Bekendtgørelse om optagelse og om uddannelsesaftaler m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser

For at kunne optages i de erhvervsfaglige grunduddannelser skal eleven have opfyldt undervisningspligten i henhold til lovgivningen herom.

Undervisningsministeriet, Direktoratet for Erhvervsuddannelserne, kan træffe bestemmelse om det antal elever, der årligt kan optages i basisuddannelsen (1. del) inden for hvert hovederhvervsområde.

Efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet udpeger direktoratet de uddannelsessteder, hvor undervisningen skal foregå.

Direktoratet kan bestemme, at et vist antal uddannelsespladser skal forbeholdes bestemte grupper af ansøgere.

Der foretages en samordning af tilmeldings- og optagelsesproceduren vedrørende basisuddannelserne og andre ungdomsuddannelser. Undervisningsministeren fastsætter særlige regler herom.

Direktoratet for Erhvervsuddannelserne kan fastsætte regler om, at ansøgere skal indsende en lægeerklæring til uddannelsesstedet.

Optagelse sker normalt på den skole, i hvis lokalområde eleven har bopæl. Direktoratet kan bestemme, at enkelte skoler kan optage ansøgere, som har bopæl uden for lokalområdet. Disse elever kan optages på skolehjem.

Direktoratet fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler for optagelse i tilfælde, hvor antallet af ansøgere overstiger det godkendte elevantal.

Er der ledige uddannelsespladser, vil ansøgere, der har meldt sig efter ansøgningsfristens udløb, eller som ikke opfylder optagelsesbetingelsen i stk. 3, 1. pkt., kunne optages i kronologisk orden. De sidstnævnte ansøgere kan dog kun optages på skoler, som tillige har plads på godkendte skolehjem.

Den enkelte skole træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger kan optages.

Skolens afgørelse i medfør af stk. 6 kan af ansøgeren indbringes for Direktoratet for Erhvervsuddannelserne, jf. § 20.

Skolen kan i særlige tilfælde optage elever efter skoleårets begyndelse.

Direktoratet kan efter indstilling fra vedkommende erhvervsuddannelsesudvalg godkende særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for handicappede ansøgere og for ansøgere, der gennem anden uddannelse eller beskæftigelse helt eller delvis har opnået basisårets uddannelsesmål.

Elever kan fortsætte uddannelsen i 2. del inden for den valgte uddannelsesretning, når de har gennemført basisuddannelsen, jf. § 19, stk. 4, og når de ved uddannelser, der omfatter praktikophold, har indgået uddannelsesaftale efter kapitel 3.

Direktoratet kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet i særlige tilfælde fastsætte, at eleverne kan begynde på uddannelsen i 2. del uden at have indgået uddannelsesaftale.

Direktoratet kan endvidere efter indstilling fra det faglige udvalg eller brancheudvalg i særlige tilfælde tillade en elev at begynde på et kompetencegivende trin i 2. del, selv om betingelserne efter stk. 1 ikke er opfyldt.

Af hensyn til elevernes uddannelses- og erhvervsmulighed kan direktoratet efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet begrænse tilgangen til bestemte uddannelsesretninger.

Elevernes deltagelse i skoleundervisningen

Elevernes deltagelse i skoleundervisningen

Eleverne skal deltage i skoleundervisningen.

Elever, der uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som gør sig skyldig i alvorlige disciplinære forseelser, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning. Afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning træffes af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne efter indstilling fra skolen. Udelukkelse af en elev under basisuddannelse på grund af elevens udeblivelse fra undervisningen uden lovlig grund afgøres dog af skolen. Skolens afgørelse kan af eleven indbringes for direktoratet, jf. § 20. Afgørelsen skal være ledsaget af vejledning om klageadgangen. Det pågældende faglige udvalg og praktikvirksomheden samt arbejdsformidlingskontoret skal underrettes om udelukkelse fra undervisning i 2. del.

Uddannelsesaftalen bortfalder, hvis eleven udelukkes fra undervisningen.

Elever kan indkaldes til supplerende undervisning efter nærmere regler, som direktoratet fastsætter. For elever, der har modtaget supplerende skoleundervisning, kan praktikperioden forlænges tilsvarende, jf. § 13.

Elever, der ikke efter en supplerende skoleundervisning opnår et tilfredsstillende resultat, kan efter omstændighederne udelukkes fra fortsat undervisning. I så fald finder stk. 2 og 3 tilsvarende anvendelse.

