Bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste (BST-bekendtgørelse)

BEK nr 889 af 28/12/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Formålet med en bedriftssundhedstjeneste er at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige, samt at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk.

§ 2

Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed og sundhed taler for det, skal virksomheder etablere bedriftssundhedstjeneste. Arbejdsministeren bestemmer på grundlag af bl.a. Arbejdsmiljørådets årlige indstilling, jf. lovens § 66, stk. 1, nr. 6, ved hvilke virksomheder og fra hvilket tidspunkt denne forpligtelse gælder.

Stk. 2

I bilag til bekendtgørelsen er optaget de brancher og områder, der er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Ændringer i bilagets fortegnelse sker efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3

For bedriftssundhedstjeneste, der oprettes af virksomheder, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, gælder reglerne i denne bekendtgørelse ligeledes.

Funktion og opgaver

§ 3

Virksomhederne skal som led i løsningen af sikkerheds- og sundhedsopgaverne gennem bedriftssundhedstjenesten arbejde for at opfylde formålet i § 1.

Stk. 2

Bedriftssundhedstjenestens opgaver omfatter rådgivning og deltagelse i planlægning og i gennemførelse af foranstaltninger, som kan have indflydelse på arbejdsmiljøet, samt forslag til at bedre dette.

§ 4

Bedriftssundhedstjenestens opgaver tilrettelægges efter en vurdering af den enkelte virksomheds eller branches arbejdsmiljømæssige problemer og er især følgende: samt de krav, arbejdet og arbejdsforholdene stiller, eksisterende, arbejdsmiljøet og arbejdsprocessen til menneskets forudsætninger, grupper eller enkeltpersoner med sigte som nævnt i nr. 1, med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 63, arbejdsbetinget sygdom eller ulykkestilfælde, den enkelte om muligt arbejdsbetingede helbredsproblemer og deres løsning, herunder placering af den enkelte og i begrænset omfang deltage i erhvervsmæssig genoptræning og revalidering af erhvervshæmmede, sikkerhedsmæssige og hygiejniske spørgsmål og sikkerheds- og sundhedsforholdene i virksomhederne bortset fra virksomhedernes almindelige fraværskontrol.

registrere, analysere og vurdere arbejdsmiljøets påvirkninger,

rådgive ved planlægning af nye produktioner og ændringer af

rådgive ved eller foretage arbejdshygiejniske målinger,

rådgive ved indkøb af og kontrol med personlige værnemidler,

medvirke til ergonomisk planlægning, der sigter mod tilpasning af

forestå systematiske helbredsundersøgelser af særligt udsatte

forestå helbredsundersøgelser i øvrigt efter bestemmelser fastsat

forestå helbredsundersøgelser efter fravær på grund af muligt

forestå helbredsundersøgelser ved ansættelsen og rådgivning af

medvirke ved undervisning og rådgivning i sundheds- og

medvirke til indsamling og revision af statistisk materiale om

Stk. 2

Bedriftssundhedstjenestens opgaver ved behandling af sygdomstilfælde skal begrænses til: sygdomstilfælde, som måtte indtræffe, mens bedriftssundhedspersonalet er på arbejdspladsen, undersøgelse og behandling, sygdomme, hvor arbejdsmiljø alene eller i overvejende grad er årsag til sygdommens opståen, og hvor en effektiv behandling kun kan gennemføres sideløbende med en justering af den eller de udløsende faktorer i arbejdsmiljøet,

behandling ved ulykkestilfælde og livstruende eller lignende

rådgivning af den praktiserende læge i forbindelse med nærmere

behandling efter aftale med den ansattes praktiserende læge af

efterkontrol efter aftale med den praktiserende læge.

Stk. 3

Deltagelse i helbredsundersøgelse forudsætter den pågældendes samtykke, medmindre andet fastsættes af arbejdsministeren.

Stk. 4

Der skal på den enkelte virksomhed efter drøftelse med bedriftssundhedstjenesten fastlægges nærmere retningslinjer for bedriftssundhedstjenestens opgaver, jf. § 5, stk. 2. Sådanne retningslinjer skal falde inden for de rammer, der er angivet i stk. 1-3, og indsendes til Arbejdstilsynet.

Samarbejdet med sikkerhedsorganisationer og myndigheder m.fl.

§ 5

Ved valg af formen for bedriftssundhedstjeneste skal repræsentanter for arbejdslederne og øvrige ansatte inddrages.

Stk. 2

Ved udformningen af tjenestens opgaver på den enkelte virksomhed skal virksomheden inddrage arbejdslederne og øvrige ansatte. Hvor der i henhold til reglerne om virksomhedernes interne sikkerheds- og sundhedsarbejde skal være etableret en sikkerhedsorganisation, skal sikkerhedsorganisationen afgive indstilling.

§ 6

Ved bedriftssundhedstjeneste oprettet på en enkelt virksomhed skal sikkerhedsudvalget afgive indstilling forud for ansættelse og afskedigelse af tjenestens personale.

§ 7

Bedriftssundhedstjenesten og sikkerhedsorganisationen skal samarbejde og løbende informere hinanden på fælles områder.

Stk. 2

Bedriftssundhedstjenesten rådgiver sikkerhedsorganisationen ved løsningen af dennes opgaver.

Stk. 3

Arbejdsgiveren har pligt til at videregive mødeindkaldelser, rapporter og informationsmateriale fra bedriftssundhedstjenesten vedrørende virksomhedens arbejdsmiljøforhold til sikkerhedsorganisationen.

