Bekendtgørelse om produktion og transport af mælk til konsummælkprodukter

Mælk, der anvendes ved tilvirkning af konsummælkprodukter, jfr. § 5 i ovennævnte lov nr. 175 af 7. maj 1975, skal hidrøre fra kvægbesætninger, som med hensyn til sundhedstilstand og de hygiejniske forhold ved mælkens produktion og behandling opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, og som er godkendt af de lokale tilsynsmyndigheder, jf. § 2.

Ejere eller brugere af sådanne godkendte besætninger (konsummælkbesætninger) må kun levere mælk, der er ren - hvorved forstås, at mælken er bakteriefattig og fri for synligt smuds - sund - hvorved forstås, at mælken er fri for forurening med sygeligt sekret, sygdomsfremkaldende smitstoffer og sundhedsskadelige stoffer, herunder tunge metaller (bly, kviksølv m.v.) samt kemoterapeutika, herunder antibiotika - og af en naturlig sammensætning - hvorved forstås, at mælken er uforfalsket og uden indhold af fremmede stoffer. Mælken må herudover ikke afvige fra det normale i udseende, lugt og smag. Godkendelse af konsummælkbesætninger

Ved de i § 1, stk. 1, nævnte lokale tilsynsmyndigheder forstås kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor besætningen findes, jf. dog § 13, stk. 4, i lov nr. 175 af 7. maj 1975, og den levnedsmiddelkontrolenhed, som kommunen anvender til løsning af de kommunalbestyrelsen i medfør af lov om mælk og konsummælkprodukter pålagte opgaver, hvilket sædvanligvis er den enhed, kommunen har tilsluttet sig i medfør af lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

Veterinærdirektoratet fastsætter de nærmere retningslinjer for fremgangsmåden ved de lokale tilsynsmyndigheders godkendelse af konsummælkbesætninger, jf. Veterinærdirektoratets instruks for godkendelse af og tilsyn med konsummælkbesætninger samt om tilsyn med konsummælk- og suppleringsmejerier m.m.

En godkendelse er betinget af, at konsummælkbesætningen er tilsluttet et mastitis bekæmpelsesprogram i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om bekæmpelse af og kontrol med mastitis hos kvæget og følger de for bekæmpelsen givne retningslinjer.

Handelsbesætninger og besætninger, der må ligestilles hermed, eller en særskilt del af den på en ejendom værende besætning kan ikke godkendes.

Fornyet godkendelse kræves ved sådanne ændringer i indretning og drift, som er af væsentlig betydning for de hygiejniske forhold ved mælkeproduktionen.

Ejer- eller brugerskifte skal straks anmeldes for den lokale tilsynsmyndighed eller for den kontrollerende dyrlæge, jf. § 3, stk. 2.

Godkendelsen bortfalder ved ophør af mælkeleverance fra en konsummælkbesætning i mere end 3 måneder.

De lokale tilsynsmyndigheder kan tage en godkendelse op til fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste godkendelse.

De lokale tilsynsmyndigheder kan midlertidigt suspendere eller tilbagekalde en godkendelse af en konsummælkbesætning: ved væsentlige eller gentagne overtrædelser af bekendtgørelsens bestemmelser, ved gentagne utilfredsstillende resultater ved de laboratoriemæssige undersøgelser af mælken fra besætningen, hvilket normalt vil sige resultater, der i henhold til Veterinærdirektoratets instruks har givet anledning til ekstra eftersyn. Den lokale tilsynsmyndighed er berettiget til ved gentagne tilbagekaldelser af godkendelsen fra samme konsummælkbesætning at opstille særlige betingelser for fornyet godkendelse.

Konsummælkbesætninger, der er godkendt i henhold til hidtil gældende regler for mælkekontrol på produktionsstedet, betragtes som godkendt efter denne bekendtgørelse. Bekendtgørelsens bestemmelser finder dog anvendelse på disse besætninger, og godkendelsen kan tilbagekaldes efter bekendtgørelsens regler herom, ligesom fornyet godkendelse skal indhentes efter reglerne i stk. 5. Tilsyn med konsummælkbesætninger

Det er en betingelse for opretholdelse af en i medfør af § 2 meddelt godkendelse, at besætningen underkastes regelmæssige tilsyn dels som ordinære eftersyn, dels om nødvendigt ved ekstra eftersyn med det formål at påse, at besætningens sundhedstilstand og forholdene vedrørende mælkens produktion og behandling stedse er i overensstemmelse med de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser. Tilsynet udøves i overensstemmelse med den til enhver tid af Veterinærdirektoratet givne instruks, jf. § 2, stk. 2.

Tilsynet udøves af den lokale tilsynsmyndighed gennem en dyrlæge ansat ved levnedsmiddelkontrolenheden, jf. § 2, stk. 1. Denne dyrlæge, der udpeges af den veterinære leder af levnedsmiddelkontrolenheden, og som i det følgende benævnes »den kontrollerende dyrlæge«, har adgang til besætningen i det omfang, det skønnes nødvendigt for udøvelse af et forsvarligt tilsyn. Tilsvarende gælder for den veterinære leder af levnedsmiddelkontrolenheden.