Bestemmelser om uddannelsesaftaler m.v. i 2. del

Bestemmelser om uddannelsesaftaler m.v. i 2. del

Det påhviler eleverne selv at fremskaffe en praktikplads.

Formidling af praktikpladser sker gennem arbejdsformidlingskontorerne, der i videst muligt omfang skal samarbejde med uddannelsesstederne herom.

Eleven og praktikvirksomheden underskriver en uddannelsesaftale ved benyttelse af en formular, der er godkendt af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Formularen udleveres af arbejdsformidlingskontoret. Er eleven ved aftalens indgåelse undergivet forældremyndighed, skal aftalen tillige underskrives af forældremyndighedens indehavere.

Aftalen, der skal underskrives senest ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, skal angive parterne, aftaleperioden, løn og arbejdsvilkår, uddannelsens art angivet som hovederhvervsområde og uddannelsesretning, skoleopholdenes antal, varighed og omtrentlige placering i aftaleperioden samt retningslinierne for praktikuddannelsen.

Praktikvirksomheden indsender straks efter aftalens indgåelse den underskrevne aftaleformular til det lokale arbejdsformidlingskontor, der påser, at aftalen er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat for den pågældende uddannelse, og at praktikvirksomheden er godkendt.

Ændringer i eller tilføjelser til aftalen kan kun ske med godkendelse af vedkommende faglige udvalg.

Et arbejdsformidlingskontor kan påtegne en aftale, som er indgået af en elev før afslutningen af basisuddannelsen, med bemærkning om, at aftalen kun er gyldig, hvis eleven gennemfører den til uddannelsen hørende basisuddannelse.

Uddannelsesaftalen skal omfatte skole- og praktikophold svarende til mindst et kompetencegivende uddannelsestrin, jf. dog § 4, stk. 2.

Uddannelsesaftalen kan med det faglige udvalgs godkendelse i særlige tilfælde omfatte flere virksomheder, således at hver virksomhed tegner sig for en bestemt del af den samlede uddannelsestid. Summen af aftaleperioderne skal udgøre samtlige skole- og praktikophold i et kompetencegivende uddannelsestrin, jf. stk. 1.

En virksomhed kan med det faglige udvalgs tilslutning indgå uddannelsesaftale, der er betinget af, at eleven i en eller flere nærmere angivne perioder udstationeres til beskæftigelse i uddannelsesmæssigt øjemed i en anden godkendt virksomhed. Praktikvirksomheden er ansvarlig for, at betingelsen opfyldes inden for den aftalte uddannelsestid. Retsforholdet mellem aftalens parter i henhold til uddannelsesaftalen og reglerne herom ændres ikke ved udstationering af eleven.

De nærmere bestemmelser om uddannelsesaftalens registrering og skolens indkaldelse af eleven til undervisning fastsættes af direktoratet. B. Løn og arbejdsvilkår i aftaleperioden

I aftaleperioden gælder de ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen fastsatte bestemmelser om løn og arbejdsvilkår inden for det pågældende faglige område.

For elever, hvor lønnen ikke er fastsat i kollektiv overenskomst mellem fagets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, fastsættes lønnen af et nævn, der nedsættes af de pågældende organisationer og består af 2 arbejdsgiver- og 2 arbejdstagerrepræsentanter samt af en af Arbejdsretten udnævnt formand. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn kan indbringes for Direktoratet for Erhvervsuddannelserne. Hvis et flertal af de af organisationerne udpegede medlemmer er enig om fastsættelse af en mindsteløn, skal der mindst betales den således fastsatte løn. Meddelelse om fastsættelsen skal gennem Arbejdsdirektoratet sendes til arbejdsformidlingskontorerne. Kontorerne påser, at den løn, der er vedtaget i uddannelsesaftalen i det pågældende fag, ikke ligger under den således fastsatte mindsteløn, der også skal være gældende for løbende uddannelsesaftaler. For så vidt der ikke opnås flertal blandt de af organisationerne udpegede medlemmer om fastsættelse af en mindsteløn, er nævnets formand berettiget til at offentliggøre resultatet af forhandlingerne og derunder at anføre sit eget standpunkt.

Endvidere gælder de regler, der i lovgivningen er fastsat om arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), lønmodtagernes garantifond og arbejdsskadeforsikring.

I tilfælde af sygdom, svangerskab og fødsel inden for aftaleperioden gælder dagpengelovens regler. For elever, der henhører under funktionærlovens eller medhjælperlovens område, gælder dog reglerne i disse love.