Stk. 4

Bedriftssundhedstjenesten kan deltage uden stemmeret i sikkerhedsudvalgets møder i det omfang, det nærmere aftales.

§ 8

Er der ikke en sikkerhedsorganisation i virksomheden, skal bedriftssundhedstjenesten tage kontakt direkte til arbejdsgiveren, arbejdsledere og øvrige ansatte om de opgaver, der er nævnt i § 7.

Stk. 2

§ 9

Bedriftssundhedstjenesten skal samarbejde med og deltage i en gensidig udveksling af informationer med berørte myndigheder og organer.

Stk. 2

Bedriftssundhedstjenesten kan, når omstændighederne taler for det, med den ansattes samtykke tage direkte kontakt med social- og sundhedsforvaltningen.

Stk. 3

Informationspligten efter stk. 1 gælder kun i det omfang, bedriftssundhedstjenestens personale ikke er bundet af tavshedspligten efter § 18.

Organisering

§ 10

Bedriftssundhedstjenester oprettes af de pågældende arbejdsgivere, private såvel som offentlige.

§ 11

Virksomheder, der etablerer bedriftssundhedstjeneste, skal gøre dette ved enten bedriftssundhedstjeneste, jf. nr. 1.

at oprette bedriftssundhedstjeneste på virksomheden eller

deltage i et bedriftssundheds center eller

deltage i en branche bedriftssundhedstjeneste eller

indgå aftale om bistand fra en anden virksomheds

Stk. 2

Ved bedriftssundhedstjeneste oprettet på den enkelte virksomhed forstås en tjeneste, der kan betjene en eller flere virksomheder, men som organisatorisk og ansættelsesmæssigt er en del af pågældende virksomhed.

Stk. 3

Ved et bedriftssundhedscenter forstås en tjeneste, der efter aftale betjener virksomheder inden for flere brancher, beliggende inden for et afgrænset geografisk område.

Stk. 4

Ved en branchebedriftssundhedstjeneste forstås en tjeneste, der efter aftale kun betjener virksomheder inden for samme branche. Tjenesten kan være landsdækkende eller lokal.

Stk. 5

Et bedriftssundhedscenter og en branchebedriftssundhedstjeneste skal have mindst 2.500 ansatte tilsluttet. Et bedriftssundhedscenter bør i almindelighed ikke have over 15.000 ansatte tilsluttet.

§ 12

Direktøren for Arbejdstilsynet udarbejder efter indstilling fra det centrale bedriftssundhedsudvalg normalvedtægter for de i § 11, stk. 1, nævnte modeller. Det samme gælder standarder for etablering af tjenester, jf. § 11, stk. 1, nr. 2-4.

Stk. 2

Normalvedtægterne indeholder regler om etablering af bestyrelser for bedriftssundhedscentre og branchebedriftssundhedstjenester. Bestyrelsen sammensættes med ligelig repræsentation fra ledelse og ansatte i de tilknyttede virksomheder. Vedtægterne indeholder endvidere nærmere regler om personaledimensionering.

§ 13

Virksomheder med bedriftssundhedstjeneste efter § 11, stk. 1, nr. 1, opretter en vedtægt i overensstemmelse med normalvedtægten for modellen. Virksomheder med bedriftssundhedstjeneste efter § 11, stk. 1, nr. 2-4, opretter en tiltrædelsesvedtægt, som er i overensstemmelse med normalvedtægten for den pågældende model og de standarder, der knytter sig hertil.

§ 14

Tiltrædelsesvedtægter skal indsendes til Arbejdstilsynet. Spørgsmålet om tiltrædelsesvedtægters overensstemmelse med normalvedtægten for den pågældende bedriftssundhedstjenestemodel forelægges for det centrale bedriftssundhedsudvalg, før afgørelse træffes af direktøren for Arbejdstilsynet.

Stk. 2

Hvor virksomheders særlige forhold begrunder dette, kan Arbejdstilsynet stille krav, der går udover normalvedtægten med hensyn til omfanget og sammensætningen af bedriftssundhedspersonalet.

Personale

§ 15

Bedriftssundhedstjenestens personale sammensættes under hensyn til karakteren af de pågældende virksomheders arbejdsmiljøproblemer. Personalet skal normalt være knyttet til bedriftssundhedstjenesten i et fast ansættelsesforhold. Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan dog i begrænset omfang udføres af konsulenter, men det skal så vidt muligt ske på grundlag af en fast samarbejdsaftale.

Stk. 2

Direktøren for Arbejdstilsynet kan efter forelæggelse for det centrale bedriftssundhedsudvalg stille krav med hensyn til bedriftssundhedspersonalets uddannelse.

§ 16

I virksomheder med bedriftssundhedstjeneste oprettet på virksomheden ansætter og afskediger virksomhedens ledelse det personale, der udfører bedriftssundhedsarbejde, efter indstilling fra sikkerhedsudvalget, jf. § 6. Personalet må for virksomheden ikke udføre andet end bedriftssundhedsarbejde.

Stk. 2

Ved andre former for bedriftssundhedstjeneste kræves der ved ansættelse af tjenestens daglige ledelse, at et flertal af stemmerne repræsenterende bestyrelsens ledelsesside og et flertal af stemmerne repræsenterende de ansatte i bestyrelsen stemmer for.

