Bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier

Bekendtgørelsen omfatter erhvervsmæssig udnyttelse af havets levende ressourcer og anvendelse af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om regulering af fiskeriet.

Den gælder for fisk, krebs- og bløddyr samt produkter heraf hidrørende fra danske fiskeres fiskeri i og landing fra de farvande der er anført i bilag 1 med mindre andet er anført. Påske- og sommerferiestop for torsk, kuller og mørksej

I tidsrummet 24. marts til 2. april 1988, begge dage medregnet, er fiskeri efter torsk, kuller og mørksej hidrørende fra fiskeri i Kattegat og Østersøen og Bælterne forbudt. I tidsrummet 26. marts til 4. april 1988, begge dage medregnet, er landing af torsk, kuller og mørksej hidrørende fra fiskeri i alle farvande forbudt.

I tidsrummet 23. juni til 24. juli 1988, begge dage medregnet, er det forbudt fartøjer med et lige havnekendingsnummer at lande torsk, kuller og mørksej hidrørende fra fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. I tidsrummet 27. juni til 28. juli 1988, begge dage medregnet, er det forbudt fartøjer med et ulige havnekendingsnummer at lande torsk, kuller og mørksej hidrørende fra fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Uanset de i stk. 1 og 2 nævnte forbud er det tilladt fartøjer, som kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum med undtagelse af sild og makrel een gang i døgnet at medbringe og lande i alt indtil 2.000 kg torsk, kuller og mørksej hidrørende fra fiskeri i Nordsøen og Skagerrak eller i alt indtil 1.000 kg torsk, kuller og mørksej hidrørende fra fiskeri i de øvrige områder omfattet i stk. 1 og 2. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.

Undtaget fra de i stk. 1 og 2 nævnte forbud er fartøjer, hvis længde overalt er 12 m eller derunder, og som kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum. Fiskeriministeren kan efter ansøgning meddele dispensation til fartøjer, hvis længde overalt er over 12 m og som lander deres fangster på stranden. Torsk, kuller og mørksej

Ved fiskeri af torsk i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): 1. Nordsøen, 1. januar til 31. marts 1988 11.000 1. april til 30. juni 1988 7.000 1. juli til 30. september 1988 7.860 1. oktober til 31. december 1988 5.000 2. Skagerrak, 1. januar til 31. marts 1988 4.500 1. april til 30. juni 1988 4.500 1. juli til 30. september 1988 4.075 1. oktober til 31. december 1988 4.075 3. Kattegat, 1. januar til 31. marts 1988 4.430 1. april til 30. juni 1988 1.770 1. juli til 30. september 1988 890 1. oktober til 31. december 1988 1.770 4. Østersøen og Bælterne, underområde 22, 1. januar til 31. marts 1988 7.000 1. april til 30. juni 1988 1.000 1. juli til 30. september 1988 1.000 1. oktober til 31. december 1988 1.000 5. Østersøen og Bælterne, underområde 23-32, 1. januar til 30. juni 1988 51.000 1. juli til 31. december 1988 9.380

Ved fiskeri af kuller og mørksej i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons) 1. Kuller, a. Nordsøen, 1. januar til 31. marts 1988 1.200 1. april til 30. juni 1988 2.200 1. juli til 30. september 1988 5.380 1. oktober til 31. december 1988 3.000 b. Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne, 1. januar til 31. marts 1988 2.000 1. april til 30. juni 1988 2.000 1. april til 31. september 1988 2.060 1. oktober til 31. december 1988 2.000 2. Mørksej, a. Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne 1. januar til 31. marts 1988 1.500 1. april til 30. juni 1988 1.500 1. juli til 30. september 1988 3.500 1. oktober til 31. december 1988 1.300