Eleverne er omfattet af ferieloven. For elever, der henhører under medhjælperlovens område, gælder dog reglerne i denne lov.

Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis anvende eleven til arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at det uddannelsesmæssige mål kan nås. C. Uddannelsesaftalens varighed

Uddannelsesaftalen kan normalt ikke opsiges i aftaleperioden, jf. dog stk. 3.

Hvis parterne er enige derom, kan aftalen bringes til ophør før afslutningen af et kompetencegivende trin.

De første 3 måneder af aftaleperioden betragtes som en gensidig prøvetid, inden for hvilken hver af parterne kan hæve aftalen uden angivelse af nogen grund. Eventuelle skoleophold medregnes ikke i prøvetiden, som forlænges tilsvarende.

For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræver de dispositioner, der er nævnt i stk. 2 og 3, samtykke fra forældremyndighedens indehavere.

Vedkommende faglige udvalg eller brancheudvalg kan på virksomhedens eller elevens begæring forlænge aftaleperioden, hvis eleven på grund af sygdom har været fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 pct. af den uddannelsestid, der er fastlagt i uddannelsesaftalen. Aftalen kan ikke forlænges med mere end fraværsperioden. Aftalen skal påtegnes om forlængelsen, og der skal gives arbejdsformidlingskontoret meddelelse herom.

Hvor andre særlige forhold måtte tale derfor, kan det faglige udvalg eller brancheudvalg godkende en forlængelse af aftaleperioden. D. Uddannelsesaftalens ophævelse, tvistigheder m.v.

I tilfælde, hvor en af parterne ønsker at ophæve uddannelsesaftalen efter § 15, stk. 1 eller stk. 2, og i tilfælde af uoverensstemmelser mellem elev og praktikvirksomhed skal vedkommende faglige udvalg eller brancheudvalg underrettes, for at sagen derved kan søges forligt.

Hvis en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen er urigtig eller senere brister, kan en af parterne ligeledes hæve aftalen.

Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal dog ske inden for 1 måned efter, at den pågældende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan ophævelse fra elevens side kun ske med samtykke fra forældremyndighedens indehavere.

Tvistigheder mellem elev og praktikvirksomhed - herunder tilfælde, som det ikke er lykkedes at forlige efter § 14 - kan af hver af parterne indbringes for det tvistighedsnævn, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsfaglige grunduddannelser § 11.

Ophæves en uddannelsesaftale, skal praktikvirksomheden senest 14 dage fra ophævelsen skriftligt underrette skolen og arbejdsformidlingskontoret herom.

Erhvervsuddannelsesudvalgene skal i samarbejde med de faglige udvalg og brancheudvalg arbejde for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne. Udvalgene kan i den anledning aflægge besøg i praktikvirksomhederne.

Uddannelsesbeviser m.v.

Uddannelsesbeviser m.v.

Om uddannelsesbeviser m.v. inden for de tekniske hovederhvervsområder gælder de regler, der er fastsat særskilt herom, jf. for tiden bekendtgørelse nr. 542 af 12. november 1981. Om uddannelsesbeviser m.v. inden for handels- og kontorområdet gælder reglerne i stk. 2-5.

Til elever, der har gennemført basisuddannelsen, udsteder skolen et bevis.

Efter tilfredsstillende gennemførelse af et kompetencegivende uddannelsestrin under 2. del udsteder praktikvirksomheden et uddannelsesbevis på grundlag af erklæringer fra skolen om den gennemførte uddannelse. Praktikvirksomheden giver arbejdsformidlingskontoret meddelelse om udstedelse af beviset.

Gennemføres uddannelsen ikke, har eleven ret til en dokumentation, der beskriver den gennemgåede del af uddannelsen. Denne dokumentation udstedes af skolen, hvis basisuddannelsen ikke er gennemført, og ellers af praktikvirksomheden efter reglerne i stk. 3.

Direktoratet for Erhvervsuddannelserne fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet bestemmelser om bedømmelse af elevernes faglige udbytte af undervisningen samt regler for uddannelsesbevisernes og erklæringernes nærmere udformning og udstedelse.

Klage

Klage

Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse indsendes til Undervisningsministeriet, Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratets afgørelser vedrørende denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 1987.

Bekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978 om optagelse og om uddannelsesaftaler m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser ophæves.

Undervisningsministeriet, den 24. februar 1987, den 24. februar 1987

/BERTEL HAARDER Ida Dybdal/