Stk. 3

Bestyrelsen bestemmer personalets sammensætning i de i stk. 2 nævnte bedriftssundhedstjenester. Ansættelse og afskedigelse af personalet foretages af tjenestens daglige ledelse efter retningslinier udstukket af bestyrelsen.

§ 17

Virksomhederne skal sikre bedriftssundhedstjenesten adgang til alle virksomhedens arbejdssteder og til øvrige installationer i det omfang, det er nødvendigt til varetagelsen af tjenestens opgaver. Virksomhederne skal meddele tjenesten oplysninger om virksomhedens produktion og planlægning, herunder oplysning om de arbejdsprocesser, arbejdsnormer, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, der anvendes eller påtænkes anvendt, i det omfang det er nødvendigt til varetagelsen af tjenestens opgaver.

§ 18

Bedriftssundhedstjenestens personale har pligt til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres arbejde bliver vidende om. Tavshedspligten begrænses dog af en eventuel oplysningspligt, der måtte være fastsat ifølge anden lovgivning.

Stk. 2

Helbredsundersøgelser ved ansættelsen er en foreløbig vejledning fra bedriftssundhedstjenesten til den pågældende med henblik på en hensigtsmæssig placering. Personlige oplysninger, herunder sygdomsdiagnoser m.v., der stammer herfra eller fra andre helbredsundersøgelser, eller personlige oplysninger, der på anden måde er kommet i tjenestens besiddelse, må alene videregives i form af anbefalinger om arbejdsplacering eller lignende og kun med den pågældendes samtykke.

Stk. 3

En medarbejder ved bedriftssundhedstjenesten må ikke over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant oplyse, at en undersøgelse eller lignende foretages som følge af en henvendelse fra en eller flere ansatte.

Stk. 4

Såfremt personalet i en bedriftssundhedstjeneste gennem deres arbejde får kendskab til forhold på en virksomhed, der indebærer umiddelbar fare for de ansatte, er vedkommende forpligtet til straks at underrette virksomheden, sikkerhedsorganisationen og de berørte ansatte herom.

Det centrale bedriftssundhedsudvalg

§ 19

Arbejdsmiljørådet nedsætter et rådgivende bedriftssundhedsudvalg med følgende sammensætning: 1 formand valgt af Arbejdsmiljørådet, 8 repræsentanter for de arbejdstagere, arbejdsgivere og arbejdsledere, som er repræsenteret i Arbejdsmiljørådet, 1 repræsentant fra Arbejdsministeriet, 1 repræsentant fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, 1 repræsentant fra Socialministeriet, 1 repræsentant fra Sundhedsministeriet, 2 repræsentanter, der udpeges af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. Samtidig udpeges på tilsvarende måde stedfortrædere for hvert medlem.

Stk. 2

Udvalget kan suppleres med repræsentanter fra de berørte personaleorganisationer i spørgsmål af interesse for disse. Repræsentanter for personaleorganisationerne kan desuden være medlemmer af underudvalg.

Stk. 3

Det centrale bedriftssundhedsudvalgs medlemmer og disses stedfortrædere udnævnes for en periode af 6 år sammenfaldende med Arbejdsmiljørådets funktionsperiode.

Stk. 4

Sekretariatet for det centrale bedriftssundhedsudvalg varetages af Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Finansiering og tilskud

§ 20

Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved oprettelse og drift af bedriftssundhedstjenesten. Foranstaltninger, som bedriftssundhedstjenesten iværksætter som følge af denne bekendtgørelse, må ikke medføre udgifter for de ansatte.

§ 21

Til delvis dækning af udgifterne ved oprettelse af bedriftssundhedstjeneste ydes statstilskud.

Stk. 2

Tilskud er betinget af, at reglerne i denne bekendtgørelse er overholdt samt af, at der for bedriftssundhedstjenesten gælder en vedtægt, der er i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4.

Stk. 3

Nærmere regler om tilskud fastsættes særskilt. Arbejdstilsynet administrerer tilskudsordningen samt fører tilsyn med overholdelse af bestemmelser og vilkår for tilskuddet.

Arbejdstilsynet

§ 22

Arbejdstilsynet påser, at bekendtgørelsens bestemmelser overholdes, herunder at bedriftssundhedstjenesten har et personale, der er sammensat således, at den er i stand til at varetage de opgaver, der påhviler den.

Stk. 2

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der er i strid med reglen i stk. 1, bringes i orden straks eller inden for en frist.

§ 23

Arbejdstilsynet kan afkræve virksomheder og bedriftssundhedstjenester oplysning til brug ved vurdering af bedriftssundhedstjenestens funktion og virkninger.

Stk. 2

Det påhviler bedriftssundhedstjenesten at indsende periodiske oplysninger til Arbejdstilsynet til statistisk brug om tjenestens virksomhed og funktion. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter nærmere regler herom, samt om oplysningernes art og omfang.

§ 24

Direktøren for Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Klageadgang

§ 25

Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.

Straf

§ 26

Med bøde eller hæfte straffes herom, har etableret bedriftssundhedstjeneste, jf. § 2,

den arbejdsgiver, der ikke senest 6 måneder efter bestemmelse

den arbejdsgiver, der overtræder informationspligten efter §§ 7,

stk. 3

og 8, stk. 2, oplysninger i henhold til § 17, udstedt i henhold til § 22,

den arbejdsgiver, der ikke meddeler bedriftssundhedstjenesten

den, der undlader at efterkomme påbud, som Arbejdstilsynet har

den, der undlader at meddele oplysninger efter § 23.

