TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter, af lov om ændring af lov om realkreditinstitutter og af lov om indeksregulerede realkreditlån (Ændret belåning af fritidshuse, lån til om- og tilbygning m.v. af ejerboliger, udbetaling af lån ud fra en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere, forhåndslån, bidragssatser for det støttede byggeri, ændrede overgangsregler for byfornyelsesarbejder m.v. samt indeksbelåning af ekstraordinære renoveringsarbejder)

DanmarkLov1987

Social- og Boligministeriet

LOV nr 860 af 23/12/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14. august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987 og § 3 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer: 1. § 10 affattes således: »§ 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-16, skal lån med tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for følgende procent af ejendommens værdi: Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct. Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale eller kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75 pct. Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af, hvilke ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt. Stk. 4. Mod sekundær prioritet kan Industriens Realkreditfond yde lån til ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse på 60 pct. Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke en beløbsgrænse på 1,5 mill. kr., kan lån inden for en lånegrænse på 60 pct. også ydes af institutter med videre udlånsadgang. Beløbsgrænsen på 1,5 mill. kr. svarer til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres een gang årligt på grundlag af udviklingen i dette og med afrunding efter boligministerens bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af dette indeks, første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1. januar 1982. Stk. 5. Lån til opførelse samt ejerskifte af kontor- og forretningsejendomme og hoteller kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. Stk. 6. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. Stk. 7. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af de i stk. 2, 5 og 6 nævnte ejendomme kan ydes inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Stk. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger til helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i stk. 5 kan højst udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte. Stk. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan højst udgøre 80 pct. af de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Værdien af eget arbejde kan ikke medregnes. Stk. 10. Ved udmålingen af lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan kun medtages dokumenterede udgifter til momsregistrerede virksomheder bortset fra finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages udgifter til arbejder, der er udført inden for 1 år før afgivelsen af lånetilbud. Stk. 11. Mod kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 7 ydes ud over de deer fastsatte lånegrænser til finansiering af Stk. 12. Mod offentlig garanti kan lån ydes til de ejendomme, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, ud over de deer fastsatte lånegrænser og ud over ejendommens værdi til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. dog stk. 13. På samme måde kan lån ydes til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering. Lån efter 1. og 2. punktum kan ikke overstige de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte samt af indestående på ejendommens udvendige vedligeholdelseskonto, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Stk. 13. Ydes der lån efter § 2, stk. 4, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et beløb, der svarer til de i § 59, stk. 4, 1. pkt., i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte udgifter. Stk. 14. Mod kommunal garanti kan lån ydes til finansiering af ombygning af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger ud over den i lov om indeksregulerede realkreditlån fastsatte lånegrænse og ud over ejendommens værdi, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Lånet kan ikke overstige 85 pct. af ombygningens værdi. Stk. 15. Lån til energibesparende foranstaltninger kan uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, ydes til kommunale ejendomme af den i stk. 4 og 5 nævnte art inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Stk. 16. Lån til arbejder, der udføres i henhold til § 46 a, stk. 3, i lov om leje, kan ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser. Lånet kan sammen med eksistende realkreditlån ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser, idet dog samtlige realkreditlån skal have sikkerhed inden for ejendommens værdi efter arbejdets udførelse. Lån efter 1. pkt. kan ikke overstige de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter. Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde instituttets erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter 1. pkt. Stk. 17. Lån kan ikke ydes, hvis låneprovenuet vil udgøre mindre end 12.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter reglen i stk. 4. Stk. 18. Når lån ydes til ejere af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, gælder den i stk. 17 nævnte begrænsning ikke, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle modtager eller får forskud på social pension eller invaliditetsydelse.« 2. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Boligministeren fastsætter regler om vilkårene for ydelsen af disse lån.« 3. Efter § 11 indsættes: »§ 11 a. Boligministeren kan godkende en ordning, hvorefter realkreditinstitutterne kan udbetale lån ud fra en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere.« 4. I § 13, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 10, stk. 14« til: »§ 10, stk. 13«. 5. I § 13, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »lån til«: »ejerskifte,». 6. I § 13, stk. 1, nr. 12, udgår », herunder lån i forbindelse med ejerskifter af fritidshuse«. 7. I § 23 indsættes som stk. 10: »Stk. 10. De satser, der af instituttet er fastsat for gebyrer, indskud og løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning for lån, hvortil der ydes statsstøtte, skal godkendes af boligministeren.«

skatmomsfradragleje
§ 2

§ 2. I lov nr. 691 af 17. oktober 1986 om ændring af lov om realkreditinstitutter ændres i § 3, stk. 5, »stk. 2-4« til: »stk. 2 og 4«.

