Bekendtgørelse om fagene til højere forberedelseseksamen (hf-fagbekendtgørelsen) (*

Undervisningen på de 2-årige kurser til højere forberedelseseksamen og den prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne i fag, der indgår i højere forberedelseseksamen, og afholdelse af eksamen for kursusstuderende og selvstuderende foregår efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse samt efter de almindelige bestemmelser om højere forberedelseseksamens indhold m.v., om kursusundervisningen og om eksamen i bekendtgørelsen om højere forberedelseseksamen (hf-bekendtgørelsen).

Religion. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende erhverver sig kendskab til væsentlige elementer inden for såvel religiøs som ikke-religiøs tilværelsestolkning og tilegner sig færdighed i metodisk behandling af dokumentarisk materiale og ud fra dette grundlag viser sig i stand til at debattere spørgsmål af religiøs og livsanskuelsesmæssig karakter. Undervisningen: Undervisningen omfatter: 1. religion hos naturfolkene (10-15 timer), 2. en eller to af følgende religioner: hinduisme, buddhisme, jødedom, islam, kinesisk religion eller japansk religion (20-25 timer), 3. kristendommen, herunder de gammeltestamentlige og andre tekster, der anses for betydningsfulde for forståelsen af Ny Testamente (25-30 timer), 4. etiske, religiøse og filosofiske opfattelser i nutiden, herunder ikke-religiøse helhedsopfattelser af tilværelsen (25-30 timer). Under punkterne 1, 2 og 3 gennemgås: virkelighedsopfattelse, gudsopfattelse og menneskesyn, og der gives eksempler på religionens sociale, politiske og psykologiske funktion i bestemte geografiske og historiske miljøer. Undervisningens omfang og placering: 2-årige kurser: 3 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 96 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Der gives eet spørgsmål i en ulæst tekst eller andet materiale. Spørgsmålene vælges således, at læst stof inddrages i eksaminationen. Der gives een karakter.

Dansk. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende udvikler deres evne til at læse engageret, reflekteret og kritisk, udvikler deres bevidsthed om sprogbrug og deres evne til at udtrykke sig i konkrete situationer, oplever ældre og nyere litterære tekster umiddelbart og samtidig ser dem som led i en historisk situation, opnår et vist kendskab til andre perioders normer, ideer og udtryksformer, opnår en forøget indsigt i andre sociale og kulturelle miljøer end deres egne, uddyber deres kendskab til væsentlige kulturelle strømninger og problemstillinger i deres samtid og den umiddelbart forudgående tid. Undervisningen: A. Tekstlæsning. (Ved tekster forstås såvel fiktive som ikke-fiktive tekster. Ved et værk forstås en større tekst eller et udvalg af mindre tekster, minimum 50 sider prosa eller 20 sider poesi). 1. a. Indføring i tekstlæsning med udgangspunkt i de studerendes egen situation. Forskellige synsvinkler anlægges. Læsning af forskellige typer af ikke-fiktive og fiktive tekster, herunder tekster fra de episke, lyriske og dramatiske hovedgenrer. Der læses mindst eet værk. Indføring i læsning af svensk og norsk (6-9 timer). b. Temalæsning (ca. 25 timer). Tekster fra forskellige perioder fra middelalderen til vore dage samlet omkring et eller to temaer. Læsningen tilrettelægges således, at de studerende ud fra det valgte tema får et indtryk af forskellene i væsentlige perioders livssyn og udtryksformer. Hovedvægten lægges på tekster fra dansk sprogområde, men svensk, norsk og anden fremmedlitteratur kan inddrages. Der læses mindst eet værk. Ideehistoriske, kulturhistoriske eller andre historiske fremstillinger kan inddrages. c. Periodelæsning (ca. 25 timer). Inden for en begrænset periode før 2. verdenskrig læses et antal tekster, der ses i sammenhæng med den tid, hvori de er skrevet. Der læses mindst eet værk. Svensk, norsk og anden fremmedlitteratur skal indgå. Perioden kan afgrænses litteraturhistorisk, men også ud fra andre historiske synspunker. d. Tekster fra nyeste tid (de sidste 30-35 år) (ca. 25 timer). Teksterne sammenstilles således, at de belyser udviklingen i det nævnte tidsrum. Svensk, norsk eller anden fremmedlitteratur skal indgå. Der læses mindst eet værk. Materiale til belysning af ideehistoriske, kulturhistoriske og andre historiske forhold inddrages. 2. Herudover skal der læses tekster, der sammenstilles ud fra andre synspunkter end de foran nævnte, f.eks. forfatterskab, genre, triviallitteratur, massemedier, film, litteraturkritik. Endvidere kan tekster vælges enkeltvis ud fra deres egenværdi. 3. Supplerende læsning. Individuelt eller i mindre grupper læses 8 værker, fordelt med 2 på hvert semester. 3 af værkerne kan vælges fra fremmed sprogområde. Værkerne vælges af de studerende og godkendes af læreren. Den enkelte studerendes læsning skal være nogenlunde alsidigt sammensat. I kortere eller længere form skal de studerende skriftligt redegøre for mindst 3 af de 8 værker. B. Skriftlig fremstilling. I begyndelsen af kursus arbejdes med skriftlig fremstilling med udgangspunkt i de studerendes egen situation, således at de bliver bevidste over for de sammenhænge, sproget bruges i. Arbejdet tilrettelægges så vidt muligt i nær tilknytning til de studerendes situation i og uden for kursus. Efter behov gives der en individualiseret undervisning i ortografi, tegnsætning m.v. og i forbindelse hermed en indføring i de nødvendige sider af grammatik og syntaks og en orientering om socialt og dialektalt betingede sprogbrug. I hvert semester skrives 4 mindre og 3 større opgaver, dog arbejdes der i 1. semester i perioden mellem oktoberferien og juleferien i stedet med een opgave (danskopgaven), der fortrinsvis skal være projektorienteret, dvs. orienteret mod en problemstilling uden for undervisningssituationen. Som led i dette arbejde udarbejdes mindre mundtlige og skriftlige forarbejder, og arbejdet afsluttes med en rapport i et omfang, der svarer til 6-8 maskinskrevne A 4-sider. I danskopgaven skal de studerende på elementært plan demonstrere, at de kan finde beslægtede synspunkter og holde dem ude fra hinanden, at de kan finde forskellige synspunkter og sætte dem i forhold til hinanden, at de kan sammendrage et fyldigt materiale, og at de kan uddybe et abstrakt materiale. Arbejdet med danskopgaven svarer i omfang til halvdelen af det skriftlige arbejde, der udføres i 1. semester. C. Konferencetimer. Konferencetimerne benyttes af lærer og studerende til individualiseret vejledning i alle fagets discipliner. Undervisningens omfang og placering: 2-årige kurser: 3 ugentlige timer i 1. og 2. semester og 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 224 timer, der normalt tilrettelægges over 2 år. Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve: Der gives 5 timer til prøven. Eksaminanderne vælger mellem mindst 5 opgaver. Opgaverne kan stilles i forbindelse med fiktive tekster, ikke-fiktive tekster, billedmateriale eller dokumentarisk materiale, ligesom der kan stilles friere opgaver i tilknytning til et fagligt stof. Den mundtlige prøve: Eksaminanderne prøves på grundlag af ulæst tekst. Nogle af teksterne skal være lette og korte svenske og norske tekster på originalsproget. Teksterne vælges af læreren og skal svare til de områder, der er arbejdet med i løbet af kursus. Der prøves i tekstforståelse og i evnen til selvstændigt at fremstille et stof på grundlag af et synspunkt, eksaminanden selv anlægger. Ved vanskeligere tekster kan der stilles enkelte vejledende spørgsmål. Eksaminanden skal på grundlag af sine notater give et oplæg til en samtale. Desuden skal eksaminanden i rimeligt omfang kunne sætte teksten i forbindelse med det læste stof. Selvstuderende prøves desuden ved en kort samtale i 1 af de 8 værker, der er læst som supplerende læsning. Der gives to karakterer, een for den skriftlige prøve og een for den mundtlige prøve.

