Bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver m.v. (*

Folkeskolens afsluttende prøver har til formål at give eleverne mulighed for at opnå en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der er opstillet som mål for undervisningen og som krav ved prøven i det pågældende fag. Prøverne skal i videst muligt omfang afspejle det daglige arbejde i undervisningen.

Folkeskolens afsluttende prøver afholdes i maj-juni prøvetermin og november-januar prøvetermin, jf. dog §§ 26-28.

Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. fastsætter for de skriftlige prøver datoer og tidspunkter for de enkelte prøvers afholdelse. II. Indstilling og anmeldelse

Ved afslutningen af 9. klassetrin kan en elev i hvert af fagene dansk, regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin, jf. dog § 5.

Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev i hvert af fagene dansk, regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi indstille sig til enten folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve i maj-juni prøvetermin, jf. dog § 5. Indstilling til udvidet afgangsprøve i fagene regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi er betinget af, at eleven har gennemgået udvidet kursus i 10. klasse. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev endvidere indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i fagene fransk og latin i maj-juni prøvetermin, jf. dog § 5.

Ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere kan en elev i hvert af fagene håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og maskinskrivning indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin, jf. dog § 5. For fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab er det en betingelse, at eleven efter 7. klassetrin har deltaget i undervisningen i et omfang, der svarer til mindst 4 ugentlige timer i et helt skoleår.

Indstilling til prøverne er normalt betinget af, at eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår. En elev, der i henhold til stk. 1 har haft mulighed for at indstille sig til prøve ved afslutningen af 9. klassetrin, kan dog indstille sig til de i stk. 1 nævnte prøver ved afslutningen af 10. klasse, uanset om eleven har modtaget undervisning i faget i dette skoleår.

Afgørelse om indstilling til prøverne træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. folkeskolelovens § 46, og skolen.

Elever, der deltager i undervisning i et fag, hvor undervisningen i overensstemmelse med de for den pågældende skole/kursusordning gældende regler afsluttes i november-januar, indstiller sig til prøve i denne prøvetermin.

Elever, der har indstillet sig til prøve i en prøvetermin, men som på grund af sygdom er blevet forhindret i helt eller delvis at gennemføre prøven, kan på ny indstille sig til prøve i nærmest efterfølgende prøvetermin.

Skolens leder kan, når der foreligger særlige forhold, tillade, at elever, der har indstillet sig til prøve i en prøvetermin, men som af anden grund end sygdom ikke eller kun delvis har gennemført prøven, på ny indstiller sig til prøve i nærmest efterfølgende prøvetermin.

Hvor den afsluttende prøve i et fag både er skriftlig og mundtlig, eller hvor den skriftlige del omfatter mere end een opgave (eet opgavesæt), som der gives selvstændige karakterer for, aflægger de i stk. 1 og 2 omhandlede elever i nærmest efterfølgende prøvetermin alene prøve i den del af prøven, eleven har været forhindret i at gennemføre.

Anmeldelse om afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver skal indsendes til Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. inden 5. december for prøverne i maj-juni prøvetermin og inden 1. september for prøverne i november-januar prøvetermin.

Personer, der ønsker at aflægge folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve i et fag uden at være forberedt hertil ved en skole/et kursus (privatister), og som er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, kan henvende sig til et amtskommunalt enkeltfagskursus med anmodning herom. Anmodningen skal fremsættes inden 1. februar for så vidt angår maj-juni prøvetermin, og inden 1. september for så vidt angår november-januar prøvetermin. Kurset forestår prøveafviklingen og udsteder prøvebevis.

Hvis et kursus i den pågældende prøvetermin ikke har anmeldt elever til prøve i det eller de ønskede fag, henviser kurset til et andet kursus, hvor prøveaflæggelsen i så fald kan finde sted.

Personer, som ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ikke har mulighed for at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver ved en skole/et kursus, kan indsende anmodning om prøveaflæggelse til Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. Direktoratet foranstalter afholdelse af prøver for disse personer i maj-juni prøvetermin. Anmodning om prøveaflæggelse skal indsendes til direktoratet inden 1. februar.

