TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om produktionsafgifter på fjerkræ og æg.

BEK nr 897 af 18/12/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

For hvert stk. fjerkræ, der slagtes på et autoriseret fjerkræslagteri, og som ved offentlig kontrol ubetinget godkendes til menneskeføde, skal der erlægges en afgift.

Stk. 2

Afgiften udgør 4,0 øre pr. kg. fjerkræ i opskåret (grydeklar) stand.

§ 2

Ethvert pakkeri, der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, skal erlægge en afgift af den til autorisationshaveren indgåede mængde æg.

Stk. 2

Den i stk. 1 anførte afgift udgør 14 øre pr. kg. indgåede æg, dog mindst 50 kr. pr. måned.

§ 3

Ved import af æg i skal (toldposition 04.05.140) skal importøren erlægge en afgift.

Stk. 2

Den i stk. 1 anførte afgift udgør 14 øre pr. kg. importeret æg, dog mindst 50 kr. pr. måned.

§ 4

Alle registrerede rugerier skal erlægge en afgift for anvendte kyllinger, ællinger, kalkunkyllinger og gæslinger.

Stk. 2

Ved eksport af rugeæg skal der betales en afgift.

Stk. 3

De i stk. 1 og stk. 2 nævnte afgifter udgør følgende beløb: Kyllinger til Kyllinger til Rugeæg til anvendelse her eksport eksport i landet ------------- kr. pr. 100 stk.---------- Hønekyllinger til konsum- ægproduktion............... 50,00 10,00 3,00 Slagtekyllinger og ællinger 5,00 2,00 1,00 Kalkunkyllinger............ 8,00 4,00 2,00 Gæslinger.................. 8,00 4,00 2,00

§ 5

De i §§ 1-4 nævnte afgifter indgår i Fjerkræafgiftsfonden, der administreres af Det Danske Fjerkræråd, Vester Farimagsgade 1, 1606 København V.

Stk. 2

De autoriserede slagterier skal inden den 15. i hver måned, (afgiftsperioden), tilsende Fjerkræafgiftsfonden en indberetning om virksomhedens samlede slagtninger og/eller salg af fjerkræ i den forudgående måned og samtidig til Fjerkræafgiftsfondens postgirokonto 2 33 04 58 indbetale den heraf skyldige afgift. Slagterierne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning til nævnte afgiftsfond indsende en af slagteriets revisor bekræftet indberetning om virksomhedens samlede slagtninger og/eller salg af fjerkræ det forløbne regnskabsår.

Stk. 3

De autoriserede pakkerier og registrerede rugerier skal til Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m., Skt. Annæ Plads 3, 1250 København K. (i det følgende benævnt Statskontrollen), indsende en opgørelse over henholdsvis indvejede æg og anvendte kyllinger m.v. De nærmere retningslinier herfor fastsættes af Statskontrollen, hvortil også indbetales de skyldige beløb. Indbetalingen sker månedsvis med en indbetalingsfrist på 1 måned, hvorefter Statskontrollen overfører beløbet til Fjerkræafgiftsfondens postgirokonto 2 33 04 58.

Stk. 4

Ved eksport af rugeæg påhviler det eksportøren senest 1 måned efter eksporten at afgive beretning til Statskontrollen om den stedfundne eksport med oplysning om antallet af eksporterede rugeæg fordelt efter fjerkræart. Samtidig skal eksportøren til Statskontrollen indbetale den skyldige afgift, som Statskontrollen herefter overfører til Fjerkræafgiftsfondens postgirokonto.

Stk. 5

De autoriserede importører af æg i skal, skal senest 3 dage efter indførsel af et parti æg, tilbagesende til Statskontrollen den af Statskontrollen udstedte passerseddel. Det er importørens ansvar, at passersedlen af toldvæsenet bliver påført det nøjagtige kvantum indførte æg og dateret, afstemplet og underskrevet. De nærmere retningslinier herfor fastsættes af Statskontrollen, hvortil også de skyldige beløb indbetales. Indbetalingen sker med en indbetalingsfrist på 1 måned, hvorefter Statskontrollen overførere afgiftsprovenuet til Fjerkræafgiftsfondens postgirokonto 2 33 04 58.

Stk. 6

Afgiften af de æg i skal, som de autoriserede ægproduktionsvirksomheder anvender til fremstilling af ægprodukter, vil kunne refunderes helt eller delvist. Refusionen udgør 14 øre pr. kg. æg.

Stk. 7

Enhver virksomhed, der er autoriseret til fremstilling af ægprodukter, skal føre regnskab over køb, import og salg af æg. Regnskabet og bilag skal være tilgængelige for Statskontrollen i virksomhedens sædvanlige arbejds- og forretningstid og skal opbevares i mindst 5 år. En ugentlig opgørelse over køb, import og salg samt anden anvendelse af æg skal tilstilles Statskontrollen på blanketter, der bestilles hos Statskontrollen. Opgørelsen skal omfatte kalenderugen og skal være Statskontrollen i hænde senest den påfølgende torsdag.

Stk. 8

Den i stk. 6 anførte afgift refunderes af Statskontrollen for perioder af 4 eller 5 uger og refusionen udbetales til de autoriserede ægproduktvirksomheder senest 1 måned efter en periodes afslutning.

§ 6

En del af de i § 3 nævnte afgifter kan efter landbrugsministerens bestemmelser anvendes til dækning af udgifter ved kontrollen af overholdelse af den til enhver til gældende bekendtgørelse om fjerkrævirksomheder m.v.

§ 7

Den, der overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse, straffes med bøde i medfør af § 16, stk. 6 og 8 i lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger for landbrugsvarer m.v., med mindre højere straf er forskyldt i medfør af stk. 7.

§ 8

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende med virkning fra 1. januar 1988. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 258 af 6. maj 1987.

pre_paragraph Bekendtgørelse om produktionsafgifter på fjerkræ og æg I medfør af § 4 i lov om administration af Det europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelser nr. 731 af 13. november 1987 og i medfør af lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. februar 1966 som senest ændret ved lov nr. 580 af 13. december 1972 fastsættes efter indstilling fra det i § 2 i lovbekendtgørelse nr. 731 nævnte udvalg:


Landbrugsministeriet, den 18. december 1987, den 18. december 1987

/LAURITS TØRNÆS Lars Hoelgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987
Bekendtgørelse om produktionsafgifter på fjerkræ og æg. | TheLawyer.sh