Engelsk. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er en fortsat opøvelse af evnen til at forstå og benytte det engelske sprog både i mundtlig og i skriftlig form. Samtidig skal de studerende have et indtryk af karakteristiske sider af kulturen i de lande, der benytter det engelske sprog som udtryksmiddel, især England og U.S.A. De studerende skal opnå en så høj grad af praktisk sprogbeherskelse, at de kan føre en almindelig samtale, udtrykke sig nogenlunde frit og læse middelsvære tekster. Undervisningen: Pensum skal, både for det intensivt og det ekstensivt læstes vedkommende, omfatte såvel fiktive tekster, repræsenterende forskellige genrer (novelle, drama, roman) som ikke-fiktive tekster af forskellig art (essays, avis- og tidsskriftartikler), hovedsagelig fra det 20. århundrede. Der læses såvel amerikanske som engelske tekster. Herudover kan der i et vist omfang indgå tekster fra de øvrige engelsktalende lande. I undervisningen kan der ikke alene benyttes trykte tekster, men også til en vis grad stof, der formidles gennem audio-visuelle hjælpemidler (taler, hørespil o.lign.). Lærebøger i litteraturhistorie og realia kan ikke indgå i læsepensum. Der læses intensivt 125 sider. Heraf kan indtil 25 sider konverteres til ekstensiv læsning i forholdet 2 til 5. Der læses ekstensivt 250 sider. For hver fuld time anvendt til audio-visuel undervisning kan læsepensum nedsættes med 2 sider under den intensive eller 5 sider under den ekstensive læsning. Den intensive læsning vil dog ikke kunne reduceres med mere end 20 sider under det gældende minimum. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 4 ugentlige timer i 1. semester, 3 ugentlige timer i 2. semester, 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 240 timer, der normalt tilrettelægges over 2 år. Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve: Der forelægges eksaminanden en sprogligt lettere tekst på engelsk. Til prøven gives 4 timer. Prøven består af en besvarelse på engelsk af et for hver enkelt tekst nærmere bestemt antal spørgsmål med valgmuligheder for eksaminanden blandt følgende emner: 1. en resumeeagtig behandling, 2. en tekstvurdering med mulighed for personlig stillingtagen til teksten som helhed eller selvvalgte sider af den, 3. et antal spørgsmål til teksten, 4. en oversættelse fra dansk til engelsk på højst 100 ord, der har indholdsmæssig og sproglig (leksikalsk, grammatisk m.m.) tilknytning til den forelagte tekst. Den mundtlige prøve: Kursusstuderende opgiver et repræsentativt udvalg på 75 sider af det intensivt læste. Selvstuderende opgiver det intensivt læste (125 sider). Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 1/2 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/3 side. Den ulæste tekst vælges af censor. 1. Den ulæste tekst læses op. Forståelsen prøves ved oversættelse til dansk. 2. Med udgangspunkt i det forelagte stykke fra de opgivne tekster føres en samtale på engelsk. Der skal ved eksaminationen prøves ikke blot i tekstforståelse, men også ved hjælp af stikprøver - fortrinsvis på engelsk - i eksaminandens præcise sproglige forståelse. Der gives een karakter på grundlag af en særkarakter for den skriftlige prøve og en særkarakter for den mundtlige prøve. II. Tilvalgsfag. Formål: Den generelle formålsformulering under fællesfag gælder også for faget som tilvalgsfag, dog således at de studerende med engelsk som tilvalg opnår færdighed i at læse og behandle tekster af større sværhedsgrad og bliver i stand til at udtrykke sig mere flydende og sikkert, såvel mundtligt som skriftligt. Undervisningen: Der læses intensivt 300 sider, hvoraf 50 sider skal læses laboratoriemæssigt som selvstændigt studium under lærerens vejledning. Af de øvrige 250 sider kan indtil 50 sider konverteres til ekstensiv læsning i forholdet 2 til 5. Der læses desuden ekstensivt 500 sider. I øvrigt gælder det under fællesfag anførte. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 4 ugentlige timer i 2. semester, 7 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Den forudgående fællesfagsundervisning omfatter 4 ugentlige timer i 1. semester. Enkeltfagskurser: 352 timer tilrettelagt over 2 år eller 160 timer tilrettelagt over 1 år med deltagerforudsætning på niveau med afsluttet fællesfag. Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve: Der forelægges eksaminanden en tekst på engelsk. Til prøven gives 5 timer. Prøven består af en besvarelse på engelsk af et for hver enkelt tekst nærmere bestemt antal spørgsmål: 1. som under fællesfag nr. 1-4. 2. en fri behandling på engelsk af eet af tre emner. Den mundtlige prøve: Kursusstuderende opgiver et repræsentativt udvalg på 150 sider af det intensivt læste, heraf mindst 40 sider af det laboratoriemæssigt læste. Selvstuderende opgiver det intensivt læste (300 sider). Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 3/4 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 side. Lodtrækningen afgør, om spørgsmålet i de opgivne tekster falder inden for det laboratoriemæssigt læste eller ej. Prøven afholdes som prøven i fællesfag. Der gives to karakterer, een for den skriftlige prøve og een for den mundtlige prøve.

Tysk. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er en fortsat opøvelse af de studerendes evne til at forstå og benytte tysk gennem beherskelse af et centralt ordforråd og fortrolighed med de vigtigste sproglige strukturer. Gennem arbejde med materiale fortrinsvis fra dette århundrede sigtes der mod, at de studerende får et indtryk af de tysktalende samfund og deres kulturelle forhold. Undervisningen: Pensum skal være varieret og omfatte såvel fiktive som ikke-fiktive tekster. I undervisningen kan aktuelt stof inddrages, f.eks. i form af avisartikler, og der kan ikke alene benyttes trykte tekster, men også til en vis grad stof, der formidles gennem audio-visuelle hjælpemidler (taler, hørespil o.lign.). Der skal i det daglige arbejde gives de studerende en vis øvelse i at udtrykke sig skriftligt som en naturlig hjælp til underbygningen af den mundtlige sprogfærdighed. Der læses ca. 130 sider. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Enkeltfagskurser: 96 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver ca. 65 sider, der giver en alsidig repræsentation af det læste. Selvstuderende opgiver det læste (dvs. ca. 130 sider). Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 3/4 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/3 side. Den ulæste tekst vælges af censor. 1. Forståelsen af den ulæste tekst prøves på følgende måde: først giver eksaminanden et resumee af hovedpunkterne på dansk, derefter en oversættelse til dansk af ca. halvdelen af den forelagte tekst. Eksaminator afgør på forhånd, hvilken halvdel der skal oversættes, og meddeler dette til eksaminanden umidddelbart før forberedelsestiden. 2. Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med udgangspunkt i det forelagte føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens forståelse af teksten. Der gives een karakter. II. Tilvalgsfag. Formål: Den generelle formålsformulering under fællesfag gælder også for faget som tilvalgsfag, dog således at der på alle de nævnte punkter bliver tale om en fortsat progression, og således at den skriftlige sprogfærdighed får en større plads. Undervisningen: Pensum skal være af mere krævende art end i fællesfaget og omfatte såvel fiktive tekster, repræsenterende forskellige genrer, som ikke-fiktive tekster af forskellig art. Der kan ikke alene benyttes trykte tekster, men også til en vis grad stof, der formidles gennem audio-visuelle hjælpemidler (taler, hørespil o.lign.). Læsepensums omfang skal være ca. 150 sider. Herudover skal der i et vist omfang arbejdes med materiale, der kan tjene til yderligere belysning af det centrale læsepensum; en del af dette supplerende stof kan være bearbejdet af enkelte studerende, som formidler indholdet til resten af klassen, f.eks. i referatform; det kan dreje sig om afsnit i længere tekster, om artikler i f.eks. aviser eller opslagsværker og om båndmateriale. Op til ca. 40 sider af læsepensum kan gennemgås laboratoriemæssigt, samtidig med at læsepensums samlede omfang tilsvarende kan reduceres med op til 20 sider. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 5 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 160 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve: Der forelægges eksaminanden en tekst på tysk. Prøven består dels i oversættelse til dansk af nogle i indholdsmæssig henseende centrale linier, dels i besvarelse på tysk af en række spørgsmål til teksten, stillet i forbindelse med oversættelsen og varierende fra mere bundne til mere frie. Eksaminanden skal have muligheder for at vælge mellem disse spørgsmål. Til prøven gives 5 timer. Den mundtlige prøve: Kursusstuderende opgiver et repræsentativt udvalg på 75 sider af læsepensum. Selvstuderende opgiver hele læsepensum (dvs. ca. 150 sider). Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 3/4 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/3 side. Den ulæste tekst vælges af censor. Prøven afholdes som prøven i fællesfag. Der gives een karakter på grundlag af en særkarakter for den skriftlige prøve og en særkarakter for den mundtlige prøve.