Ved fiskeri af torsk i Nordsøen eller Skagerrak er det tilladt ethvert fartøj, jf. § 9, med den nedenfor anførte længde overalt, inden for en periode af 2 sammenhængende kalenderuger, som altid påbegyndes i en ulige kalenderuge, at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): Fartøjer på 21,99 m eller derunder 16 Fartøjer på 22 m eller derover 20

Når en kvartalskvote for torsk i Nordsøen eller Skagerrak, jf. § 3, nr. 1 og 2, er opfisket med 50 pct. gives der meddelelse herom til Danmarks Havfiskeriforening og Dansk Fiskeriforening. Fra den dato som fremgår af meddelelsen og indtil hele den pågældende kvartalskvote er opfisket, er det tilladt ethvert fartøj at fiske, medbringe og lande højst 5 tons pr. kalenderuge.

Ved fiskeri af torsk i Kattegat og underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det tilladt ethvert fartøj at fiske, medbringe og lande højst 4 tons torsk pr. fangstrejse.

Ved fiskeri af torsk i Kattegat og underområde 22 i Østersøen er det ikke tilladt i samme kalenderuge at lande torsk fra Nordsøen.

Såfremt der i en periode landes torsk fra flere farvandsområder, inklusive Kattegat, skal fiskerireglerne for disse, jf. især §§ 5 og 7, ligeledes overholdes og de samlede landinger af torsk i perioden, inklusiv Kattegat, må ikke overstige den tilladte rationeringsmængde for disse områder.

Ved fiskeri af torsk i underområde 23-32 i Østrersøen og Bælterne er det tilladt ethvert fartøj, jf. § 9, med den nedenfor anførte længde overalt, inden for en periode af 2 sammenhængende kalenderuger, som altid påbegyndes med en ulige kalenderuge, at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): Fartøjer mellem 12 og 21,99 m 28 Fartøjer mellem 22 m og 25,99 m 32 Fartøjer på 26 m eller derover 34

Når den samlede kvote for torsk i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, jf. § 3, nr. 5, er opfisket med 42.300 tons gives der meddelelse herom til Danmarks Havfiskeriforening og Dansk Fiskeriforening. Fra den dato som fremgår af meddelelsen er det tilladt ethvert fartøj at fiske, medbringe og lande 5 tons torsk pr. kalenderuge.

Såfremt der i en periode på 2 sammenhængende kalenderuger fiskes torsk i flere af de i §§ 5 og 7 nævnte farvande er det højst tilladt at fiske, medbringe og lande en mængde (i tons) som svarer til den laveste rationeringsmængde for de i §§ 5 og 7 nævnte farvande.

For fartøjer hjemmehørende i underområderne 23-32 i Østersøen og Bælterne er det en betingelse for deltagelse i fiskeri i Nordsøen og Skagerrak, at de til- og fraregistreres i overensstemmelse med reglerne i bilag 4.

For fartøjer hjemmehørende på den jyske vestkyst, Limfjorden, Skagerrak kysten og den jyske østkyst fra Skagen til Limfjorden samt Læsø er det en betingelse for deltagelse i fiskeri i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, at de til- og fraregistreres i overensstemmelse med reglerne i bilag 4.

Kun fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse må fiske, medbringe og lande torsk hidrørende fra fiskeri i Norskehavet. Betingelser for ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Ved fiskeri af mørksej er det tilladt fartøjer som alene fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum at fiske, medbringe og lande højst 8 tons pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på en gang.

Et fartøj der helt eller delvis fisker, medbringer og lander fiskearter til andre formål end komsum, må inden for en periode af 2 sammenhængende kalenderuger, som altid påbegyndes med en ulige kalenderuge, lande højst 20 tons torsk, kuller og mørksej i alt, hvoraf torsk må udgøre højst 5 tons og mørksej højst 7 tons. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.

Mindstemålet for torsk er for Nordsøen og Skagerrak 40 cm, og for øvrige farvande 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande torsk under mindstemålet.