Stk. 2

Endvidere straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder tavshedspligten efter § 18, medmindre højere straf herfor er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 3

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 288 af 22. juni 1978 som ændret ved bekendtgørelse nr. 365 af 13. august 1980. Overgangsbestemmelser

§ 28

Bedriftssundhedscentre og branchebedriftssundhedstjenester, som er godkendt før d. 1. januar 1988, skal inden 3 år fra ikrafttrædelsesdatoen opfylde kravet i § 11, stk. 5, 1. punktum.

Arbejdsministeriet, den 28. december 1987, den 28. december 1987

/Henning Dyremose Henrik Grove/

Bilag

Brancher og områder,

der er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste

I henhold til § 2 fastsættes følgende:

Ved afgrænsning af brancher omfattet af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste anvendes Danmarks Statistiks

erhvervsgrupperingskode af 1. april 1977.

I. Den 1. juli 1978 omfattes følgende virksomheder af

bekendtgørelsen:

Læderindustri og garverier. 323

a. Garverier. 32310

herunder læderfarverier.

b. Pelsberedning m.v.32320

herunder garvning, farvning, rensning og lignende af egne

pelsskind samt slagtning af pelsdyr (pelsning). Fremstilling af

beklædningsgenstande hører under anden beklædningsindustri 3229,

c. Lædervarefabrikker. 32330

herunder fremstilling af kufferter, tasker, mapper, punge, bælter

og urremme m.m. af læder, plastic m.v. og maskindele af læder.

skotøjsfabrikker hører under fodtøjsindustri 324, 32401.

Gummiindustri. 355

herunder fremstilling og reparation af alle former af

gummiprodukter på basis af såvel natur som syntetisk gummi,

guttaperka, ballata og lignende.

a. Vulkaniseringsanstalter m.v. 35510

herunder fremstilling af slidbanedæk, gummidæk og gummislanger

til hjul.

b. Gummifabrikker. 35590

herunder fremstilling af gummistøvler, gummifodtøj og

gummilegetøj.

Jern- og metalværker, støberier. 37

Stålværker og jernstøberier 3710

a. Jern- og stålværker. 37101

herunder hærderier samt fremstilling af jern og stål i blokke,

stænger og plader.

b. Jernstøberier. 37102

herunder fremstilling af maskinstøbegods, kloakstøbegods,

smedegods og støbte rør. Andre rør er undtaget.

Metalværker og støberier 3720

c. Metalværker. 37201

d. Metalstøberier. 37202

herunder varmepresset metalgods.

Renovationsvirksomhed og kloakvæsen. 9201

Kloakvæsen og renovationsvæsen 9201

a. Kloakvæsen. 92011

b. Renovationsvirksomheder. 92012

herunder renholdningsselskaber, lossepladser og

forbrændingsanstalter.

Skibsværfter og bådebyggeri. 3841

a. Jernskibsværfter. 38411

herunder stålskibe på 100 BRT og derover.

b. Træskibsværfter og bådebyggerier. 38412

c. Skibsmotorfabrikker. 38413

herunder forbrændingsmotorer, dampmaskiner og -turbiner til

fremdrift af skibe.

d. Fremstilling af skibsmateriel i øvrigt. 38419

herunder fremstilling af flåder og lignende flydende materiel.

skibsophugning er undtaget.

Fodtøjsindustri. 324

a. Skotøjsfabrikker. 32401

herunder hjemmesko. Gummifodtøj hører under gummiindustri 355,

b. Håndskomagere. 32402

skotøjsreparationer er undtaget.

c. Træskofabrikker. 32403

d. Fodtøjsindustri i øvrigt. 32409

herunder hæle og andre dele til fodtøj.

Slagteri- og kødvaretilberedning. 3111

a. Svineslagterier. 31111

herunder slagteriernes kødkonservesafdelinger og pølsemagerier.

b. Kødvare- og kødkonservesfabrikker. 31112

herunder kødekstrakt, bouillonterninger, fedevarer, pølser og

fars.

c. Kreaturslagterier. 31113

d. Offentlige slagtehuse. 31114

e. Talgsmelterier. 31115

f. Tarmrenserier. 31116

herunder enheder, der på slagterierne, men for tarmrenseriernes

regning, udfører forberedende tarmbehandling.

g. Fjerkræslagterier. 31117

herunder konservering af fjerkræ.

h. Kødtilberedning i øvrigt. 31119

herunder røgning og saltning af indleverede kødvarer.

Hjemmeslagtere hører også under denne branche.

Chokolade- og sukkervarefabrikker. 31190

herunder lakrids, tyggegummi og skumvarer.

II. Den 1. juli 1979 omfattes følgende virksomheder af

bekendtgørelsen:

Kemisk industri. 35

Kemisk råstofindustri 351

a. Fremstilling af ilt og andre industrigasser. 35111

herunder andre komprimerede luftarter samt flydende og faste

kulsyre.

b. Anden fremstilling af kemiske grundstoffer og primære kemiske

forbindelser. 35119

herunder emulgatorer, enzymer, osteløbe, garveekstrakt, soda og

farvestoffer. Endvidere sulfonamider, ikke doserede og ikke i

detailpakninger, samt pesticider i form af isolerede kemiske

forbindelser.

Fremstilling af kunstgødning og færdigblandede bekæmpelsesmidler 3512

c. Fremstilling af kunstgødning. 35121

herunder fremstilling af superfosfat.

d. Fremstilling af færdigblandede bekæmpelsesmidler. 35122

herunder træimprægneringsmidler uden bindemiddel.