Fransk. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får sådanne forudsætninger, at de kan forstå en lettere fransk tekst og føre en elementær samtale på fransk. Undervisningen: Der læses ca. 150 sider. I pensum indgår eventuelt et begyndersystem, dog højst med 25 sider. I undervisningen kan der ikke alene benyttes trykte tekster, men også i et vist omfang helt eller delvis tekstløst materiale såsom film, billeder og båndmateriale. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 2. semester, 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 176 timer tilrettelagt over 1 eller 2 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver 65 sider af det læste stof fordelt på mindst 3 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 25 sider. Selvstuderende opgiver 125 sider fordelt på mindst 4 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 35 sider. De opgivne sider må ikke tages fra begynderstoffet. Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 1/2 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 side. Den ulæste tekst vælges af censor. 1. Den ulæste tekst oversættes i sin helhed. 2. Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med udgangspunkt i det forelagte tekststykke føres en elementær samtale på fransk. Den opgivne tekst oversættes normalt ikke. Der gives een karakter.

Russisk. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får sådanne forudsætninger, at de kan forstå en lettere russisk tekst og føre en elementær samtale på russisk. Undervisningen: Der læses 40 sider prosa ud over det egentlige begynderstof. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 2. semester, 4 ugentlige timer i 3. og 4. Enkeltfagskurser: 176 timer tilrettelagt over 1 eller 2 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver det læste stof bortset fra begynderstoffet. Selvstuderende opgiver 40 sider prosa, hvori begynderstoffet ikke kan indgå. Der prøves i oplæsning og oversættelse af et stykke på ca. 1/2 side af de opgivne tekster. Med teksten som grundlag føres en elementær samtale på russisk. Der gives een karakter.

Spansk. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får sådanne forudsætninger, at de kan forstå en lettere spansk tekst og føre en elementær samtale på spansk. Undervisningen: Der læses ca. 150 sider. I pensum indgår eventuelt et begyndersystem, dog højst med 25 sider. I undervisningen kan der ikke alene benyttes trykte tekster, men også i et vist omfang helt eller delvis tekstløst materiale såsom film, billeder og båndmateriale. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 2. semester, 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 176 timer tilrettelagt over 1 eller 2 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver 65 sider af det læste stof fordelt på mindst 3 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 25 sider. Selvstuderende opgiver 125 sider fordelt på mindst 4 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 35 sider. De opgivne sider må ikke tages fra begynderstoffet. Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 1/2 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 side. Den ulæste tekst vælges af censor. 1. Den ulæste tekst oversættes i sin helhed. 2. Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med udgangspunkt i det forelagte tekststykke føres en elementær samtale på spansk. Den opgivne tekst oversættes normalt ikke. Der gives een karakter.

Italiensk. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får sådanne forudsætninger, at de kan forstå en lettere italiensk tekst og føre en elementær samtale på italiensk. Undervisningen: Der læses ca. 150 sider. I pensum indgår eventuelt et begyndersystem, dog højst med 25 sider. I undervisningen kan der ikke alene benyttes trykte tekster, men også i et vist omfang helt eller delvis tekstløst materiale såsom film, billeder og båndmateriale. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 2. semester, 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 176 timer tilrettelagt over 1 eller 2 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver 65 sider af det læste stof fordelt på mindst 3 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 25 sider. Selvstuderende opgiver 125 sider fordelt på mindst 4 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 35 sider. De opgivne sider må ikke tages fra begynderstoffet. Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 1/2 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 side. Den ulæste tekst vælges af censor. 1. Den ulæste tekst oversættes i sin helhed. 2. Stykket fra de opgivne tekster læses op og med udgangspunkt i det forelagte tekststykke føres en elementær samtale på italiensk. Den opgivne tekst oversættes normalt ikke. Der gives een karakter.

Historie. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende 1. erhverver sig indsigt i samfundsforhold og menneskets rolle i samfundet i forskellige perioder af den historiske udvikling, 2. erhverver sig forudsætninger for og øvelse i at analysere og benytte historiske kilder og fremstillinger, 3. udvikler færdighed i at formulere og analysere samfundsproblemer, som de fremtræder i det historiske forløb, og derved erhverver sig forudsætninger for selvstændig stillingtagen til samtidens problemer. Undervisningen: Tiden før ca. 1918: Halvdelen af undervisningstiden anvendes til historien før ca. 1918. Verdens historie og Nordens historie vægtes ligeligt, og der arbejdes indgående med mindst een periode i et omfang af 25-40 undervisningstimer. I den øvrige undervisningstid arbejdes der enten med en anden større periode, eller stoffet sammensættes og vægtes med henblik på at skabe overblik og sammenhæng i den del af historien før 1918, der ikke behandles indgående under periodearbejdet. Tiden efter ca. 1918: Halvdelen af Verdens historie og Nordens historie behandles indgående, resten oversigtsmæssigt. Det stof, der behandles indgående, skal fordeles over flere tidsafsnit. Mindst halvdelen af det indgående behandlede stof skal ligge i tiden efter 1945. Historieopgaven: Som en del af undervisningen det første år udarbejder hver studerende en individuel opgave over et emne inden for det gennemgåede stof. Emnet vælges i samråd med læreren, der giver vejledning under opgaveskrivningen og vurderer den færdige opgave. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 1., 2., 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 192 timer, der normalt tilrettelægges over 2 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende: Eksamensopgivelserne omfatter: Det i 3. og 4. semester indgående behandlede stof. Omfanget skal være mindst 225 sider grundbogs- eller fremstillingsstof. Desuden opgives i tilslutning til de opgivne områder et materiale svarende til mindst 60 sider tekster. Heraf skal mindst 30 sider være skriftlige kilder, medens resten kan bestå af ikke-skriftlige kilder og/eller fremstillingsstof, der ikke er benyttet som grundbog. Tværfagligt anvendt historisk materiale kan indgå i eksamensopgivelserne. Der gives eet spørgsmål i det opgivne stof. Selvstuderende: Eksamensopgivelserne omfatter: Tiden før ca. 1918: To historiske perioder, hvori Nordens historie indgår i den ene, eller een historisk periode og sammenhængstof fra den øvrige historie svarende til omfanget af een periode. Mindst 30 sider kildetekster hørende til det opgivne stof. Tiden efter ca. 1918: Halvdelen af Verdens historie og Nordens historie. Mindst halvdelen af opgivelserne skal ligge i tiden efter 1945. Omfanget skal være mindst 225 sider grundbogs- eller fremstillingsstof. Desuden opgives i tilslutning til de opgivne områder et materiale svarende til mindst 60 sider tekster. Heraf skal mindst 30 sider være skriftlige kilder, medens resten kan bestå af ikke-skriftlige kilder og/eller fremstillingsstof, der ikke er benyttet som grundbog. Prøven omfatter: 1. En kort eksamination i det opgivne stof fra tiden før ca. 1918. 2. Et spørgsmål i det opgivne stof fra tiden efter ca. 1918. Der gives een karakter.

