Bekendtgørelse af instruks om sundhedseftersyn ved indførsel af levende husdyr

De af Landbrugsministeriets autoriserede dyrlæger skal selv udføre det dem i autorisationen pålagte arbejde, medmindre dette er så omfattende, at de ikke alene kan bestride det. I så fald skal de gøre indberetning til Veterinærdirektoratet, hvorefter Landbrugsministeriet efter Veterinærdirektoratets indstilling godkender en dyrlæge som fast assistent for vedkommende autoriserede dyrlæge. Assistentens betalingsvilkår skal godkendes af Landbrugsministeriet.

Såfremt en autoriseret dyrlæge på grund af sygdom, bortrejse eller lignende er nødsaget til midlertidig at antage en dyrlæge som stedfortræder, skal denne såvel som hans betalingsvilkår godkendes af Veterinærdirektoratet. Sundhedseftersyn

Sundhedseftersynet skal foregå inden solnedgang og må ikke foretages i jernbanevogn eller under skibsdæk. Såfremt sundhedseftersynet på grund af særlige forhold kun kan foregå efter solnedgang, vil Landbrugsministeret på derom gennem Veterinærdirektoratet fremsat indstilling undtagelsesvis på nærmere angivne betingelser meddele sådan tilladelse. Heste

Ved sundhedseftersyn af heste skal opmærkomheden særlig rettes på den mulige forekomst af symptomer, der kunne tyde på snive, epizootisk lymfangitis, infektiøs anæmi eller skab, og der skal derfor foretages en omhyggelig undersøgelse af øjets, mundens og næsens slimhinder, af hovedets lymfekirtler samt en beføling af hele kroppens overflade. Enhver hest skal endvidere bevæges i hurtigt trav, hvorefter dens puls skal undersøges. I tilfælde af skab skal dyrlægen forholde sig som i § 14 i bekendtgørelse nr. 151 af 12. april 1924 og i § 10 i nærværende bekendtgørelse nærmere foreskrevet, og veterinærpolitiet bestemmer i sådan tilfælde, hvorvidt hele sendingen eller dele af den skal underkastes desinficerende behandling før udleveringen.

Ved påbudt desinficerende behandling af de i en sending værende heste kan det i anledning af undersøgelsen for snive fornødne karantæneophold forlænges med et døgn.

Frembyder nogen hest, der efter at være landsat eller ført ind over landets grænse ikke kan tilbagevises, symptomer på snive, epizootisk lymfangitis (knuder, abscesser, lymfekarstrenge el. l.), eller på infektiøs anæmi (blege slimhinder, blødninger på slimhinderne, ødemer, træthed, uregelmæssig hjerteaktion), skal dette uopholdelig indberettes til Veterinærdirektoratet. Forefindes symptomer på skab, skal diagnosen søges bekræftet gennem mikroskopisk undersøgelse af skorper fra de syge hudpartier.

Under det anordnede karantæneophold, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 151 af 12. april 1924 skal hver hest forsynes med et mærke efter nærmere bestemmelse af Veterinærdirektorat. Dyrlægen skal udtage en blodprøve, der skal indsendes til Veterinærdirektoratet, samt derefter foretage malleinprøve, som regel foreløbig en øjenprøve. Blodprøven skal tages fra halen efter forudgående desinfektion (f. eks. jodpensling) af huden ved hjælp af en sædvanlig skarp kanyle, der umiddelbart før anvendelsen skal steriliseres ved kogning. Efter udtagelsen af hver blodprøve skal kanylen omhyggelig udskylles med koldt og derefter med kogende vand. (Udskylning med karbol- eller lysolvand er ikke tilstrækkelig til at hindre overførelse af infektiøs anæmi). Blodprøven skal opsamles direkte i et sterilt glas, der udleveres fra Veterinærdirektoratet.

Efter udtagelsen af blodprøven skal glasset forsynes med et nummer svarende til den pågældene hests nummer under karantæneopholdet og indsendes med første post til Veterinærdirektoratet.