Fremstilling af basisplast og plasthalvfabrikata m.v. 3513

e. Fremstilling af basisplast. 35131

herunder kunstharpiks.

f. Fremstilling af plader, folier, rør m.v. af plast. 35132

herunder fremstilling af dug, bånd, monofilamenter, slanger,

stænger og profiler af plast.

g. Fremstilling af klæbestrimler. 35133

h. Fremstilling af plastemballage. 35601

herunder fremstilling af poser, spande, flasker, kasser, æsker og

anden emballage af plast.

i. Anden fremstilling af plastvarer. 35609

fremstilling af legetøj, skilte og navneplader samt lampeskærme

er undtaget.

Fremstilling af andre kemiske produkter 352

j. Farve- og lakfabrikker. 35210

herunder fernis og fortynder. Kunstnerfarver er undtaget.

k. Medicinalvarefabrikker. 35220

herunder hormoner, vitaminer og antibiotica uanset indpakning,

envidere andre lægemidler, doserede eller i detailpakninger.

Fremstilling af sæbe- og toiletmidler. 3523

l. Sæbefabrikker. 35231

m. Kosmetikfabrikker. 35232

herunder parfume, tandpasta, barbersprit, shampoo og lignende.

Fremstilling af øvrige kemiske produkter 3529

n. Sprængstoffabrikker. 35291

patron- og granathylstre er undtaget.

o. Pudse- og rensemiddelfabrikker. 35292

herunder møbelpolitur, bonevoks, skosværte og ovnsværte.

p. Fremstilling af stearinlys. 35293

q. Limfabrikker. 35294

r. Fremstilling af lysfølsomt papir og pap. 35295

s. Kemisk industri i øvrigt. 35299

herunder tændstikker, trykfarver, blæk, tusch,

antifrostpræparater samt organiske overfladeaktive stoffer.

Konfektionsfabrikation. 3221

omfattet er kun egentlig konfektion og således ikke fremstilling

af tekstiler og tekstilvarer, skrædderi, buntmageri m.m. der hører

under tekstilindustri 321 og anden beklædningsfremstilling 3229.

a. Herrekonfektionsfabrikker. 32211

herunder arbejdstøj.

b. Kjolekonfektionsfabrikker. 32212

herunder kjoler, bluser, nederdele og buksedragter.

c. Konfektionsfabrikker for dameovertøj. 32213

herunder dameyderbeklædning i øvrigt.

d. Skjortefabrikker. 32214

herunder herrepyjamas.

e. Fremstilling af korsetter m.v. 32215

f. Anden konfektionsindustri. 32219

herunder undertøj, nattøj til damer, badedragter,

småbørnsbeklædning, kimonoer, slips og kitler.

Mineralolie- og asfaltindustri. 353-354

Mineralolieindustri 353

a. Mineralolieraffinaderier. 35300

Fremstilling af asfalt, tagpap, smøremidler og andre kulprodukter 354

b. Asfaltfabrikker. 35401

herunder tjæreprodukter.

udlægning af asfalt samt asfaltfabrikkernes entreprenørafdelinger

hører under bygge- og anlægsområdet 50.

c. Tagpapfabrikker. 35402

d. Anden fremstilling af olie og kulprodukter. 35409

herunder blanding af krakning og mineralolier.

Sten-, ler- og glasindustri. 36

herunder fremstilling af ikke-metalliske mineralprodukter.

Porcelænsindustri 361

a. Porcelæns- og fajancefabrikker. 36101

b. Fremstilling af keramik- og lervarer. 36102

c. Porcelænsmalere og -brænderier. 36103

herunder klinkerier.

Glas- og glasvareindustri 362

d. Glasværker. 36201

herunder vinduesglas, glasflasker, serviceglas m.v.

e. Glasbearbejdning. 36202

herunder slibning og mattering, spejlfabrikker samt fremstilling

af isolationsruder på grundlag af indkøbt glas.

Fremstilling af tegl, cement og andre mineralske produkter 369

f. Teglværker. 36911

herunder fremstilling af mursten, tagsten, drænrør samt

keramikfliser til vægbeklædning.

g. Fremstilling af molerprodukter m.v. 36912

herunder fremstilling af kiselgurprodukter samt ildfast mørtel.

udvinding af moler og kiselgur fra brud hører under anden

råstofudvinding 29, 29090.

Cementfabrikker, kalk- og kridtværker, mørtelfabrikker 3692

h. Cementfabrikker. 36921

i. Kalk- og kridtværker. 36922

herunder fremstilling af brændt kalk. Rå kalk og jordbrugskalk

hører under anden råstofudvinding 29, 29013.

kalkbrud, stenbrud, grusgravere og skærvefabrikker hører under

j. Mørtelfabrikker. 36923

Anden sten-, ler- og glasindustri 3699

k. Stenhuggerier. 36991

herunder stensliberier og fremstilling af gravmonumenter,

marmorvarer og møllesten.

l. Fremstilling af færdigblandet beton. 36992

m. Betonvarefabrikker. 36993

herunder beton- og cementstøberier (cementvarefabrikker),

fremstilling af betonmursten, -tagsten, -fliser, -trappesten og

træbeton. Endvidere terrazzo-, klinke-, beton-

(lecabeton), slaggebeton- og asbestcementfabrikker.

n. Fremstilling af glasuld og glasfiber. 36994

o. Fremstilling af kalksandsten og gipsplader. 36995

p. Fremstilling af slibematerialer. 36996

q. Fremstilling af andre sten-, ler- og glasprodukter. 36999

herunder bremseskiver, asbestvarer, pakninger med mineralske

bestanddele, kryolitfabrikker, kunstgipserier, rockwool samt

ekspanderet ler.