Samfundsfag. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er at sætte de studerende i stand til at overskue og deltage i beslutninger i forskellige sociale systemer. For at opnå dette skal undervisningen opfylde en række delmål: 1. at de studerende erhverver sig kendskab til drivkræfter, der er væsentlige for samfundsudviklingen, indsigt i nogle centrale økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forhold, problemer og sammenhænge, kendskab til, hvorledes beslutninger træffes i forskellige typer af sociale systemer, 2. at de studerende sættes i stand til præcist og systematisk at kunne iagttage samfundsforhold, kritisk at kunne vurdere samfundsfagligt stofs anvendelighed til at belyse et opstillet problem, at formulere problemstillinger til et samfundsfagligt emne, at analysere værdielementerne bag et givet udsagn, 3. skabe interesse hos de studerende for samfundsforhold og give de studerende forudsætninger for at beskæftige sig med disse, 4. fremme de studerendes mulighed for at klargøre forudsætninger og værdielementer bag egne og andres synspunkter, udsagn og handlinger. Undervisningen: Undervisningen bygger på teorier, metoder og resultater hentet fra fagene sociologi, økonomi og politologi. Undervisningen omfatter arbejdet med 2-3 stofområder. Et stofområde kan enten være et område inden for et af fagene sociologi, økonomi og politologi eller et emne, der tages op på tværs af de tre fag. Mindst et af stofområderne skal være et tværgående emne. De emner og samfundsfaglige fænomener, der udgør undervisningens indhold, skal have en vis bredde. En væsentlig del af undervisningen skal omfatte arbejde med tekst-, tabel- og diagrammateriale i tilknytning til de valgte stofområder. Endvidere kan lysbånd, billedbånd, film etc. indgå som undervisningsmateriale. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 2 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Enkeltfagskurser: 64 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver det læste stof (150-200 sider), herunder tekst-, tabel- og diagrammateriale m.v., der har været anvendt i undervisningen. Selvstuderende opgiver 2-3 stofområder (150-200 sider). En væsentlig del af opgivelserne skal være tekst-, tabel- og diagrammateriale, der knytter sig til de valgte stofområder. Der gives eet spørgsmål i tilknytning til et udleveret materiale. Materialet skal enten være behandlet i undervisningen eller være af samme karakter som dette materiale. Der gives een karakter. II. Tilvalgsfag. Formål: Formålet med undervisningen er det samme som for fællesfaget, dog skal de studerende herudover opnå indsigt i sider af samfundsfagenes teori- og metodeproblemer. Undervisningen: Undervisningen bygger på teorier, metoder og resultater hentet fra fagene sociologi, økonomi og politologi. Undervisningen omfatter arbejdet med 2-3 stofområder, således at metodeog teoriproblemer tages op i relation til områderne. De valgte stofområder kan være mere specielle end for fællesfagets vedkommende. Ligesom for undervisningen i fællesfaget gælder det, at en væsentlig del af undervisningen skal omfatte arbejde med tekst-, tabel- og diagrammateriale m.v. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 96 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver det læste stof (250-300 sider), herunder tekst-, tabel- og diagrammateriale m.v., der har være anvendt i undervisningen. Selvstuderende opgiver 2-3 stofområder (250-300 sider). En væsentlig del af opgivelserne skal være tekst-, tabel- og diagrammateriale, der knytter sig til de valgte stofområder. Er der ikke aflagt prøve i faget som fællesfag, skal der i alt opgives 4-6 områder (400-500 sider). Der gives eet spørgsmål i tilknytning til et udleveret materiale. Materialet skal enten være behandlet i undervisningen eller være af samme karakter som dette materiale. Der gives een karakter.

Geografi. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende erhverver sig viden om forskellige samfund/miljøer, således som de er bestemt af naturforhold, økonomi, teknologi, historisk udvikling og politisk system, opnår kendskab til menneskets afhængighed af og muligheder for at ændre sin omverden samt indøver færdigheder i at opsøge og bearbejde geografisk materiale. Gennem denne viden og disse færdigheder søges der skabt basis for, at de studerende kan tage begrundet og selvstændig stilling til omverdenen og dens problemer. Undervisningen: Efter en introduktion arbejdes der med et antal emner og regioner, hvorunder produktion og levevilkår belyses. Der behandles grundlæggende principper vedrørende dataindsamling, analysemetoder, repræsentative modeller og sammenfattende teorier inden for såvel fysisk-geografiske fag som kulturgeografien med henblik på en forståelse af den fysiske omverden og det kulturgeografiske miljø. Under regionalgeografien lægges der enten vægt på en helhedsbetragtning eller på en uddybning af en begrænset emnekreds inden for regionen. De studerende udarbejder rapporter på grundlag af indsamlede, bearbejdede og vurderede oplysninger fra alment tilgængelige kilder. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 1. semester, 2 ugentlige timer i 2. semester. Enkeltfagskurser: 80 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Der gives eet spørgsmål inden for det læste stof. I tilknytning hertil forelægges der ukendt materiale. De kursusstuderendes rapporter fremlægges og kan indgå i eksaminationen. Der gives een karakter.

