Bekendtgørelse af lov om tillæg til lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene

§ 2. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om, hvornår husdyr skal anses for at være smittet med kvægtuberkulose eller smitsom kalvekastning eller mistænkt herfor, samt hvilke foranstaltninger der skal træffes til imødegåelse af risiko for smittespredning, indtil mistanke om sygdommens tilstedeværelse er endeligt bekræftet eller afkræftet. Stk. 2. Det påhviler enhver kreaturejer eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, straks at anmelde til en dyrlæge, såfremt noget dyr vækker mistanke om at være angrebet af kvægtuberkulose eller smitsom kalvekastning.

§ 3. Til konstatering af muligt forekommende udbrud af kvægtuberkulose eller smitsom kalvekastning skal der foretages kontrolundersøgelser (tuberkulinprøver og undersøgelser af blod, mælk og sæd m.v.) i landets kvægbesætninger. De enkelte mejeriers ledelse skal deltage i tilrettelæggelsen af tuberkulinprøverne og udtage og indsende mælkeprøverne. Ledelsen af de enkelte tyrestationer skal indsende blod- og sædprøverne. Landbrugsministeren bestemmer, i hvilket omfang og med hvilke mellemrum sådanne kontrolundersøgelser skal foretages. Stk. 2. I besætninger, der er smittet eller må antages at have været udsat for smitte, skal der på det offentliges regning foretages diagnostiske undersøgelser til konstatering af sygdommens forekomst og udbredelse. Stk. 3. Vedkommende kreaturejer (bruger) skal vederlagsfrit stille den fornødne medhjælp til rådighed for dyrlægen ved de påbudte prøver i besætningen. Såfremt dyrene er på græs, skal han vederlagsfrit samle dem på en sådan måde, at prøverne kan gennemføres. Opfylder han ikke disse forpligtelser, kan Veterinærdirektoratet antage den fornødne medhjælp på hans regning. Stk. 4. En kreaturejer eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, skal give såvel kredsdyrlægen som anden fra Veterinærdirektoratet udsendt dyrlæge oplysning om, hvor samtlige de ham tilhørende kreaturer er eller har været anbragt, til hvem og når der måtte være udleveret kreaturer, fra hvem og når der måtte være modtaget kreaturer, og med hvilke besætninger noget dyr på græs eller andetsteds har haft samkvem. Ligeledes skal han give dyrlægen oplysning om sådanne forhold vedrørende bedækning, kælvning og kastning i besætningen, som kan have betydning for bedømmelse af smittes forekomst og udbredelse.

§ 5. Landbrugsministeren fastsætter, hvorledes og i hvilket omfang indberetning skal ske til Veterinærdirektoratet om foretagne undersøgelser til konstatering af smittes forekomst og udbredelse. Veterinærdirektoratet fastsætter, hvilke diagnostiske metoder der skal anvendes ved sådanne undersøgelser, og afgør, hvorledes undersøgelsernes udfald skal bedømmes. Veterinærdirektoratet kan påbyde slagtning og obduktion af enkelte dyr med henblik på bekræftelse eller afkræftelse af diagnosen kvægtuberkulose. Stk. 2. Ministeren fastsætter regler for udstedelse af attester om kreaturers og besætningers sundhedstilstand, for så vidt angår kvægtuberkulose og smitsom kalvekastning.

§ 6. Landbrugsministeren kan forbyde, at der andetsteds fra indbringes kreaturer i en af kvægtuberkulose eller smitsom kalvekastning angrebet besætning, når det efter Veterinærdirektoratets skøn må befrygtes, at sådan indbringning vil rumme risiko for en genopblussen af sygdommen i besætningen. Stk. 2. Når en besætning er blevet udsat på grund af kvægtuberkulose eller smitsom kalvekastning, må der i et af ministeren fastsat tidsrum ikke indsættes kvæg eller svin på den pågældende ejendom, herunder dennes egne eller lejede græsarealer.