Ejeren eller brugeren af en konsummælkbesætning har pligt til, at yde den kontrollerende dyrlæge fornøden medhjælp ved gennemførelse af tilsynet og ved udtagelse af mælkeprøver m.m. samt at give den kontrollerende dyrlæge alle fornødne oplysninger om besætningen, fodringen samt mælkens behandling og uopfordret at meddele dyrlægen om optræden af sygdomme i besætningen samt om optræden af eller tegn på nogen af de i § 20 anførte sygdomme hos personalet og om, hvad der i den anledning er foretaget.

Af den fra hver enkelt konsummælkbesætning leverede mælk udtages der ved levnedsmiddelkontrolenhedens foranstaltning prøver til laboratorieundersøgelse i overensstemmelse med den til enhver tid af Veterinærdirektoratet givne instruks for udtagning og laboratoriemæssig undersøgelse af mælk og konsummælkprodukter.

Ejeren eller brugeren af en konsummælkbesætning har pligt til at opbevare den af den kontrollerende dyrlæge senest udfærdigede tilsynsattest.

De lokale tilsynsmyndigheders - herunder den kontrollerende dyrlæges - afgørelser i forbindelse med udøvelse af tilsynet kan indbringes for Veterinærdirektoratet. Foranstaltninger i tilfælde af sygdomme m.m. i konsummælkbesætninger

Opstår der sygdom hos malkekøerne i en konsummælkbesætning eller i den øvrige del af kvægbesætningen, skal mælken efter påbud derom fra den kontrollerende dyrlæge tilbageholdes enten fra hele besætningen, fra en afsondret del af besætningen eller fra enkelte køer (køer »udsættes«), og der skal efter dyrlægens anvisning foretages nødvendige foranstaltninger med hensyn til afsondring, mærkning, rensning og desinfektion.

Mælken fra køer, der er »udsat«, må først leveres på nærmere af den kontrollerende dyrlæge fastsatte betingelser.

Det er en ejer eller bruger af en konsummælkbesætning forbudt at levere mælk fra køer, der er angrebet af eller mistænkes for at være angrebet af de i lovgivningen om smitsomme sygdomme hos husdyrene nævnte ondartede smitsomme sygdomme, f.eks. mund- og klovesyge, miltbrand, kvægtuberkulose eller smitsom kalvekastning samt ved optræden af salmonellose, listeriose eller leukose, der i øvrigt er angrebet af sygdom ledsaget af feber eller forstyrret almenbefindende, der er behandlet med lægemidler eller utøjsbekæmpelsesmidler, som kan udskilles med mælken. Såfremt en officiel tilbageholdelsesperiode ikke er givet for det anvendte middel, skal mælken tilbageholdes i mindst 3 dage, der er lidende af en betændelsestilstand i yveret, der har medført, at sekretet er forandret, jf. § 12, stk. 7. der har pattebetændelse eller traumatisk beskadigelse af patterne, der har hudlidelser, f.eks. eksem eller ringorm i højere grad i lyske, på bug, lår, yver eller patter, eller inficerede sår eller bylder på patter, yver eller bagkrop, så der er risiko for, at sekretet kan komme til at inficere mælken eller malkerens hænder, der har tilbageholdt efterbyrd eller i øvrigt har lidelser i kønsorganerne ledsaget af rigeligt eller stinkende udflåd, der har diarrhoe, der nylig har kælvet, og hvor mælken er synligt forandret, jf. § 12,

, der er gammeltmalkende, og hvor mælken er synligt forandret, jf. § 12, stk. 7.

Det påhviler uopfordret enhver ejer eller bruger af en konsummælkbesætning straks at fjerne fra stalden eller effektivt afsondre køer, der lidende af sygdomme med stinkende og/eller rigeligt udflåd (f.eks. bylder eller tilbageholdt rådagtig efterbyrd), samt at foretage nødvendige rensnings- og desinfektionsforanstaltninger af staldpladsen ved afskrabning og afskrubning med varmt vand tilsat 5 pct. soda og desinfektion med kalkmælk, at underrette den kontrollerende dyrlæge, hvis der i besætningen opstår sygdomme med større udbredelse, f.eks. udbredte infektiøse lidelser, udbredte forgiftningstilfælde eller udbredte diarrhoer, at underrette den kontrollerende dyrlæge samt mejeriet, såfremt noget dyr i besætningen er angrebet af eller må mistænkes for at være angrebet af en af de i lovgivningen om smitsomme sygdomme hos husdyrene nævnte ondartede smitsomme sygdomme, f.eks. mund- og klovesyge, miltbrand, kvægtuberkulose eller smitsom kalvekastning samt ved optræden af salmonellose, listeriose eller leukose, og at underrette den kontrollerende dyrlæge ved dennes besøg i besætningen om de sygdomstilfælde, som måtte være forekommet i besætningen siden sidst foretagne tilsyn.

