Bekendtgørelse om den almene erhvervsøkonomiske uddannelse (HA)

Ved handelshøjskolerne, handelshøjskoleafdelingerne, Odense Universitet og Ålborg Universitetscenter består uddannelsen af en 1. del på 1 år og en 2. del på 2 år.

Ved Roskilde Universitetscenter består uddannelsens 1. del af den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på 2 år og 2. del af en overbygningsuddannelse på 1 1/2 år. Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse gennemføres efter reglerne i bekendtgørelse om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter.

De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Den, der har gennemført den almene erhvervsøkonomiske uddannelse er berettiget til at anvende bogstaverne HA efter sit navn som betegnelse for sin uddannelse.

Der nedsættes et fællesudvalg mellem institutionerne efter § 1. Udvalget er rådgivende overfor institutionerne og direktoratet.

Direktoratet kan efter indstilling fra en institution fravige bestemmelserne i denne bekendtgørelse som led i studieforsøg, herunder forsøg med anden struktur og eksamenssystem og med anden vægt mellem fagblokkene.

Direktoratet kan for sådanne forsøg fastsætte særlige studiestartbetingelser.

I forsøgstilladelsen fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Direktoratet kan efter indstilling fra en institution dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over institutionens afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til den pågældende institution. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender institutionen klagen - bilagt en udtalelse - til direktoratet.

Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Uddannelsens formål og struktur

Uddannelsens formål og struktur

Den almene erhvervsøkonomiske uddannelse er en videregående teoretisk uddannelse, der har til formål at give de studerende et bredt anlagt og alsidigt overblik over private og offentlige virksomheders hovedproblemer.

Uddannelsen foregår ved Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus, Handelshøjskole Syd, Odense Universitet, Roskilde Universitetscenter og Ålborg Universitetscenter samt ved handelshøjskoleafdelinger efter drøftelse med den tilsynsførende handelshøjskole og godkendelse af Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Uddannelsen tilsigter at give dimittenderne umiddelbar erhvervskompetence i den private sektor.

I uddannelsen skal den studerende gennem opøvelse i behandling af virksomheds- og samfundsøkonomiske problemstillinger og under anvendelse af samfundsvidenskabelige teorier og metoder have opnået evne til selvstændigt og i samarbejde med andre, 1. at identificere og definere konkrete problemer vedrørende den enkelte virksomhed eller grupper af virksomheder, 2. at fremsætte begrundede forslag til løsning eller afhjælpning af identificerede problemer på baggrund af systematisering, anvendelse af teori og praktisk erfaring, 3. som led i fremsættelse af løsningsforslag at analysere og vurdere konsekvenser såvel for virksomheden og dens ansatte som for andre berørte grupper i og uden for virksomheden, 4. at udføre økonomiske og ledelsesmæssige arbejdsopgaver til løsning af problemerne, og 5. at forøge og udvikle sin faglige viden og kunnen ved læsning af faglitteratur på videnskabeligt niveau og ved opnåelse af større praktisk erfaring.

Uddannelsens indhold

Uddannelsens indhold

Uddannelsen består af en samfundsøkonomisk fagblok, en erhvervsøkonomisk fagblok og en redskabsfaglig blok.

Minimumskravene til omfanget af de enkelte fagblokke er: - den samfundsøkonomiske blok: 1/2 årsværk - den erhvervsøkonomiske blok: 1 årsværk - den redskabsfaglige blok: 3/4 årsværk.

Det endelige omfang af de enkelte fagblokke fastlægges af institutionen i studieordningen.

Den samfundsøkonomiske bloks område er samfundets økonomiske struktur, udvikling og internationale relationer.

Blokkens centrale fag er samfundsøkonomi. I faget integreres metodeorienteret behandling af offentligt og andet datamateriale med teoretiske elementer. Faget indeholder en mikroteoretisk og en makroteoretisk del.

Den mikroteoretiske del omfatter markedet og dets funktion, herunder prisdannelse, ressourceallokering og markedsregulering.

Den makroteoretiske del omfatter teorier om den nationale økonomis struktur og udvikling, herunder indkomstdannelsens teori og nationalregnskabsstatistikken og teorier om internationale økonomiske forhold, herunder markedsdannelser. I tilknytning hertil behandles teorier om og mål med styringen af den nationale økonomi.

I blokken kan indgå yderligere fag af perspektiverende karakter, såsom økonomiske samfundssystemer, teorihistorisk udvikling og internationale forhold.

Den erhvervsøkonomiske bloks område er den enkelte virksomhed eller gruppe af virksomheder med særligt henblik på økonomiske og organisatoriske forhold og relationer til det omgivende samfund.

Blokkens centrale fag er erhvervsøkonomi. I faget behandles og integreres de væsentligste teorier og metoder indenfor omkostningslære, investering og finansiering, afsætningsøkonomi, organisation og regnskabsvæsen med henblik på løsning af erhvervsøkonomiske problemer.

