Bekendtgørelse om mærkning af færdigpakket kød m.v.
BEK nr 890 af 15/12/1987
§ 1
I denne bekendtgørelse forstås ved: ii) organer: de biprodukter, som befinder sig i bryst-, bug- og bækkenhule, inklusive luft- og spiserør, iii) småstykker af fersk kød, fjerkrækød, henholdsvis kaninkød, der ikke kan genkendes som en bestemt del af en krop.
a) »Kød«: Spiselige dele af kvæg, får, geder, svin og hovdyr holdt som husdyr.
b) »Fjerkrækød«: Spiselige dele af høns, kalkuner, perlehøns, ænder og gæs holdt som husdyr.
c) »Kaninkød«: Spiselige dele af kaniner holdt som husdyr.
d) »Fersk kød«, »fersk fjerkrækød« henholdsvis »fersk kaninkød«: Kød, fjerkrækød henholdsvis kaninkød, som ikke - bortset fra køling og frysning - er underkastet nogen behandling, som indvirker på dets holdbarhed, og som ikke er tilsat eller iblandet noget tilsætningsstof eller nogen ingrediens.
e) »Slagteaffald«:
i) biprodukter fra slagtningen: fersk kød, fjerkrækød, henholdsvis kaninkød, for så vidt det ikke hører til dyrekroppen, også selv om det endnu er i naturlig forbindelse med denne,
f) »Kødvarer«: Levnedsmidler, der helt eller delvis består af kød, fjerkrækød eller kaninkød, som gennem tilsætning eller iblanding af tilsætningsstoffer eller ingredienser eller på anden måde - bortset fra køling og frysning - er således forarbejdet, at det ikke kan genvinde de egenskaber, som er karakteristiske for det pågældende ferske kød.
g) »Kødprodukter«: Kødvarer, som er fremstillet på en måde - bortset fra køling eller frysning - som sikrer en vis holdbarhed.
h) »Mærkning«: Angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som vedrører et levnedsmiddel, og som er anført på levnedsmidlet eller på emballagen, dokumenter, skilte eller etiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til dette levnedsmiddel.
i) »Færdigpakket levnedsmiddel«: Et levnedsmiddel, som før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i detailemballage, der er bestemt til først at brydes af forbrugerne.
j) »Ingrediens«: Ethvert stof, bortset fra tilsætningsstof, der anvendes ved fremstilling eller tilberedning af et levnedsmiddel, og som stadig forefindes i færdigvaren, evt. i ændret form.
k) »Indgående mængde«: Den vægtmængde, hvori en ingrediens i henhold til recepten og rent faktisk indgår ved fremstillingen af det pågældende levnedsmiddel.
l) »Datoen for et levnedsmiddels mindste holdbarhed«: Den dato, til og med hvilken dette levnedsmiddel bevarer sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold.
m) »Pakkedato«: Den dag, hvor levnedsmidlet efter færdigfremstilling pakkes i færdigpakning.
n) »Fremstillingsdato«: Den dag, hvor levnedsmidlet før eller efter færdigpakning er færdigproduceret.
o) »Fuldstændig behandling«: En behandling (varmebehandling, saltning eller tørring, evt. i kombination), som har tilstrækkelig virkning til at sikre levnedsmidlet holdbarhed ved normale omgivelsestemperaturer.
§ 2
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse omfatter mærkning af færdigpakkede levnedsmidler, som består af eller som indeholder kød, fjerkrækød eller kaninkød, og som med henblik på detailforhandling her i landet færdigpakkes eller som i færdigpakket stand med henblik på detailforhandling indføres fra udlandet. Mærkningens placering og form
a) på en af Landbrugsministeriet til eksport autoriseret virksomhed,
b) på en af Veterinærdirektoratet til salg på hjemmemarkedet godkendt virksomhed,
c) på en af den lokale tilsynsmyndighed godkendt engrosvirksomhed,
d) i en af den lokale tilsynsmyndighed godkendt detailforhandlingsvirksomhed,
§ 3
Mærkningen skal være påført pakningen, før det pågældende levnedsmiddel forlader den virksomhed, hvori det er pakket.
