Bekendtgørelse om voldgiftssager om erstatning for forgiftning af bier
BEK nr 800 af 11/12/1987
§ 1
Med henblik på behandling af tvister om erstatning for tab som følge af forgiftningsskader på bier inddeles landet i 6 voldgiftskredse samt i 15 lokalområder, som angivet i bilaget.
I hver voldgiftskreds udnævner landbrugsministeren en voldgiftsformand og en suppleant for denne, der begge skal have bestået juridisk kandidateksamen.
I hvert lokalområde udnævner landbrugsministeren efter indstilling fra biavlerorganisationerne en biavlskyndig voldgiftsmand og efter indstilling fra De Danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger og De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger en planteavlskyndig voldgiftsmand samt en suppleant for hver af disse. Anmeldelse
§ 2
Den, der ønsker at kræve erstatning for tab som følge af forgiftningsskade på bier, skal skriftligt anmelde skaden til en af voldgiftsmændene i det pågældende lokalområde eller til voldgiftsformanden i den pågældende kreds.
Anmeldelsen skal fremsættes snarest muligt efter, at skaden er blevet den skadelidte bekendt. Klagen skal så vidt muligt indeholde oplysninger om navn og bopæl på den, der ved spredning af giftmidler antages at have forårsaget forgiftningsskaden.
Såfremt anmeldelse efter stk. 1 indgives til en voldgiftsmand, skal denne straks underrette voldgiftsformanden om anmeldelsen. Inhabilitet
§ 3
Ingen må som voldgiftsformand eller voldgiftsmand deltage i behandlingen af en erstatningssag, såfremt han er part i sagen, er personlig interesseret i dens udfald eller er beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linie eller sidelinien så nær som søskendebørn med nogen af parterne, eller når andre omstændigheder foreligger, som er egnede til at rejse tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed. Behandlingen i voldgiftsnævnet m.v.
§ 4
Ved behandlingen af en sag i voldgiftsnævnet deltager formanden samt voldgiftsmændene fra det pågældende lokalområde, hvoraf den ene skal have kendskab til biavl og den anden til planteavl. Formanden kan tilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling. Nævnets kendelse skal være ledsaget af grunde.
Såfremt voldgiftsmændene og deres suppleanter efter § 3 eller af andre grunde er afskåret fra at deltage i sagens behandling, kan voldgiftsformanden bemyndige de nærmest boende voldgiftsmænd til at indtræde i sagens behandling.
§ 5
Inden behandlingen i voldgiftsnævnet skal voldgiftsmændene i forening vurdere skadens omfang og årsagen til skadens opståen. Vurderingsforretningen skal afholdes snarest muligt efter, at anmeldelsen er modtaget.
Skadelidte samt så vidt muligt den, der ved spredning af giftmidler må antages at have forvoldt skaden, skal indkaldes til vurderingsforretningen.
§ 6
Såfremt en af parterne forlanger det, skal der inden sagens afgørelse udtages prøver af forgiftede bier, som indsendes til Statens Biavlsforsøg. Kendelse i sagen kan herefter først afsiges, når Statens Biavlsforsøgs udtalelse i sagen foreligger.
Prøver af forgiftede bier kan udtages af den biavlskyndige voldgiftsmand, en bisygdomsinspektør, en tilsynsmand eller en af Statens Bisygdomsnævn registreret kyndig biavler.
Voldgiftsnævnets medlemmer har adgang til dyrkningsarealer og til udbygninger og tilsvarende lokaler, hvor der opbevares giftmidler, og er berettigede til vederlagsfrit at udtage prøver af planter og kemikalier i det omfang, sagens behandling gør det nødvendigt, samt til at kontrollere sprøjteredskaber og sprøjtebøger, hvor disse forefindes.
§ 7
Inden sagen forelægges for voldgiftsnævnet, skal voldgiftsmændene så vidt muligt søge at opnå forlig om erstatningen.
§ 8
En voldgiftskendelse kan fuldbyrdes 14 dage efter afsigelsen, medmindre kendelsen forinden er indbragt for de almindelige domstole. Den ret, for hvilken kendelsen indbringes, kan tillægge indbringelsen opsættende virkning, selv om kendelsen først indbringes senere end 14 dage efter afsigelsen.
Kendelsen kan af hver af parterne indbringes for de almindelige domstole. Fristen er 14 dage efter kendelsens afsigelse. Justitsministeren kan undtagelsesvis tillade at sagen indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter voldgiftskendelsens afsigelse.
Har en part ikke været til stede ved kendelsens afsigelse, regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister dog fra kendelsens forkyndelse for parten.
Voldgiftskendelsen indbringes for den ret, hvor sagen efter retsplejelovens almindelige regler skal anlægges i 1. instans.
§ 9
Ved kendelsen fastsættes tillige sagsomkostninger, herunder betaling til Statens Biavlsforsøg for undersøgelse af prøver af forgiftede bier. Sagsomkostninger skal i almindelighed pålægges den af parterne, hvem kendelsen går imod. Dog kan skadelidte, såfremt kendelsen går denne imod, fritages for betaling til Statens Biavlsforsøg. Vederlag
§ 10
Voldgiftsmændene vederlægges efter reglerne for vederlag til bisygdomsinspektører og tilsynsmænd.
§ 11
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 31. december 1987.
Bekendtgørelse nr. 191 af 25. maj 1983 om voldgiftssager om erstatning for forgiftning af bier ophæves.
pre_paragraph Efter §§ 10 og 11 i lov nr. 115 af 31. marts 1982 om biavl fastsættes: Voldgiftskredse m.m.
Landbrugsministeriet, den 11. december 1987, den 11. december 1987
/LAURITS TØRNÆS Henrik Wanscher/
Bilag
Fortegnelse over voldgiftskredse og lokalområder, jfr. § 1
Kreds 1: Øerne øst for Storebælt Lokalområder: 1) Københavns amt samt Københavns og Frederiksberg Kommuner 2) Frederiksborg amt 3) Roskilde amt 4) Vestsjællands amt 5) Storstrøms amt Kreds 2: Bornholms amt Kreds 3: Fyns amt Kreds 4: Sydjylland Lokalområder: 1) Sønderjyllands amt 2) Ribe amt 3) Vejle amt Kreds 5: Midtjylland Lokalområder: 1) Ringkøbing amt 2) Århus amt 3) Viborg amt (syd for Limfjorden) Kreds 6: Nordjylland Lokalområder: 1) Viborg amt (Thy og Mors) 2) Nordjyllands amt
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987