Biologi. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende 1. sættes i stand til at erkende og formulere biologiske problemer, som har betydning for såvel det enkelte individ som for samfundet, 2. trænes i at anvende fagets principper og metoder og herunder bl.a. får deres kreative evner stimuleret, 3. erhverver sig viden om udvalgte emner inden for biologien, 4. opøves i at gennemføre kritiske analyser af information med biologisk indhold (f.eks. artikler og tv-udsendelser), således at de fagligt holdbare og de fagligt tvivlsomme elementer bliver fremdraget, 5. får mulighed for at erkende, at mange samfundsvigtige problemer kun løses ved at anvende viden og metoder fra flere fag, herunder biologi. Undervisningen: Undervisningen omfatter udvalgte emner inden for menneskets biologi på populationsniveau, idet fagets samfundsmæssige aspekter fremhæves overalt i undervisningen. Udgangspunktet for undervisningen i de nedenfor nævnte emner skal være et alment problem, der indeholder biologiske elementer (f.eks. lighedsdebatten, eugenik, befolkningseksplosionen, helseproblemer i u-lande og i-lande, seksualitet, aggressivitet, ressourceproblemer, forureningsproblemer, arbejdsplads- og boligmiljøproblemer). Undervisningsemner er: 1. Genetik. Arv/miljø-problemstillingen. Populationsgenetik. 2. Populationsbiologi. Populationer i ligevægt og uligevægt. 3. Etologi. Refleks, instinkt, prægning, indlæring og intelligensproblematikken. Stof- og medicinmisbrug. 4. Økologi. Abiotiske og biotiske miljøfaktorer. Et enkelt af de fire nævnte hovedemner kan behandles mere dybtgående. I så fald kan et andet af de fire hovedemner udelades. Emnerne kan også behandles tværgående ud fra et overordnet tema. I slutningen af 2. semester kan der etableres integration med beslægtede fag. For at indøve den eksperimentelle side af faget skal principielle biologiske problemer i videst muligt omfang belyses gennem forsøg, der udføres af de studerende i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til emnets teori. Den eksperimentelle side af undervisningen skal i vid udstrækning være modelforsøg med andre organismer end mennesket. Desuden skal de studerende udføre et selvstændigt eksperimentelt betonet eller på anden måde praktisk orienteret arbejde, hvorunder der udføres eksperimenter eller gennemføres undersøgelser inden for et begrænset fagområde. Over eksperimenterne føres der laboratoriejournal, og på grundlag heraf udarbejdes der et antal rapporter. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 1. semester, 2 ugentlige timer i 2. semester. Enkeltfagskurser: 80 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Der opgives det læste stof. Ved prøven fremlægger kursusstuderende de udarbejdede rapporter og selvstuderende rapporter fra et af direktoratet godkendt laboratoriekursus. Der gives een karakter. II. Tilvalgsfag. Formål: Formålet med undervisningen er det samme som for fællesfag, dog med et højere niveau som mål svarende til den udvidede undervisning. Undervisningen: Undervisningen omfatter emner vedrørende livsytringer på forskellige organisationsniveauer og økologi samt et speciale. Emnerne uddybes og aktualiseres gennem samtaler og diskussioner dels af almen biologisk karakter og dels knyttet til problemstillinger fra f.eks. landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, det bioteknologiske område, miljøforurening og miljøpleje, arbejdsmiljø og sygdoms- og sundhedsområdet (ernæring, alderdomsprocesser, stress, hjerte/karsygdomme, kræft). Principielle biologiske problemer skal i videst muligt omfang belyses gennem forsøg, der udføres af de studerende i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til emnets teori. Over eksperimenterne føres der laboratoriejournal, og på grundlag heraf udarbejdes der et antal rapporter. Undervisningens områder: 1. Livsytringer på forskellige organisationsniveauer. Stofproduktion, -optagelse, -transport, -omdannelse og -udskillelse, energiomsætninger, irritabilitet, bevægelse, forplantning (herunder gener og kromosomer) og autoregulation. Udvalgte eksempler hentes fra både plante- og dyreriget, herunder mennesket. Hovedvægten lægges på godt halvdelen af de nævnte livsytringer, mens de resterende livsytringer behandles mere kursorisk. Som gennemgående temaer i undervisningen skal struktur/funktion-relationen og opretholdelse af balance (homøostasi) fremhæves. Gennemgangen af livsytringer skal desuden give eksempler til belysning af andre sider af biologien, specielt evolution og økologi. For at kunne inddrage konkrete organismer i en udviklingsmæssig problemstilling belyses principperne for den systematiske inddeling af plante- og dyreriget med udvalgte eksempler. Under behandlingen af emnet livsytringer inddrages biofysik og biokemi, ligesom mikroorganismernes betydning som forskningsobjekter omtales. 2. Økologi. Med baggrund i såvel fællesfagsundervisning som udvidet undervisning på tilvalgsniveau tilstræbes der en faglig syntese ved gennemgang af en konkret biotop. Herunder skal begrebet succession belyses. 3. Speciale. Inden for ovenstående emnerække vælges et emne eller et tværgående tema, der uddybes som speciale. Specialet kan være eksperimentelt betonet eller af litteraturkritisk karakter. I den udstrækning det ønskes, og praktiske forhold tillader det, kan de studerende vælge et individuelt speciale. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 128 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Der opgives det læste stof. Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Ved den mundtlige prøve fremlægger kursusstuderende de udarbejdede rapporter og selvstuderende rapporter fra et af direktoratet godkendt laboratoriekursus. Der gives een karakter på grundlag af en særkarakter for den skriftlige prøve og en særkarakter for den mundtlige prøve. Særkaraktererne, der tæller lige, angives på eksamensbeviset.

Kemi. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende 1. får et kendskab til kemiske arbejdsmetoder, fænomener og love, 2. får et indtryk af kemiens anvendelse og samfundsmæssige betydning. Undervisningen: Undervisningen omfatter: 1. Almen kemi. Atomer, molekyler og ioner. Det periodiske system. Kemisk binding, herunder molekylers rumlige opbygning. Fortyndede opløsningers egenskaber. Reaktionskinetik. Kemisk ligevægt. Redoxprocesser. Syre-baseprocesser. 2. Uorganisk og organisk kemi. De vigtigste grundstoffer og nogle af deres forbindelser. Herunder medtages carbonforbindelserne med henblik på bindingstyper, nomenklatur og de vigtigste funktionelle grupper (f.eks. hydroxyl, carbonyl, carboxyl og amino) samt de vigtigste reaktionstyper. 3. Valgfrit stof. Gennemgangen af de under 1 og 2 nævnte emner skal optage ca. 75 pct. af undervisningstiden. Den resterende del anvendes til at uddybe et eller flere af de nævnte emner eller til at beskæftige sig med andre områder af kemien. Der skal gives de studerende kendskab til risikoen ved arbejde med kemiske forbindelser. Undervisningen skal indeholde teoretiske problemstillinger, demonstrationsforsøg og forsøg, der udføres af de studerende. De eksperimentelle elementer skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen og skal hvile på kvantitative og kvalitative iagttagelser, således at de studerende får kendskab til metoder og generelle kemiske lovmæssigheder. De studerende fører journal over forsøg og udarbejder 10 rapporter over centrale øvelser eller forsøgsrækker. Konferencetimerne benyttes af lærer og studerende til individualiseret vejledning i alle fagets discipliner. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 5 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 160 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver 10 øvelser med tilhørende rapporter samt et pensum, der svarer til 2/3 af det stof, holdet i øvrigt har arbejdet med. Rapporter over alle de udførte øvelser fremlægges. Selvstuderende opgiver det læste stof og fremlægger rapporter fra et af direktoratet godkendt laboratoriekursus. Der gives to spørgsmål. 1. Et spørgsmål i tilknytning til en øvelse, som eksaminanden har udført. 2. Et spørgsmål i et teoretisk emne. Ved prøven skal der lægges vægt på at undersøge, om eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden. Der gives een karakter.

Fysik. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får indsigt i centrale områder af den klassiske fysik og kendskab til dele af den moderne fysik samt en orientering i andre dele af fysikkens arbejdsområder. Undervisningen: Faget er såvel eksperimentelt som teoretisk. De eksperimentelle elementer er demonstrationsforsøg og forsøg, der udføres af de studerende. De fysiske eksperimenter skal på grundlag af det teoretiske stof give de studerende en forståelse af den naturvidenskabelige arbejdsmetode. I det teoretiske stof skal fysikkens bevarelsesprincipper være et sammenkædende element, ligesom opgaveløsning skal have en fremtrædende plads. Faget og dets resultater skal vises som en menneskelig bestræbelse på at beskrive og forstå naturen, herunder disse resultaters indflydelse på teknologi og økonomi samt på det enkelte individ. Undervisningen omfatter følgende emner inden for mekanik (nr. 1-10), varmelære (nr. 11-13), elektricitetslære (nr. 14-21) og atomfysik (nr. 22-24): Mekanik. 1. Bevægelsesligningerne for retlinet bevægelse med konstant hastighed og konstant acceleration. 2. Newtons love. 3. Arbejde, potentiel og kinetisk energi, effekt. 4. Bevægelsesmængdesætningen, arbejdssætningerne (resulterende krafts arbejde) og energisætningen, herunder anvendelse på gnidning mellem faste stoffer i bevægelse. 5. En partikels bevægelse i et homogent kraftfelt. 6. Jævn cirkelbevægelse, kinematisk og dynamisk. 7. Gravitationsfelt og potentiel energi. 8. Harmonisk svingning. 9. Plane, harmoniske bølger og superpositionsprincippet. 10. Huygens princip anvendt på tilbagekastning, brydning og bøjning. Varmelære. 11. Temperaturbegrebet og kinetisk molekylteori. 12. Gaslove for ideale gasser. 13. Varmeteoriens 1. hovedsætning med eksempler. Elektricitetslære. 14. Elektrisk ladning, stationær elektrisk strøm og elektrisk energi. 15. Ohms love. Sammensætning af resistorer. 16. Coulombs lov, elektrostatisk feltstyrke og elektrisk potential. 17. Kapacitans, pladekapacitor og elektrostatisk energi. 18. Magnetfelt. Strømførende leder i magnetfelt. 19. Ioners bevægelse i homogene elektriske og magnetiske felter. 20. Eksempler på magnetfelt omkring strømførende ledere. Atomfysik. 22. Atommodel. Emission og absorption af elektromagnetisk stråling. Spektre. 23. Kernestråling, halveringstid. 24. Eksempler på kernereaktioner. Der skal udføres laboratorieøvelser over centrale problemstillinger i et omfang svarende til 30 timer. De studerende udarbejder rapporter over de udførte laboratorieøvelser. Konferencetimerne benyttes af lærer og studerende til individualiseret vejledning i alle fagets discipliner. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 2. semester, 6 ugentlige timer i 3. semester, 5 ugentlige timer i 4. semester. Enkeltfagskurser: 224 timer tilrettelagt over 1 eller 2 år. Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve: Der gives 4 timer til prøven. Direktoratet fastsætter, hvilket pensum inden for de foran anførte emner der opgives. Prøven skal omfatte såvel kvantitative problemer som problemer, hvor eksaminanden skal vise indsigt og kombinationsevne ved en kvalitativ besvarelse af spørgsmål. Den mundtlige prøve: Kursusstuderende opgiver et pensum på 2/3 af de angivne emner. Alle fire hovedområder skal være repræsenteret. Der opgives 10 af de praktiske øvelser med rapporter. Rapporter over alle de udførte øvelser fremlægges. Selvstuderende opgiver samtlige de i emnelisten angivne emner og alle de udførte øvelser med rapporter fra et af direktoratet godkendt laboratoriekursus. Der prøves i to spørgsmål, eet i det opgivne pensum og eet i de opgivne øvelser. Der gives een karakter på grundlag af en særkarakter for den skriftlige prøve og en særkarakter for den mundtlige prøve.