Det er forbudt at ændre eller supplere den i henhold til denne bekendtgørelse foreskrevne mærkning eller foretage mærkning i henhold til denne bekendtgørelse, efter at pakningen har forladt pakkevirksomheden.
Uanset stk. 2 er det for importerede levnedsmidler tilladt - med det formål at bringe mærkningen i overenstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse - at supplere den af pakkevirksomheden påførte mærkning. Sådan supplerende mærkning skal være påført færdigpakningen, før denne forlader den kontrolstation, hvorover importen sker.
§ 4
De i bekendtgørelsen foreskrevne oplysninger skal være anført på dansk. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes.
Oplysningerne skal være let forståelige og være anført på et iøjnefaldende sted og således, at de er let synlige, let læselige og uudslettelige.
Den foreskrevne mærkning skal foretages ved påtryk eller prægning på emballagen eller på en etiket, som er effektivt fastlimet til emballagen. Er sundheds- eller kontrolmærket, jfr. § 6, ikke angivet ved påtryk eller prægning på emballagen, skal mærket sammen med varebetegnelsen, jfr. § 7, og angivelsen af levnedsmidlets oprindelse, jfr. § 12, angives på en og samme etiket.
Varebetegnelse, jfr. § 7, nettoindhold, jfr. § 9, og datoangivelse, jfr. § 10, skal være anført i samme synsfelt. Mærkningens indhold
§ 5
De af bekendtgørelsen omfattede færdigpakkede levnedsmidler skal mærkes med: 1. Sundheds- eller kontrolmærke, jfr. § 6. 2. Varebetegnelse, jfr. § 7. 3. Ingrediensliste, jfr. § 8. 4. Nettoindhold, jfr. § 9. 5. Datoangivelse, jfr. § 10. 6. Opbevaringsforskrift og evt. brugsanvisning, jfr. § 11. 7. Oprindelse, jfr. § 12. Sundheds- eller kontrolmærke
§ 6
Kødprodukter og fersk fjerkrækød, som færdigpakkes på en eksportautoriseret virksomhed, skal mærkes med det for det pågældende levnedsmiddel foreskrevne sundhedsmærke. For fersk kød, som færdigpakkes på en eksportautoriseret virksomhed, skal anvendes nedenstående mærke, hvori virksomhedens autorisationsnummer er anbragt i stedet for 000. Ovalens højde og bredde er 10 mm, henholdsvis 15 mm. Bogstaver og tal heri er 2 mm i højden. For dyrlægekontrollerede kaniner, herunder parterede, samt for øvrige levnedsmidler, som færdigpakkes på en eksportautoriseret virksomhed, skal anvendes nedenstående mærke, hvori virksomhedens autorisationsnummer er anbragt i stedet for 000. Cirklens diameter skal være mindst 10 mm. For dyrlægekontrollerede kaniner - herunder parterede - skal herudover angives ordet: »Dyrlægekontrolleret«.
Levnedsmidler, som færdigpakkes på en af Veterinærdirektoratet godkendt hjemmemarkedsvirksomhed (jfr. § 2, b) skal mærkes med: »Reg.nr. 0000«, hvori virksomhedens registernummer er anbragt i stedet for 0000.
Levnedsmidler, som færdigpakkes på en af den lokale tilsynsmyndighed godkendt virksomhed (jfr. § 2, c og d), må - uanset § 5, nr. 1 - ikke forsynes med sundheds- eller kontrolmærke. Varebetegnelse
§ 7
Levnedsmidlet skal være forsynet med en varebetegnelse. Ved varebetegnelse forstås den betegnelse, som særligt måtte være foreskrevet herfor i lovgivningen, eller i mangel heraf den betegnelse, som sædvanligvis anvendes for det pågældende levnedsmiddel. Hvor der ikke findes almindeligt kendte betegnelser, skal der benyttes en beskrivende betegnelse, som er egnet til at identificere levnedsmidlet. Et fabrikations- eller varemærke eller et fantasinavn kan ikke træde i stedet for varebetegnelsen.
