Bekendtgørelse om opgørelse af udgiftsrammer for 1987 og indbetaling m.v. af indbetalingspligtige beløb (deponering) i 1988 for kommuner
BEK nr 755 af 02/12/1987
§ 1
Denne bekendtgørelse indeholder regler om opgørelse af beregningsgrundlag for samlede indbetalingspligtige beløb for kommuner i 1988 efter § 10, stk. 17-20, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Endvidere indeholder bekendtgørelsen regler om opgørelse af beregningsgrundlag for fordelingen af de samlede indbetalingspligtige beløb i 1988 på kommuner efter lovens § 10, stk. 21-23. Endelig fastsættes i bekendtgørelsen regler om de indbetalingspligtige beløbs indbetaling, forrentning og tilbagebetaling, jf. lovens § 10, stk. 20.
§ 2
Opgørelsen af de i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag for indbetalingspligtige beløb foretages af Indenrigsministeriet på grundlag af de i bilag 1 specificerede oplysninger fra kommuner.
Indenrigsministeriet giver senest den 1. maj 1988 meddelelse til kommuner om, hvilke beløb fra den enkelte kommunes regnskab for 1985 og 1986 der agtes anvendt ved beregningen af det indbetalingspligtige beløb i 1988. Kommuner giver senest den 1. juli 1988 meddelelse til Indenrigsministeriet, hvis de foreliggende regnskabstal for 1985 og 1986 med de ændringer, der er en følge af tilsynsmyndighedens behandling af revisionens gennemgang af regnskaberne, afviger fra de beløb, Indenrigsministeriet har meddelt. Ændringer efter disse tidspunkter har ikke betydning for beregningerne. (For Københavns Kommunes vedkommende skal ændringer indtil et halvt år efter ovennævnte frister dog medregnes senest ved efterreguleringen af de indbetalingspligtige beløb.)
Til brug for opgørelsen af beregningsgrundlag for indbetalingspligtige beløb i 1988 indberettes senest den 1. november 1988 til Indenrigsministeriet de i bilag 1 specificerede oplysninger på grundlag af det af kommunalbestyrelsen afgivne regnskab for 1987 til revision samt regnskaberne for 1985 og 1986, som er oplyst over for Indenrigsministeriet, jf. stk. 2. De opgjorte beløb efterreguleres det følgende år efter indberetning senest den 1. december 1989 til Indenrigsministeriet af de i bilag 1 specificerede oplysninger vedrørende regnskabet for 1987 med de ændringer, der er en følge af tilsynsmyndighedens behandling af revisionens gennemgang af regnskabet.
Det påhviler den kommunale revision at give oplysninger om, hvorvidt der er afgivet revisionsbemærkninger til regnskaberne, som har betydning for opgørelsen af beregningsgrundlagene.
Opgørelse af samlede indbetalingspligtige beløb
Opgørelse af samlede indbetalingspligtige beløb
§ 3
Det samlede indbetalingspligtige beløb i 1988 for kommuner under eet opgøres som summen af de enkelte kommuners fordelingstal, jf. §§ 5-6. Opgørelsen foretages af Indenrigsministeriet på grundlag af de i bilag 1 specificerede oplysninger.
Ved opgørelsen af det samlede indbetalingspligtige beløb i 1988 vil der til summen af fordelingstallene blive lagt følgende beløb:
a) det beløb, hvormed summen af forsyningsvirksomhedernes nettodriftsudgifter i regnskabet for 1987 overstiger gennemsnittet af summen af forsyningsvirksomhedernes nettodriftsudgifter i regnskaberne for henholdsvis 1985 og 1986 (i 1987 pris- og lønniveau).
b) summen af korrektioner for lavt serviceniveau.
c) gennemsnittet af summen af korrektioner til regnskaberne for 1985 henholdsvis 1986 (i 1987 pris- og lønniveau) for sociale refusioner, der er omlagt fra 1987.
