Bekendtgørelse om kvalitetsmæssige forhold vedrørende slagtning og handel med fersk fjerkrækød
BEK nr 789 af 09/12/1987
§ 1
Denne bekendtgørelse omhandler bestemmelser om kvalitet, vægt og mærkning af fersk fjerkrækød ved handel, udførsel og indførsel, samt kontrol med vandindhold i frosne eller dybfrosne haner, høner og kyllinger, der omsættes inden for Fællesskabet.
Varer, der indlades i skib, der sejler i udenrigsfart, er ikke undergivet bekendtgørelsens bestemmelser for udførsel, såfremt varerne er bestemt til skibets eget forbrug, og der af den ansvarlige modtager til toldvæsenet afgives skriftlig erklæring herom. Definitioner
§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: A. Fjerkræ: Kyllinger, poularder, kapuner, høner, haner, kalkuner, perlehøns, ænder og gæs, der holdes som husdyr. B. Fjerkrækød: Spiselige dele af de under A nævnte dyr. C. Fersk fjerkrækød: Alt fjerkrækød, der ikke har været underkastet nogen behandling. Som fersk fjerkrækød efter denne bekendtgørelse anses dog også fjerkrækød, der har været underkastet kuldebehandling. D. Dyrekrop: Hele kroppen fra et slagtedyr efter afblødning, fjerplukning og udtagning af indvoldene. Udtagning af nyrer er dog ikke et krav. Der kan evt. foretages afskæring af hoved samt af fødder i haseleddet. E. Spiseligt slagteaffald: Rensede hjerter, kråser, levere og halse uden skind. F. Indvolde: De i krophulen beliggende organer, heri indbefattet luft- og spiserør og i givet fald kroen. G. Parti: Den mængde fersk fjerkrækød, der omfattes af samme sundhedscertifikat, eller der kommer fra eet slagteri og er samlet på eet sted (virksomhed, lager, salgssted eller transportmiddel) og er produceret samme dag. Fjerkrækød skal - være af samme type (haner, høner, kyllinger, etc.), - have den samme præsentationsform (f.eks. med eller uden spiseligt slagteaffald), - have været underkastet den samme kølingsmetode. H. Virksomhed: Fjerkræslagteri, opskæringsvirksomhed eller frysehus, der er autoriseret af Landbrugsministeriet. Betegnelser
§ 3
- Betegnelsen kylling må kun anvendes om dyr, der ved slagtning er under 14 uger gamle. 2. Betegnelsen kapun må kun anvendes om kastrerede haner, der ved slagtning er under 6 måneder gamle. 3. Betegnelsen poulard må kun anvendes om fedekyllinger, der ved slagtning er under 14 uger gamle og som er henført til kvalitet A og vejer mindst 1200 g i grydeklar stand eller mindst 1400 g ved salg i uopskåret stand. 4. Betegnelsen høner/haner må kun anvendes om dyr, der ved slagtning er over 14 uger gamle, og som er kønsmodne. 5. Betegnelsen kalkun må kun anvendes om dyr, hvor brystbenet er blødt. Kalkuner, hvor brystbenet er forbenet, skal benævnes »avlskalkun«. 6. Betegnelsen and må kun anvendes om dyr, der ved slagtning er under 13 uger gamle, og hvor brystbenet er blødt. Ænder, der ved slagtning er over 13 uger, og hvor brystbenet er forbenet, skal benævnes »avlsand«. 7. Betegnelsen gås må kun anvendes om dyr, hvor brystbenet er blødt. Gæs, hvor brystbenet er forbenet, skal benævnes »avlsgås«. 8. Betegnelsen perlehøne må kun anvendes om dyr, hvor brystbenet er blødt. Perlehøns, hvor brystbenet er forbenet, skal benævnes »avlsperlehøne«. 9. Betegnelsen halvt fjerkræ må kun anvendes om dyrekroppe, der er skåret igennem på langs gennem brystbenet og rygraden. 10. Betegnelsen kvart fjerkræ må kun anvendes om dyrekroppe, der er parteret med længde- og tværgående snit, hvorved bryst- og lårdelene bliver adskilt. 11. Betegnelsen helt lår må kun anvendes om hele benet mellem hofte- og haseled med muskelvæv og tilhørende skind. Adskilt i ovennævnte led. 12. Betegnelsen overlår må kun anvendes om benet mellem hofte- og knæled med muskelvæv og tilhørende skind. Adskilt i ovennævnte led. 13. Betegnelsen underlår må kun anvendes om benet mellem knæ- og haseled med muskelvæv og tilhørende skind. Adskilt i ovennævnte led. 14. Betegnelsen bryst må kun anvendes om det på den ene side af brystbenet beliggende muskelvæv med eller uden ribben og tilsvarende brystben med eller uden tilhørende skind. 15. Betegnelsen brystfilet må kun anvendes om brystmuskel uden skind og ben. 16. Landbrugsministeriets Slagteri- og Konserveslaboratorium kan fastsætte yderligere betegnelser for det i § 2 A nævnte fjerkræ. Kvalitetsforhold ved slagtning, evisceration, køling, sortering og emballering
§ 4
Landbrugsministeriets Slagteri- og Konserveslaboratorium kan efter høring af det i § 11 omhandlede kvalitetsudvalg fastsætte kvalitetsbestemmelser vedrørende A. slagtning, B. skoldning, C. plukning, D. opskæring, E. evisceration, F. kvalitetsmærkning af fjerkræ til eksport, G. mærkning af transportemballage, H. andre kvalitetskrav. Kvalitetssortering Kvalitet A
§ 5
Til kvalitet A kan henføres dyrekroppe, der opfylder følgende betingelser: Dyrekroppene skal være så kødfulde, at hverken bryst- eller rygben fremtræder skarpt. Der må ikke mangle skind nogetsteds på dyrekroppen. Fjerstubbe eller mørke hår må ikke forefindes. Skindet skal overalt være uden snit, rifter, mærker, pletter og lignende. Dog tillades en svag ikke-betændt fortykkelse af huden ud for brystbenet og endvidere på vinger og lår enkelte overfladiske røde mærker, der ikke er ledsaget af blødninger i det underliggende væv. Brækkede lår eller vinger må ikke forefindes. Opskårne dyrekroppe må ikke have større opskæringssnit end nødvendigt, og skindet må ikke være løsnet fra kroppen. Kvalitet B Til kvalitet B kan henføres dyrekroppe, der opfylder følgende betingelser: Dyrekroppene skal være nogenlunde kødfulde. Fjerstubbe, sorte hår eller dun må kun forekomme i mindre omfang. Der må kun forekomme enkelte rifter. Der må forefindes enkelte røde mærker, selv om disse er blodunderløbne samt enkelte galdepletter. For så vidt angår dyrekroppe, der vejer under 2000 g, må mærker og pletter dog tilsammen højst være 2,5 cm i udstrækning på lår og vinger og tilsammen højst have 1,5 cm i udstrækning på den øvrige del af kroppen. På dyrekroppe, der vejer over 2000 g, må mærker og pletter tilsammen være indtil hhv. 5 og 3 cm i udstrækning. Der må forefindes en brækket vinge eller et brækket lår, såfremt beskadigelsen er uden blodsamling. Der må forefindes mindre slagte- og opskæringsfejl. Opskårne dyrekroppe med brystblære uden antydning af betændelse kan henføres til kvalitet B, når blærerne fjernes fuldstændig ved renskæring ind til brystbenet. Vægtsortering og vægtangivelse
§ 6
Fersk fjerkrækød skal være mærket med oplysning om nettovægt efter det metriske system. For færdigpakket fersk fjerkrækød til eksport kan nettovægten angives i henhold til importlandets regler.
For helt fjerkræ på under 1000 g kan nettovægten angives i intervaller på 50 g og for helt fjerkræ på 1000 g og derover i intervaller på 100 g. Det mindste gramantal i intervalangivelsen skal forstås som garanteret mindstevægt.
For færdigpakninger mærket med forudfastlagt, konstant nettovægt må den gennemsnitlige vægt ikke være mindre end den angivne nettovægt. For den enkelte færdigpakning gælder de tolerancer, som er anført i Statens Metrologiråds bekendtgørelse nr. 142 af 31. januar 1985 om EØF-mærkning (e-mærkning) af færdigpakkede varer. For ikke e-mærket fersk fjerkrækød som omhandlet i § 3 tolereres dog for den enkelte færdigpakning en negativ afvigelse på 5 pct. af den angivne nettovægt.
Færdigpakninger mærket med individuel nettovægt skal indeholde mindst den mængde, som er angivet.
Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkelte færdigpakninger indeholdende samme mængde af samme vare, angives nettoindholdet ved at anføre nettoindholdet for hver enkelt pakning og det samlede antal enkeltpakninger. Disse angivelser er dog ikke nødvendige, såfremt det samlede antal enkeltpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og såfremt mindst een angivelse af nettoindholdet i hver enkeltpakning er klart synlig udefra.
Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, angives nettoindholdet ved at anføre det samlede nettoindhold og det samlede antal enkeltpakninger. Mærkning
§ 7
Dyrekroppe, der er forsynet med vingeetikette (klæbestrimmel) eller er enkeltvist emballeret, skal henføres til kvalitet A eller kvalitet B og skal mærkes med A, hhv. B, på vingeetikette eller detailemballage.
For dyrekroppe af kvalitet B, der afsættes på det danske marked, skal anføres betegnelsen 2. sortering på detailemballagens forside. Tekstens højde og bredde skal mindst være hhv. 10 mm og 100 mm.
Dyrekroppe, der kvalitetsmæssigt ikke opfylder kravene til A- og B-sortering, må kun afsættes bulkpakket og skal på detailemballagen og/eller transportemballagen mærkes med »split« efterfulgt af varebetegnelse. Tekstens højde skal mindst være 10 mm.
Slagtede høns, som stammer fra konsumægproduktionen, skal mærkes med mindst een af følgende oplysninger: A. »Suppehøne«. B. »Kogehøne«. C. »Høne til kogning«. Alle tre oplysninger skal efterfølges af ordene: »Kogetid ca. 3 timer«. Tekstens højde skal være mindst 10 mm.
Færdigpakket fersk fjerkrækød til omsætning på det danske marked mærkes i øvrigt i henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 69 af 20. februar 1981 om mærkning af færdigpakket kød m.v. Kontrolmyndighed
§ 8
Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses §§ 3, 5, 6, 7 og 9 samt de bestemmelser der fastsættes i medfør af § 4, føres af Landbrugsministeriets Slagteri- og Konserveslaboratorium.
Når personale fra Slagteri- og Konserveslaboratoriet aflægger kontrolbesøg på en virksomhed, der slagter eller opbevarer fersk fjerkrækød, skal virksomheden, i det omfang nævnte personale anmoder derom, give oplysninger om størrelsen af den produktion eller af det lager af fersk fjerkrækød, der findes på virksomheden, samt om partiet eller partierne er bestemt for Fællesskabet eller tredielande. Kontrolpersonalet skal til enhver tid have adgang til de lokaler, hvor slagtning og oplagring af de pågældende partier finder sted, og til at udtage prøver af partierne samt adgang til virksomhedernes egne undersøgelsesresultater vedrørende vandindhold i haner, høner og kyllinger.
Slagteri- og Konserveslaboratoriet kan efter anmodning udstede certifikater til attestation vedrørende forhold, der er omhandlet i §§ 3, 4, 5, 6, 7 og 9.
§ 9
For haner, høner og kyllinger, der omsættes i frossen eller dybfrossen stand, udføres en kontrol med vandindhold som foreskrevet i rådsforordning (EØF) nr. 2967/76 af 23. november 1976 og kommissionsforordning nr. 2785/80 af 30. oktober 1980 med senere ændringer.
Landbrugsministeriets Slagteri- og Konserveslaboratorium foretager stikprøvevis udtagning af partier, der indeholder mere end 1000 enheder til kontrol i henhold til forordningens bilag 2 og/eller bilag 3.
§ 10
Fjerkræslagterierne skal inden den 15. i hver måned tilsende Fjerkræeksport-Udvalget, Vesterbrogade 6 D, 1620 København V., en indberetning om virksomhedens samlede slagtninger og/eller salg af slagtet fjerkræ og fjerkrækød i den forudgående måned. Endvidere skal slagterierne hver mandag på de fra Fjerkræeksport-Udvalget tilsendte kort indsende en opgørelse over slagtningen af fjerkræ i den foregående uge. Ved hvert regnskabsårs afslutning skal slagterierne til Fjerkræeksport-Udvalget indsende en af slagteriets revisor bekræftet indberetning om virksomhedens samlede slagtninger og/eller salg af slagtet fjerkræ og fjerkrækød i det forløbne regnskabsår.
§ 11
Landbrugsministeren nedsætter et rådgivende udvalg på indtil 7 medlemmer med repræsentanter fra Fjerkræeksport-Udvalget og fjerkræslagterierne.
Det i stk. 1 nævnte udvalg rådgiver Landbrugsministeriets Slagteri- og Konserveslaboratorium i forbindelse med fastsættelse og administration af bestemmelser i medfør af § 4. Straffebestemmelser
§ 12
Ved gentagne overtrædelser af bestemmelserne i §§ 3 og 5-7 samt de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 4 i denne bekendtgørelse, eller af bestemmelserne i rådsforordning (EØF) nr. 2967/76 kan partier fra det pågældende slagteri tilbageholdes, indtil det er konstateret, at de pågældende bestemmelser er overholdt.
§ 13
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3 og 5-7 kan straffes med bøde. Ikrafttræden
§ 14
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1988.
§ 15
Regulativ nr. 208 af 24. september 1969 om slagtning, behandling, sortering, mærkning, pakning og forsendelse m.v. af fjerkræ, bekendtgørelse nr. 149 af 27. marts 1981 om kontrol med vandindhold i frosne eller dybfrosne haner, høner og kyllinger, samt bekendtgørelse nr. 50 af 7. februar 1986, ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 2 og § 7 i lov nr. 217 af 16. juni 1958 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v. samt § 1 i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administrationen af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., rådsforordning (EØF) nr. 2967/76 af 23. november 1976 og Kommissionens forordning nr. 2785/80 af 30. oktober 1980 om fastlæggelse af fælles normer for vandindhold i frosne eller dybfrosne haner, høner og kyllinger med senere ændringer, fastsættes følgende: Område
Landbrugsministeriet, den 9. december 1987, den 9. december 1987
/LAURITS TØRNÆS Inga Galamba/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987