§ 3

§ 3. I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 4 i lov nr. 377 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således: »§ 1. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter, og Dansk Landbrugs Realkreditfond kan yde indeksregulerede lån (indekslån) mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af indeksregulerede obligationer (indeksobligationer). Stk. 2. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2 nævnte formål kan ydes inden for de i §§ 10 og 10 a i lov om realkreditinstitutter nævnte lånegrænser, jf. dog § 2, stk. 2. Dansk Landbrugs Realkreditfonds udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 5, og § 2, stk. 14, nævnte formål kan ydes inden for den i § 3 i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. nævnte lånegrænse. Dansk Landbrugs Realkreditfonds udlån efter § 2, stk. 2, kan ydes inden for de deri anførte lånegrænser. Stk. 3. Realkreditinstitutternes udlån til almennyttigt boligbyggeri og boliger for unge under uddannelse m.fl. som nævnt i lov om boligbyggeri kan dog ydes inden for en lånegrænse på 85 pct. mod statsgaranti. Stk. 4. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 8, og § 2, stk. 10 og 11, nævnte formål kan ydes inden for en lånegrænse på 85 pct. mod kommunal garanti. Stk. 5. Panteretten for lån til det i § 2, stk. 4, nævnte formål, hvortil der er ydet eller ydes offentlig garanti, rykker uden særskilt påtegning tilbage for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen. Stk. 6. Lån efter denne lov kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.« 2. § 2 affattes således: »§ 2. Indekslån kan ydes til opførelse af: Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån, der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog tilsammen højst andrage 1,25 mill. kr., og låneprovenuet skal mindst udgøre 50.000 kr. for den enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter. Stk. 3. Indekslån kan ydes til ombygning, forbedring og opretning, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering, eller en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring. Stk. 4. Indekslån kan ydes til den del af de støtteberettigede udgifter, jf. § 59, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring, der ikke dækkes af lån i private udlejningsejendomme ydet efter § 10, stk. 13, i lov om realkreditinstitutter. Stk. 5. Indekslån kan ydes til erhvervelse og eventuel ombygning, forbedring og opretning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af boliger for unge under uddannelse m.fl., såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri. Stk. 6. Indekslån kan ydes til udbedring af byggeskader og til større ekstraordinære renoveringsarbejder samt ekstraordinær opretning af økonomien i kollegier/ungdomsboliger, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag efter § 73 b i lov om boligbyggeri. Stk. 7. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning samt vedligeholdelse af kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen. Stk. 8. Indekslån kan ydes til udbedring af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri. Stk. 9. Indekslån kan ydes i ganske særlige tilfælde med kommunalbestyrelsens godkendelse til ekstraordinære renoveringsarbejder i almennyttigt boligbyggeri. Stk. 10. Indekslån kan ydes til erhvervelse samt ombygning i forbindelse med erhvervelse af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 2, i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Stk. 11. Indekslån kan ydes til ombygning af ejendomme, der ejes af bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Stk. 12. Boligministeren kan efter aftale med energiministeren bestemme, at lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter desuden kan ydes som indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet, såfremt anlægget i overvejende grad baseres på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder. Stk. 13. Lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter kan ydes som indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet. Stk. 14. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning af de i § 2, stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte ejendomme.« 3. § 4, stk. 1, affattes således: »Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, og § 2, stk. 7, 9, 13 og 14, amortiseres efter serielånsprincippet. For lån efter § 2, stk. 2, 3. pkt., sker amortisationen efter serielånsprincippet på kontantlånssiden. Amortisationstiden kan højst andrage 301/2 år, for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og 13, dog højst 20 1/2 år.« 4. § 4, stk. 3 og 4, affattes således: »Stk. 3. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6, 8, 10 og 11, amortiseres efter reglerne i stk. 13-16. Stk. 4. Lån efter § 2, stk. 12, amortiseres efter reglerne i stk. 10-12 eller efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan højst andrage 20 1/2 år.« 5. § 4, stk. 10, affattes således: »Stk. 10. Sker amortisationen af lån efter § 2, stk. 12, efter annuitetsprincippet, fremkommer terminsydelsen bortset fra 1. termin, der er afdragsfri, ved at gange den regulerede hovedstol med den på grundlag af annuitetsprincippet beregnede halvårlige ydelsesprocent.« 6. § 4, stk. 13, affattes således: »Stk. 13. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6, 8, 10 og 11, amortiseres ved afdrag, der den første gang udgør 2,4 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes derefter to gange årligt pr. 1. januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i priserne, der er nævnt i § 3, stk. 2.« 7. I § 4, stk. 19, ændres »stk. 14« til: »stk. 18«. 8. § 5, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 14, skal amortisationen senest være tilendebragt efter 301/2 år. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12 og 13, skal amortisationen af obligationerne senest være tilendebragt efter 20 1/2 år.« 9. § 5, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6, 8, 10 og 11, sker amortisationen i takt med nedbringelsen af restgælden på låntagerens pantebreve, jf. § 4, stk. 13-15, dog senest efter 35 1/2 år.«

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 5, finder anvendelse på lån til ejerskifte af fritidshuse på grundlag af skriftlige aftaler om ejerskifte, der er indgået den 28. oktober 1987 eller senere. Ved andre adkomstdokumenter end slutseddel og skøde skal dokumentet være udstedt den 28. oktober 1987 eller senere. Stk. 3. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af fritidshuse kan ydes efter de hidtidige regler, hvis der er afgivet lånetilbud senest den 28. oktober 1987. Lånet skal være udbetalt senest den 30. juni 1988. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: ejerboliger, udbetaling af lån ud fra en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere, forhåndslån, bidragssatser for det støttede byggeri, ændrede overgangsregler for byfornyelsesarbejder b) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 1987, den 23. december 1987 MARGRETHE R. Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 1987 Under Vor Kongelige HÅnd og Segl MARGRETHE R. /Flemming Kofod-Svendsen

Metadata

Type
Lov
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
28. september 2000
Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter, af lov om ændring af lov om realkreditinstitutter og af lov om indeksregulerede realkreditlån (Ændret belåning af fritidshuse, lån til om- og tilbygning m.v. af ejerboliger, udbetaling af lån ud fra en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere, forhåndslån, bidragssatser for det støttede byggeri, ændrede overgangsregler for byfornyelsesarbejder m.v. samt indeksbelåning af ekstraordinære renoveringsarbejder) | TheLawyer.sh