Mindstemålet for kuller er for Skagerrak og Kattegat 32 cm og for øvrige farvande 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande kuller under mindstemålet.

Mindstemålet for mørksej er 40 cm. Det er forbudt at medbringe og lande mørksej under mindstemålet.

Bifangsten af torsk ved fiskeri af sild i Østersøen og Bælterne må ikke overstige 10 vægtprocent. Hvilling

Det er ikke tilladt om bord at opbevare hvilling i samme rum som industrifiskearter. Undtaget herfra er usorterede bifangster af hvilling i industrifiskeriet. Rødspætte

Ved fiskeri af rødspætte i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): 1. Nordsøen, 1. januar til 31. december 1988 34.540 2. Skagerrak, 1. januar til 31. marts 1988 2.500 1. april til 30. juni 1988 3.325 1. juli til 30. september 1988 4.195 1. oktober til 31. december 1988 1.620 3. Kattegat, 1. januar til 31. marts 1988 1.265 1. april til 30. juni 1988 845 1. juli til 30. september 1988 1.055 1. oktober til 31. december 1988 1.620

Mindstemålet for rødspætte er 27 cm. Det er forbudt at medbringe og lande rødspætte under mindstemålet. Tunge

Ved fiskeri efter tunge i Skagerrak og Kattegat i perioden 1. januar til 31. oktober 1988, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 580 tons tunge.

Uanset fiskeri- og landingsforbud, jf. § 38, er det tilladt at medbringe og lande højst 500 kg tunge pr. kalenderuge. Dybvandsrejer

Såfremt der i en landing af dybvandsrejer indgår dybvandsrejer hidrørende fra fiskeri i norsk fiskerizoner i Nordsøen er den højst tilladte landingsmængde 4 tons pr. fangstrejse. Laks

Fiskeri efter og landing af laks fra svensk fiskerizone i Østersøen er forbudt.

Uanset stk. 1 er det tilladt fartøjer, som er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse, der angiver hvilke mængder af laks, som højst kan landes, at fiske og lande laks fra det i stk. 1 nævnte område. Makrel

Ved fiskeri af makrel i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): 1. Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, og norske farvande nord for 6N,

Ved fiskeri efter makrel i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, norske farvande nord for 6N eller færøske farvande er det tilladt ethvert fartøj at fiske, medbringe og lande højst 50 tons pr. fangstrejse.

Ejere af fartøjer med en længde overalt på 35 m eller derover som driver fiskeri efter makrel i Nordsøen, Skagerrak, norske farvande nord for 6N eller færøske farvande kan opnå særskilt tilladelse til makrelfiskeri.

Fiskeriministeren kan dispensere fra stk. 1 således, at ejere af fartøjer med en længde over alt på mellem 32 og 35 m kan opnå særskilt tilladelse.

I en særskilt tilladelse til fiskeri af makrel fastsættes hvilke mængder af makrel indehaveren af tilladelsen højst kan opnå mulighed for at fiske, medbringe og lande med det pågældende fartøj.

Tilladelsen skal opbevares om bord og skal tilbageleveres til Fiskeriministeriet når dette påbydes eller senest når den mængde, der er angivet i tilladelsen, er opfisket.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af fiskeriministeren, er ikke omfattet af de i § 23 anførte fangstrationer eller af fiskeri- og landingsforbud udstedt i medfør af § 38.

En ansøgning om tilladelse skal indeholde de, i bilag 2, anførte oplysninger samt en angivelse af for hvilken periode, der søges om særskilt tilladelse. Sild

Ved fiskeri af sild i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): 1. Nordsøen, 1. januar til 30. juni 1988 40.000 1. juli til 31. december 1988 39.410 2. Skagerrak, Kattegat og underområde 23 i Østersøen og Bælterne, 1. januar til 31. marts 1988 6.000 1. april til 30. juni 1988 10.000 1. juli til 30. september 1988 28.000 1. oktober til 31. december 1988 12.200 3. Østersøen og Bælterne, underområde 22, 1. januar til 31. marts 1988 1.370 1. april til 30. juni 1988 2.060 1. juli til 30. september 1988 1.030 1. oktober til 31. december 1988 2.400 4. Østersøen og Bælterne, underområde 24-32, 1. januar til 31. december 1988 12.740