Summen af fordelingstallene formindskes eller forøges yderligere med gennemsnittet af de skønnede merudgifter eller mindreudgifter fra 1985 til 1987 henholdsvis fra 1986 til 1987 i henhold til det udvidede totalbalanceprincip som opgjort i de af Folketingets finansudvalg godkendte aktstykker (jf. Akt nr. 358 af 29/6 84, Akt nr. 279 af 25/6 85, Akt nr. 279 af 24/6 86 og Akt nr. 271 af 23/6 87 samt senere efterreguleringer godkendt senest den 1. december 1989). Den foreløbige opgørelse af merudgifter og mindreudgifter, bortset fra virkningen af omlægningen af de sociale refusioner, er anført i bilag 2.
§ 4
Ved opgørelsen af de samlede indbetalingspligtige beløb for kommuner under eet i 1988 indgår den kommunale andel af udgifterne i Københavns og Frederiksberg kommuner.
Fordelingen af nettodriftsudgifterne samt korrektionen for nettodriftsudgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, jf. § 3, stk. 2, i Københavns og Frederiksberg kommuner i en kommunal og en amtskommunal andel, fastsættes af indenrigsministeren.
Opgørelse af fordelingen af indbetalingsplige beløb
Opgørelse af fordelingen af indbetalingsplige beløb
§ 5
Det efter §§ 3-4 opgjorte samlede indbetalingspligtige beløb for kommuner under eet fordeles på grundlag af et fordelingstal for hver enkelt kommune. Fordelingstallet - sammenholdt med summen af positive fordelingstal for kommuner - bestemmer kommunens andel af det samlede indbetalingspligtige beløb.
Fordelingstallet ved fordelingen af det samlede indbetalingspligtige beløb i 1988 fremkommer som beregningsgrundlaget vedrørende regnskabet for 1987 fratrukket gennemsnittet af beregningsgrundlagene vedrørende regnskaberne for 1985 og 1986 som opgjort af Indenrigsministeriet på grundlag af bilag 1.
Ved fordelingen af det samlede indbetalingspligtige beløb for kommuner under eet i 1988 beregnes Københavns og Frederiksberg kommuners fordelingstal jf. § 4, stk. 2.
§ 6
De efter §§ 3-5 beregnede indbetalingspligtige beløb for hver enkelt kommune i 1988 afrundes til nærmeste hele 1.000 kr.
Opgørelse af beregningsgrundlag
Opgørelse af beregningsgrundlag
§ 7
Beregningsgrundlagene vedrørende regnskaberne for 1985, 1986 og 1987 til brug for opgørelsen af indbetalingspligtige beløb i 1988 opgøres af Indenrigsministeriet på grundlag af de i bilag 1 indberettede oplysninger.
Korrektion for moms af driftsudgifter i beregningsgrundlaget for 1987 foretages med et beløb svarende til den udbetalte momsrefusion af samtlige driftsudgifter i 1987.
Korrektion for arbejdstidsforkortelse i beregningsgrundlaget for 1987 foretages med 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987, korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommuner under eet. Korrektionen opgøres af Indenrigsministeriet og beregnes som 1,92 pct. af lønsummen i regnskabet for 1986 opreguleret til 1987-lønniveau. Lønsummen opgøres som nettodriftsudgifterne under art 1 (lønninger), dranst 1, fratrukket nettodriftsindtægterne under art 7.5 (indtægter fra dagpengefonden), dranst 1. Opreguleringen til 1987-lønniveau sker med en procent, som fastsættes af Indenrigsministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer og meddeles kommuner senest den 1. oktober 1988.
Korrektion for demografisk udvikling i beregningsgrundlaget for 1987 foretages med 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986. Ændringen opgøres af Indenrigsministeriet og beregnes for den enkelte kommune som forskellen mellem det beregnede demografisk betingede udgiftsbehov med anvendelse af befolkningstal pr. 1. januar 1985 og det beregnede demografisk betingede udgiftsbehov med anvendelse af befolkningstal pr. 1. januar 1986. Det demografisk betingede udgiftsbehov beregnes efter reglerne i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, idet der dog ved beregningen kun indgår de demografisk betingede udgiftsbehovskriterier, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 1)-6) (lovbekendtgørelse nr. 464 af 29. juni 1987). Ved beregningen anvendes de vægte for udgiftsbehovskriterierne, som er gældende ved den almindelige tilskuds- og udligningsordning for 1987, samt nettodrifts- og anlægsudgifterne ifølge regnskabet for 1986 (korrigeret for mer- eller mindreudgifter i henhold til det udvidede totalbalanceprincip), opreguleret til 1987-pris- og lønniveau efter § 8.