Varebetegnelsen skal være entydig og skal for fersk kød, fjerkrækød og kaninkød, herunder for slagteaffald, indeholde angivelse af dyrearten, medmindre dyrearten indirekte fremgår af varebetegnelsen.
Varebetegnelsen skal omfatte eller ledsages af en oplysning om levnedsmidlets fysiske tilstand eller den særlige behandling, som levnedsmidlet har undergået (f.eks. i pulverform, frysetørret, dybfrosset, koncentreret, røget), såfremt en udeladelse af særlig oplysning herom vil kunne skabe tvivl hos køberen.
Levnedsmidler, som efterligner eller kan forveksles med andre levnedsmidler, skal betegnes på en måde, som gør det klart for forbrugeren, at det drejer sig om et andet levnedsmiddel end det, med hvilket levnedsmidlet eventuelt kan forveksles. Ingrediensliste
§ 8
Ingredienslisten består i en opregning af samtlige ingredienser i levnedsmidlet angivet i rækkefølge efter faldende indgående mængde på fremstillingstidspunktet. Ingredienslisten indledes med en formulering, hvori ordet »ingredienser« indgår.
Der kræves ingen ingrediensliste for:
a) Levnedsmidler, der består af en enkelt ingrediens, når varebetegnelsen entydigt og udtømmende angiver varens art.
b) Levnedsmidler, der både fremstilles, færdigpakkes og udbydes til salg til den endelige forbruger i samme detailforhandlingsvirksomhed.
Som ingredienser betragtes ikke:
a) Bestanddele i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at tilsættes i deres oprindelige forhold.
b) Stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bæremiddel for tilsætningsstoffer eller aromagivende bestanddele.
Ingredienserne skal betegnes ved deres specifikke navn. Dog kan ingredienserne angivet i bilag I betegnes alene ved navnet på den kategori, hvortil de hører.
Ingredienser, som anvendes i tørret eller koncentreret form, og som rekonstitueres under fremstillingen, kan angives i ingredienslisten i henhold til vægten før tørringen eller koncentreringen.
Ingredienser i koncentrerede eller tørrede levnedsmidler, som skal tilsættes vand, kan angives i ingredienslisten i henhold til det mængdeforhold, hvori de forefindes i det forbrugsklare produkt, forudsat at ingredienslisten indledes med formuleringen »ingredienser i det forbrugsklare produkt«.
Såfremt en ingrediens i et levnedsmiddel selv er fremstillet af flere ingredienser, anses disse som ingredienser i levnedsmidlet.
En sådan sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten med sin betegnelse og i henhold til sin indgående mængde, såfremt betegnelsen umiddelbart efterfølges af en opregning af de ingredienser, der indgår heri. Denne opregning kan dog undlades, såfremt den sammensatte ingrediens udgør mindre end 25 pct. af færdigvaren, eller såfremt den i henhold til bilag I er omfattet af undtagelsesbestemmelser. Indholdet af tilsætningsstoffer skal dog deklareres i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til levnedsmidler.
Flygtige ingredienser samt vand tilsat som is eller vand skal anføres i ingredienslisten efter vægten i det færdige levnedsmiddel. Den mængde vand, der er tilsat som ingrediens, bestemmes ved fra det færdige levnedsmiddels samlede nettoindhold at fradrage den samlede mængde af de øvrige anvendte ingredienser.
Dog kræves ikke angivelse i ingredienslisten af vand, - som alene er benyttet til at rekonstituere en koncentreret eller tørret ingrediens, - i en lage, som sædvanligvis ikke fortæres, - som i et kødprodukt udgør mindre end 5 pct. af færdigvaren, - som er optaget i dybfrosset fjerkræ i overensstemmelse med gældende regler.
