Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 7 for Nordjyllands Amtskommune om etablering af betalingsordning for sygehusydelser for færdigbehandlede patienter
BEK nr 737 af 20/11/1987
§ 1
Sundhedsministeren har den 24. september 1987 godkendt frikommuneregulativ nr. 7 for Nordjyllands Amtskommune om etablering af betalingsordning for sygehusydelser for færdigbehandlede patienter, jf. § 18 a i lov om frikommuner.
§ 2
Frikommuneregulativet indebærer, at Nordjyllands Amtskommune uanset reglerne i § 5, stk. 1, i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985, af en kommune i amtsrådskredsen kan opkræve betaling pr. sengedag for patienter, der efter afsluttet sygehusbehandling fortsat er indlagt på amtskommunens sygehuse, og som har bopæl i den pågældende kommune.
§ 3
Frikommuneregulativet træder i kraft den 1. januar 1988 og gælder til og med 31. december 1993. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som amtsrådets mødedagsordener, jf. § 9, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 4. juni 1986 om frikommuner som ændret ved lov nr. 266 af 13. maj 1987 meddeles:
Sundhedsministeriet, den 20. november 1987, den 20. november 1987
/AGNETE LAUSTSEN P. Bak Mortensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987