Korrektion som følge af lavt serviceniveau i beregningsgrundlaget for 1987 beregnes af Indenrigsministeriet og foretages for de kommuner, hvis beregnede serviceniveau i 1986 var mindre end 0,85. Ved opgørelsen beregnes serviceniveauet som nettodriftsudgifterne i 1985 sat i forhold til udgiftsbehovet, som opgjort efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, dog således at vejkriteriet er udtaget af beregningen mod en tilsvarende forhøjelse af kriterievægten for det samlede folketal. For de berørte kommuner opgøres korrektionen som forskellen mellem nettodriftsudgifterne i 1985 og de beregnede nettodriftsudgifter i 1985 ved serviceniveau 0,85, forskellen opreguleres til 1987-pris- og lønniveau efter § 8.
Korrektion for sociale refusioner i beregningsgrundlagene for 1985 og 1986 omfatter de sociale refusioner og mellemkommunale betalinger, der i henhold til lov nr. 262 af 6. juni 1985 om ændring af lov om social bistand og lov nr. 254 af 6. juni 1985 om ændring af lov om hjemmesygeplejerskeordningen, lov om sundhedsplejerskeordninger, lov om skolelægeordning og lov om offentlig sygesikring m.fl., er omlagt fra 1987. Korrektionen beregnes af Indenrigsministeriet og opgøres for kommuner som statsrefusionerne i regnskaberne for 1985 henholdsvis 1986 vedrørende de sociale områder, der omlægges fra 1987, reguleret for de ændringer i de mellem(amts)kommunale betalinger i regnskaberne for 1985 henholdsvis 1986, der er en følge af de ændrede betalingsregler fra 1987. Ved opgørelsen anvendes den senest foreliggende statistik for aldersfordelingerne på de enkelte områder forud for omlægningens ikrafttrædelse.
De af Indenrigsministeriet opgjorte korrektionsbeløb, jf. stk. 2-6, meddeles kommuner senest den 1. oktober 1988 og anvendes ved beregningen af det indbetalingspligtige beløb. Eventuelle ændringer i korrektionsbeløbene kan indgå ved beregningen af efterreguleringen af det indbetalingspligtige beløb i det følgende år.
§ 8
Pris- og lønreguleringen ved opgørelsen af beregningsgrundlagene, jf. bilag 1 foretages med en procent, som fastsættes af Indenrigsministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer og meddeles kommuner senest den 1. oktober 1988. Pris- og lønreguleringsprocenterne opgøres, i overensstemmelse med den af »Arbejdsgruppen vedrørende den kommunale pris- og lønudvikling« anvendte metode for primærkommuner.
§ 9
Indenrigsministeren kan i medfør af lovens § 27, stk. 4, korrigere opgørelsen af beregningsgrundlagene for indbetalingspligtige beløb i 1988, hvis det påvises, at konteringen i regnskaberne på konkrete områder ikke er sket i overensstemmelse med de af Indenrigsministeriet fastsatte konteringsregler, eller hvis der kan dokumenteres helt ekstraordinære regnskabstekniske omstændigheder, som gør regnskaberne usammenlignelige.
Indenrigsministeren kan herudover foretage ændringer i det statistiske grundlag for beregningen af de korrektionsbeløb, som er anført i § 7, stk. 2-6, hvis det påvises, at det foreliggende statistiske grundlag er fejlbehæftet.
Korrektion af opgørelsen af beregningsgrundlag, herunder korrektionsbeløb, i medfør af stk. 1 og stk. 2, sker efter forudgående forelæggelse for og godkendelse af Indenrigsministeriet. Godkendelse skal foreligge senest på tidspunktet for indberetning af oplysninger til brug for efterreguleringen af indbetalingspligtige beløb i året efter indbetalingsåret. Godkendelser, der foreligger senere end den 1. september 1988, vil først kunne indgå i efterreguleringen af det indbetalingspligtige beløb.
Indbetaling, forrentning og tilbagebetaling
Indbetaling, forrentning og tilbagebetaling
§ 10
Indbetaling af de efter §§ 5-6 beregnede indbetalingspligtige beløb sker ved overførsel til Danmarks Nationalbank, på en af banken anvist konto. Overførslen skal finde sted umiddelbart efter, at Indenrigsministeriet har givet meddelelse om det indbetalingspligtige beløbs størrelse og senest den 15. december 1988.