Såfremt et levnedsmiddels mærkning fremhæver tilstedeværelsen eller et ringe indhold af en eller flere ingredienser, som er af væsentlig betydning for dette levnedsmiddels særpræg, eller såfremt varebetegnelsen har samme virkning, skal den mindste, henholdsvis den største mængde, som disse ingredienser udgjorde på fremstillingstidspunktet, angives i procent. Denne angivelse anføres enten i umiddelbar nærhed af levnedsmidlets varebetegnelse eller i ingredienslisten i forbindelse med den pågældende ingrediens.
Stk. 11 finder ikke anvendelse Nettoindhold
- for mærkning, der er bestemt til at karakterisere et levnedsmiddel i henhold til § 7,
- for ingredienser, der udelukkende anvendes i ringe mængder som aromagivende bestanddele.
§ 9
Levnedsmidlet skal være mærket med oplysning om nettovægt efter det metriske system.
For helt fjerkræ på under 1000 g kan nettovægten angives i intervaller på 50 g og for helt fjerkræ på 1000 g og derover i intervaller på 100 g. Det mindste gramantal i intervalangivelsen skal forstås som garanteret mindstevægt.
Levnedsmidler nedlagt i vand, saltvand, saltlage, eddike eller andre pakkemidler, som er uvæsentlige i forhold til varens hovedbestanddele, og som normalt ikke fortæres, skal være mærket såvel med angivelse af nettovægt som drænet vægt.
Varer i sovs, sammenkogte retter og lignende samt supper, der indeholder kød eller fjerkrækød, skal være mærket med såvel angivelse af nettovægt som vægten i færdigvaren af kød, fjerkrækød eller kødvare.
For færdigpakninger mærket med forudfastlagt, konstant nettovægt må den gennemsnitlige vægt ikke være mindre end den angivne nettovægt. For den enkelte færdigpakning gælder de tolerancer, som er anført i Statens Metrologiråds bekendtgørelse nr. 142 af 31. januar 1985 om EØF-mærkning (e-mærkning) af færdigpakkede varer. For helt fjerkræ og hele fjerkræudskæringer toleres dog for den enkelte færdigpakning en negativ afvigelse på 5 pct. af den angivne nettovægt.
Færdigpakninger mærket med individuel nettovægt skal indeholde mindst den mængde, som er angivet.
Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkelte færdigpakninger indeholdende samme mængde af samme vare, angives nettoindholdet ved at anføre nettoindholdet for hver enkelt pakning og det samlede antal enkeltpakninger. Disse angivelser er dog ikke nødvendige, såfremt det samlede antal enkeltpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og såfremt mindst een angivelse af nettoindholdet i hver enkeltpakning er klart synlig udefra.
Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, angives nettoindholdet ved at anføre det samlede nettoindhold og det samlede antal enkeltpakninger.
Angivelse af nettovægten kan udelades for levnedsmidler, for hvilke der i omsætningstiden forekommer betydelige tab af masse, og som sælges stykvis. Datoangivelse
§ 10
Levnedsmidlets holdbarhed skal angives ved datoen for den mindste holdbarhed. Denne dato angives således: »mindst holdbar til....«, såfremt datoen indeholder en angivelse af dagen. I andre tilfælde angives »mindst holdbar til og med ......«. Datoen for mindste holdbarhed kan ligeledes angives ved en periode, der refererer til en anden dato, der er anført på emballagen.
De i stk. 1 fastsatte angivelser ledsages af: - enten selve datoen, - eller en henvisning til det sted på mærkningen, hvor datoen er anført.
Datoen udgøres af en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge. Dog er det for levnedsmidler
- med en holdbarhed på under tre måneder tilstrækkeligt at angive dag og måned,
- med en holdbarhed på over tre måneder, men ikke over 18 måneder, tilstrækkeligt at angive måned og år, og
- med en holdbarhed på over 18 måneder tilstrækkeligt at angive året.
