog ikke. Sådanne beløb tilfalder ubeskåret den kommune, der er nævnt i § 12, stk. 1. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.

§ 12. Det påhviler den i § 24 i selskabsskatteloven og den i § 14 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. omhandlede kommune at forestå fordelingen i henhold til § 11 af den kommunale andel af indkomstskatten mellem de berettigede kommuner. Fordelingsnævnet, jf. § 12 a, kan bestemme, at en anden kommune, hvortil den pågældende virksomhed må anses for nærmere knyttet, skal forestå fordelingen. Stk. 2. De kommuner, der i et skatteår anser sig for berettigede til andel i skatten fra et selskab, en forening m.v., skal inden udgangen af september måned det pågældende skatteår anmelde dette til den kommune, der er nævnt i stk. 1. Særskilt anmeldelse herom er dog ikke fornøden, hvis der er indgivet anmeldelse med virkning for et tidligere skatteår og denne anmeldelse ikke senere er annulleret enten af kommunen selv eller af den kommune, der er nævnt i stk. 1. Er den kommune, der er nævnt i stk. 1, i øvrigt bekendt med, at vedkommende selskab, forening m.v. i det pågældende skatteår tillige har drevet en væsentlig del af sin virksomhed i andre kommuner, inddrages disse i fordelingen. Hvis den kommune, der er nævnt i stk. 1, afregner de andele, der tilkommer andre kommuner, efter udløbet af det pågældende skatteår, forhøjes andelene med et tillæg, der beregnes med 11/2 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. april at regne. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af tillægget. Stk. 3. Mener en kommune, at den med urette er holdt uden for fordelingen, eller at en anden kommune med urette er medtaget ved fordelingen, eller anser kommunen fordelingen for at være urigtig, kan spørgsmålet inden 3 måneder efter fordelingens foretagelse indbringes for fordelingsnævnet.

§ 12 a. Fordelingsnævnet træffer afgørelser i de sager, der er omhandlet i § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 2. punktum, og i § 12, stk. 3. Stk. 2. Fordelingsnævnet består af 7 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen af indenrigsministeren. Ministeren udpeger formanden. Af de øvrige medlemmer udpeges 4 efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 efter indstilling fra Københavns Kommunalbestyrelse og 1 efter indstilling fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte en forretningsorden for nævnet.

§ 20. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. ---------- Lov nr. 146 af 25. marts 1987, hvis § 1 har indsat § 8, stk. 6, indeholder i § 5 følgende bestemmelse: A1 Afsnit I Skat på personer A2 Afsnit II Skat af statsinstitutioner m.v. A3 Afsnit III Skat af aktieselskaber m.v. A4 Afsnit IV Skattens opkrævning m.v. A5 Afsnit V Ikrafttræden m.v. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 101 af 31. marts 1967 om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 24. september 1984, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 146 af 19. marts 1986, § 1 i lov nr. 315 af 4. juni 1986, § 1 i lov nr. 146 af 25. marts 1987 og lov nr. 269 af 13. maj 1987.

Indenrigsministeriet, den 25. september 1987, den 25. september 1987 /THOR PEDERSEN Marius Ibsen/