Ved fiskeri af sild i alle farvande, med undtagelse af underområde 22 i Østersøen og Bælterne, er det tilladt ethvert fartøj med den nedenfor anførte længde overalt pr. fangstrejse at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): Fartøjer på 24,99 m eller derunder 100 Fartøjer mellem 25 og 34,99 m 200 Fartøjer på 35 m og derover 250

Ejere af fartøjer med en længde overalt på 35 m eller derover som driver fiskeri efter sild i Nordsøen eller Skagerrak og Kattegat kan opnå særskilt tilladelse til sildefiskeri.

Fiskeriministeren kan dispensere fra stk. 1 således at ejere af fartøjer med en længde overalt på mellem 32 og 35 m kan opnå særskilt tilladelse.

I en særskilt tilladelse til fiskeri af sild fastsættes hvilke mængder af sild indehaveren af tilladelsen højst kan opnå mulighed for at fiske, medbringe og lande med det pågældende fartøj.

Tilladelsen skal opbevares om bord og skal tilbageleveres til Fiskeriministeriet når dette påbydes eller senest når den mængde, der er angivet i tilladelsen, er opfisket.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af fiskeriministeren, er ikke omfattet af de i § 26 anførte fangstrationer eller af fiskeri- og landingsforbud udstedt i medfør af § 38.

En ansøgning om tilladelse skal indeholde de, i bilag 2, anførte oplysninger samt en angivelse af for hvilken periode, der søges om særskilt tilladelse.

Det er ikke tilladt om bord at opbevare sild i samme rum som industrifiskearter eller iblandet industrifiskearter. Undtaget herfra er tilladte bifangster af sild i industrifiskeriet.

Kun fartøjer, der er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse må fiske, medbringe og lande sild hidrørende fra fiskeri i underområde 22 i Østersøen og Bælterne. Betingelser for ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Fartøjer udstyret til fiskeri med not må ikke fiske efter sild i Kattegat og Østersøen og Bælterne.

Ved fiskeri af sild i underområde 23 i Østersøen og Bælterne er det forbudt at anvende trawl fra midnat fredag til midnat søndag. Brisling

Ved fiskeri af brisling i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): 1. Nordsøen, 1. januar til 30. juni 1988 10.000 1. juli til 31. december 1988 40.000 2. Skagerrak og Kattegat, 1. januar til 31. marts 1988 12.000 1. april til 30. juni 1988 6.000 1. juli til 31. august 19880 1. september til 31. december 1988 38.880 3. Østersøen og Bælterne, underområde 22, 1. januar til 31. december 1988 4.150 4. Østersøen og Bælterne, underområde 23-32, 1. januar til 31. december 1988 3.390

Kun fartøjer, der over for Fiskeriministeriet er tilmeldt brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat må deltage heri. Et fartøj anses for tilmeldt, når de betingelser, som er anført i bilag 3, er opfyldt.

Fartøjer, der for en kalenderuge er tilmeldt brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat må ikke i samme periode have redskaber om bord med en maskestørrelse, der er mindre end den foreskrevne for brislingefiskeri, må ikke fiske i andre farvande og må ikke i samme periode være tilmeldt og deltage i sildefiskeri.

Fartøjer med en længde overalt på 25 m eller derover må ikke deltage i brislingefiskeri i Skagerrak og fartøjer med en længde overalt på 21 m eller derover må ikke deltage i brislingefiskeri i Kattegat.

Fartøjer, der er tilmeldt brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat må højst fiske, medbringe og lande højst 30 tons pr. fangstrejse. Der må kun landes een gang i døgnet. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.