§ 8. Landbrugsministeren kan påbyde, at mælk (fløde) fra besætninger, der er angrebet af kvægtuberkulose eller mistænkt herfor, eller som er angrebet af smitsom kalvekastning, tilbageholdes på produktionsstedet. For den tilbageholdte mælk ydes der af statskassen ejeren en erstatning, hvis størrelse fastsættes af ministeren. Erstatning ydes dog ikke, såfremt ejeren ved at undlade at iagttage de til sygdommens bekæmpelse påbudte foranstaltninger selv er skyld i tilbageholdelsen. Stk. 2. Mælk af køer, der er angrebet af kvægtuberkulose, eller som ud fra resultatet af en klinisk undersøgelse må betragtes som mistænkt herfor, må ikke bruges til menneskeføde eller til tilvirkning af levnedsmidler, men kan i kogt tilstand bruges til kreaturfoder på den pågældende ejendom. Mælk af køer med bør- eller yvertuberkulose må dog ikke anvendes som nævnt, men skal uskadeliggøres og nedgraves.

§ 9. Ethvert mejeri skal opvarme fløde og mælk, der skal benyttes til fremstilling af smør, således at fløden og mælken hverken straks efter opvarmningen eller senere giver reaktion med parafenylendiamin og brintoverilte (Storchs prøve) eller ved anden af landbrugsministeren foreskrevet prøve. Stk. 2. Det samme gælder skummetmælk, som ikke på mejeriet benyttes til fremstilling af konsummælkprodukter eller af ost eller ostemasse, herunder kvarg til foderbrug. Dog kan skummetmælk, der ikke er blevet opvarmet på sådan måde, leveres direkte til et andet mejeri. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte særlige bestemmelser om opvarmning af mælk og valle, der på et mejeri benyttes til fremstilling af specialprodukter til foderbrug. Stk. 4. Mejerier må ikke udlevere returmælk fra bysalg, blandinger af mælk og valle, affaldsmælk, levnemælk, mælkerester, spildemælk, skyllemælk o.lign., medmindre disse produkter har været opvarmet som angivet i stk. 1. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om opvarmning af valle, der udleveres til foderbrug. Stk. 5. I tilfælde, hvor en hændelig begivenhed har hindret opvarmning på sædvanlig måde af de i stk. 4 omhandlede produkter, skal mejeriet så vidt muligt underkaste produkterne opvarmning på anden måde. Kan dette ikke lade sig gøre, skal mejeriet samtidig med udleveringen underette aftagerne om den mangelfulde opvarmning. Stk. 6. Ministeren fastsætter bestemmelser om kontrol med gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, 2, 4 og 5, herunder om mærkning af beholdere, hvori skummetmælk opbevares på mejerierne, eller hvori skummetmælk transporteres fra mejeri til mejeri. De med kontrollen forbundne udgifter afholdes af statskassen.

§ 10. Enhver kreaturejer (bruger) kan mod selv at afholde de dermed eventuelt forbundne udgifter forlange, at en medhjælper, der er antaget til at røgte eller malke kvæg, lader sig lægeundersøge for smittefarlig tuberkulose. Såfremt medhjælperen ikke lader sig lægeundersøge inden for en rimelig af kreaturejeren fastsat frist, kan kreaturejeren uden opsigelse ophæve tjensteforholdet. Enhver kreaturejer (bruger), hvis besætning står under offentligt tilsyn på grund af kvægtuberkulose, skal, forinden han antager en medhjælper til at røgte eller malke kvæget, give denne oplysning herom. I modsat fald kan medhjælperen ophæve tjenesteforholdet, medmindre han ved dettes indgåelse var bekendt med, at besætningen var undergivet det nævnte tilsyn.

§ 13. Udgifterne ved de i medfør af denne lov iværksatte forantaltninger er, hvor andet ikke udtrykkeligt er angivet i denne eller andre love om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos husdyrene, det offentlige uvedkommende. Dog er følgende laboratorieundersøgelser gratis: a. Bakteriologisk og serologisk undersøgelse af materiale fra kastningstilfælde og b. bakteriologisk undersøgelse af materiale indsendt i anledning af mistanke om kvægtuberkulose. Stk. 2. Landbrugsministeren kan på nærmere betingelser vederlagsfrit stille tuberkulin til rådighed til foretagelse af tuberkulinprøver i medfør af denne lov. Stk. 3. Til forsøg vedrørende fjerkrætuberkulosens smitteveje og bekæmpelse bevilges på de årlige finanslove indtil 50.000 kr. årligt. Stk. 4. Af overskuddet i den i § 2, stk. 1, i lov nr. 74 af 28. marts 1956 om forantaltninger til støtte for bekæmpelse af kvægtuberkulose og smitsom kalvekastning m.v. nævnte fond overføres ved nævnte lovs udløb 1 million kroner til en fond, hvoraf landbrugsministeren indtil 1. september 1959 udreder tilskud som anført i nævnte lov og i medfør heraf fastsatte bestemmelser og fra 1. september 1959 indtil 31. marts 1964, eller så langt fondens midler rækker, afholder udgifterne ved nedslagning af husdyr angrebet af kvægtuberkulose eller smitsom kalvekastning. Stk. 5. Såfremt der den 31. marts 1964 måtte være et restbeløb i sidstnævnte fond, skal dette efter forhandling med De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger anvendes til foranstaltninger til kvægbrugets fremme.

