Bekendtgørelse om den almene administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universitetscenter

Den almene administrative datalogiuddannelse har til formål på videnskabeligt grundlag at kvalificere de studerende til at - indgå i et tværfagligt samarbejde omkring udvikling og anvendelse af edb-baserede systemer til administrative formål i private og offentlige virksomheder og organisationer. - medvirke ved løsning af administrative databehandlingsopgaver. - deltage i planlægning af en organisations udnyttelse af informationsteknologi. - kommunikere datalogisk viden, såvel til fagfolk som ikke-fagfolk. - at følge og aktivt deltage i den edb-faglige debat og udvikling. - at medvirke ved vurdering af de samfundsmæssige og arbejdsmæssige problemer ved en given edb-anvendelse og konsekvenserne deraf.

Den almene administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universitetscenter er en mellemuddannelse på 4 år. Den består af en basisuddannelse på 2 år, en overbygning på 1 1/2 år (3 moduler) og et jobmodul på 1/2 år.

Om basisuddannelsen henvises til bekendtgørelse om basisuddannelsen på Roskilde Universitetscenter. Om de faglige overbygningsmoduler henvises til kapitel 2. Om jobmodul henvises til kapitel 3. Om de almindelige bestemmelser, der gælder for overbygningerne, herunder evaluering (bedømmelse), henvises til bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen).

Overbygningsmodulernes indhold

Overbygningsmodulernes indhold

De studerende skal erhverve sig fortrolighed med følgende emnekredse: De studerende skal have opnået indsigt i databegrebets almene karakter og skal kende de grundlæggende datatyper, datastrukturer, notationsformer og dataprocesser. De studerende skal have opnået indsigt i forskellige problemløsningsmetoder bl.a. ved hjælp af modelbegrebet og skal kunne algoritmisere veldefinerede problemer ved anvendelse af almindelige metoder til algoritmebeskrivelse. De skal kunne vurdere en opgiven algoritmes hensigtsmæssighed og effektivitet. De studerende skal have beskæftiget sig med de fundamentale datastrukturer og skal erhverve sig indsigt i samspillet mellem datastrukturer og dataprocesser. De studerende skal have erhvervet sig træning i at planlægge, programmere, afprøve og dokumentere middelstore programmeringsopgaver ved anvendelse af et højere generelt programmeringssprog. Desuden skal de have opnået færdighed i at udnytte et programbibliotek. Modul 2. Maskinmodulet.

1. Databegrebet

1. Model- og algoritmebegrebet.

1. Datastrukturer og dataprocesser.

1. Programmering.

De studerende skal erhverve sig fortrolighed med følgende emnekredse: Emnekredsen er de fysiske, tekniske og logiske principper, der ligger til grund for konstruktion af datamaskiner. De studerende skal endvidere have opnået kendskab til principper for datatransmission. Emnekredsen er formaliserede, sproglige udtryksmidler. De studerende skal have beskæftiget sig med forskellige former for sprog, såvel højere programmeringssprog som maskinnære sprog. Emnekredsen er basisprogrammel. De studerende skal have erhvervet sig indsigt i forskellige driftsformer og deres krav til basisprogrammel og maskinstruktur. Modul 3. Systemarbejdsmodulet.

1. Maskinstruktur.

1. Sprog.

1. Programmel.

De studerende skal erhverve sig fortrolighed med følgende emnekredse: De studerende skal have opnået kendskab til forskellige typer af administrative edb-systemer og deres funktion i en organisation, samt kunne vurdere forudsætningerne for at organisationer af forskellig type kan anvende edb-systemer. De studerende skal have kendskab til teorier om brugergrænsefladen eller mere generelt til teorier om forholdet mellem menneske og maskinsystemer. De studerende skal have erhvervet sig forståelse af karakteren af de aktiviteter, der indgår i systemudvikling samt systemudviklingens rolle i organisationsudvikling. Desuden skal de studerende have opnået indsigt i de betingelser, hvorunder praktisk systemudvikling foregår i private og offentlige organisationer. De studerende skal have opnået indsigt i forskellige teknikker, værktøjer og principper for organisering til brug ved organisationsanalyse, systemanalyse, systemkonstruktion og projektstyring.

1. Edb-anvendelse.

1. Systemudvikling.

1. Systemudviklingsmetode.

Jobmodul i administrativ databehandling

Jobmodul i administrativ databehandling

Jobmodulet har til formål at udbygge de studerendes evne til at anvende og kritisk vurdere de i overbygningsmodulerne indlærte teorier og metoder.

Det er en betingelse for påbegyndelse af jobmodulet, at den studerende har bestået mindst 2 af de 3 overbygningsmoduler.

I jobmodulet skal de studerende deltage i systemudvikling med en realistisk problemstilling inden for administrativ databehandling. Systemudviklingsarbejdet kan indeholde direkte samarbejde med opgavestillere og brugere samt omfatte bl.a. problemformulering, design og udarbejdelse af arbejdsplaner. I forbindelse med systemudviklingsarbejdet skal de studerende gå i dybden med et emne, som er aftalt mellem de(n) studerende og læreren.

De(n) studerende udarbejder en skriftlig specialerapport om arbejdet i jobmodulet.

Evaluering af overbygningsmodulerne

Evaluering af overbygningsmodulerne

Det kan ved studieordning fastsættes, at indtil 1/3 af hvert moduls faglige indhold skal evalueres ved intern prøvning.

Der afholdes følgende prøver: modul 1: een skriftlig og een mundtlig prøve modul 2: een skriftlig og een mundtlig prøve modul 3: een mundtlig prøve

De skriftlige prøver har til formål at undersøge - ved hjælp af afgrænsede, kvalitative problemstillinger - om den studerende behersker de faglige grundbegreber og teknikker, der indgår i det pågældende moduls indhold.

De mundtlige prøver tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg og har til formål at undersøge de(n) studerendes overblik og helhedsopfattelse af det pågældende moduls indhold. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censor.

Ved hver prøve gives een karakter, som skal være 6 eller derover, for at prøven er bestået.

Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne.

Bedømmelsen af jobmodulet sker på grundlag af specialerapporten. Hvis flere studerende samarbejder om specialerapporten, skal det fremgå af rapporten, hvilken del den studerende er ansvarlig for, og de enkelte studerendes bidrag skal kunne bedømmes hver for sig. Der gives 1 karakter for jobmodulet.

Der gives en foreløbig karakter og en skriftlig begrundelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere, inden karakteren fastsættes endeligt. Det kan fastsættes ved studieordning, at specialerapporten skal drøftes ved en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censor inden den endelige fastsættelse af karakteren.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Den, der har gennemført den almene administrative datalogiuddannelse, har ret til at anvende bogstaverne AAD efter sit navn.

Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over centrets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til centret. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender centret klagen - bilagt en udtalelse - til Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bestemmelsen i § 9 har virkning for studerende, der indskrives ved uddannelsen den 1. september 1985 eller senere.

Bekendtgørelsens øvrige bestemmelser har virkning for studerende, der er indskrevet ved uddannelsen den 1. september 1984 eller senere.

Undervisningsministeriet, den 8. februar 1987, den 8. februar 1987

/Bertel Haarder Alice Nissen/