Uanset den i stk. 4 anførte højeste landingsmængde må ethvert fartøj i nedennævnte perioder pr. kalenderuge højst fiske, medbringe og lande følgende mængder (i tons): 1. januar til 30. juni 1988 60 1. september til 30. september 1988 80 1. oktober til 31. december 1988 60

Kun fartøjer, der er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse, må fiske, medbringe og lande brisling hidrørende fra fiskeri i underområde 22 i Østersøen og Bælterne. Betingelserne for ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Kun fartøjer, der er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse må fiske, medbringe og lande brisling hidrørende fra fiskeri i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne. Betingelser for ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Tilladelsen kan begrænses til kun at omfatte fiskeri til konsum- og agnformål. Motorbegrænsninger og yderligere redskabsbegrænsninger

I underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det forbudt at anvende et fartøj, hvis motorkraft overstiger 300 HK (220 kW) til erhvervsmæssig fiskeri. Ved motorkraft forstås den af Statens Skibstilsyn i fartøjets fartstilladelse eller tilsynsbog anførte motoreffekt.

Det er i det i stk. 1 nævnte farvand forbudt at fiske med trawl, snurrevod og not fra midnat fredag til midnat søndag.

I Kattegat er det forbudt at fiske med trawl og snurrevod fra lørdag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00.

Makrel-, brisling- og sildefiskeri med trawl og not er forbudt i Skagerrak fra midnat lørdag til midnat søndag og i Kattegat fra midnat fredag til midnat søndag. Fiskeri- og landingsforbud

Når de i §§ 3, 4, 17, 19, 22, 25 og 31 anførte mængder er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, bortset fra de mængder der er fordelt i medfør af §§ 24 og 27, udsender Fiskeriministeriet meddelelse herom i radioen samt til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening. Fra det tidspunkt, der fremgår af denne meddelelse, er det forbudt at fiske den pågældende fiskeart (forbudt fiskeart). Forbud mod landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden.

Uanset fiskeri- og landingsforbud, jf. stk. 1, er det tilladt fartøjer, som kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum med undtagelse af sild og makrel, at medbringe og lande indtil 2.000 kg forbudte fiskearter pr. kalenderuge. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.

Uanset fiskeri- og landingsforbud er det endvidere tilladt andre fartøjer end de i stk. 2 nævnte at medbringe og lande i alt indtil 1.000 kg forbudte fiskearter til konsum pr. kalenderuge. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.

Undtaget fra fiskeri- og landingsforbud er fartøjer, hvis længde overalt er 12 m eller derunder, og som kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum. Fiskeriministeren kan efter ansøgning meddele dispensation til fartøjer, hvis længde overalt er over 12 m, og som lander deres fangster på stranden.

Fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber er undtaget fra fiskeri- og landingsforbud, jf. § 38.

Såfremt fangsten af de af bekendtgørelsen omfattede fiskearter afviger fra de anførte mængder for fiskearterne for de nævnte farvande og perioder, reguleres den tilladte fangst for den efterfølgende periode med en tilsvarende mængde.

Når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart, der er tildelt Danmark for 1988 i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger, er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender Fiskeriministeriet meddelelse herom i radioen samt til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening. Fra det tidspunkt, der fremgår af denne meddelelse, er det forbudt at fiske den pågældende fiskeart. Forbud mod landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden. Kontrolbestemmelser

Føreren af et fiskerfartøj skal stoppe dette, når kontrolmyndigheden giver ordre hertil, og skal lette kontrolmyndighedens adgang til fartøjet. Endvidere skal føreren være behjælpelig ved de undersøgelser af fangst og redskaber samt skibsdokumenter, som kontrolmyndigheden finder nødvendige.

Kontrolmyndigheden er berettiget til at afæske de forklaringer, som den måtte finde nødvendige, at forlange udskrifter af skibsdokumenter, og at foretage fotografering af fartøj, redskaber og last.