Stalden med alle dertil hørende lokaliteter skal være indrettet således, at effektiv renholdelse og hygiejnisk malkearbejde kan gennemføres, og således at mælken efter udmalkningen kan behandles og opbevares i et særligt rum (mælkerum), jf. dog § 13, stk. 1.

Stalden skal være godt oplyst med kunstig belysning; dette gælder specielt rense- og malkegange. Den skal til stadighed være vel ventileret, om fornødent ved mekanisk ventilation.

Gulve i båsestalde, foderstalde, hvilestalde og på opsamlingspladser skal være uigennemtrængelige for fugtighed samt lette at rengøre. I båsestalde skal grebningen have passende dimensioner og effektive afløb, og staldgangen skal have en passende bredde med fald mod grebningen. Gulvene i foderstalde og på opsamlingspladser skal have et passende fald til afløb. Spaltegulve, skraberanlæg, skylleanlæg, anlæg for flydende gødning eller andre udrensningsanlæg, der bevirker, at der under stalden eller dele heraf findes gødning og/eller ajle med fri forbindelse til staldluften gennem åbninger og spalter, må dog anvendes, forudsat at bestemmelsen i stk. 2 om, at stalden til stadighed skal være vel ventileret, nøje overholdes. Luftopsugning til stalden fra skyllekanaler, skraberkanaler m.m. under staldgulvet skal undgås. Hvis der i løsdriftstaldes hvileafdelinger anvendes dybstrøelse, jf. § 8, stk. 3, kan kravet om tætte gulve uanset ovenstående bestemmelser frafaldes, såfremt dette tillades i henhold til anden lovgivning (f.eks. lov om miljøbeskyttelse).

Afløb fra stalden skal være forsynet med vandlås. Slambrønde skal såvidt muligt være anbragt uden for stalden.

Vægge bag køerne i båsestalde og vægge, der indgår i bokse i disse stalde, skal i en højde af mindst 11/2 meter være beklædt med et for fugt uigennemtrængeligt materiale. Lofter skal være jævne og støvtætte.

Gulvene i kalvebokse, kælvebokse, sygebokse m.m. skal holdes tørre og om fornødent være forsynet med gulvafløb.

Anvendes et specielt rum til malkning i forbindelse med båsestald eller løsdriftstald, skal dette rum (malkestalden) være af hensigtsmæssig størrelse og udformning, der muliggør effektiv rengøring og hygiejnisk malkearbejde. Foran malkestalden skal indrettes en overdækket opsamlingsplads. Er der direkte forbindelse mellem malkestald og mælkerum, skal der herimellem findes en tætsluttende og selvlukkende dør. Malkestalden skal være godt oplyst med kunstig belysning efter de i Dansk Standard (DS) nr. 700 fastsatte retningslinjer. Luftindsugning må kun finde sted fra mælkerummet eller fra det fri. Gulvet skal have en skridsikker overflade, der er uigennemtrængelig for vand samt let at rengøre. Det skal have passende fald til afløb. Afløbet skal gennem vandlås eller anden egnet konstruktion føres til rensebrønd, der skal placeres uden for malkestalden. I malkestalden må der ikke forekomme slambrønde, samlebrønde o.lign., der giver mulighed for stillestående vand. Væggene skal være glatte og i en højde af mindst 11/2 meter være beklædt med holdbart og vaskbart materiale uigennemtrængeligt for fugtighed f.eks. glitpuds eller fliser. Loftet skal være jævnt og støvtæt. Er der i malkestalden indrettet malkegrav, skal sider og gulv i denne være jævne, vaskbare og beklædt med materiale uigennemtrængeligt for fugtighed.

Det er tilladt i malkestalden at installere vacuumpumper, hvis disse er effektivt indkapslede, og udblæsningsledningen fra vacuumpumpen føres ud af stalden og, hvis de er anbragt hensigtsmæssigt på ben eller bæringer af rustbeskyttet metal eller andet egnet materiale. Der skal i malkestalden forefindes spuleslange tilsluttet frostfri vandforsyning. Er der indrettet soppebassin ved indgangen til malkestalden, skal det være forsynet med afløb.

I malkestalden må kun udføres de med malkning og mælkekontrol forbundne arbejder, dog kan der i malkestalden fodres med kraftfoder, når det tilstræbes at undlade brugen af stærkt støvende eller stærkt lugtende foder. Effekter, som er malkningen uvedkommende, må ikke forefindes i malkestalden.

