TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forædlerafgift for formering af visse plantenyheder til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift

BEK nr 670 af 16/10/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Forædleren af en plantenyhed af nedennævnte arter kan kræve afgift af enhver, der formerer plantenyheden med henblik på erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift til de nedennævnte formål:

  1. Fragaria x ananassa Duch. (havejordbær), Malus sylvestris Mill. (æble), Ribes nigrum L. (solbær) og Rubus idaeus L. (hindbær): produktion af frugt til salg eller industriel anvendelse,
  1. Euphorbia fulgens Karw. (koralranke), Euphorbia pulcherrima Willd. ex. Klotzsch. (julestjerne) og Rosa L. (rose): produktion af afskårne blomster til salg.
Stk. 2

Afgiften beregnes på grundlag af antallet af formerede planter, der udplantes.

Stk. 3

Afgiftens størrelse fastsættes af forædleren. Afgiften skal være rimelig. Bestemmelserne i § 15 c, stk. 2, i lov om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

Afgiften forfalder til betaling ved udplantning, med mindre senere forfaldstid er aftalt.

§ 2

Den, der formerer en plantenyhed, der er omfattet af § 1, stk. 1, skal underrette forædleren om antallet af formerede planter, der udplantes. Underretning skal gives senest samtidig med udplantningen.

§ 3

Når de i § 1, stk. 1, nr. 2 nævnte afskårne blomster sælges, skal de benævnes med det efter § 11 i lov om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter tillagte sortsnavn.

§ 4

Overtrædelse af § 2 og § 3 straffes med bøde efter § 20 i lov om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1987.

Stk. 2

Samtidig ophæves Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 1 af 7. januar 1970.

pre_paragraph Efter § 14 a i lov om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 17. maj 1968, som ændret senest ved lov nr. 131 af 25. marts 1981, fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 16. oktober 1987, den 16. oktober 1987

/LAURITS TØRNÆS Henrik Wanscher/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987
Bekendtgørelse om forædlerafgift for formering af visse plantenyheder til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift | TheLawyer.sh