TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om valutaforhold m.fl. love (Overførsel af beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen)

DanmarkLov1987

Erhvervsministeriet

LOV nr 855 af 23/12/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om valutaforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 21. februar 1986, foretages følgende ændringer: 1. § 9 affattes således: »§ 9. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.« 2. § 10 og § 11 ophæves.

§ 2

§ 2. I lov nr. 109 af 28. marts 1984 om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om ind- og udførsel af varer foretages følgende ændringer: Efter § 2 indsættes: »§ 2 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«

§ 3

§ 3. I lov om teknologisk service, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 28. januar 1986, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 4, ændres »Teknologistyrelsen« til: »Industri- og Handelsstyrelsen«. 2. § 8, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte, at Industri- og Handelsstyrelsen træffer afgørelse i sagerne, og vedkommende fagminister kan fastsætte, at udvalget træffer afgørelse i sagerne. Industriministeren og vedkommende fagminister kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.« 3. I § 9, stk. 1, ændres »Industriministeriet« til: »Industri- og Handelsstyrelsen«.

§ 4

§ 4. I lov om statstilskud til produktudvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 540 af 18. august 1987, foretages følgende ændringer: 1. Overalt i loven ændres »Teknologistyrelsen« til: »Industri- og Handelsstyrelsen«. 2. I § 6 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. Industri- og Handelsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 5

§ 5. I lov nr. 173 af 28. april 1982 om mål og vægt (metrologi) foretages følgende ændringer: 1. Overalt i loven ændres »Teknologistyrelsen« og »teknologistyrelsen« til: »Industri- og Handelsstyrelsen«. 2. Efter § 20 indsættes: »§ 20 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«

§ 6

§ 6. I lov om Statens Tekniske Prøvenævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 4. februar 1986, foretages følgende ændring: § 9 affattes således: »§ 9. Industri- og Handelsstyrelsen fungerer som sekretariat for Nævnet.«

§ 7

§ 7. I lov nr. 565 af 1. december 1976 om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv foretages følgende ændring: Efter § 5 indsættes: »§ 5 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«

§ 8

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. pre_paragraph (Overførsel af beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 1987, den 23. december 1987 MARGRETHE R. Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 1987 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Nils Wilhjelm

Metadata

Type
Lov
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
30. november 2001
Lov om ændring af lov om valutaforhold m.fl. love (Overførsel af beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen) | TheLawyer.sh