Matematik. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende opnår nogle matematiske kundskaber, som kan være dem til nytte i andre fællesfag og i deres øvrige dagligdag, samt at de får et indtryk af matematisk metode og tankegang. Undervisningen: Undervisningen omfatter: 1. Begreber fra mængdelære og logik; kombinatorik. Mængde, delmængde; løsningsmængde til åbent udsagn, eksempler på løsning af simple ligninger og uligheder i een variabel; multiplikationsprincippet, kombinationer. 2. Funktionsbegrebet. Definitionsmængde, funktionsværdi, værdimængde; injektiv funktion; funktioners monotoniforhold; omvendt funktion, sammensat funktion. 3. Specielle funktioner; grafisk fremstilling. Koordinatsystemet; lineær funktion, stykkevis lineær funktion, eksponentialfunktion; eksempler på forskellige måder at fastlægge en funktion på. 4. Deskriptiv statistik. Talmæssig beskrivelse af observationer; hyppighed, frekvens, frekvensfordeling, kumuleret frekvensfordeling; grafiske beskrivelsesmidler; statistiske deskriptorer. 5. Sandsynlighedsregning; statistik. Tilfældigt eksperiment, udfaldsrum, sandsynlighedsfunktion, endeligt sandsynlighedsfelt; stikprøveudtagning; binomialfordeling; binomialtest, herunder begreberne nulhypotese, kritisk mængde, signifikansniveau, enkel- og dobbeltsidet test, fejl af 1. art. 6. Regnetekniske hjælpemidler. Lommeregner, tabeller, enkeltlogaritmisk papir. 7. Frie timer. Der anvendes ca. 20 timer til uddybning af et af ovenstående emner eller til i samarbejde med et eller flere andre fag at arbejde med et område, hvor matematik anvendes. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 5 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Enkeltfagskurser: 160 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve: Der gives et opgavesæt, der består af et antal mindre opgaver og eventuelt en eller flere mere omfattende opgaver. Nogle af opgaverne i sættet er valgfrie. Til besvarelse heraf gives 4 timer. Der kan stilles opgaver i alle dele af det obligatoriske pensum undtagen det i punkt 7 nævnte. Den mundtlige prøve: Opgivelserne til den mundtlige prøve skal for kursusstuderende i omfang svare til ca. halvdelen af det obligatoriske pensum. Selvstuderende opgiver det pensum, der er fastlagt i punkterne 1-5. Der gives eet spørgsmål, der er formet således, at flere dele af pensum kan berøres. Der gives een karakter på grundlag af en særkarakter for den skriftlige prøve og en særkarakter for den mundtlige prøve. Særkaraktererne, der tæller lige, angives på eksamensbeviset. II. Tilvalgsfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende opnår en sådan matematisk indsigt og et sådant kendskab til fundamentale matematiske begreber, metoder og tankegange, at de får det faglige grundlag for at gennemføre videregående uddannelser, der anvender matematik. Undervisningen: Undervisningen omfatter: 1. Elementære funktioner. Polynomier i een variabel, herunder deres faktoropløsning; brudne rationale funktioner af een variabel; eksponentialfunktioner; logaritmefunktioner med grundtal e og 10; potensfunktioner; de trigonometriske funktioner, herunder deres anvendelse ved beregning i retvinklede trekanter. 2. Sandsynlighedsregning. Betinget sandsynlighed; stokastisk variabel; middelværdi, spredning. 3. Infinitesimalregning. Beskrivelse af begreberne grænseværdi og kontinuitet af en reel funktion af een reel variabel; differentiabilitet af en reel funktion af een reel variabel; regneregler for differentiation; det approksimerende førstegradspolynomium; bestemmelse af funktioners værdimængde og monotoniforhold; simple eksempler på bestemmelse af funktioners asymptotiske egenskaber; tegning af plane kurver bestemt ved eksplicit givne funktioner; det bestemte integral som grænseværdi for summer; det ubestemte integral; regneregler for bestemte og ubestemte integraler, herunder partiel integration og integration ved substitution; bestemmelse af arealer og rumfang ved integration. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 6 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 192 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve: Der gives et opgavesæt bestående af et antal opgaver med enklere problemstilling samt en eller flere mere sammensatte opgaver. Nogle af opgaverne i sættet er valgfrie. Til besvarelse heraf gives 4 timer. Der kan stilles opgaver i alle dele af det for fællesfag og tilvalgsfag obligatoriske pensum undtagen det i punkt 7 under fællesfag nævnte. Den mundtlige prøve: Opgivelserne til den mundtlige prøve skal for kursusstuderende i omfang svare til ca. halvdelen af det samlede obligatoriske pensum for fællesfag og tilvalgsfag, idet hovedvægten lægges på tilvalgsfagets pensum. Selvstuderende opgiver hele det obligatoriske pensum for fællesfag og tilvalgsfag undtagen det i punkt 7 under fællesfag nævnte. Der gives to spørgsmål, der begge er formet således, at flere dele af pensum kan berøres. Der gives to karakterer, een for den skriftlige prøve og een for den mundtlige prøve.

Datalære. Formål: Formålet med undervisningen er - at give eleverne kendskab til fundamentale datalogiske begreber og arbejdsmetoder - at give en orientering om datamaskiner og deres anvendelser i samfundet - at skabe et grundlag for den enkelte elevs selvstændige stillingtagen til indførelse og anvendelse af edb i samfundet. Undervisningen: Undervisningen opdeles i tre faser: A. Den grundlæggende del. Eleverne arbejder med fundamentale datalogiske begreber. B. Projektdelen. Eleverne vælger sammen med læreren emner til dyberegående behandling. C. Dataopgaven. Eleverne udarbejder i grupper på højst tre en rapport om et datalogisk emne. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 128 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Prøven er mundtlig. Der opgives dataopgaven og halvdelen af det under punkterne A og B læste pensum.