I blokken kan indgå yderligere fag såsom systemanalyse, økonomisk psykologi og arbejdssociologi.

Den redskabsfaglige blok indeholder fag, der er forudsætninger for arbejdet i de øvrige blokke, og som er af betydning for behandling af praktiske erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Blokkens centrale fag er erhvervsret, statistik og databehandling.

Erhvervsret omfatter retsområder af relevans for erhvervsøkonomiske problemstillinger med særlig vægt på civilrettens centrale dele.

Statistik omfatter metoder til at indsamle, bearbejde og analysere data med henblik på at belyse erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold og at tilvejebringe grundlag for beslutningstagen. I faget lægges særlig vægt på dataanalyse og læren om statistisk inferens baseret på sandsynlighedsteori.

Databehandling omfatter datamatiske anvendelsesområder i erhvervs- og samfundsøkonomiske problemstillinger. I faget lægges særlig vægt på systemkontruktion, programmering og implementering.

I blokken kan indgå yderligere fag såsom matematik, bogføring, fremmedsprog og videnskabsteori.

Undervisningen gennemføres ved anvendelse af kurser, øvelsesrækker, seminarer, projekter m.v. Undervisnings- og studieformerne defineres i studieordningen.

I uddannelsen kan indgå praktik. Nærmere regler om praktikkens omfang og placering og om rapporteringsformen fastlægges i studieordningen.

Indenfor de enkelte fagblokke kan uddannelsen omfatte tilvalgsfag, der vælges af den enkelte studerende i et omfang, der fastsættes i studieordningen.

Fortsatte studier på uddannelsens 2. del er betinget af, at den studerende har afsluttet 1. del. Institutionen kan dispensere herfra, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Bedømmelse

Bedømmelse

De kvalifikationer, der er erhvervet i uddannelsen, dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af afløsningsopgaver, projekter og deltagelse i seminarer og øvelsesrækker.

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der sker individuel bedømmelse af den studerende.

Prøverne tilrettelægges normalt som individuelle prøver. I studieordningen kan dog fastsættes, at bestemte prøver afholdes som gruppeprøver. Samtidig fastsættes regler om gruppestørrelse.

Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager i en mundtlig gruppeprøve, også hvor den er baseret på et skriftligt oplæg. I en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres umiddelbart, så individuel bedømmelse kan foretages.

Det kan bestemmes i studieordningen at en enkelt prøve kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse, hvis en gruppe af studerende ønsker det.

Prøver er enten interne eller eksterne.

Interne prøver bedømmes enten af læreren (lærerne) eller af læreren (lærerne) og een eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen.

Eksterne prøver bedømmes af læreren (lærerne) og een eller flere censorer, der er beskikket af direktoratet (ministerielt beskikkede censorer).

Studieaktiviteter, svarende til en vægt på mindst 1/3 af uddannelsen, skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal omfatte uddannelsens centrale fag, jf. §§ 7-9.

I uddannelsen indgår følgende obligatoriske skriftlige eller mundtlige prøver:

a) 2 prøver i den samfundsøkonomiske blok, heraf 1 i samfundsøkonomi

b) 2 prøver i den erhvervsøkonomiske blok, heraf 1 i erhvervsøkonomi

c) 1 prøve i hvert af fagene erhvervsret, statistik og databehandling.

Institutionen kan fastsætte yderligere 5 prøver, herunder tværfaglige prøver.

Højst 3 af prøverne efter stk. 2 kan erstattes af afløsningsopgaver eller af deltagelse i en øvelsesrække.

I studieordningen fastsættes fordelingen af prøver på 1. og 2. del.

Ved bedømmelsen gives karakter efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

Bedømmelsen Bestået/ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker studieaktiviteter svarende til en vægt på 1/3 af uddannelsen.

Ved prøver med fælles bedømmelse, jf. § 15, gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

En studerende kan forlange en studieaktivitet, der alene er bedømt af en lærer, efterprøvet af en censor, såfremt der ikke er opnået karakteren 6 eller derover eller bedømmelsen »Bestået«. Anmodning herom skal være skriftlig og begrundet og skal være indgivet senest ugedagen efter, at bedømmelsen er meddelt den studerende.

1. og 2. del bestås hver for sig efter bestemmelserne i stk. 2-4, jf. dog stk. 5.

For at bestå kræves, at - karaktergennemsnittet er mindst 6,0, - karakteren 00 ikke indgår i beregningen, og - prøver, hvori der gives Bestået/ikke bestået, er bestået.

Det bestemmes i studieordningen hvilke karakterer, som er opnået for deltagelse i seminarer og øvelsesrækker, der indgår i karaktergennemsnittet.