Mælkerummet samt rengørings- og opbevaringsrum , jf. § 13, stk. 1, og § 11, stk. 3, skal være af hensigtsmæssig størrelse og af en udformning, der muliggør effektiv rengøring, effektiv renholdelse af malkerekvisitter samt hygiejnisk behandling af mælken. Foran rummets dør skal et passende areal (mindst 2 2 m) være belagt med beton eller med fliser eller med andet materiale, som forhindrer ansamling af overfladevand, og som beskytter sugeslanger, spande m.m. mod jordforurening. Rummene skal være godt oplyst med kunstig belysning samt tilstrækkeligt ventileret med såvel et luftindtag som en luftafgang. Rummene må ikke have direkte forbindelse til soverum, hestestald, svinestald, hønsehus, kloset eller være forsynet med døre eller vinduer, der kan åbnes til mødding, affaldspladser eller ensilagesiloanlæg. Forbindelsen fra mælkerum til kostald skal ske via en mellemgang, som er ventileret og har direkte forbindelse til det fri. Eksisterende direkte forbindelser mellem mælkerum og kostald kan tillades, såfremt der her imellem forefindes en tætsluttende og selvlukkende dør.

Gulvet i mælkerum samt i rengørings- og opbevaringsrum skal være jævnt og uigennemtrængeligt for fugtighed og med passende fald til afløb, der gennem en vandlås eller anden egnet konstruktion føres til rensebrønd, der skal placeres uden for rummet. Væggene skal være glatte og i en højde af mindst 11/2 meter være beklædt med et holdbart og vaskbart materiale, der er uigennemtrængeligt for fugtighed, f.eks. glitpuds eller fliser. Loftet skal være støvtæt og jævnt.

I mælkerum samt i rengørings- og opbevaringsrum må vacuumpumpe ikke installeres. For besætninger godkendt ved denne bekendtgørelses ikrafttræden kan sådan installation dog tillades af den kontrollerende dyrlæge, hvis disse installationer er effektivt indkapslede og anbragt hensigtsmæssigt på ben eller bæringer af rustbeskyttet metal eller andet egnet materiale. Udblæsningsledninger fra vacuumpumpen skal føres ud af mælkerummet. Køleapparater, ophældningskar, rør, haner o.a. inventar i mælkerummet skal installeres således, at en effektiv rengøring er mulig. Fladekølere må således ikke anbringes nærmere ved væggen end 65 cm, medmindre de lader sig svinge ud. Eventuelle bæringer til kar o.a. må ikke være af træ, men skal være af rustbeskyttet metal eller andet egnet materiale.

Installeres stationær mælkekøletank, skal den for så vidt angår tanke, der installeres efter ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse, være typegodkendt af Statens Forsøgsmejeri. Der skal ventileres ud for kølemaskinens kondensator. Mælkekøletanke og andre opbevaringstanke skal placeres i mælkerummet eller i mælkeopbevaringsrummet og således, at den mindste afstand mellem gulvet og det laveste punkt på undersiden af tanken med undtagelse af udløbsrøret bliver 15 cm, at afstanden mellem gulvet og udløbsrøret er mindst 10 cm, samt således at tanken er let tilgængelig for rengøring fra alle sider.

Transportable mælkekøletanke og andre opbevaringstanke skal være anbragt i mælkerummet eller i mælkeopbevaringsrummet med undtagelse af den periode, hvor afhentning af mælken kan forventes. I denne periode skal tanken være placeret på et overdækket sted (f.eks. under halvtag) og på fast underlag (f.eks. cementeret).

Stalden og de dertil hørende lokaliteter skal til stadighed være vel rengjort, ryddelige og i god stand.

I båsestalde skal båse og grebning mindst 2 gange om dagen renses for gødning m.m. ved skrabning, spuling eller ved særlige anordninger (f.eks. mekaniske udrensningsanlæg eller skylleanlæg. Anvendes spaltegulve eller gødningsriste, skal de til stadighed holdes rene og spalter og riste holdes åbne, således at der er fri passage for gødning og ajle. Båsene skal holdes tørre, om nødvendigt ved anvendelse af strøelse. Til strøelse må ikke anvendes stærkt støvende materialer. Kalvebokse, kælvebokse, sygebokse m.m., der er i brug, skal rengøres mindst een gang om ugen. Lemme til skylleanlæg, mekaniske udrensningsanlæg m.m. skal holdes lukket, når rensning ikke foretages.

I løsdriftstalde skal gulve i foderstalde, på foderpladser m.m. rengøres mindst een gang daglig ved skrabning, spuling eller ved hjælp af særlige anordninger. Anvendes spaltegulve eller riste, skal disse til stadighed holdes rene og spalter og riste holdes åbne, således at der er fri passage for gødning og ajle. I hvileafdelingen kan dybstrøelse anvendes, såfremt bestemmelsen i § 5, stk. 2, om ventilation nøje overholdes, og der tilføres strøelse så hyppigt og i så store mængder som nødvendigt for til stadighed at holde lejet tørt. Strøelsen skal være af god kvalitet og må ikke være stærkt støvende.

Malkestalden og inventar heri samt mælkerummet og rengørings- og opbevaringsrum og inventar heri skal til stadighed holdes vel rengjort, ryddelige og i god stand. Eventuelt soppebasin ved indgangen til malkestalden skal tømmes og rengøres i fornødent omfang.