Bestemmelserne i § 6 gælder også for de i stk. 1 og 3 nævnte personer.

Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved indstilling og anmeldelse. III. De skriftlige prøver

Opgaverne til de skriftlige prøver udarbejdes af Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. og sendes til skolerne/kurserne senest 4 dage før de skriftlige prøvers begyndelse.

Skolerne/kurserne må ikke gøre sig bekendt med opgaverne før tidspunktet for prøven.

Kommer en elev for sent til en prøve, kan den pågældende ikke deltage i prøven. Lederen kan dog tillade eleven at deltage, hvis det må anses for udelukket, at denne kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed.

En elev, der - uden at der kan være tvivl derom - uretmæssigt forsøger at skaffe sig eller give en anden elev hjælp til besvarelsen, skal bortvises fra den pågældende del af prøven, og sagen skal straks indberettes til direktoratet. Opstår der under prøven eller ved bedømmelsen formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig hjælp eller ydet hjælp eller forsøgt herpå, indberettes sagen skriftligt til direktoratet, der afgør, om prøven kan godkendes.

Opgavebesvarelsen bedømmes af en censor og læreren i faget. Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. beskikker censorerne.

Opgavebesvarelserne skal opbevares af skolen/kurset til nærmest efterfølgende prøvetermin, men kan dog efter anmodning fra eleven udleveres til denne, når bedømmelsen er afsluttet.

Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. fastsætter nærmere regler om tilladte hjælpemidler ved de enkelte prøver og om eventuel anvendelse af særlige hjælpemidler.

Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. fastsætter nærmere regler om den praktiske gennemførelse af prøverne. IV. De mundtlige og praktiske prøver

De mundtlige prøver er offentlige.

Lederen af skolen/kurset skal indsende oplysninger til Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. om samtlige opgivelser til de mundtlige og praktiske prøver. Der anvendes skemaer, der er godkendt af Undervisningsministeriet.

Oplysningerne skal indsendes senest 14 dage før påbegyndelsen af de mundtlige og praktiske prøver og skal foruden tekstopgivelser/undervisningsbeskrivelser indeholde dato for prøveafvikling og lærer- og censoroplysninger i det enkelte fag samt eventuelt valg af prøveform, jf. §§ 23, 24, 25, 28 og 34.

For faget håndarbejde gives en beskrivelse af arbejdet med de tværgående og de valgte områder.

For faget sløjd gives en beskrivelse af de metodiske processer samt tilvirknings- og forarbejdningsprocesser.

For fagene håndarbejde og sløjd gives der oplysning om, hvor mange timer det er besluttet at anvende til prøveafviklingen, jf. § 26, stk. 2 og § 27, stk. 2.

For faget hjemkundskab oplyses det, hvilke emneområder med dertil hørende arbejdsteknikker der har været anvendt i undervisningen.

Ved prøverne medvirker censorer, der udpeges af lederen af skolen/kurset. Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. kan dog beslutte, at der skal medvirke censorer beskikket af direktoratet. En lærer kan ikke være censor ved den skole, hvor vedkommende gør tjeneste.

Opgaverne til prøverne udarbejdes af læreren i faget. Den enkelte opgave skal udformes således, at flere af fagets områder kan inddrages.

Opgaverne til de mundtlige prøver samt prøven i faget hjemkundskab skal fyldigt og alsidigt dække hele det opgivne stof uden hensyn til antallet af elever. Opgaverne og opgivelserne i faget sendes gennem lederen af skolen/kurset til censor senest 10 dage før prøven i det pågældende fag. Umiddelbart herefter drøfter censor og lærer prøveafviklingen og prøveopgaverne, således at eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen, om nødvendigt med inddragelse af de implicerede skolers/kursers ledere.

I fagene håndarbejde og sløjd orienteres censor gennem lederen af skolen/kurset senest 10 dage inden de sidste 4 timer af prøven skriftligt om opgavens udformning, og om, hvor lang tid der anvendes til prøven, jf. § 26, stk. 2 og § 27, stk. 2. Censor er til stede de sidste 4 timer af prøven.

Opgaverne til de mundtlige prøver og til prøven i hjemkundskab fordeles ved lodtrækning blandt eleverne.