Efter blodprøvens udtagelse skal dyrlægen foretage mallein-øjenprøve. Til prøven anvendes en malleinopløsning (1:1), der udleveres fra Veterinærdirektoratet. Af opløsningen dryppes nogle dråber i konjunktivalsækken. Undersøgelse af øjets tilstand skal foretages henholsvis ca. 8 timer, ca. 12 timer og ca. 18 timer efter malleininddrypningen. Forinden undersøgelsen er tilendebragt, må kun dyrlægen og den af ham antagne medhjælper have adgang til karantænelokalet. Er udfaldet tvivlsomt, skal dette indberettes til Veterinærdirektoratet. I sådanne tilfælde såvel som hvis udfaldet af den på Veterinærdirektoratets laboratorium foretagne undersøgelse af den indsendte blodprøve giver et tvivlsomt resultat, vil dyrlægen fra Veterinærdirektoratet få anvisning på at foretage en subkutan malleinprøve og samtidig få den dertil fornødne malleinopløsning tilsendt (dosis pr. hest 5 cm3). Der skal foretages temperaturmåling umiddelbart før malleininjektionen, og regelmæssige målinger med 2-3 timers mellemrum skal derefter foretages, første gang ca. 12 timer efter injektionen. Såfremt hesten viser utvivlsom reaktion (temperatur over 40 grader) i løbet af de første 24 timer, er det ikke nødvendigt at fortsætte målingerne udover denne tid. Hvis den viser en ringe, eller ingen temperaturstigning i de første 24 timer, skal temperaturmålingerne fortsættes endnu i 12 timer. Temperaturlisten skal uopholdelig insendes til Veterinærdirektoratet.

Henhører hesten til en sending, i hvilken snive eller anden ondartet smitsom sygdom er påvist under karantæneopholdet, træffer Veterinærdirektoratet afgørelse om, hvorledes der skal forholdes med sendingen, jf. §§ 12 og 13 i bekendtgørelse nr. 151 af 12. april 1924. Udviser hesten ikke reaktion ved malleinprøven, og giver undersøgelsen af den indsendte blodprøve ikke anledning til formodning om smitsom sygdoms tilstedeværelse, skal hesten frigives. Såfremt hesten frigives, skal dyrlægen henlede ejerens opmærkomhed på, at han er pligtig til ved dens afhændelse nøjagtig at optegne køberens navn og adresse, og til at gøre denne opmærkom på, at den samme pligt påhviler ham. Kvæg, får, geder og svin

Inden udlosning af kvæg, får og geder påbegyndes, skal dyrlægen foretage et foreløbigt eftersyn af hele sendingen til konstatering af, om der forefindes døde, øjensynligt syge eller mistænkelige dyr i denne, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 151 af 12. april 1924 om indførsel af husdyr og rå produkter af disse m.m. Ved sundhedseftersyn af kvæg, får og geder - der for kvægs vedkommende lettest foregår på den måde, at dyrlægens medhjælper med højre eller venstre hånds fingre tager fat i dyrets næse, så at dyrlægen ved at stikke en hånd ind fra hver side bekvemt kan åbne munden og tage tungen frem - skal munden åbnes godt og tungen trækkes godt frem, først til den ene side og derefter til den anden side. Tungen, underlæbens indside, tandkødet, gummen, ganen og kindernes indside skal efterses. Dyrlægen skal se hvert dyr i bevægelse. Hvert dyr, der halter eller viser ømmelig gang, eller hos hvilket der iagttages sår eller hævelse ved klovene, eller som fremviser løsnet klovhorn, skal nøje undersøges, og de pågældende ben skal løftes op og klovene, klovspalterne og den omliggende hud nøje efterses. Sundhedseftersynet af svin skal foregå således, at dyrene enkeltvis passerer forbi dyrlægen. Ethvert svin, der frembyder sår på trynen, halter, bløder ved klovene, eller som viser tegn på nogen sygdom, skal nøje undersøges. Med hensyn til afvisning af en sending af kvæg, får, geder eller svin eller af en del af en sådan vil dyrlægen have at følge de i § 11 i bekendtgørelse nr. 151 af 12. august 1924 givne forskrifter.

Hvis indførselen af kvæg, får, geder og svin sker i henhold til særlig tilladelse fra Landbrugsministeriet, skal veterinærpolitiet, inden sundhedseftersynet foretages, overbevise sig om, at de som betingelse for indførselen krævede attestationer er til stede og behørigt affattede.

Forsåvidt det indførte kvæg er bestemt til slagtning, påhviler det veterinærpolitiet at sørge for, at indførselen foregår i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, herunder at påse dyrenes overførsel til og slagtning på et offentligt eller af Landbrugsministeriet godkendt slagtehus.

Forsåvidt det indførte kvæg ikke er bestemt til slagtning, skal veterinærpolitiet drage omsorg for, at dyrene anbringes i karantæne.

Tuberkulinprøve skal foretages efter de til enhver tid gældende regler. Hunde

Ved sundhedseftersyn af hunde skal undersøgelen særligt være rettet på den mulige tilstedeværelse af hundegalskab, skab eller hårsækmider. Hunde, der er angrebne af eller må mistænkes for at lide af disse sygdomme, skal afvises eller nedslås, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 151 af 12. april 1924.