Regler for vægtning af karakterer, som indgår i et karaktergennemsnit, fastsættes i studieordningen. Fastsættelsen sker på grundlag af fagets andel af henholdsvis 1. og 2. dels samlede studieaktiviteter.

Det kan bestemmes i studieordningen, at prøver skal bestås hver for sig, jf. § 14.

En studerende kan højst tre gange indstille sig til samme prøve. Institutionen kan tillade indstilling en fjerde gang.

Tredie og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der bedømmes af læreren, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor, som er beskikket af direktoratet.

Hver prøve kan tages om for sig. Prøver med bedømmelsen »Bestået« eller med en karakter på 6 eller derover eller prøver, der indgår i beståede deleksaminer, kan ikke tages om.

En studerende, der ikke har bestået en prøve, skal have mulighed for genindstilling i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, såfremt prøve i faget aflægges i den afsluttende eksamenstermin på henholdsvis 1. og 2. del.

Ved fornyet deltagelse i prøver, seminarer og øvelsesrækker er den sidst opnåede karakter gældende.

Uddannelsen er gennemført når 1. og 2. del er bestået, jf. § 20.

Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. I beviset angives resultatet af bedømmelserne af de enkelte prøver og seminarer m.v. samt evt. gennemsnitskarakterer for 1. og 2. del efter § 20, stk. 2.

Mellem institutionerne efter § 1 overføres de studerendes studieresultater efter bestemmelserne i stk. 2-4.

Afsluttet 1. del giver adgang til fortsatte studier ved enhver af institutionerne.

Opnåede karakterer i centrale fag efter § 17, stk. 1, litra c overføres mellem institutionerne.

Mellem institutionerne efter § 1 træffes herudover aftale om overføring af opnåede studieresultater.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer i den almene erhvervsøkonomiske uddannelse.

Ved godkendelse efter stk. 1, anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som »Bestået«, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser som karakterer givet ved den almene erhvervsøkonomiske uddannelse.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Institutionen kan tillade, at studerende fra andre videregående uddannelser følger dele af den almene erhvervsøkonomiske uddannelse og aflægger prøve som led i deres egen uddannelse. De nærmere regler herom fastsættes i studieordningen.

I forbindelse med den almene erhvervsøkonomisk uddannelse kan en institution tilbyde afrundede uddannelsesdele af mindst 1/2 og højst 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Hver institution fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere bestemmelser om uddannelsen i en studieordning. Studieordningen sendes til direktoratet til orientering.

Studieordningen skal indeholde bestemmelser om: 1. Fagblokkenes indhold og omfang samt omfanget af de studieelementer, der indgår heri, jf. §§ 6-9. 2. Undervisnings- og studieformer og disses placering i studiet, jf. § 10. 3. Eventuel praktik, jf. § 11. 4. Eventuelle tilvalgsfag samt disses omfang og placering i studiet, jf. § 12. 5. Pensumbeskrivelser. 6. Prøveformer, herunder gruppeprøver, jf. §§ 14 og 15. 7. Medvirken af censorer, jf. § 16. 8. Antallet af prøver, disses indhold og fordeling på 1. og 2. del samt afløsningsopgaver m.v., jf. § 17. 9. Prøver, hvori bedømmelsen Bestået/ikke bestået anvendes, jf. § 18. 10. Vægtning af karakterer der indgår i karaktergennemsnit for en deleksamen, herunder hvorvidt karakterer for enkelte seminarer og øvelsesrækker indgår i gennemsnittet, jf. § 20. 11. Eventuel anvendelse af alternativt beståelseskriterium, hvorefter hver prøve bestås for sig, jf. § 20. 12. Eksamenstilmelding, eksamenstermin og omprøve, sygeeksamen m.v. 13. Meritoverføring og overføring af karakterer, jf. §§ 24 og 25. 14. Andre studerendes adgang til dele af uddannelsen samt særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 26.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Studieordninger træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1987.

Følgende bestemmelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 311 af 14. juni 1972 om de samfundsvidenskabelige eksaminer på Odense Universitet.

1. Bekendtgørelse nr. 630 af 6. december 1973 om den almene erhvervsøkonomiske eksamen og den erhvervsøkonomiske kadidateksamen på Handelshøjskolen i København §§ 2-8.

1. Bekendtgørelse nr. 188 af 27. marts 1974 om den almene erhvervsøkonomiske eksamen på Handelshøjskolen i Århus.

1. Bekendtgørelse nr. 660 af 18. december 1975 om samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og HA-uddannelsen ved Ålborg Universitetscenter for så vidt angår bestemmelserne om HA-uddannelsen.

Institutionen fastsætter nærmere overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtidige bestemmelser og bestemmer, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige bestemmelser.

Undervisningsministeriet, den 18. februar 1987, den 18. februar 1987

/BERTEL HAARDER Mogens Berg/