Hvor der gives forberedelsestid ved de mundtlige prøver, skal der være tilsyn i forberedelsestiden, hvis mere end een elev forbereder sig i samme lokale. Bestemmelserne i § 11, stk. 2 og § 13 gælder også ved de mundtlige og praktiske prøver.

Prøven ledes af læreren. Læreren kan dog aftale med censor, i hvilket omfang denne kan deltage i prøveafviklingen. Finder censor lærerens ledelse utilfredsstillende, skal det drøftes i enrum i en pause mellem to prøveforløb, eventuelt med deltagelse af skolens/kursets leder. Finder censor fortsat lærerens ledelse utilfredsstillende, skal der efter prøven gennem lederen af censors skole/kursus sendes indberetning om sagen til Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. Kopi af indberetningen sendes til læreren og lederen af lærerens skole/kursus. V. Folkeskolens afgangsprøve i de enkelte fag Ved en normalside forstås for prosa 1300 bogstaver og for poesi 30 verslinier.

Dansk. Prøven er skriftlig og mundtlig.

Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i retstavning og en opgave i skriftlig fremstilling.

Til besvarelse af opgaven i retstavning gives der 1 time. Der gives een karakter.

Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 4 timer. Eleven skal i et klart og forståeligt sprog kunne give en besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne give udtryk for viden, oplevelser og overvejelser og skal kunne disponere stoffet. Der gives een karakter for besvarelsen og een karakter for orden.

Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 60-100 normalsider omfattende digtning (prosa, lyrik og drama) af ældre og nyere dato samt sagprosa. Endvidere opgives to større skønlitterære værker. Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte dansk og anden nordisk litteratur. Foruden tekster opgives der ikke-skrevet materiale (billeder, lyd m.v.).

Prøven tager udgangspunkt i et oplæg (een evt. to tekster, billeder eller andet), der er ukendt for eleven. Oplægget skal kunne relateres til dele af det opgivne stof, såvel kortere tekster og andet materiale som større skønlitterære værker. Eleven forbereder sig i indtil 40 minutter. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og tekstarbejde, herunder forståelse og vurdering af oplæggets indhold. Der gives een karakter.

Regning/matematik. Prøven er skriftlig og omfatter et opgavesæt i færdighedsregning og et opgavesæt i problemregning.

Prøven indeholder stof fra de tre hovedområder: Tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighedsregning. Ved begge opgavesæt prøves der i færdighed i talbehandling og i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder.

Til besvarelse af opgavesættet i færdighedsregning gives der 1 time. Der gives een karakter.

Til besvarelse af opgavesættet i problemregning gives der 4 timer. Der gives een karakter for besvarelsen og een karakter for orden.

Engelsk. Prøven er mundtlig.

Der opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 30 normalsider af passende sværhedsgrad.

Der prøves i forståelse af skrevet og talt engelsk samt færdighed i samtale på engelsk.

Prøven består af en samtale på engelsk. Samtalen tager udgangspunkt i en for eleven ukendt læsetekst på 1/2-1 normalside og i en for eleven ukendt lyttetekst af en varighed på 2-4 minutter (lydbånd eller video). De ukendte tekster skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. Der kan eventuelt prøves i forståelse af de ukendte læse- og lyttetekster ved gengivelse på dansk. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid til det ukendte stof. Der gives een karakter.

Tysk. Prøven er mundtlig.

Der opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 30 normalsider af passende sværhedsgrad.

Der prøves i forståelse af skrevet og talt tysk samt færdighed i samtale på tysk.

Prøven består af en samtale på tysk. Samtalen tager udgangspunkt i en for eleven ukendt læsetekst på 1/2-1 normalside og i en for eleven ukendt lyttetekst af en varighed på 2-4 minutter (lydbånd eller video). De ukendte tekster skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. Der kan eventuelt prøves i forståelse af de ukendte læse- og lyttetekster ved gengivelse på dansk. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid til det ukendte stof. Der gives een karakter.

Fysik/kemi. Prøven er praktisk og mundtlig.

Der opgives stof fra både fysik og kemi.

Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse på en af følgende måder:

A) Eleven forbereder sig i indtil 20 minutter med en opgave, der både er praktisk og teoretisk. I en samtale, hvor eleven redegør for arbejdet med opgaven, uddybes opgavens emne. I forbindelse med samtalen kan eleven udføre eksperimenter fra opgaven. I samtalen kan andre dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i viden om og forståelse af de opgivne emner samt i at tilrettelægge og drage konklusioner af et fysisk eller kemisk eksperiment.

B) Eleven får ca. 1 time til løsning af en laboratorieopgave. Arbejdet kan foregå individuelt eller i grupper (2-3 elever). Under arbejdet med opgaven samtales med den enkelte elev om laboratorieopgaven. Der afsluttes med en uddybende samtale om laboratorieopgavens emne. I denne samtale kan andre dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i viden om og forståelse af de opgivne emner samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et fysisk eller kemisk eksperiment.

Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold.

Der gives een karakter.

Fransk. Prøven er mundtlig.

Der opgives et tekstudvalg på 20 normalsider af passende sværhedsgrad.

Der prøves i forståelse af skrevet og talt fransk samt færdighed i samtale på fransk.

Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse på en af følgende måder:

A) Prøven består af en samtale på fransk på grundlag af et stykke af det opgivne stof. Der kan desuden prøves i oplæsning og oversættelse af passager herfra samt i gengivelse på dansk af dette.

B) Prøven består af en samtale på fransk på grundlag af en ukendt læse- og/eller lyttetekst (lydbånd eller video). Der kan desuden prøves i forståelse af det ukendte oplæg ved gengivelse på dansk. Det ukendte tekstmateriale skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid til det ukendte tekstmateriale.

Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold.

Der gives een karakter.

Latin. Prøven er mundtlig.

Der opgives ca. 20 normalsider sammenhængende, intensivt læst tekst af passende sværhedsgrad.

Der prøves i oversættelse, i sprogiagttagelse, herunder analyse af sætninger, sætningsled og ord samt i indholdsforståelse.

Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse på en af følgende måder:

A) Eleven prøves på grundlag af et stykke af den opgivne tekst.

B) Eleven prøves på grundlag af en ukendt tekst på ca. 1/3 normalside. Eleven forbereder sig i ca. 20 minutter.

Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold.

Der gives een karakter.

Håndarbejde. Prøven, der skal indeholde dele af både tværgående og valgte områder, består i løsning af en praktisk opgave.

Til opgavens udførelse gives 4 timer i den mundtlige prøvetermin samt, efter lærerens bestemmelse afhængig af opgavens indhold, indtil 8 undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven. Der gives een karakter.

Sløjd. Prøven består i tilrettelæggelse og udførelse af en praktisk opgave, der skal indeholde flere faglige elementer.

Til opgavens udførelse gives 4 timer i den mundtlige prøvetermin samt, efter lærerens bestemmelse afhængig af opgavens indhold, indtil 8 undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven. Der gives een karakter.

Hjemkundskab. Prøven består i tilrettelæggelse og udførelse af en praktisk opgave, der skal indeholde flere faglige elementer.

Til udførelse af opgaven gives 2 timer.

Eleverne kan vælge enten at arbejde selvstændigt eller i grupper.

Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse på en af følgende måder: Mens der arbejdes med emneområdet/emneområderne, fastlægges, hvilke teknikker og arbejdsmetoder der er relevante for emnet/emnerne. Eleven/gruppen trækker en opgave senest dagen før, det praktiske arbejde skal udføres. Der gives 30 minutter til planlægning af det praktiske arbejde, herunder udarbejdelse af indkøbsliste. Herefter foretages de nødvendige indkøb.

A) Eleven/gruppen trækker en opgave senest dagen før, det praktiske arbejde skal udføres. Der gives 30 minutter til planlægning af det praktiske arbejde, herunder udarbejdelse af indkøbsliste. Herefter foretages de nødvendige indkøb.

B) Eleverne beslutter inden 1. april i samråd med læreren, hvilket emneområde/hvilke emneområder holdet ønsker at blive prøvet i. Emneområdet/emneområderne behandles inden for de sidste undervisningslektioner (indtil 12 undervisningstimer).

Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold.

Hvis prøven foregår som gruppeprøve, må opgaven udformes på en sådan måde, at der gives den enkelte i gruppen mulighed for at demonstrere sin faglige kunnen. Der skal være individuel bedømmelse.

Der gives een karakter.

Maskinskrivning. Prøven består i løsning af en opgave, der viser elevens færdighed i at skrive hastigt og sikkert samt i at bruge det skrivemateriel, der er til rådighed ved prøven.

Der afsættes 30 minutter til afvikling af prøven, inkl. tid til klargøring. Der gives een karakter. VI. Folkeskolens udvidede afgangsprøve i de enkelte fag Ved en normalside forstås for prosa 1300 bogstaver og for poesi 30 verslinier.

Dansk. Prøven er skriftlig og mundtlig.

Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelse af opgaven gives der 4 timer. Eleven skal i et sikkert og varieret sprog kunne give en besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne give udtryk for viden, oplevelser og overvejelser og skal kunne disponere stoffet. Der gives een karakter for besvarelsen og een karakter for orden.

Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt tekstudvalg på 80-100 normalsider omfattende digtning (prosa, lyrik og drama) af ældre og nyere dato samt sagprosa. Endvidere opgives tre større skønlitterære værker. Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte dansk og anden nordisk litteratur. Foruden tekster opgives der ikke-skrevet materiale (billeder, lyd m.v.).

Prøven tager udgangspunkt i et oplæg (een eventuelt to tekster, billeder eller andet), der er ukendt for eleven. Oplægget skal kunne relateres til dele af det opgivne stof, såvel kortere tekster og andet materiale som større skønlitterære værker. Eleven forbereder sig i indtil 40 minutter. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og tekstarbejde, herunder analyse, forståelse, perspektivering og vurdering af oplæggets indhold. Der gives een karakter.

Regning/matematik. Prøven er skriftlig og mundtlig.

Både den skriftlige og den mundtlige del omfatter stof fra de tre hovedområder: Tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighedsregning. Ved både den skriftlige og den mundtlige del prøves der i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder samt i indsigt i og forståelse af disse.

Den skriftlige del består af eet sæt opgaver. Til besvarelsen gives der 4 timer. Der gives een karakter for besvarelsen og een karakter for orden.

Til den mundtlige del forbereder eleven sig i indtil 40 minutter. Prøven tager udgangspunkt i et praktisk eller teoretisk oplæg, som leder til teoretiske betragtninger eller slutningskæder af induktiv eller deduktiv art. Der gives een karakter.

Engelsk. Prøven er skriftlig og mundtlig.

Den skriftlige del af prøven består i løsning af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 3 timer. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig skriftligt på sproget, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt. Der gives een karakter.

Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 50 normalsider af passende sværhedsgrad.

Der prøves i forståelse af skrevet og talt engelsk samt i færdighed i samtale på engelsk.

Prøven består af en samtale på engelsk. Samtalen tager udgangspunkt i et for eleven ukendt oplæg, omfattende både skrevet og talt engelsk (lydbånd og/eller video). De ukendte tekster skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid til det ukendte stof. Der gives een karakter.

Tysk. Prøven er skriftlig og mundtlig.

Den skriftlige del af prøven består i løsning af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 3 timer. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig skriftligt på sproget, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt. Der gives een karakter.

Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 50 normalsider af passende sværhedsgrad.

Der prøves i forståelse af skrevet og talt tysk samt i færdighed i samtale på tysk.

Prøven består af en samtale på tysk. Samtalen tager udgangspunkt i et for eleven ukendt oplæg, omfattende både skrevet og talt tysk (lydbånd og/eller video). De ukendte tekster skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid til det ukendte stof. Der gives een karakter.

Fysik/kemi. Prøven er praktisk og mundtlig.

Der opgives stof fra både fysik og kemi.

Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse på en af følgende måder:

A) Eleven forbereder sig i indtil 20 minutter med en opgave, der er både praktisk og teoretisk. I en samtale, hvor eleven redegør for arbejdet med opgaven, uddybes opgavens emne. I forbindelse med samtalen kan eleven udføre eksperimenter fra opgaven. I samtalen kan andre dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i viden om og forståelse af de opgivne emner samt i at tilrettelægge og drage konklusioner af et fysisk eller kemisk eksperiment.