Psykologi. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle de studerendes evner til at formulere og analysere psykologiske problemstillinger og til at kunne følge en psykologisk tankegang og arbejdsmetode, således at psykologisk indsigt og metode kan 1. anvendes på både individuelle og gruppemæssige forhold samt 2. benyttes til at skelne de psykologiske teorier og faglige sammenhænge fra den almenmenneskelige dagligdags opfattelse af, hvad der er styrende for menneskets følelser, intellektuelle evner, handlinger og bevidsthed. Undervisningen: Undervisningen omfatter en udviklingsorienteret psykologi og skal indeholde 3 dimensioner: 1. en udviklingsmæssig og aldersmæssig dimension, 2. en socialpsykologisk og sociokulturel dimension og 3. en teorihistorisk og erkendelsesteoretisk dimension. De to første dimensioner udgør tilsammen det individhistoriske aspekt, der er det centrale i såvel undervisningens introduktionsdel som temadel. Introduktionsdelen er af 3/4 - 1 semesters varighed. a. Introduktionsdelen omfatter en indføring i individudviklingens vigtigste problemstillinger i forbindelse med barndom, ungdom og voksenalder. Der skal inddrages flere empiriske metoder - kategoriseret i 1) eksperimentelle metoder, 2) naturalistiske observationer og 3) indirekte metoder. Introduktionsdelen skal omfatte primær og sekundær socialisation i relation til forskellige familiestrukturer, institutioner samt arbejds- og uddannelsesmæssige forhold. Desuden skal et af følgende emner indgå: 1. Den intellektuelle og kreative udvikling. 2. Den emotionelle og seksuelle udvikling. 3. Udviklingsmæssige forhold omkring sprog, kommunikation og bevidsthed. 4. Udviklingsmæssige forhold omkring opdragelsens og uddannelsernes funktion og praksis. b. Temadelen omfatter sammenhængende og beslægtede psykologiske problemstillinger, teorier og egentlige undersøgelser. Disse områder gennemarbejdes ud fra en helhedsbetragtning. Der vælges mindst et tema. Det enkelte tema vælges og planlægges i et samarbejde mellem de studerende og læreren. Undervisningens omfang og placering. 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 96 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver det læste stof. Selvstuderende opgiver ca. 250-300 sider fordelt over introduktionsdelen og temadelen. Stofmængden afhænger af sværhedsgraden. Der gives et spørgsmål med udgangspunkt enten i introduktionsdelen eller i temadelen. Hvert spørgsmål ledsages af såvel kendt som ukendt materiale (tekst, billeder, tabeller etc.). Der gives een karakter.

Musik. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende udvikler deres interesser for, deres viden om og deres færdigheder i musik. Undervisningen: Undervisningen omfatter 1. musikudøvelse, 2. gennemgang af musikværker og 3. orientering om musikkens stilling i samfundet. Elementær musik- og hørelære inddrages i undervisningen i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med punkterne 1 og 2. Musikudøvelse omfatter en- og flerstemmig sang, sammenspil og eventuelt dans og bevægelse til musik. Gennemgangen af musikværker skal omfatte både ældre og nyere stof, herunder også helt ny musik (symfonisk musik, elektronisk musik, jazz, beat m.v.). Ved gennemgangen lægges der vægt på oplevelsen og forståelsen af det enkelte værks kunstneriske virkemidler samt af dets tilknytning til anden musik og til andre fagområder. I orienteringen om musikkens stilling i samfundet arbejdes der med forhold omkring musiks fremstilling, distribution og modtagelse med henblik på at opnå en forståelse af musiks forskellige funktioner. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 2 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Eksamen: Der afholdes ikke eksamen. II. Tilvalgsfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende udvikler deres interesser for, deres viden om og deres færdigheder i musik. Undervisningen: Undervisningen omfatter 1. sang, 2. spil, 3. sang og/eller spil i gruppe, eventuelt med udarbejdelse af lettere arrangement, 4. musik- og hørelære samt 5. musikorientering. Undervisningen i sang omfatter både solosang, enstemmig fællessang og flerstemmige satser. Undervisningen i spil kan vælges inden for alle almindelige orkesterinstrumenter samt klaver, orgel, harmonika, guitar og blokfløjte. Til denne undervisning anvendes en af de 4 ugentlige timer. Undervisningen kan enten gives som holdundervisning af normal lektionslængde med tre deltagere pr. hold, eller som enkeltmandsundervisning, hvor de studerende hver får 1/3 lektionslængde. I gruppearbejdet med sang og/eller spil deltager de enkelte studerende i så vid udstrækning som muligt i udarbejdelsen af arrangementet. I musiklære bygges der videre på det i fællesfaget opnåede grundlag, især med hensyn til harmonik (herunder becifring). I hørelære udvikles evnen til at tilegne sig og gengive et nodebillede. I musikorientering gennemgås mindst 5 værker eller enkeltsatser repræsenterende forskellige perioder og genrer. Værkernes musikhistoriske og samfundsmæssige baggrund og fremherskende træk med hensyn til stil, form, tematisk materiale, instrumentanvendelse m.m. belyses. Der arbejdes med både ældre og nyere musik, herunder jazz og beat. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 160 timer tilrettelagt over 1 år og omfattende læseplaner for både fællesfag og tilvalgsfag. Eksamen: Der afholdes een prøve. Kursusstuderende: Der eksamineres i fem discipliner: 1. Eksaminanden synger en selvvalgt sang. 2. Hver eksaminand deltager i en gruppefremførelse med solistisk besætning og med mindst 2 og højst 8 deltagere, så vidt muligt arrrangeret af gruppemedlemmerne selv. Noder eller andet grafisk materiale skal foreligge. I gruppefremførelsen kan kun deltage eksaminander fra det pågældende hold. Gruppefremførelsen kan være vokal, instrumental eller kombineret vokal/instrumental. 3. Eksaminanden spiller en selvvalgt soloopgave. 4. En ukendt melodi på 12-16 takter indøves med instrument til rådighed og gengives vokalt uden støtte af instrument. 5. På grundlag af et ukendt båndeksempel med tilhørende partitur eller andet skriftligt materiale valgt i tilknytning til årets pensum redegør eksaminanden for det pågældende musikstykkes form, temaer, stil m.v. og sætter det i relation til de gennemgåede værker. Ved sygeeksamen og omprøve bortfalder gruppefremførelsen. Sang og instrumentalspil (jfr. punkt 1, 3 og 4) indgår da i den samlede bedømmelse med øget vægt. Selvstuderende: Der eksamineres i fire discipliner. 1. Eksaminanden synger 2 sange ud af et af eksaminanden opgivet pensum på 10 sange. Den ene vælges af censor og den anden af eksaminanden selv. 2. Som kursusstuderende punkt 3. 3. Som kursusstuderende punkt 4. 4. På grundlag af et ukendt båndeksempel med tilhørende partitur eller andet skriftligt materiale valgt i tilknytning til et opgivet pensum på 5 værker eller enkeltsatser redegør eksaminanden for det pågældende musikstykkes form, temaer, stil m.m. og sætter det i relation til de opgivne værker, herunder disses musikhistoriske og samfundsmæssige baggrund. Det opgivne pensum skal repræsentere forskellige perioder og genrer. Der gives een karakter.

