Lov om en indskydergarantifond (* 1) (Indskydergarantiloven)
Erhvervsministeriet
LOV nr 850 af 23/12/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Indskydergarantifonden er en privat, selvejende institution, der skal yde indskydere i de i § 2, stk. 1, nævnte institutter dækning for tab på indskud i tilfælde af konkurs.
(Stk. 2)
§ 2. Loven omfatter navnenoterede indskud i banker, sparekasser, andelskasser og filialer af udenlandske pengeinstitutter samt navnenoterede indskud i kreditinstitutter som nævnt i § 4 b i lov om visse kreditinstitutter (institutter). Stk. 2. Loven omfatter dog ikke indskud fra det nødlidende instituts direktører, bestyrelsesmedlemmer og aktionærer, der ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen, indskud fra andre institutter eller indskud af ansvarlig kapital.
(Stk. 3)
§ 3. Indskydergarantifonden dækker, efter fradrag af indskyderens eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut, indskud i instituttet indtil 250.000 kr. pr. indskyder. Stk. 2. Indskud på indekskonti, kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, ratepensionskonti, børneopsparingskonti, boligopsparingskontrakter, uddannelsesopsparingskonti, indskud, der indestår på advokaters klientkonti, indskud, der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og 65, samt indskud, der er deponerede i henhold til deponeringsloven, skal fonden dække fuldt ud. Stk. 3. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud skal dækkes fuldt ud.
(Stk. 2)
§ 4. Udbetalinger fra fonden eller fondens overførsler af kontoindeståender til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om meddelelse af institutters betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes anmeldelse af krav til fonden.
§ 5. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens krav mod det institut, der er undergivet betalingsstandsning eller trådt i konkurs.
(Stk. 3)
§ 6. Efter forhandling med Nationalbanken fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes indbetaling til og eventuel garantistillelse over for fonden (garantibidrag). Stk. 2. Garantibidrag efter stk. 1 kan årligt højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse. Stk. 3. Industriministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån optaget af fonden til opfyldelse af dens forpligtelser.
§ 7. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis dette ikke opfylder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i fondens vedtægter.
§ 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at også institutters filialer i udlandet skal være omfattet af garantiordningen.
§ 9. Indskydergarantifonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der udnævnes af industriministeren. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Et medlem skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere institutterne, og et medlem skal repræsentere indskyderne. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år.
(Stk. 2)
§ 10. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet. Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf. § 3, stk. 3. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed.
§ 11. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om fondens virksomhed til Finanstilsynet.
(Stk. 2)
§ 12. Omkostningerne ved fondens administration afholdes af fonden. Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. § 13.
§ 13. Finanstilsynet fører tilsyn med indskydergarantifonden. Finanstilsynet og fonden kan af institutter og indskydere forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i fondens vedtægter overholdes.
§ 14. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
- afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækningskrav eller
- undlader at give de af tilsynet eller fonden i henhold til § 13 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med indskydergarantiordningen.
§ 15. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 16. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. pre_paragraph (Indskydergarantiloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 1987, den 23. december 1987 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. november 2001