B) Eleven får ca. 1 time til løsning af en laboratorieopgave. Arbejdet kan foregå individuelt eller i grupper (2-3 elever). Under arbejdet med opgaven samtales med den enkelte elev om laboratorieopgaven. Der afsluttes med en uddybende samtale om laboratorieopgavens emne. I denne samtale kan andre dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i viden om og forståelse af de opgivne emner samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et fysisk eller kemisk eksperiment.

Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold.

Der gives een karakter. VII. Karaktergivning

Ved karaktergivning anvendes den i bekendtgørelse nr. 525 af 26. oktober 1976 om karaktergivning i folkeskolen anførte karakterskala.

På 8.-10. klassetrin gives der eleverne standpunktskarakterer normalt mindst 2 gange årligt samt standpunktskarakterer ved årets slutning (årskarakterer).

1. I dansk gives der på 8. og 9. klassetrin fire karakterer, een for mundtlig dansk og tre for skriftlig dansk, nemlig een for retstavning, een for skriftlig fremstilling og een for orden i forbindelse med skriftlig fremstilling. I 10. klasse gives der tre karakterer, een for mundtlig dansk og to for skriftlig dansk, nemlig een for skriftlig fremstilling og een for orden.

1. I regning/matematik gives der på 8. og 9. klassetrin samt på grundkursus i 10. klasse tre karakterer, nemlig een for færdighedsregning, een for problemregning og een for orden i forbindelse med problemregning. På udvidet kursus i 10. klasse gives der tre karakterer, nemlig een for mundtlig regning/matematik, een for skriftlig regning/matematik og een for orden i forbindelse med skriftlig regning/matematik.

1. I engelsk og tysk gives der på 8. og 9. klassetrin samt på grundkursus i 10. klasse een karakter. På udvidet kursus i 10. klasse gives der to karakterer, een for mundtlig engelsk henholdsvis tysk og een for skriftlig engelsk henholdsvis tysk.

1. I de øvrige fag, hvori der skal gives karakterer ved de afsluttende prøver, gives der een karakter på det eller de klassetrin, hvor eleven undervises i det pågældende fag.

Standpunktskarakterer skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt - kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. De skal indføres i en standpunktsprotokol.

De sidste standpunktskarakterer (årskaraktererne) skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt umiddelbart før de skriftlige prøver. De skal indføres i prøveprotokollen før den første skriftlige prøvedag. På 8. klassetrin kan man i de fag, hvor eleverne ikke kan indstille sig til prøve, dog vente med at indføre standpunktskaraktererne i prøveprotokollen til umiddelbart inden sommerferiens begyndelse, og standpunktskaraktererne skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Der anvendes prøveprotokoller, der er godkendt af Undervisningsministeriet.

For elever, der udskrives af skolen umiddelbart efter 7. klassetrin eller fra 8. klassetrin, inden der er givet standpunktskarakterer, skal der gives karakterer i de fag (fagområder), der er nævnt i stk. 1, jf. § 39.

Karaktererne ved de afsluttende prøver gives af censor og lærer og skal udtrykke bedømmelsen af elevens præstation ved prøven. Der anvendes karakterlister, som er godkendt af Undervisningsministeriet.

Censor og lærer giver hver en karakter. Hvis lærer og censor ved forhandling ikke bliver enige om prøvekarakteren, fastsættes denne som gennemsnitstallet mellem de to karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et af tallene i karakterskalaen, bliver karakteren det tal i skalaen, der ligger nærmest ved gennemsnitstallet. Ligger gennemsnitstallet midt imellem to karakterer i skalaen, forhøjes til det nærmeste højere tal i rækken, hvis censor har givet den højeste karakter, medens det nærmeste lavere tal i rækken bliver prøvekarakter, hvis censor har givet den laveste karakter. Karakteren 00 kan dog kun gives, hvis lærer og censor er enige herom.