Mindst een gang årligt skal såvel båsestalde som løsdriftstalde med dertil hørende lokaliteter, jf. dog stk. 6, hovedrengøres og desinficeres (f.eks. kalkes) eller eventuelt gives en anden formålstjenlig overfladebehandling. Er særlige udrensningsanlæg installeret, skal gødningskældre, kanaler og andet tømmes, renses og desinficeres (f.eks. kalkes) mindst een gang om året. Hvilestaldens gødningsmåtte skal fjernes mindst een gang om året. Udover den årlige hovedrengøring kan den kontrollerende dyrlæge, så ofte han skønner det nødvendigt, påbyde hovedrengøring og overfladebehandling af vægge, lofter m.m.

Mindst 2 gange årlig, og i øvrigt så ofte den kontrollerende dyrlæge skønner det nødvendigt, skal malkestalden, mælkerummet samt rengørings- og opbevaringsrum underkastes en hovedrengøring samt - om nødvendigt - desinficeres (f.eks. kalkes) eller gives anden formålstjenlig overfladebehandling.

Desinfektionen skal udføres således, at der ikke opstår risiko for tilblanding af desinfektionsmiddel til mælken.

Fluer, rotter, mus og andre skadedyr skal bekæmpes med bekæmpelsesmidler, der er godkendt af Statens Skadedyrlaboratorium. Bekæmpelsesarbejdet skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilblanding af bekæmpelsesmiddel i mælken. Der må ikke være fuglereder i stalden.

I stalde med malkekvæg må ikke forefindes andre dyr udover ungkvæg og kalve. Den kontrollerende dyrlæge kan dog for stalde, der er opført ved denne bekendtgørelses ikrafttræden godkende, at der i stalden med malkekvæg opstaldes enkelte svin, såfremt stalden holdes effektivt ventileret, og såfremt svinestierne er forsynet med effektive afløb og renholdes daglig. Såfremt stalden væsentlig ombygges, falder tilladelsen dog bort. Besætningen (identifikation, renholdelse m.m. og fodring)

De enkelte køer i besætningen skal være mærket således, at de til stadighed sikkert kan identificeres. Køerne skal holdes rene og velplejede og klippes så ofte som nødvendigt. Køernes klove skal beskæres, så ofte det skønnes nødvendigt. Køernes patter skal holdes velplejede, om nødvendigt ved umiddelbart efter malkningen at anvende egnet pattesalve (creme).

Ungkreaturer, kalve og svin i malkekvægstalden skal være rene og velplejede.

Alt foder og vand skal være frisk. Hyppige og bratte foderændringer bør undgås. Stærkt lugtende fodermidler må ikke opbevares i stalden. Rekvisitter til brug ved malkning og mælkens behandling, disses renholdelse og opbevaring

Malkemaskiner, mælkekøletanke, spande, sier, kølere, røranlæg og andre rekvisitter, der anvendes ved malkningen og mælkens behandling, skal - hvad angår de dele, der kommer i berøring med mælken - være af aluminium, rustfrit stål, glas eller plexiglas. Gummi af kvalitet, filtermateriale og egnede plaststoffer af en sammensætning, der er overensstemmende med de af Miljøministeriet til enhver tid givne regler herom, kan også anvendes, men anvendelsen af disse stoffer skal indskrænkes til sådanne formål, hvor disse stoffer med fordel kan anvendes. De dele af mælkekøletanke, der kommer i berøring med mælken skal dog altid være fremstillet af rustfrit stål.

Malkemaskiner, mælkekøletanke, spande, sier, kølere, røranlæg og andre rekvisitter til brug ved malkningen og mælkens behandling skal være af en sådan udformning og holdes i en sådan stand, at hensigtsmæssig malkning og mælkebehandling samt effektiv renholdelse er mulig. Gummiet skal udskiftes så hyppigt, at det ikke bliver kærvet eller revnet. Malkerekvisitterne må kun anvendes til malkearbejdet og mælkens behandling.

Malkemaskiner, mælkekøletanke, spande, sier, kølere, røranlæg og andre rekvisitter, der bruges ved malkningen og mælkens behandling, skal holdes rene ved effektiv rengøring og desinfektion, der skal foregå i mælkerummet eller i et særligt rengøringsrum, jf. dog stk. 12. Malkesættene kan dog rengøres i malkestalden. Rengøring af malkesættene i løsdriftstalde med tilhørende åben malkeafdeling kan foregå i denne afdeling, når rengøringen foregår i et lukket system med automatisk rengøring, og således at malkesættene opbevares tilsluttet cirkulationsrensningssystemet, indtil de atter tages i brug.

Rengøringen og desinfektionen skal foretages umiddelbart efter benyttelsen (tømning). Spande, der har været benyttet til fodermælk (skummetmælk, kærnemælk, valle m.m.), skal straks efter modtagelsen fra mejeriet tømmes, rengøres og desinficeres. Hvor fodermælk aftappes fra tankvogn i spande eller i vogne, skal disse holdes rene.