Tobaksindustri. 314

herunder fremstilling af alle former for tobaksvarer, cigarer,

cigaretter, shagtobak og lignende.

tobaksfabrikkernes engrosoplag betragtes som lokale hjælpeenheder.

III. Den 1. juli 1980 omfattes følgende virksomheder af pligten til

at oprette bedriftssundhedstjeneste:

Tekstilindustri. 321

Spinderier, væverier og efterbehandling af tekstiler 3211

a. Uldspinderier og -væverier. 32111

herunder uld sammen med korte kemofibre.

herunder konfektionerede boligtekstiler fremstillet af stoffer

vævet i egen virksomhed.

b. Bomuldsspinderier og -væverier. 32112

herunder bomuld sammen med korte kemofibre.

herunder konfektionerede boligtekstiler fremstillet af stoffer

vævet i egen virksomhed.

c. Fremstilling af garner og stoffer af kemofibre. 32113

fremstilling af garner og stoffer af korte kemofibre sammen med

uld hører til 32111 og sammen med bomuld hører til 32112.

d. Håndvæverier. 32114

e. Fremstilling af bånd, possement og elastik.32115

herunder etiketter, tyl, blonder og kniplinger.

f. Andre spinderier og væverier. 32116

herunder hør og tynde garner af hamp og jute.

g. Tekstilfarverier og -imprægneringsfabrikker. 32117

herunder også virksomheder, der alene udfører mercericering,

dekatering o.l. ikke synlig efterbehandling.

farvning, mercericering, dekatering o.l. efterbehandling i

forbindelse med spinding, vævning, strikning eller rebslagning

henhører under virksomhedens hovedaktivitet.

imprægnering af stoffer med plast eller olie hører under 32190.

Tekstilstoffer overtrukket med gummi hører under gummifabrikker

garderoberenserier og garderobefarverier er undtaget.

Fremstilling af færdig tekstilvarer ekskl. beklædningsgenstande 3212

h. Fremstilling af broderier. 32121

i. Plisse- og hulsømforretninger. 32122

herunder fremstilling af stofknapper, slåning af knaphuller samt

kunststopning.

j. Flag- og teltfabrikker (inkl. sejlmagerier). 32123

herunder fremstilling af pressenninger og markiser.

k. Fremstilling af gardiner, sengetæpper og linned. 32124

Anden tekstilvareindustri. 32129

herunder fremstillig af dyner, puder, stoftryk, malerlærred,

autoindtræk og måtter samt sække.

m. Trikotagefabrikker. 32130

herunder fremstilling af strømper.

konfektionering udelukkende eller næsten udelukkende på grundlag

af indkøbte trikotagestoffer hører under konfektionsfabrikation

3221

n. Tæppefabrikker. 32140

herunder fremstilling af måtter og løbere af jute, sisal og kokos.

o. Rebslagerier. 32151

p. Fiskenetfabrikker. 32152

q. Anden tekstilindustri. 32190

herunder halmvarefabrikker, fremstilling af rørvæv, opkradsning

af gammelt stof, shoddyfabrikker, tvistfabrikker, vatfabrikker

samt filt- og krølhårsfabrikker.

herunder imprægnering af tekstilstoffer med plast eller olie.

Anden beklædningsfremstilling 3229

r. Skrædderforretninger. 32291

herunder skræddermestre, som fremstiller damedragter og -frakker.

s. Kjolesyning m.v. 32292

herunder syersker.

fabriksmæssig fremstilling af kjoler hører under

konfektionsindustri 32212

t. Hattefabrikker. 32293

u. Bundtmagerier. 32294

pelsberedere og pelsfarvere hører under pelsberedning 32320.

w. Damehatte- og modevarefremstilling. 32295

x. Handskefabrikker. 32296

y. Beklædningsindustri i øvrigt. 32299

herunder fremstilling af indlæg o.l.

fremstilling af parasoller og paraplyer er undtaget

Fiskeindustri. 3114

a. Røgning og saltning af fisk. 31141

b. Fiskehermetik-, fiskefars- og fiskefiletfabrikker. 31142

herunder dybfrysning af fisk.

Akkumulator- og tørelementfabrikker. 38392

herunder fremstilling af tørelementer, akkumulatorkasser og

udskiftning af akkumulatorelementer med indbytning.

Stenbrud, skærvefabrikker, skærveknuseri, boring i granit og

sandsten.

29 anden råstofudvinding.

Grusgrave, stenbrud, kalk- og kridtbrud 2901

a. Ler- og grusgrave samt stenbrud. 29011

b. Kalk- og kridtbrud. 29013

herunder udvinding af jordbrugskalk samt indsamling af

kalkholdige skaller.

c. Udvinding af mineraler til gødnings- og kemisk brug. 29020

herunder kaliboring.

d. Saltudvinding. 29030

e. Anden ikke-metallisk råstofudvinding i øvrigt. 29090

herunder brydning af kiselgur, flint og moler. Endvidere henhører

fremstilling af briketter og tørvestrøelse til denne branche.

