TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afgift ved slagtning og ved eksport af heste

BEK nr 638 af 29/09/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

For enhver hest - bortset fra føl med en slagtevægt på 25 kg eller derunder - der slagtes og ved offentlig kontrol godkendes til menneskeføde, skal erlægges en afgift på 100 kr. Afgiftspligten omfatter også heste, der slagtes for private til eget forbrug.

§ 2

For heste, der slagtes på kreatureksportslagterier, offentlige slagtehuse og eksportsvineslagterier påhviler det vedkommende slagteri/slagtehus hos leverandøren at opkræve det i § 1 nævnte afgiftsbeløb og hver uge at indsende indberetning til Hesteafgiftsfonden, c/o Kødbranchens Fællesråd, Vesterbrogade 6 D, 1620 København V, om antallet af de i den foregående kalenderuge slagtede og godkendte heste og samtidig at indbetale den herefter skyldige afgift til nævnte fonds postgirokonto nr. 7103182.

Stk. 2

For heste, der slagtes i private slagtehuse, påhviler det slagteren at indbetale det i § 1 nævnte afgiftsbeløb til Hesteafgiftsfonden, c/o Kødbranchens Fællesråd, Vesterbrogade 6 D, 1620 København V, postgirokonto nr. 7103182, senest 14 dage efter en foretaget slagtning. Indbetalingskort fås udleveret af den kontrollerende dyrlæge, hvem det påhviler umiddelbart efter den foretagne kontrolstempling at indsende indberetning til nævnte fond.

§ 3

Ved udførsel her fra landet af levende heste - bortset fra føl med en levende vægt på 50 kg eller derunder - skal eksportøren betale en afgift på 100 kr. pr. hest. Undtagen fra afgift er dog cirkusheste samt trav-, galop- og konkurrenceheste, der genudføres efter deltagelse i væddeløb og sportsstævner, og trav-, galop- og konkurrenceheste, der udføres til væddeløb og sportsstævner og derefter genindføres.

Stk. 2

Det påhviler eksportøren senest 14 dage efter eksporten at afgive indberetning til Hesteafgiftsfonden, c/o Kødbranchens Fællesråd, Vesterbrogade 6 D, 1620 København V, om den stedfundne eksport med oplysning om antallet af levende heste og samtidig til Hesteafgiftsfondens postgirokonto nr. 7103182 at indbetale den herefter skyldige afgift.

Stk. 3

Betales skyldig afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned efter sidste rettidige indbetalingsdag.

§ 4

Den, der overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse, straffes med bøde i medfør af lovbekendtgørelse nr. 487 af 13. september 1984 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., som ændret ved lov nr. 946 af 23. december 1986, § 16, stk. 6 og 8, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af stk. 7.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Samtidig ophæves Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 28 af 24. januar 1973 om afgift ved slagtning og ved eksport af heste, med senere ændringer.

pre_paragraph I medfør af § 4 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 487 af 13. september 1984 som ændret ved lov nr. 946 af 23. december 1986, fastsættes efter indstilling fra det i § 2 i lovbekendtgørelse nr. 487 nævnte udvalg:


Landbrugsministeriet, den 29. september 1987, den 29. september 1987

/LAURITS TØRNÆS Lars Hoelgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987