Den i stk. 3 nævnte rengøring indledes med afskylning ud- og indvendigt med koldt eller lunket vand. Rengøringen skal foretages ved brug af rengøringsmidler, der er afprøvet og fundet egnet til formålet af Statens Forsøgsmejeri. Efter rengøring foretages afskylning af rengøringsmidlet med rent vand. Emballagerne for sådanne rengøringsmidler skal være forsynet med et af Statens Forsøgsmejeri godkendt identifikationsmærke samt med oplysning om rengøringsmidlets bestanddele, brugsområde og brugskoncentration. Til rengøring af malkesæt, spande o.lign. skal benyttes 2 kar med tilstrækkelig kapacitet, 1 til rengøring og 1 til desinfektion.

Den i stk. 3 nævnte desinfektion skal foretages umiddelbart efter rengøringen på en af Veterinærdirektoratet godkendt måde. En kombineret rengøring og desinfektion ved brug af kombinerede midler må kun ske, såfremt Veterinærdirektoratet godkender sådanne midler. Veterinærdirektoratet godkender for tiden følgende desinfektionsmåder: Anvendt desinfektionsmiddel skal bortskylles eller effekivt afdryppes efter en passende virkningstid.

Malkearbejdet og mælkens videre behandling skal foregå på en hygiejnisk og sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Malkningen skal foregå i stalden eller i malkestalden, jf. dog stk. 4.

Foretages malkningen i stalden, skal denne før malkningens påbegyndelse være vel udluftet. Mugning, strøning, strigling og børstning samt fodring med stærkt lugtende eller stærkt støvende foder er forbudt under og umiddelbart før malkningen.

Den kontrollerende dyrlæge kan dispensere fra den i stk. 2 nævnte bestemmelse, når køerne ikke føres på stald, på betingelse af at bestemmelsen i stk. 1 nøje overholdes. Foretages malkningen i malkestader med fast bund (cementeret eller brolagt), er betingelsen for dispensation, at disse rengøres efter hver malkning. Foretages malkningen i malkefolde uden fast bund, er betingelsen for dispensation, at disse såvel om eventuelle samlefolde, flyttes så ofte, at jordbunden heri ikke bliver optrådt.

Drivgange skal holdes i en sådan stand, at køerne ved passagen gennem disse ikke forurenes i en sådan grad, at renlig malkning vanskeliggøres.

Personer, beskæftiget ved malkningen og mælkens videre behandling, skal være iført en særlig malkedragt af vaskbart stof. Malkedragten skal være ren og skal i tilfælde af, at den er afvaskelig (f.eks. gummi eller plast), rengøres efter hver malkning. Håndvask skal foretages umiddelbart før malkearbejdet påbegyndes og så ofte, det under malkningen er påkrævet.

Forinden malkningen af den enkelte ko påbegyndes, skal koens patter, yver og om nødvendigt de tilgrænsende dele af lyske, lår og bug rengøres. Malkningen skal indledes med, at yver og patter aftørres grundigt med en i et desinfektionsmiddel opskyllet og hårdt opvredet ren malkeklud af velegnet materiale (groft lærred, gulvkludestof el.lign.). Som desinfektionsmiddel anvendes klorvand, jf. § 11, stk. 6, eller andet af Veterinærdirektoratet til yveraftørring godkendt desinfektionsmiddel. Desinfektionsmidlet skal udskiftes hyppigt under malkningen. Til opbevaring af malkeklude under malkningen skal anvendes en spand til ubrugte klude og en spand til brugte klude. Malkeklude skal være til stede i sådant antal, at der forefindes mindst een klud pr. 3 køer. Den kontrollerende dyrlæge kan påbyde, såfremt besætningens mastitisforhold eller hygiejne gør det påkrævet, at der anvendes een særskilt klud til hver ko. Herefter skal malkeren udmalke enkelte stråler fra hver patte i et dertil egnet kontrolmål til konstatering af, om mælken er synlig forandret. Den derved udmalkede mælk må ikke leveres til mejeriet. Håndmalkningen skal foretages med tørre hænder. Udmalkning på staldgulvet er ikke tilladt.

Pattedypningsmidler til malkende køer må alene anvendes umiddelbart efter malkningen. Midlerne skal være godkendt af Veterinærdirektoratet efter en toksikologisk vurdering på Statens Levnedsmiddelinstitut.

Malkningen af den enkelte ko skal gennemføres så hurtigt og så lempeligt som muligt. Anvendes malkemaskine, må der således ikke malkes med højere vacuum end 38 cm kviksølv. Tomgangsmalkning, malkning med »belastet« pattesæt samt ustabilt vacuum under malkningen skal undgås.

