Bekendtgørelse om skattepligts ophør ved fraflytning til udlandet.
BEK nr 646 af 22/09/1987
§ 1
Indkomstbeskatning til følgende fremmede stater opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt.: Australien, Canada, Cote d'Ivoire, Finland, Frankrig, Gabon, Ghana, Gibraltar, Grækenland, Haiti, Indien, Indonesien, Iraq, Irland, Island, Italien, Luxembourg, Marokko, Mexico, New Zealand, Norge, Paqua Ny Guinea, Philippinerne, Portugal, Puerto Rico, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydkorea, Tyrkiet, USA, Den Tyske Forbundsrepublik (Vesttyskland) - herunder Vestberlin -, Zambia og Østrig.
§ 2
Indkomstbeskatning til Grønland og Færøerne opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt.
§ 3
Indkomstbeskatning til følgende fremmede stater opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt., under nedenfor anførte forudsætninger: Belgien: Belgisk beskatning kan alene begrunde ophør af dansk skattepligt, såfremt det dokumenteres, at der i Belgien finder beskatning sted som »bosiddende« (»resident«). Beskatning efter de særlige belgiske regler, der betragter en skatteyder som »non resident«, kan ikke bevirke ophør af dansk skattepligt. Brasilien: Brasiliansk beskatning kan alene begrunde ophør af dansk skattepligt, hvis opholdet er forbundet med »permanent visum«, hvorved skatteyderen sidestilles med »bosiddende« (»resident«). Hvis permanent visum ikke foreligger, vil dansk skattepligtsophør først kunne indtræffe efter 12 måneders ophold i Brasilien og kun på betingelse af dokumentation for resident-beskatning. Chile: For chilenske statsborgere og personer, der inden påbegyndelsen af opholdet i Chile har skaffet sig en egentlig bopæl der med henblik på et langvarigt ophold, og som på baggrund heraf globalbeskattes fra tilflytningstidspunktet, kan den fulde skattepligt til Danmark ophøre, når skatteyderen dokumenterer sådan beskatning. Den beskatning, som i Chile finder sted af udlændinge som »bosiddende udlænding« (»resident foreigner«) i en periode efter tilflytningen, kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt. Colombia: Colombiansk beskatning kan alene medføre ophør af dansk skattepligt for colombianske statsborgere. Colombias beskatning af udlændinge kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt. Cypern: Cypriotisk beskatning som »domicileret« (»domiciled«) og »fastboende« (»ordinarily resident«) kan medføre ophør af dansk skattepligt. Cypriotisk beskatning som »midlertidigt bosiddende« (»temporary resident«) kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt. Iran: Iransk beskatning kan alene medføre ophør af dansk skattepligt for iranske statsborgere. Irans beskatning af udlændinge kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt. Jamaica: Beskatning som »domicileret« (»domiciled«) kan medføre ophør af danske skattepligt. Beskatning som »bosiddende« (»resident«) kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt. Japan: Japansk beskatning som »permanent bosiddende« (»permanent resident«) kan medføre ophør af dansk skattepligt. Japansk beskatning som »ikke permanent bosiddende« (»non permanent resident«) kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt. Kina: Globalbeskatning i Kina kan medføre ophør af dansk skattepligt. Tilflytterbeskatning, der varer de første fem år af opholdet i Kina, kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt. Malta: Beskatning som »domicileret« (»domiciled«) og »fastboende« (»ordinarily resident«) kan medføre ophør af dansk skattepligt. Beskatning som »bosiddende« (»resident«) kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt. Nederlandene: Når en skatteyder endeligt har forlagt sin bopæl fra Danmark til Nederlandene, ophører den danske skattepligt, der er begrundet i bopæl, med udgangen af den måned, i hvilken bopælsforlægningen har fundet sted. Bestemmelsen finder alene anvendelse, når endelig bopæl i Nederlandene etableres med den følge, at beskatning som »bosiddende« (»resident«) indtræder. De gældende nederlandske regler for lempeligere beskatning af udenlandske statsborgere, udstationeret i Nederlandene i indtil 5 år, kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt. Peru: Beskatning som »bosiddende i skattemæssig henseende« (»domiciled for tax purposes«) kan medføre ophør af dansk skattepligt. Polen: Indtræden af fuld skattepligt til Polen kan medføre ophør af dansk skattepligt. Dette gælder dog ikke, hvis indkomsten i Polen er fritaget for polsk skat på grund af arbejde for et socialiseret foretagende, et repræsentationskontor, et blandet selskab eller lignende. Schweiz: Skattepligt til Danmark fortsætter i 4 år fra fraflytningen til Schweiz, medmindre a) skatteyderen er schweizisk statsborger, eller b) skatteyderen undergives fuld schweizisk skattepligt og ikke kun »pauschalbeskatning«. Sierra Leone: Beskatning i Sierra Leone kan alene medføre ophør af dansk skattepligt for statsborgere i Sierra Leone. Sierra Leones beskatning af udlændinge kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt. Sri Lanka: Beskatning som »bosiddende« (»resident«) i Sri Lanka kan medføre ophør af dansk skattepligt - med følgende to undtagelser: Trinidad og Tobago: Beskatning som »domicileret« (»domiciled«) i Trinidad og Tobago kan medføre ophør af dansk skattepligt. Beskatning af derboende personer, der ikke er domicileret i Trinidad og Tobago kan ikke bevirke ophør af dansk skattepligt. Zimbabwe: Beskatning som »fastboende« (»ordinarily resident«) kan medføre ophør af dansk skattepligt. Beskatning som »bosiddende« (»resident«) kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt.
a) En person, der fraflytter Danmark til Sri Lanka og der nyder skattefritagelse under Resident Guest Tax Exemption (lov nr. 6 af 1979) enten som pensionist eller som fremtrædende person indenfor kultur eller videnskab, er fortsat skattepligtig til Danmark.
b) Arbejdstagere, der ikke er statsborgere i Sri Lanka, beskattes som »ikke bosiddende« (»non resident«) i 3 år fra påbegyndelsen af arbejdet i tjenesteforhold i Sri Lanka. Beskatningen sker med en nedsat proportionalskat på 25 pct. Sådan beskatning kan ikke medføre ophør af dansk skattepligt.
§ 4
Indkomstbeskatning til følgende fremmede stater opfylder ikke betingelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt.: Alderney, Algeriet, Andorra, Arabiske Emirater, Argentina, Bahrein, Bermuda, Bolivia, Bophuthatswana, Botswana, Brunei, Burundi, Cameroon, Costa Rica, Equador, Ethiopien, Guernsey, Hong Kong, Isle of Man, Israel, Jersey, Jordan, Kenya, Kuwait, Libanon, Liberia, Liechtenstein, Malawi, Malaysia, Monaco, Nigeria, Oman, Pakistan, Panama, Paraguay, Saudi Arabien, Singapore, Surinam, Swaziland, Sydafrika, Syrien, Taiwan, Tanzania, Thailand, Venezuela, Zaire og Ægypten.
pre_paragraph I medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 2, jf. § 1, nr. 2, i lov nr. 309 af 25. maj 1987 (lov om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt)) bestemmes følgende:
Skatteministeriet, den 22. september 1987, den 22. september 1987
/Anders Fogh Rasmussen Jonna Sneum/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987