§ 14. Med hensyn til besætninger, der ved denne lovs stadfæstelse ikke er optaget i de i § 12 i lov nr. 346 af 29. juli 1942 om bekæmpelse af tuberkulose hos kvæg, svin og fjerkræ og § 16 i lov nr. 221 af 24. maj 1948 om bekæmpelse af smitsom kalvekastning (brucellose hos kvæg) omhandlede registre, kan landbrugsministeren inden 1. september 1959 på det offentliges regning træffe fornødne forantaltninger til konstatering af, om disse besætninger er angrebet af kvægtuberkulose eller smitsom kalvekastning. Stk.2. Veterinærdirektoratet foranlediger de i stk. 1 nævnte besætninger optaget i de nævnte registre i det omfang, det skønnes forsvarligt.

§ 15. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 2, § 3, stk. 3 og 4, §§ 4, 7 og 8, stk. 2, § 9, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde. Stk. 2. På samme måde straffes den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud, der udstedes i henhold til lovens kapitel I eller de i medfør heraf fastsatte forskrifter. Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af lovens kapitel I, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

§ 16. Landbrugsministeren kan påbyde, at tilførsel af kvæg til markeder, samlestalde, auktioner og bortsalg, handelsstalde m.v. for levekvæg samt til afkomstprøvestationer, dyrskuer og fælles græsgange betinges af særlige af en dyrlæge udstedte bevisligheder om såvel dyrets som oprindelsesbesætningens sundhedstilstand, og kan træffe de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af risiko for smittespredning i tilfælde, hvor der blandt sammenbragte kreaturer forekommer sygdomstilfælde, der må mistænkes for at være af smitsom natur. Stk. 2. Ministeren kan påbyde, at fælles græsgange anmeldes for og godkendes af den pågældende politimester, forinden der anbringes dyr på græsgangen, at der etableres et dyrlægetilsyn ved tilførsel til, ophold på og bortkørsel fra sådanne græsgange, samt at der foretages diagnostiske undersøgelser. Stk. 3. Ministeren fastsætter regler for renholdelse af vogne, der benyttes til transport af husdyr, for rensning og desinfektion af vogne, der har været benyttet til transport af husdyr, der er eller må befrygtes at være smittet med nogen smitsom sygdom, og for kontrol med tilførsel af dyr til slagterier, slagtehuse og destruktionsanstalter fra besætninger, der er eller må befrygtes at være smittet med nogen sygdom, og kan pålægge slagterier, slagtehuse og destruktionsanstalter at træffe de nødvendige rensnings- og desinfektionsforanstaltninger. Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af stk. 1-3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. § 15, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft den 1. september 1959 med undtagelse af § 13, stk. 4, og § 14, der træder i kraft straks. Stk. 2. Fra 1. april 1959 ophæves § 8, stk. 10, sidste punktum, og § 21 i lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene. Stk. 3. Fra 1. september 1959 ophæves lov nr. 346 af 29. juli 1942 om bekæmpelse af tuberkulose hos kvæg, svin og fjerkræ, lov nr. 47 af 18. marts 1953 om tillæg til nævnte lov, lov nr. 221 af 24. maj 1948 om bekæmpelse af smitsom kalvekastning (brucellose hos kvæg) og lov nr. 187 af 28. maj 1952 om tillæg til nævnte lov.

Landbrugsministeriet, den 15. december 1987, den 15. december 1987 /LAURITS TØRNÆS Sv. E. Nordal Rask/