Om- og ophældning, sining, køling samt opbevaring af mælken indtil leveringen til mejeriet må ikke foregå i stalden, men skal foregå i særligt rum (mælkerum). Den kontrollerende dyrlæge kan meddele ejere eller brugere af mindre kvægbesætninger dispensation (eventuelt tidsbegrænset) fra kravet om særligt rum til mælkens behandling og opbevaring, gældende enten for hele behandlingen m.m. af mælken eller for dele heraf. Opnås dispensation, skal om- og ophældning samt sining foregå i det fri på en plads med ren, fast bund tilstrækkeligt fjernet fra møddingspladser o.lign., og afkølingen må ikke foregå ved anvendelse af overfladekøler. Opbevaringen skal foregå således, at mælken holdes nedkølet, jf. stk. 3, og således at den ikke udsættes for forurening, ilde lugt o.lign.

Spande med mælk skal under ophold i stalden og under udbæring være forsynet med låg eller anden egnet overdækning. Anvendes sining, skal sipladens huller være så store, at pladen let lader sig rengøre. Anvendes filtrering, må filtre ikke benyttes til mere end een malkning og skal i øvrigt udskiftes så hyppigt som nødvendigt. Anvendelse af siklæde er forbudt.

Mælken skal umiddelbart efter malkningen køles så effektivt som muligt og holdes således nedkølet indtil afhentningen. Opbevares mælken i transportspande, skal det tilstræbes, at mælken omgående nedkøles til 10 grader C eller derunder. Den skal holdes afkølet, således at temperaturen på intet tidspunkt indtil afhentningen overstiger 15 grader C. Opbevares mælken i mælkekøletank, skal mælken senest 2 timer efter hver malkning være afkølet til 10 grader C eller derunder.

Mælken skal leveres hurtigst muligt til mejeriet og så betids, at mejeriet kan varmebehandle mælken inden 24 timer fra udmalkningen.

Såfremt det mejeri, hvortil mælken leveres til tilvirkning af konsummælkprodukter, har opnået Veterinærdirektoratets godkendelse til forlænget opbevaringstid af mælk, jf. bekendtgørelse om konsummælkprodukter, skal afkølingen og afhentningen dog gennemføres således:

a) Har mejeriet opnået tilladelse til, at der må hengå 48 timer mellem mælkens udmalkning og varmebehandlingen, skal mælken senest 2 timer efter hver malkning være afkølet til 8 grader C eller derunder. Mælken skal afhentes fra besætningen hver dag.

b) Har mejeriet opnået tilladelse til, at der må hengå 72 timer mellem mælkens udmalkning og varmebehandlingen, skal mælken senest 2 timer efter hver malkning være afkølet til 4 grader C eller derunder. Mælken skal afhentes fra besætningen senest hver anden dag.

Afkølingen af mælken skal foregå således, at mælken ikke udsættes for forurening. Bassiner til køling af mælk skal være af hensigtsmæssig konstruktion og holdes rene ved daglig tømning og rengøring. Daglig tømning kan undlades af bassin med låg, køleaggregat, når bassinet er forsynet med låg, men kølevandet skal til enhver tid være rent og frisk.

Som kølemedium i køleapparatur og -tanke må anvendes vand eller isvand. Veterinærdirektoratet kan efter samråd med Statens Forsøgsmejeri tillade brug af andre kølemedier.

Transport af mælk fra konsummælkbesætninger til konsummælkmejerier eller suppleringsmejerier samt transport af suppleringsleverancer af mælk mellem sådanne mejerier skal foregå hygiejnisk forsvarligt, og således at mælken ikke udsættes for kvalitetsforringende påvirkninger. Transporten skal foregå uden unødig forsinkelse.

Såfremt mejeriet har opnået den i § 13, stk. 5, litra a), nævnte tilladelse til forlænget opbevaringstid af mælk (48 timer), må mælken under transporten højst have en temperatur på 10 grader C. Såfremt mejeriet har opnået den i § 13, stk. 5, litra b), nævnte tilladelse til forlænget opbevaringstid af mælk (72 timer), må temperaturen under transporten ikke overstige 6 grader C.

Transportbeholderne (spande, tanke o.lign.) skal, inden mælken påfyldes, være omhyggeltigt rengjorte og desinficerede. Denne rengøring og desinfektion skal foregå på mejeriet umiddelbart efter spandenes tømning. Dog kan rengøringen og desinfektionen indtil videre foregå som angivet i § 11.

Transportbeholderne skal være af aluminium, rustfrit stål eller andet af Veterinærdirektoratet godkendt materiale og skal være udformet således, at effektiv rensning er mulig.

Tankvogne må kun benyttes til transporten, såfremt de er typegodkendt af Statens Forsøgsmejeri.

Overførsel af mælk fra gårdtank, spande eller andre beholdere til tankvogn skal ske således, at mælken ikke udsættes for tilsmudsning eller kvalitetsforringende påvirkninger. Ophældning af mælk i tankvogn må ikke finde sted under åben himmel.

Overførsel af mælk fra gårdtank, spande eller andre beholdere til tankvogn skal ske ved hjælp af et pumpeaggregat, der enten skal være fastgjort på tankvognen eller være installeret ved gårdtanken.

