Bekendtgørelse af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. DLR-Loven

§ 1. Landbrugsministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren at godkende oprettelse af et finansieringsinstitut, der har til formål at yde sekundære lån i landbrugsejendomme, gartnerier samt skov- og havebrugsejendomme med dertil hørende besætning og inventar m.v., fortrinsvis til fremme af moderniseringen af bygninger samt til formidling af generationsskifte. Lån kan dog ydes mod 1. prioritet, hvis långivningen helt eller delvis sker efter § 2, stk. 2, i lov om indeksregulerede realkreditlån. Stk. 2. Instituttets navn og vedtægter skal godkendes af landbrugsministeren. Stk. 3. For det godkendte institut gøres nedenstående afvigelser fra gældende lovbestemmelser: 1. Uanset bestemmelserne i § 9, stk. 5, i lov nr. 122 af 15. april 1930 om banker, jfr. lovbekendtgørelse nr. 169 af 15. juni 1956, kan direktører, vicedirektører og underdirektører i en bank have sæde i instituttets bestyrelse eller repræsentantskab. 2. Uanset bestemmelserne i § 8 i lov nr. 159 af 18. maj 1937 om sparekasser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 8 af 15. januar 1960, kan direktører i en sparekasse have sæde i instituttets bestyrelse eller repræsentantskab. 3. Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 3, i lov nr. 159 af 18. maj 1937 om sparekasser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 8 af 15. januar 1960, kan en sparekasse hæfte for den af sparekassen påhvilende andel i instituttets grundfond samt afgive den i instituttets vedtægter omhandlede garanti for de af instituttet ydede lån, såfremt sådan garanti i forbindelse med andre af sparekassen påtagne garantiforpligtelser ikke overstiger 30 pct. af vedkommende sparekasses egenkapital. Sparekasseinspektøren kan dog tillade satsen forhøjet til 40 pct., hvis han efter vedkommende sparekasses forhold finder dette forsvarligt. De af en sparekasse i henhold til foranstående over for finansieringsinstituttet overtagne garantier, der ikke er sikret ved tilsvarende indskud i sparekassen, skal for 50 pct.s vedkommende medregnes til sparekassens gældsforpligtelser ved beregningen af den nødvendige likviditet, jfr. sparekasselovens § 10, stk. 1 in fine, og ved beregningen af den nødvendige egenkapital, jfr. sparekasselovens § 16, stk. 1. 4. Uanset bestemmelserne i § 68 i lov nr. 147 af 13. maj 1959 om forsikringsvirksomhed kan de til dækning af forsikringsfonden afsatte midler anbringes i de af instituttet udstedte obligationer. 5. Uanset bestemmelserne i § 14 i lov om tilsyn med pensionskasser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 163 af 26. maj 1959, kan de midler, der skal tjene til dækning af pensionskassens forpligtelser over for dens medlemmer eller over for personer, til hvem der ydes pension, anbringes i de af instituttet udstedte obligationer.

§ 4. Lån, der ydes på andre vilkår end som serie- eller annuitetslån, skal godkendes af landbrugsministeren. Det samme gælder lån, der ydes på sådanne vilkår, at balancen mellem pantebrevets pålydende og det til pantebrevet svarende obligationsbeløb fraviges. Stk. 2. Låntagernes pantebreve til instituttet, der tjener som sikkerhed for instituttets forpligtelser, skal være udstedt på sådanne vilkår, at de gennemsnitligt afgiver fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser. Stk. 3. Amortisationsperioden for de af instituttet ydede lån skal være mindst 5 år og højst 30 år. Der kan dog ydes lån, der ikke amortiseres (stående lån), efter § 2, stk. 2, i lov om indeksregulerede realkreditlån.

§ 7. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. --------------------------------------------------------------------- §§ 4 og 5 i lov nr. 247 af 6. juni 1985 indeholder følgende bestemmelser: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 278 af 7. juli 1960 om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 79 af 20. marts 1964, § 3 i lov nr. 247 af 6. juni 1985 og lov nr. 582 af 19. december 1985.

Landbrugsministeriet, den 5. november 1987, den 5. november 1987 /LAURITS TØRNÆS Bengt Laier/