Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Kompensation for arbejdsgivernes bidrag)
Beskæftigelsesministeriet
LOV nr 878 af 23/12/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 6. oktober 1982, som ændret ved lov nr. 367 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 17 indsættes som nyt kapitel: »Kapitel V a Kompensation til arbejdsgiverne § 17 a. Som kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til arbejdsgivere, der er registreret efter lov om arbejdsmarkedsbidrag, og som er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Stk. 2. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3 måneders periode. Beløbet udgør 1.166,40 kr. om året for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til fuldt bidrag efter § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. Stk. 3. Toldvæsenet udbetaler det beløb, der er omhandlet i stk. 2. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning og udbetaling af beløb samt om klager over afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.« 2. I § 28, stk. 1, litra b, udgår »eller«, i litra c indsættes efter »pension« ordet: », eller«, og efter litra c indsættes som nyt litra: »d. beregning af beløb efter § 17 a, stk. 2,».
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Beløbet beregnes og udbetales første gang på grundlag af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der modtages i perioden 16. marts til 25. april 1988. ATP-bidrag, der vedrører tiden før lovens ikrafttræden, kan ikke indgå i beregningen. pre_paragraph (Kompensation for arbejdsgivernes bidrag) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 1987, den 23. december 1987 MARGRETHE R. Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 1987 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /HENNING DYREMOSE
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. november 2001