I øvrigt finder bestemmelserne i kapitel 6 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri anvendelse. Straffebestemmelser

Overtrædelse af §§ 2-6, § 7, stk. 1 og 3, §§ 8-23. § 24, stk. 3, §§ 25-26, § 27, stk. 3, §§ 28-33, § 34, stk. 1, §§ 35-37, § 38, stk. 2-3, § 42, stk. 1 straffes med bøde.

Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs regler. Fangst eller værdien heraf kan konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige forhold. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1988.

Bekendtgørelse nr. 606 af 21. september 1987 om regulering af visse fiskerier ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 1, stk. 1-2 og § 6, stk. 4, jf. §§ 6 a og 7, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1986, samt i medfør af § 4, § 5, stk. 1 og 4, og § 12, stk. 2, i lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2. december 1986, fastsættes: Anvendelsesområde

1. januar til 31. juli 1988 1.500 1. august til 31. december 1988 25.890 heraf i a) norske farvande nord for 6N 15.000 heraf i b) Nordsøen syd for 5N 3.500 2. Færøske farvande, 1. januar til 31. marts 1988 0 1. april til 31. juli 1988 1.000 1. august til 31. december 1988 4.000

Fiskeriministeriet, den 23. december 1987, den 23. december 1987

/LARS P. GAMMELGAARD Allan Sommer/

Bilag 1

Farvande

Kattegat (ICES-underområde III a, syd):

Farvandet afgrænset mod syd af linier mellem Hasenøre og Gnibens spids, Korshage og Spodsbjerg samt Gilbjerg Hoved og Kullen, og mod nord og øst af en ret linie gennem Skagen Fyr og Tistlarne Fyr.

Skagerrak (ICES-underområde III a, nord):

Farvandet afgrænset mod syd og øst af Kattegat, jf. ovenfor, og mod vest af en ret linie mellem Hanstholm Fyr og Lindesnes Fyr.

Nordsøen (ICES-underområde IV og EØF-delen af ICES-underområde II

a):

Farvandet afgrænset mod nord af 6 00' nordlig bredde, mod vest af 00' vestlig længde fra 6 00' nordlig bredde til den skotske kyst, i syd af 5 00' nordlig bredde og i øst af Skagerrak, jf. ovenfor.

Nordsøen inddeles i EØF-delen af ICES-underområde II a, der er beliggende i Nordsøen mellem 6 00' nordlig bredde og 6 00' nordlig bredde., ICES-underområde IV a, der omfatter Nordsøen mellem 6 00' nordlig bredde og 5 30' nordlig bredde, ICES-underområde IV B, der omfatter Nordsøen mellem 5 30' nordlig bredde og 5 30' nordlig bredde, og ICES-underområde IV c. der omfatter Nordsøen syd for 53 30' nordlig bredde.

Den engelske Kanal (ICES-underområde VII d og VII e):

Farvandet afgrænset mod øst og nord af 5 00' nordlig bredde og mod vest af en linie fra den engelske kyst ret vest langs 5 00' nordlig bredde til 00' vestlig længde, derfra ret syd til 4 30' nordlig bredde, derfra ret øst til 00' vestlig længde, derfra ret syd til 4 00' nordlig bredde og derfra ret øst til den franske kyst.

Den engelske Kanal inddeles i ICES-underområde VII d, der omfatter Den engelske Kanal øst for 00' vestlig længde, og ICES-underområde VII e, der omfatter Den engelske Kanal vest for 00' vestlig længde.

Norske farvande nord for 6 00' nordlig bredde (ICES-underområde II a).

Færøske farvande (ICES-underområde V b).

Østersøen og Bælterne (ICES-underområde III b, c og d) inddeles følgende underområder:

Underområde 22

Nordlig grænse:

en linie fra Hasenøre til Gribens spids

Østlig grænse: