TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af selvdøde dyr m.m.

DanmarkdocType.LBKH1987

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

LBK nr 905 af 15/12/1987

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Selvdøde heste, hornkvæg, får, geder og svin, kød og slagteaffald af sådanne - herfra dog undtaget huder - samt andet kød og slagteaffald af fornævnte dyrearter, der ikke egner sig til menneskeføde, må kun sælges eller på anden måde overdrages til og købes eller på anden måde erhverves af dertil af Landbrugsministeriet autoriserede destruktionsanstalter, hvor destruktion, medmindre Landbrugsministeriet under visse omstændigheder måtte frafalde sådan, skal finde sted på en af Landbrugsministeriet nærmere foreskreven måde. Stk. 2. Finder afhændelse, som fornævnt, ikke sted, må kadaverne ikke fjernes fra hjemstedet, men skal enten nedgraves på betryggende måde i jorden eller afkoges til sæbe eller kreaturfoder. Anvendelse i rå tilstand til føde for dyr er kun tilladt, såfremt det efter en dyrlæges erklæring ikke kan antages at give anledning til udbredelse af smitsom sygdom. Det er tilladt en ejer af et kadaver af de fornævnte dyr under iagttagelse af den fornødne forsigtighed ved forsendelsen at indsende dette eller dele deraf til undersøgelse på en af statens veterinærinstitutioner. Stk. 3. Hvis et af de nævnte dyr dør udenfor den ejendom, hvortil det hører, skal det, såfremt det ikke nedgraves på stedet, enten bringes til en autoriseret destruktionsanstalt eller til hjemstedet. Stk. 4. Til selvdøde dyr henregnes ikke dyr, der er omkommet ved ulykkestilfælde, og som i betimelig tid er slagtemæssig behandlet. Kødet af sådanne dyr må dog kun afhændes, falbydes eller sælges, når en dyrlæge har stemplet det til anvendelse til menneskeføde.

§ 2

§ 2. Syge dyr af samme art som forannævnte skal efter slagtning behandles i overensstemmelse med foranstående, medmindre en dyrlæge efter regler, udfærdigede af Landbrugsministeriet, stempler kødet som anvendeligt til menneskeføde.

§ 3

§ 3. Kadaverne af de selvdøde dyr skal ved afhændelse til en destruktionsanstalt leveres i hel tilstad med huden på, medmindre de på dødsstedet er obduceret af en dyrlæge. Er dette tilfældet, skal kadaverne afleveres i den tilstand, hvori de efter obduktionen efterlades af den pågældende dyrlæge, og ledsages til destruktionsanstalten af en af den pågældende dyrlæge udstedt erklæring om, at obduktionen er foretaget, med nærmere angivelse af, i hvilken tilstand kadaveret er efterladt ved obduktionen.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Overtrædelser af forskrifterne i denne lov eller af de i medfør af samme udfærdigede bestemmelser straffes, forsåvidt forholdene ikke efter deres beskaffenhed måtte falde ind under strengere straffebestemmelser, med bøde eller hæfte. Stk. 2. (Ophævet).

§ 5

§ 5. Den i § 3 i lov nr. 245 af 27. maj 1908 indeholdte bestemmelse om afhændelse af selvdøde dyr på anden måde end i nærværende lov fastsat ophæves.

§ 6

§ 6. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder straks i kraft, og samtidig ophæves Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 5. april 1919 vedrørende afhændelse af selvdøde dyr m.m. såvel som alle i Sønderjylland hidtil gældende herhenhørende bestemmelser. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. pre_paragraph Hermed bekendtgøres lov nr. 424 af 30. juni 1922 om anvendelse af selvdøde dyr m.m. med de ændringer der følger af lov nr. 213 af 4. juni 1965

Landbrugsministeriet, den 15. december 1987, den 15. december 1987 /LAURITS TØRNÆS Sv. E. Nordal Rask/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
19. januar 2023