Bekendtgørelse om pelsdyrhold samt indførsel og transit af pelsdyr
BEK nr 78 af 16/02/1987
§ 1
I denne bekendtgørelse forstås ved pelsdyr dyrearter, der alene opdrættes med henblik på anvendelse af pelsen (skindet) jfr. dog § 2, stk. 2.
§ 2
Indførsel og transit af levende og døde pelsdyr samt produkter heraf må kun finde sted på nærmere af veterinærdirektoratet fastsatte betingelser.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder for alle pelsdyr, uanset de ikke agtes anvendt til pelsproduktion.
Indførsel af bisamrotter (fiber zibethicus) og gråegern (sciurus carolinensis) er forbudt.
Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan tørrede skind frit indføres.
§ 3
Enhver, der er i besiddelse af pelsdyr, skal holde disse anbragt i bure eller indhegninger, der er således indrettede, at dyrene ikke kan undslippe, jfr. veterinærdirektoratets retningslinier for pelsdyrs anbringelse.
Transport af pelsdyr skal ske i forsvarligt lukkede kasser eller bure.
§ 4
Ved salg af pelsdyr og afkom heraf skal det af sælgeres regnskabsmateriale fremgå, til hvem salget er sket. Veterinærdirektoratet skal have adgang til disse regnskaber, der skal opbevares i mindst 5 år.
§ 5
Udgifter i forbindelse med opfyldelse af denne bekendtgørelses bestemmelser er det offentlige uvedkommende.
§ 6
Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller af bestemmelser fastsat i medfør af bekendtgørelsen straffes med bøde.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 172 af 10. maj 1944 om pelsdyrhold samt indførsel af pelsdyr, harer og kaniner, senest ændret ved bekendtgørelse af 4. december 1970 om samme spørgsmål samt cirkulære af 20. september 1963 om pelsdyrs anbringelse og tillægscirkulære af 21. maj 1964 om samme spørgsmål.
pre_paragraph I medfør af lov nr. 131 af 13. april 1954 om udførsel og indførsel af levende dyr m.v. samt lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene, jfr. lov nr. 188 af 1. maj 1923 om tillæg til samme fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 16. februar 1987, den 16. februar 1987
/BRITTA SCHALL HOLBERG N. Juul/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987