De af bekendtgørelsen omfattede levnedsmidler skal herudover forsynes med pakkedato eller fremstillingsdato. Dog er det for kødkonserves tilladt at angive pakkedato eller fremstillingsdato i kode i overensstemmelse med et af Veterinærdirektoratet udarbejdet cirkulære. For dybfrosset fersk kød, fjerkrækød og kaninkød, herunder slagteaffald, samt for dybfrosne kødvarer er det tilladt at angive måned og år for varens emballering i en af Veterinærdirektoratet fastsat kode uden på færdigpakningen, men i så fald skal måned (udtrykt ved mindst de tre første bogstaver) og år (udtrykt ved mindst de 2 sidste cifre) for emballeringstidspunktet være angivet på engrosemballagen.
Levnedsmidler med en tilladt salgsfrist på ikke over 24 timer skal i forbindelse med pakkedatoen forsynes med oplysning om klokkeslet for tilvirkningen. Opbevaringsforskrift og brugsanvisning
§ 11
Opbevaringsforskrift skal angives som: »Opbevares ved højst . . . . . grader C« eller tilsvarende.
Den temperatur, som skal angives i henhold til stk. 1, er for kølet fersk kød, fjerkrækød og kaninkød, herunder slagteaffald, samt for kølede kødvarer 5 grader C og for de tilsvarende dybfrosne levnedsmidler ¬ 18 grader C.
For kødprodukter, som er fuldstændigt behandlede, kan opbevaringsforskriften erstattes af udtrykket: »Fuldstændigt behandlet«.
Mærkningen skal omfatte en brugsanvisning, såfremt en udeladelse af denne vil kunne indebære, at det pågældende levnedsmiddel ikke anvendes på rette måde. Oprindelse
§ 12
Levnedsmidler, som færdigpakkes på de i § 2a) og b) nævnte virksomheder, eller som i færdigpakket stand indføres fra tredielande, skal mærkes med navn eller firmanavn og adresse for den virksomhed, som har færdigpakket det pågældende levnedsmiddel, eller for den virksomhed, for hvilket produktet er pakket. I sidste tilfælde skal der foran navn og adresse være angivet »Pakket for . . ».
Levnedsmidler, som færdigpakkes på de i § 2 c) nævnte virksomheder, skal mærkes med navn og adresse på virksomheden.
Levnedsmidler, som i færdigpakket stand indføres fra andre EF-lande, skal mærkes med navn eller firmanavn og adresse på fabrikanten, på pakkevirksomheden eller på en forhandler, der er etableret inden for fællesskabet.
Færdigpakningerne skal endvidere mærkes med oplysning om oprindelsesstedet, såfremt manglende oplysning herom vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til levnedsmidlets virkelige oprindelsessted eller det sted, hvor levnedsmidlet egentlig kommer fra.
§ 13
Mærkning i henhold til denne bekendtgørelse kan bortset fra oplysning om varebetegnelse, jfr. § 7, pakkedato, jfr. § 10, stk. 4, og opbevaringsforskrift, jfr. § 11, stk. 1, undlades for færdigpakkede levnedsmidler, der tilvirkes, pakkes og forhandles ved betjening over disk fra samme levnedsmiddeludsalg. Tilsyn og klage
§ 14
Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse føres af den myndighed, som i øvrigt fører tilsyn med den virksomhed, der færdigpakker det pågældende levnedsmiddel, henholdsvis af den myndighed, som foretager importkontrollen.
Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan inden 4 uger påklages til Veterinærdirektoratet. Straffebestemmelser
§ 15
Overtrædelse af bestemmelser i denne bekendtgørelse straffes i henhold til § 33 i lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m., henholdsvis § 9 i lov nr. 217 af 16. juni 1958 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v., § 9 i lov nr. 163 af 12. maj 1965 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner, og § 63, stk. 2 og 3, i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. med bøde. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 16
Denne bekendtgørelse træder i kraft 15. januar 1988.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 69 af 20. februar 1981 om mærkning af færdigpakket kød m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 676 af 20. december 1982.
Indtil andet bestemmes, gælder fortsat de ved denne bekendtgørelses ikrafttræden meddelte tilladelser m.v.
pre_paragraph I medfør af lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m., lov nr. 217 af 16. juni 1958 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v. og lov nr. 163 af 12. maj 1965 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner samt i medfør af lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. og under henvisning til Rådsdirektiv 79/112 af 18. december 1978 om mærkning af levnedsmidler fastsættes efter forhandling med miljøministeren følgende: Definitioner og område
Landbrugsministeriet, den 15. december 1987, den 15. december 1987
/LAURITS TØRNÆS I. Galamba/
BILAG 1
Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse
Definition
Raffinerede olier,
Betegnelse
»olie«, suppleret med:
Definition
bortset fra olivenolie
Betegnelse
- enten benævnelsen »vegetabilsk« eller »animalsk«,
- eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse.
Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af en hærdet olie, hvis vegetabilske oprindelse
eller specifikke vegetabilske eller animalske opringelse er anført.
Definition
Raffinerede fedtstoffer
Betegnelse
»fedtstof«, suppleret med:
- enten benævnelsen »vegetabilsk« eller »animalsk«,
- eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse.
Definition
Blandinger af mel, der hidrører fra to eller flere kornsorter
Betegnelse
»Mel«, fulgt af en opregning af de kornsorter, det hidrører fra, opstillet efter aftagende vægtmængde
Definition
Uforarbejdet stivelse og stivelse, der er modificeret ved fysiske processer eller ved hjælp af enzymer
Stivelse
Enhver fiskeart, hvor fisken indgår som ingrediens i et andet levnedsmiddel, og med forbehold af at betegnelsen og præsentationensmåden for dette levnedsmiddel ikke henviser til en bestemt fiskeart
Betegnelse
Fisk
Definition
Enhver type fjerkrækød, hvor kødet indgår som ingrediens i et andet levnedsmiddel, og med forbehold af at betegnelsen og præsentationsmåden for dette levnedsmiddel ikke henviser til en bestemt type fjerkrækød
Betegnelse
Fjerkrækød
Definition
Alle ostetyper, når osten eller osteblandingen indgår som ingrediens i et andet levnedsmiddel, og med forbehold af at betegnelsen og præsentationsmåden for dette levnedsmiddel ikke henviser til en bestemt type ost
Betegnelse
Ost
Definition
Alle krydderier og ekstrakter heraf, der ikke overskrider 2 pct. af levnedsmidlets vægt
Betegnelse
Krydderi(er) eller krydderiblanding
Definition
Alle krydderurter eller dele af krydderurter, der ikke overskrider 2 pct. af levnedsmidlets vægt
Betegnelse
Krydderurt(er) eller blanding af krydderurter
Definition
Alle former for gummiprodukter, der anvendes til fremstilling af gummibase til tyggegummi
Betegnelse
Gummibase
Definition
Rasp af enhver oprindelse
Betegnelse
Rasp
Definition
Alle kategorier af saccharose
Betegnelse
Sukker
Definition
Vandfri dextrose eller dextrosemonohydrat
Betegnelse
Dextrose
Definition
Enhver type sukkerart bortset fra lactose
Betegnelse
Sukkerart
Definition
Kaseinat af enhver art
Betegnelse
Kaseinat
Definition
Presset kakaosmør, expellerkakaosmør eller raffineret kakaosmør
Betegnelse
Kakaosmør
Definition
Alle kandiserede frugter, der ikke overskrider 10 pct. af levnedsmidlets vægt
Betegnelse
Kandiserede frugter
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987