Formning. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende udvikler deres fornemmelse for form, farve og rum for derved at blive i stand til at finde og uddybe personlige udtryksformer, at de udvikler deres grundlag for kritisk vurdering af alle former for visuelle indtryk, og at de får deres forståelse for visuelle udtryk skærpet. Undervisningen: De studerende skal udføre billedeksperimenter i forskellige materialer, arbejde med analyse af visuelle indtryk, herunder originale arbejder, samt beskæftige sig med faglitteratur. Sammenhængen mellem det eksperimentelle og det analytisk teoretiske arbejde fremhæves. De studerende skal erhverve sig et elementært kendskab til: 1. Forudsætningerne for et arbejde med sort/hvidt. 2. Farveteori. 3. Billedkomposition. 4. Tredimensional fremstilling. 5. Registrering af synsmæssige indtryk. 6. Billedanalytiske metoder. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 2 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Eksamen: Der afholdes ikke eksamen. II. Tilvalgsfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende øger deres viden om billedsproget som menneskelig udtryksform og styrker deres muligheder for selvstændig stillingtagen til kunstneriske og visuelle problemer. Undervisningen: Undervisningen omfatter arbejde med de under fællesfaget behandlede områder, således at disse uddybes såvel praktisk eksperimentelt som teoretisk. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 160 timer tilrettelagt over 1 år og omfattende læseplaner for både fællesfag og tilvalgsfag. Eksamen: Der afholdes en prøve i praktisk arbejde og en mundtlig prøve. Kursusstuderende: Prøven i praktisk arbejde: Eksaminanden fremlægger og kommenterer de i løbet af de to år udførte formningsarbejder, herunder eventuelle gruppearbejder og skriftlige arbejder. Censor og eksaminator bedømmer samtlige arbejder. Den mundtlige prøve: Prøven skal vise eksaminandens selvstændige vurderingsevne og stillingtagen til kunstneriske og visuelle problemer. Prøven tager sit udgangspunkt i den studerendes arbejder, reproduktioner eller andet materiale. Selvstuderende: Eksaminanden oplyser på eksamensindstillingen, hvilken litteratur og hvilke discipliner der er arbejdet med inden for formningsområderne ved eksamensforberedelsen. Det opgivne eksamensstof skal dække de krav, der er angivet i afsnittet om undervisningen, på en sådan måde, at stoffet belyses fra flere sider. Prøven i praktisk arbejde: Ved prøvens begyndelse fremlægger eksaminanden 10-15 selvstændigt udførte arbejder, hvoraf mindst to skal være tegninger, to inden for andre sort/hvid discipliner, to i farve og to tredimensionelle arbejder. Disse arbejder bedømmes ikke, men danner grundlag for eksamensopgaven, som gives inden for det af eksaminanden opgivne stof, og som bedømmes af censor og eksaminator. Til udarbejdelse af opgaven gives der 4 timer. Den mundtlige prøve: Redegørelse for eksamensopgaven og i tilknytning hertil en prøve, som skal vise den studerendes selvstændige vurderingsevne og stillingtagen til kunstneriske og visuelle problemer. Prøven tager sit udgangspunkt i reproduktioner eller andet materiale. Der gives een karakter på grundlag af en særkarakter for prøven i praktisk arbejde og en særkarakter for den mundtlige prøve. Særkaraktererne, der tæller lige, angives på eksamensbeviset.

Idræt. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende 1. får mulighed for at lære grundprincipperne for samt betydningen af at bringe sig i god fysisk form, 2. opnår kendskab til elementær arbejdsteknik og bevægelseslære, 3. erhverver sig færdighed i faget, 4. motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Undervisningen: Undervisningen omfatter: Grundtræning: 1. Opvarmningsprogrammer omfattende vigtigste led og muskelgrupper inddrages. Hop og løb indgår, således at opvarmningsprogrammet får konditionsgivende effekt. 2. Konditionstræning, træning af muskelstyrke og muskeludholdenhed samt opøvelse af leddenes naturlige bevægelighed. 3. Indøvelse af et grundtræningsprogram til brug efter kursustiden. Arbejdsteknik: Grundprincipperne for rigtige arbejdsstillinger, siddende og stående, samt løfte-, bære-, trække- og skubbeteknik. Emner, herunder specialdiscipliner: Emnerne, herunder specialdisciplinerne, vælges i samråd mellem lærer og de studerende under hensyntagen til holdenes størrelse og kursusstedets faciliteter. Som emner af mere generel karakter kan nævnes: ketsjerspil, slagboldspil, musik og bevægelse, friluftsaktiviteter og vinteridræt. Som specialdiscipliner kan nævnes: badminton, basketball, fodbold, håndbold, volleyball, kreativ bevægelse, redskabsgymnastik, rytmisk gymnastik, atletik, orienteringsløb og svømning. Funktionel bevægelsesteknik (f.eks. fjedreteknik, balancetiming, rigtig dosering af kraftindsats, faldteknik, totalitetsprincip) inddrages i undervisningen. De studerende undervises i kunstigt åndedræt efter anerkendte metoder. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 2 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Eksamen: Der afholdes ikke eksamen. II. Tilvalgsfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får mulighed for i forhold til fællesfaget 1. at udbygge det opnåede grundlag, 2. at tilegne sig bedre indsigt og større færdighed i faget, 3. at arbejde mere selvstændigt på grundlag af den øgede teoretiske viden, 4. at opnå grundlag for stillingtagen til idræt og kropskultur. Undervisningen: Halvdelen af timerne anvendes til teori og halvdelen anvendes til praktik i både 3. og 4. semester. Gennemgang af elementær arbejdsfysiologi og speciel teori med særligt henblik på arbejdsteknik og grundtræningens elementer. Den teoretiske gennemgang belyses ved mindst 8 enkle øvelser og eksperimenter. De studerende udarbejder rapporter over de udførte forsøg. Hovedvægten lægges på følgende emner: kondition og konditionstræning - træning af muskelstyrke (isotonisk og isometrisk) - muskelømhed - træthed - føden (fedme og motion) - forskellige faktorers indflydelse på den fysiske præstationsevne - testning - teoretisk baggrund for løfte- og bæreteknik. Synspunkter og vurderinger fra fagområder som idrætspsykologi, idrætssociologi og idrætshistorie kan inddrages for at give sammenhæng i de behandlede problemstillinger. Grundtræning: Som i fællesfaget. Emner, herunder specialdiscipliner: Som i fællesfaget. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 160 timer tilrettelagt over 1 år og omfattende læseplaner for både fællesfag og tilvalgsfag. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve og en praktisk prøve. Den mundtlige prøve: Kursusstuderende: Der opgives det læste stof. Eksaminandens rapporter fremlægges. Der gives eet spørgsmål. Eksaminationen kan ske på grundlag af et forelagt materiale (f.eks. rapporter, forsøgsresultater, tabeller). Selvstuderende: Som kursusstuderende. Der fremlægges rapporter fra et af direktoratet godkendt laboratoriekursus. Den praktiske prøve: Kursusstuderende: Der vises et opvarmningsprogram og et muskelstyrke~ eller muskeludholdenheds- eller konditionstræningsprogram. Efter eksaminandens eget valg vises tekniske færdigheder i to af de emner, der er undervist i under tilvalg, i hvert mindst 12 timer. Selvstuderende: Som kursusstuderende. Dog er eksaminandens valg af emner betinget af kursustedets faciliteter. I boldspillene vises ingen spillesituation. Der gives een karakter på grundlag af en særkarakter for den mundtlige prøve og en særkarakter for den praktiske prøve. Særkaraktererne, der tæller lige, angives på eksamensbeviset.

Undervisningsministeriet, direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen kan fastsætte nærmere regler om undervisningen og eksamen i fagene.

Direktoratet kan godkende sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, som er led i forsøgsundervisning, eller som i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.

Direktoratet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.

Klager over afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen.

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1987.

Bekendtgørelse nr. 305 af 4. juni 1984 om fagene til højere forberedelseseksamen ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 9 og § 9 a i lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 12. september 1987, og §§ 4 og 5 i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jfr. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, fastsættes følgende bestemmelser om undervisningen og eksamen i de enkelte fag til højere forberedelseseksamen (hf-fagbekendtgørelsen).

Ved sider forstås i denne bekendtgørelse normalsider, dvs. for prosa 1300 bogstaver og for poesi 30 verslinier.

Undervisningsministeriet, den 2. november 1987, den 2. november 1987

/HELGE THOMSEN Hanne Koktvedgaard/