§ 11
Afregning af efterreguleringen af indbetalingspligtige beløb i året efter indbetalingsåret sker - såfremt efterreguleringen indebærer en forhøjelse af det indbetalingspligtige beløb - ved overførsel af afregningsbeløbet til Danmarks Nationalbank, på den af banken anviste konto, eller såfremt efterreguleringen indebærer en nedsættelse af det indbetalingspligtige beløb - ved frigivelse af afregningsbeløbet fra kontoen i Danmarks Nationalbank. Afregning af efterreguleringen skal finde sted umiddelbart efter, at Indenrigsministeriet har givet meddelelse om afregningsbeløbets størrelse.
§ 12
De indbetalingspligtige beløb i 1988 som ændret ved efterreguleringen det følgende år henstår uforrentet på den anviste konto i Danmarks Nationalbank til og med udgangen af 1991.
De indbetalingspligtige beløb tilbagebetales i 1992, 1993 og 1994 med 1/3 i hvert af årene.
I tilbagebetalingsårene forrentes de indestående beløb med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto den 1. oktober i året forud for tilbagebetalingsåret. Renten tilskrives årligt pr. 31. december på basis af det gennemsnitlige indestående i kalenderåret. For den del af det indestående beløb, der tilbagebetales i det pågældende år, udbetales renterne i månedlige rater sammen med de øvrige tilbagebetalinger, jf. stk. 4.
De samlede tilbagebetalingsbeløb, inklusive rentetillæg, i hvert af tilbagebetalingsårene frigives af Danmarks Nationalbank, således at beløbene kan anvises af Statsskattedirektoratet i månedlige rater i forbindelse med de månedlige acontoudbetalinger vedrørende kildeskat, jf. kildeskattelovens § 64, stk. 2.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
§ 16
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oversigt (indholdsfortegnelse)
- Korrektion for nettodriftsudgifter 1987 vedrørende
forsyningsvirksomheder, funktion 1.01-1.06, dranst 1-2, art 1-9
- Eventuel korrektion i medfør af § 27, stk. 4
(lbk.nr. 464 af 29. juni 1987) ( 1)
Korrektion af beregningsgrundlagene vedrørende regnskaberne for 1985 og
1986 for kommunerne (inklusive Københavns og Frederiksberg kommuner) som
følge af merudgifter og mindreudgifter ved byrde- og opgaveændringer (det
kommunale lov- og cirkulæreprogram) bortset fra refusionsomlægningerne pr. 1.
januar 1987
Merudgifterne i den primærkommunale sektor (inklusive Københavns og
Frederiksberg kommuner) er i henhold til aktstykkerne nr. 279 af 25. juni
1985, nr. 279 af 24. juni 1986 og nr. 271 af 23. juni 1987 foreløbigt opgjort
således:
Fra 1985 til 1986: 95,3 mill. kr. (1987 pris- og lønniveau).
Opgørelsen ændres ved efterreguleringer og nye beløb, som godkendes af
Folketingets finansudvalg i forbindelse med fastsættelsen af de generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner.
Ved opgørelsen af det indbetalingspligtige beløb i 1988 for kommunerne
under eet, jf. bekendtgørelsens § 3, korrigeres for de gennemsnitlige
merudgifter fra 1985 til 1986, henholdsvis fra 1986 til 1987. (Korrektion
opgjort efter ovenstående = 95,31/2 + 278,4 = 326,1 mill. kr.).
Bilag 3 Korrektion af beregningsgrundlag vedrørende regnskabet for 1987
for kommunerne som følge af lavt serviceniveau. (Foreløbig beregning)
De anførte korrektioner er beregnet på basis af det regnskabsmateriale
vedrørende 1985, som pr. 1. marts 1987 forelå i Indenrigsministeriet.
Korrektionerne vil blive endeligt beregnet på basis af regnskabstallene med
de ændringer, der er en følge af tilsynsmyndighedens behandling af
revisionens gennemgang af regnskaberne.
Indenrigsministeriet, den 2. december 1987, den 2. december 1987
/THOR PEDERSEN Marius Ibsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987