TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling

BEK nr 650 af 02/10/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktisk behandling ved kiropraktor, der opfylder betingelserne for at kunne tiltræde landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening om kiropraktisk behandling.

§ 2

Tilskud til personer i sygesikringsgruppe 1 er bbetinget af, at de søger en kiropraktor, der har tilsluttet sig en mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening indgået overenskomst.

§ 3

Betalingstakster for de sikrede og de nærmere vilkår for hjælpens ydelse fastsættes i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening. Overenskomsten skal godkendes af sundhedsministeren efter sygesikringslovens § 26.

§ 4

Tilskud til både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede ydes for indtil 5 behandlinger og 1 røntgenundersøgelse inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Stk. 2

Sygesikringen yder tilskud på 30 pct. af det i godkendt overenskomst fastsatte honorar pr. behandling. Tilskuddet til røntgenundersøgelse udgør 25 pct. af det i godkendt overenskomst fastsatte honorar.

Stk. 3

Såvel gruppe 1-sikrede som gruppe 2-sikrede betaler direkte til kiropraktoren den andel, det påhviler patienten at betale. Tilskud til gruppe 2-sikrede, der søger kiropraktor, som ikke har tilsluttet sig overenskomst, ydes af det sociale udvalg ved fremsendelse af kvitteret regning. I intet tilfælde ydes mere end regningens beløb.

§ 5

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. oktober 1987. Samtidig ophæves Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 423 af 15. august 1984 om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling.

pre_paragraph I henhold til § 9 i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret ved § 5 i lov nr. 948 af 23. december 1986, fastsættes:


Sundhedsministeriet, den 2. oktober 1987, den 2. oktober 1987

/Agnete Laustsen Ole Kopp Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987