Ved de skriftlige prøver tages der ved bedømmelsen alene hensyn til den afleverede opgavebesvarelse. Der kan dog tages hensyn til kladden, såfremt skolen/kurset har fået direktoratets tilladelse hertil for den enkelte elev.

Ved de skriftlige prøver foretager censor sin bedømmelse først. Censor fremsender sin karakterliste i lukket konvolut til skolens/kursets leder sammen med opgavebesvarelserne. Læreren gøres bekendt med censors bedømmelse, efter at egen karakterliste i underskrevet stand er afleveret til skolens/kursets leder, der sender den til censor. Forhandling mundtlig eller skriftlig - om bedømmelse af en besvarelse, hvorom der ikke er enighed, skal finde sted, hvis en af bedømmerne ønsker det. Lederen af skolen/kurset forestår forhandlingen.

Ved de mundtlige og praktiske prøver er censor og lærer alene under censureringen, og censor afgiver sin bedømmelse først. Ved prøvetype B i faget fysik/kemi samt i fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab censureres der efter hvert hold.

Når bedømmelsen er afsluttet, indføres de givne karakterer i prøveprotokollen. Kun den fastsatte karakter meddeles eleven.

Karakterlisterne skal opbevares af skolen/kurset mindst et år. VIII. Indberetning om prøvernes udfald

Umiddelbart efter prøverne sender lederen af skolen/kurset indberetning om deres udfald til Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. IX. Afgangsbevis

Skolen udfærdiger afgangsbevis for de elever, der udskrives af skolen efter 7. klassetrin eller senere, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2.

Afgangsbeviset skal indeholde følgende oplysninger: a. Elevens fulde navn og personnummer. b. Dato for udskrivning. c. Klassetrin og skolens navn. d. I hvilke fag der er modtaget undervisning i skoleforløbet. For fag med kursusdelt undervisning angives det, om undervisningen er givet på grundkursus, på udvidet kursus eller uden kursusdeling. e. De senest givne standpunktskarakterer (årskarakterer) i fagene dansk, regning/matematik, engelsk, fransk, latin, tysk, fysik/kemi, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og maskinskrivning med angivelse af, på hvilke klassetrin karaktererne er givet. For elever, der udskrives af skolen i et skoleår, påføres lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt ved udskrivningstidspunktet. f. Karakterer, der er opnået ved afgangsprøver og udvidede afgangsprøver. For elever, der har været til samme prøve flere gange, anføres kun den højeste prøvekarakter. Er den højeste prøvekarakter opnået ved en prøve, der er aflagt ved en anden skole, anføres denne karakter. Eleven fremlægger dokumentation for den opnåede karakter i form af originalt afgangsbevis/prøvebevis fra den anden skole. På et afgangsbevis, hvor der er anført karakterer opnået ved en anden skole, mærkes disse med x), og nederst på beviset påføres følgende: Prøvekarakterer mærket med x) er overført fra afgangsbevis/prøvebevis udstedt af (skolens navn og adresse).

Afgangsbeviset udfærdiges på et skema, der er godkendt af Undervisningsministeriet. X. Andre bestemmelser

Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. kan i særlige tilfælde tillade fravigelse af de givne regler, herunder ændringer af prøveformer ved de mundtlige og praktiske prøver.

Ansøgning herom indsendes inden 1. februar for prøverne i maj-juni prøvetermin og inden 1. oktober for prøverne i november-januar prøvetermin.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser om lærernes tjenstlige forpligtelser, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. XI. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1988 og finder første gang anvendelse ved prøveterminen maj-juni 1988, jf. dog stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 88 af 8. marts 1977 om folkeskolens afsluttende prøver m.v. med senere ændringer ophæves.

I prøveterminen maj-juni 1988 kan skolen beslutte, at de mundtlige og praktiske prøver i henhold til bekendtgørelsens kapitel V og VI skal afholdes efter de i bekendtgørelse nr. 88 af 8. marts 1977 fastsatte bestemmelser.

pre_paragraph I henhold til § 12, stk. 9 og § 43 a i Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986, fastsættes: I. Almindelige bestemmelser

Undervisningsministeriet, den 12. november 1987, den 12. november 1987

/BERTEL HAARDER Birgitte Klingsey/