Skorstensfejere. 92023

Autobranchen. 3843 karosserifabrikker, 9513 autoreparation.

a. Fremstilling af biler. 38431

samling af biler, lokalt kombineret med engroshandel, opfattes

som een virksomhed, men med udskillelse af bifunktion. En

kombineret enhed henføres normalt til fremstilling, når mindst 30

pct. af omsætningen hidrører fra samling.

b. Karosserifabrikker. 38432

herunder fremstilling af påhængsvogne, landbrugsvogne,

campingvogne, skurvogne, lad til biler og tippelad.

karosseriopretning hører under autoreparation. 95132

c. Bilindustri i øvrigt. 38439

herunder motorer, bremser, gear, hjul o.l.

gummi hører under gummifabrikker 35590, plast hører under anden

fremstilling af plastvarer 35609, glas til billygter o.l. hører

under glasbearbejdning 36202.

elektrisk udstyr til biler er undtaget.

d. Autoreparationsværksteder. 95131

e. Karosseriværksteder. 95132

karosserifremstilling hører under karosserifabrikker. 38432

f. Autolakerier. 95133

g. Autoelektrikere. 95134

h. Autoservice i øvrigt. 95139

herunder autobugsering.

IV. Den 1. juli 1981 omfattes følgende virksomheder af pligten til

at oprette bedriftssundhedstjeneste:

Bygge- og anlægsområdet. 50

a. Bygge- og anlægsvirksomhed uden nærmere angivelse. 50000

b. Offentlig bygge- og anlægsvirksomhed. 50110

herunder bygge- og anlægsvirksomhed, der udføres af offentlige

(herunder koncessionerede) virksomheder eller forvaltningsorganers

eget personale, men derimod ikke udliciteret arbejde.

c. Entreprenørvirksomheder m.v. 5012

læsseentreprenører og kørselsentreprenører er undtaget.

Maskinstationer, der udfører landbrugsarbejde, er undtaget.

virksomheder, der ikke selv har arbejdskraft, men som indgår

hovedentreprisekontrakter til udførelse af underentreprenører,

medregnes.

d. Almindelige entreprenørforretninger. 50121

herunder entreprenørforretninger, der påtager sig arbejde inden

for et videre felt af bygge- og anlægsarbejde.

anlægs- og byggeforretninger med mere specialiserede

arbejdsområder henføres til en af grupperne 50122-50199.

e. Dræningsmestre. 50122

f. Brolæggermestre. 50123

g. Kloakmestre. 50124

h. Murerforretninger. 50130

i. Tømrer- og snedkerforretninger. 50140

herunder maskinsnedkerier, der selv opstiller de fremstillede

bygningsmaterialer. Snedkerier og fabrikker, der fremstiller

bygningssnedkerartikler til salg, er undtaget.

j. Malerforretninger. 50150

herunder bygningstapetserere.

skiltemalere, møbellakerier og industrilakering er undtaget.

Autolakerier hører under autoreparation 95133.

k. Blikkenslagerforretninger. 50160

l. Elektroinstallationsforretninger. 50170

herunder også el-installatører med butikshandel.

reparation af elektriske husholdningsmaskiner er undtaget.

m. Glarmesterforretninger. 50180

herunder også glarmestre med butikshandel.

rammelistefabrikker er undtaget.

n. Gulvbelægnings- og terrazzoforretninger. 50191

herunder gulvafhøvling o.l.

o. Isoleringsforretninger. 50192

p. Tagtækkere og tagpapdækkere. 50193

q. Brøndborere. 50194

r. Ovnsætning. 50195

herunder reparation af kakkelovne.

s. Stilladsforretninger. 50196

t. Byggevirksomhed i øvrigt. 50199

herunder stukkatører, facadesandblæsning, lynaflederopsætning og

møllebyggere.

V. Den 1. januar 1988 omfattes følgende virksomheder af

bekendtgørelsen:

Træ- og møbelindustri. 33

Træindustri m. m. 331

a. Fremstilling af trælast og andre bygningsartikler af træ. 3311

b. Savværker m.v. 33111

Herunder fremstilling af bunde og tøndestave, opskæring af

drittelmateriale samt træuld.

Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af parketstaver,

der hører under 33114.

c. Træimprægneringsanstalter. 33112

d. Fremstilling af spånplader, finer m.v. 33113

Herunder fremstilling af møbelplader og fiberplader.

e. Fremstilling af bygningsartikler. 33114

Herunder fremstilling af parketstaver og flethegn.

Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af

bygningssnedkerartikler i forbindelse med opsætning samt

fremstilling af træ- og sommerhuse, der hører til afdeling 50.

f. Træemballagefabrikker m.v. 3312

g. Træemballagefabrikker. 33121

Herunder fremstilling af lastpaller.

h. Bødkere. 33122

i. Kurvemagere. 33123

Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af kurvemøbler,

der hører til 33201.

j. Anden træindustri. 3319

k. Trævarefabrikker. 33191

Herunder fremstilling af redskaber og værktøj af træ,

husholdningsgenstande af træ, træskobunde, trælæster, tommestokke,

træmel m.m., silobeholdere og skure.

Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af legetøj, der

hører under 39091 og pibefabrikker, der hører under 39093.

l. Rammelistefabrikker. 33192

Herunder forgylderier og fremstilling af profilerede rammelister.

m. Trædrejere. 33193

Herunder fremstilling af drejede dekorationsgenstande.

n. Billedskærere. 33194

o. Modelsnedkere. 33195

p. Korkvarefabrikker. 33196

q. Ligkistefabrikker. 33197

r. Møbelindustri. 332

Herunder fremstilling af fast inventar til kontorer, butikker og

lagre.

s. Træ- og polstermøbelfabrikker. 33201

Herunder polstrede og upolstrede siddemøbler med møbelstel af

andet materiale end jern og metal, endvidere inventar bortset fra

inventar til indbygning (33114) og inventar af jern og metal

(38121).

t. Møbelpolstrere 33202

Herunder tapetserer- og dekorationsforretninger samt »sadelmagere

og tapetserere«.

u. Madrasfabrikker. 33203

Herunder fremstilling af springindlæg og fjederindlæg.

v. Møbelindustri i øvrigt. 33209

Herunder møbellakerier samt afsyring af møbler og antikviteter.

Legetøjsfabrikker. 39091

Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af legetøj af

gummi, der hører under 35590.

Fremstilling af medicinske, ikke-elektriske instrumenter,

apparater m.v. 38511

Herunder medicinske- kirurgiske møbler, kirurgisk værktøj,

proteser og ortopædiske artikler.

VI. Den 1. juli 1988 omfattes følgende virksomheder af

bekendtgørelsen:

Restaurations- og hotelvirksomhed. 63

a. Restaurationsvirksomhed. 6310

b. Restaurationer, cafeterier m.v. 63101

Herunder diskoteker.

c. Marketenderier. 63102

d. Anden restaurationsvirksomhed. 63109

Herunder kaffebarer, pølsevogne, grillbarer samt drift af

forsamlingshuse.

e. Hotelvirksomhed. 6320

f. Hoteller, moteller. 63201

Herunder kroer med overnatningsmulighed.

g. Vandrehjem. 63202

h. Campingpladser. 63203

i. Anden hotelvirksomhed. 63209

Herunder feriepensionater, feriekolonier, kursusejendomme m.v.

VII. Den 1. april 1989 omfattes følgende virksomheder af

bekendtgørelsen:

Papir- og grafisk industri. 34

Papir- og papirvareindustri. 341

a. Papir- og papfabrikker. 34110

Herunder træsliberier og fremstilling af halmcellulose.

b. Papir- og papemballagefabrikker. 34120

Herunder fremstilling af æsker, kartonnage, ægbakker, papirposer

og -sække.

c. Papir- og papvareindustri. 3419

d. Tapetfabrikker. 34191

e. Papir- og papvareindustri i øvrigt. 34199

Herunder fremstilling af konvolutter, papirduge, papirservietter

o. l., samt kotillonfabrikker.

Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af lysfølsomt

papir, der hører under 35295 og kabonpapir, der hører under 39094.

Fremstilling af etiketter, billetter og seglmærker med påtryk

henhører under 3422.

Grafisk Industri 342

Skriftstøberier hører til 38199, gravering af ædle metaller til

a. Reproduktionsanstalter og sætterier. 3421

b. Reproduktionsanstalter. 34211

Herunder fremstilling og kopiering af klicheer, trykplader, film

til reproduktionsformål samt andre trykforme.

c. Sætterier. 34212

d. Trykkerier. 3422

Herunder fremstilling af kort, etiketter, billetter m.v.

Endvidere trykkerier, der udgiver lokale periodiske annonceblade,

tidsskrifter m.v., samt trykkerier under de af 3429 omfattede

virksomheder.

e. Bogtrykkerier. 34221

Omfatter højtryk.

f. Offsettrykkerier (plantryk). 34222

Herunder litografiske trykkerier.

Kombineret lyskopiering og zinktrykning hører under

offsettrykkerier, når zinktryk udgør mere end 1/4 af omsætningen.

g. Serigrafiske trykkerier. 34223

h. Anilintrykkerier. 34224

i. Trykkerier i øvrigt. 34229

Herunder dybtryk.

Ikke medregnet i denne branche er lys- og fotokopiering, der

hører under 83299.

j. Bogbinderier. 34230

Herunder liniering og fremstilling af protokoller, notesbøger,

kvitteringsblokke m.m.

k. Dagblade. 34240

Dagbladenes sætterier og trykkerier regnes ikke som selvstændige

virksomheder.

l. Anden grafisk virksomhed. 3429

m. Bog- og kunstforlag. 34291

n. Ugeblade og magasiner. 34292

o. Distrikts- og annonceblade. 34293

p. Anden grafisk virksomhed i øvrigt. 34299

Herunder erhvervsmæssig udgivelse af tidsskrifter, fagblade m.v.

VIII. Vejledende retningslinier om afgrænsningsproblemer

På virksomheder, hvis hovedaktivitet hører under de ovennævnte

brancher m.v., skal samtlige ansatte omfattes af

bedriftssundhedstjenesten, uanset om de pågældende

personalegrupper beskæftiges ved egentlig produktion eller ved

diverse servicefunktioner såsom administration, kantine,

rengøring, kørsel m.v.

Ved virksomhed forstås i denne forbindelse den lokaløkonomiske

enhed. Ved hovedaktivitet forstås i denne forbindelse den del af

den egentlige produktion, hvorved flest er beskæftiget.

På virksomheder, hvor der i en afgrænset del af virksomheden udføres

en produktion, der hører under de ovennævnte brancher m.v., men

hvor denne produktion ikke er hovedaktiviteten, skal kun de i

denne del af virksomheden beskæftigede omfattes af

bedriftssundhedstjenesten.

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 1987
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 1987