Bekendtgørelse om journalistuddannelsen

På uddannelsens 1. del skal den studerende opnå grundlæggende indsigt i fagområderne: anvendt journalistik, samfundsfag og teori om journalistik.

Anvendt journalistik omfatter research, redigerings- og præsentationsfærdigheder, herunder journalistisk sprogbehandling, grafisk teknik og lay-out.

Samfundsfag omfatter typiske journalistiske arbejdsområder, herunder: - basisviden om forskellige statsteoretiske opfattelser, - samfundsøkonomiske teorier og sociologiske teorier og metoder, - statsapparatets og kommunernes opbygning og funktion, - erhvervsøkonomi og offentlig økonomi, - arbejdsmarkedets opbygning og funktion, - sociale og kulturelle strukturer, - samspillet individ/samfund.

Teori om journalistik omfatter: - medie- og kommunikationsteori, - sproget i massemedierne, - grafisk teknik og lay-out, - pressejura.

Hvert semester består af: - emneredaktion, - kursusperiode, - journalistisk projekt.

I emneredaktion arbejder den studerende med de journalistiske arbejdsmetoder og redskaber og med det pågældende semesters samfundsfaglige indhold. Med udgangspunkt i teoretiske oplæg gennemfører den studerende et kortvarigt redaktionsarbejde. Arbejdet skal resultere i journalistiske produkter, der skal vise den studerendes kendskab til anvendt journalistik og samfundsfag.

I kursusperiode suppleres og udbygges den praktiske indlæring i emneredaktionerne med teori.

Der afholdes kurser i fagområderne samfundsfag og teori om journalistik. Det fastsættes i studieordningen, hvilke emner der udbydes i de enkelte semestre.

I journalistisk projekt tages udgangspunkt i en situation inden for det journalistiske arbejde. Den studerende arbejder i dybden med et emne eller et problem i nær tilknytning til den situation, hvori emnet eller problemet forekommer. Projektet skal munde ud i et eller flere journalistiske produkter.

Journalistisk projekt kan udarbejdes enten i fællesskab af en gruppe studerende eller individuelt. Den enkelte deltagers bidrag skal kunne bedømmes for sig.

Emneredaktioner i uddannelsens 1., 2. og 3. semester samt kurser og journalistiske projekter i uddannelsens 1. og 3. semester bedømmes af læreren uden medvirken af censorer. Der gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

1. gang en studerende søger en emneredaktion, en kursusperiode eller et journalistisk projekt godkendt, kan den studerende forlange, at der ved en afsluttende, skriftlig prøve medvirker censorer beskikket af Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

I 2. semester afholdes følgende prøver:

1. Inden for fagområdet anvendt journalistik gives en bedømmelse af det journalistiske produkt af det journalistiske projekt efter en mundtlig prøve, som tager sit udgangspunkt i opgaven, og som skal vise, at den studerende er i stand til at arbejde selvstændigt.

1. En skriftlig prøve i fagområdet samfundsfag, der tager sit udgangspunkt i 2. semesters pensum.

I uddannelsens 1. eller 2. semester afholdes en prøve i hvert af fagene medie- og kommunikationsteori og pressejura. Hvis prøverne i de to fag placeres på samme semester kan højskolen bestemme, at den enkelte studerende efter lodtrækning kan prøves i et af de to fag.

I 3. semester afholdes en prøve i sproget i massemedierne.

I hver af prøverne efter stk. 1, 2 og 3, gives en karakter. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen efter de fælles bestemmelser for de højere uddannelsesinstitutioner.

Ved prøverne medvirker censorer beskikket af Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

For at kunne begynde uddannelsens praktiske del skal den studerende have opnået bedømmelsen Bestået eller mindst karakteren 6 i studieaktiviteterne på uddannelsens 1. 2. og 3 semester.

Højskolen kan, hvor usædvanlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelserne i stk. 1.

På uddannelsens 2. del skal den studerende opnå en dyberegående indsigt i fagområderne anvendt journalistik, samfundsfag og teori om journalistik.

1. del består af et mediespeciale, et eller to fagspecialer og en hovedopgave.

I mediespecialerne skal den studerende opnå et indgående kendskab til de teoretiske og praktiske forudsætninger for arbejdet med det valgte medium.

Der er følgende mediespecialer: - radio - TV - trykte medier - informationsteknik - værkstedsavis.

I fagspecialerne skal den studerende arbejde i dybden med et afgrænset emneområde eller problemfelt. Der udbydes fagspecialer i emner inden for fagområderne samfundsfag og andre specialområder inden for journalistik samt i teori om journalistik.

Den studerende arbejder enten med et længerevarende eller med to korterevarende fagspecialer.

Fagspecialer og mediespecialer bedømmes af læreren uden medvirken af censorer. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

1. gang en studerende søger et fagspeciale eller et mediespeciale godkendt, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor beskikket af Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

I uddannelsens 8. semester udarbejder den studerende en hovedopgave, der skal vise den studerendes kvalifikationer inden for alle tre fagområder i uddannelsen: anvendt journalistik, samfundsfag og teori om journalistik, jf. § 3.

Hovedopgaven udarbejdes inden for 5 uger og afsluttes med en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i opgaven og skal vise, at den studerende er i stand til at arbejde selvstændigt.

Ved bedømmelsen af hovedopgaven anvendes 13-skalaen efter de fælles regler for de højere uddannelsesinstitutioner. Der medvirker censorer beskikket af Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Uddannelsens formål og struktur

Uddannelsens formål og struktur

Journalistuddannelsen har til formål at give de studerende journalistiske færdigheder og indsigt i samfundsmæssige og andre typiske fagområder for journalistik og at give dem kendskab til faget, dets funktioner og traditioner. Herigennem søges opnået, at de studerende får de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne arbejde inden for det til enhver tid eksisterende mediemønster og for aktivt at kunne medvirke til udviklingen af medierne og informationsvirksomheden i såvel den offentlige som den private sektor.

Journalistuddannelsen omfatter en teoretisk grunduddannelse og en praktisk uddannelse på redaktioner og andre uddannelsessteder. Uddannelsen varer 4 år. Den teoretiske grunduddannelse er opdelt i en 1. del på 1 1/2 år (3 semestre) og en 2. del på 1 år (2 semestre). Den praktiske uddannelse varer 1 1/2 år og foregår mellem den teoretiske uddannelses 1. og 2. del.

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

1. del 2. del

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Alle prøver bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

En studerende kan højst 3 gange søge en studieaktivitet bedømt.

Der udstedes bevis til den, der har gennemført uddannelsen og har bestået alle studieaktiviteter.

Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over højskolens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til højskolen. Hvis en klage ikke tages til følge og klageren fastholder klagen videresender højskolen klagen - bilagt en udtalelse - til Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bekendtgørelse nr. 78 af 11. marts 1982 om journalistuddannelsen ophæves.

Undervisningsministeriet, den 18. februar 1987, den 18. februar 1987

/BERTEL HAARDER Tove Møller/