Transportbeholdere skal under mælkens transport være lukket effektivt og beskyttet mod tilsmudsning.

Transportbeholderne må, hvad enten de indeholder mælk eller er tomme, kun transporteres på vel renholdte vogne.

Transportbeholderne må foruden til transport af mælk kun benyttes til transport af fodermælk som skummetmælk, kærnemælk og valle.

Mælk fra konsummælkbesætninger må transporteres sammen med mælk fra andre besætninger, der ikke er godkendt til levering af mælk til fremstilling af konsummælkprodukter, på betingelse af, at mælken fra konsummælkbesætninger og mælken fra disse andre besætninger er effektivt adskilt, eller at transportbeholderne er mærket således, at det fremgår klart, om indholdet stammer fra konsummælkbesætninger eller disse andre besætninger. I øvrigt må mælken fra konsummælkbesætninger kun transporteres sammen med mejeri- og konsummælkprodukter. Den kontrollerende dyrlæge kan dog give tilladelse til, at der sammen med mælken transporteres andre varer, der i så fald skal holdes effektivt adskilt fra beholderne med mælk.

Transportbeholderne, herunder tanke med tilhørende rør, haner og pumpeaggregater m.v., skal snarest muligt efter tømningen rengøres og desinficeres som i § 11, stk. 5 og 6, angivet. Rengøring af tankvogne kan dog undlades, såfremt der højst går 1 time imellem tankvognens tømning, og fornyet påfyldning påbegyndes.

Kun personer, der af mejeriet er blevet instrueret om mælkebedømmelse, hygiejnisk overførsel af mælken m.v., må beskæftiges ved indmåling og overførsel af mælk til tankvogn. Sådanne personer skal under arbejdet bære en særlig arbejdsdragt og hovedbeklædning, der skal være af vaskbart stof. Arbejdsdragt og hovedbeklædning skal holdes ren. Personalets sundhedstilstand

Ved malkningen, mælkens behandling og ved transport må ikke beskæftiges personer, der lider af feber og/eller forstyrret almenbefindende, udbredte eller formentlig smitsomme hudsygdomme, urene sår eller bylder på hænder, underarme eller i ansigt, lidelser i ører, øjne, næse eller svælg ledsaget af pusagtigt udflåd, eller som lider af andre smitsomme sygdomme, er smittefarlige bærere af eller har samkvem med personer, der lider af sygdomme, hvis smitstoffer kan spredes gennem mælken til andre mennesker, f.eks. tyfus, paratyfus, dysenteri, skarlagensfeber, ondartet angina, smitsom hjerne- og rygmarvsbetændelse, akut børnelammelse, smittefarlig tuberkulose eller syfilis.

Enhver person, der er beskæftiget ved mælkens produktion, behandling og transport, har pligt til at underrette arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, såfremt han lider af eller mener at lide af nogen af de i stk. 1 nævnte sygdomme, ligesom arbejdsgiveren eller dennes repræsentant har pligt til uopholdelig at forbyde en person, som han ved eller formoder er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, at fortsætte arbejdet samt påbyde vedkommende at søge læge samt uopholdeligt underrette den kontrollerende dyrlæge. Samme forbud kan udstedes af vedkommende kommunalbestyrelse.

Konstateres hos en person, der er beskæftiget eller har ophold på ejendommen, sådanne sygdomme, der gennem mælken kan spredes til andre mennesker, må leverance af mælk til mejeriet kun ske efter nærmere aftale i hvert enkelt tilfælde med embedslægen og den kontrollerende dyrlæge. Forud for genoptagelse af en evt. afbrudt leverance skal alle malkeredskaber, derunder malkedragt m.m., grundigt rengøres og desinficeres. Veterinærdirektoratet

Veterinærdirektoratet har til enhver tid adgang til at undersøge de i bekendtgørelsen omhandlede forhold. Veterinærdirektoratet er - når forholdene taler derfor - berettiget til omgående at suspendere en konsummælkbesætnings godkendelse. Meddelelse herom samt om, hvad der videre skal foretages, skal omgående tilgå de lokale tilsynsmyndigheder, jf. § 2, stk. 1, og mejeriet.

Veterinærdirektoratet kan, når forholdene taler derfor og efter forud indhentet udtalelse fra de lokale tilsynsmyndigheder, meddele dispensation fra bestemmelserne i nærværende bekendtgørende. Straffebestemmelser

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 1 og 2, § 3, stk. 3, §§ 4-8, samt §§ 11, 14 og 20 straffes med bøde. Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1988.

Bekendtgørelse nr. 434 af 25. august 1976 om produktion og transport af mælk til konsummælkprodukter som ændret ved bekendtgørelse nr. 40 af 23. januar 1987 ophæves.

pre_paragraph I medfør af lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter fastsættes herved følgende: Almindelige bestemmelser

Landbrugsministeriet, den 15. december 1987, den 15. december 1987

/LAURITS TØRNÆS I. Galamba/