Dyrlægen skal, inden sundhedseftersynet foretages, ovebevise sig om, at de som betingelse for indførselen krævede attestationer er til stede og i behørig form. Er dette ikke tilfældet, eller foreligger der ved hundens ankomst ikke den nødvendige særlige indførselstilladelse, skal dyrlægen afvise hunden, med mindre han fra Veterinærdirektoratet har fået særlig tilladelse til midlertidig at anbringe sådanne hunde i et af samme myndighed godkendt karantænelokale, indtil Landbrugsministeriets afgørelse foreligger med hensyn til, om hunden skal afvises eller ej. Almindelige bestemmelser

Såfremt et dyr befindes at lide af en smitsom sygdom eller mistænkes herfor, beror det dels på sygdommens natur dels på den større eller mindre fare for smittes udbredelse til andre dyr i sendingen, om hele sendingen eller en del af denne skal afvises eller eventuelt nedslås. De enkelte dyr, som har været særlig udsatte for smitte fra det syge dyr, skal dog altid afvises eventuelt nedslås, eller, såfremt der på indførselstedet findes et dertil egnet lokale, hensættes til observation indtil udløbet af den pågældende sygdoms inkubationstid.

Foreligger der tilfælde af ondartet smitsom sygdom, skal dyrlægen uopholdelig søge telefonisk forbindelse med kredsdyrlægen eller med Veterinærdirektoratet, der da træffer afgørelsen. Opnås forbindelsen ikke og kan afgørelsen ikke udsættes, må dyrlægen selv træffe denne.

I tilfælde af kvægpest, mund- og klovesyge, fårekopper og svinedifteritis skal hele sendingen afvises. Veterinærdirektoratet skal uopholdeligt underrettes om det passerede.

Findes der selvdøde eller dræbte dyr eller dele af sådanne i en sending, jf. § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 151 af 12. april 1924 påhviler det dyrlægen dels ved egen undersøgelse af disse, dels ved at indhente oplysninger at søge grunden til dyrenes død konstateret. Er der under rejsen blevet fjernet dyr fra sendingen, skal grunden hertil ligeledes søges oplyst.

Er kun en del af en med skib ankommen sending bestemt til indførsel her til landet, medens den øvrige del skal viderebefordres til udlandet, skal veterinærpolitiet, når sådant efter omstændighederne må anses nødvendigt, uden vederlag også underkaste sidstnævnte del af ladningen sundhedseftersyn, forinden de til indførsel her til landet bestemte dyr må indføres.

Medbringer et skib, der ankommer fra udlandet, husdyr bestemte til forskellige danske havne, skal undersøgelsen af samtlige klovbærende dyr og heste foregå på det sted, hvor den første udlosning af den pågældende dyreart foregår, og dyrlægen skal medgive skibets fører en erklæring om, at sundhedseftersynet af de tilbageblevne dyr har fundet sted.

Forsåvidt der ikke forefindes et af staten godkendt karantænelokale, påhviler det veterinærpolitiet i foreliggende tilfælde at godkende et sådant, der skal tilvejebringes af importøren. Godkendelsen må kun gives, når lokalet er tilstrækkelig lyst og kan holdes aflåst, afløbsforholdene er tilfredsstillende, de i lokalet anbragte dyr kan holdes fuldstændig afsondret fra andre dyr, og rensning og desinfektion kan gennemføres uden større vanskelighed.

Finder dyrlægen, at noget til indførsel bestemt dyr er angrebet af en mildere smitsom sygdom, såsom influenza, mundsyge, kværke, ringorm og rødsyge, skal han gøre vedkommende importør bekendt med de forpligtelser, der efter lov af 14. april 1920 § 10 påhviler ejeren til forebyggelse af smittes udbredelse eller sygdommens overførelse til mennesker, jf. dog den i § 11 i bekendtgørelse nr. 151 af 12. april 1924 om indførsel af husdyr og rå produkter af disse m.m. indeholdte bestemmelse om svinesyge, hundegalskab, skab og hårsækmider hos hunden.

Har dyrlægen afvist enkelte dyr eller hele sendinger fra indførsel eller ladet dem hensætte til obsevation, skal han derom straks gøre indberetning til Veterinærdirektoratet. Det påhviler dyrlægen at føre en liste over de af ham til indførsel synede dyr. Af denne liste skal der kunne ses, hvor mange dyr af hver art, der er ankomne i hver sending, med hvilket skib, tog osv., på hvilken dag og time og fra hvilket sted de indføres og dyrets hjemland, samt antallet af afviste dyr og grunden til afvisningen i hvert enkelt tilfælde. Disse lister eller afskrift af samme skal umiddelbart efter hvert kvartal indsendes til Veterinærdirektoratet. Det påhviler dyrlægen at føre protokol over de i karantæne anbragte dyr. Protokollen skal leveres dyrlægen af Veterinærdirektoratet. For så vidt indførselen af kvæg, får, geder eller svin finder sted efter særlig tilladelse fra Landbrugsministeriet, påhviler det den dyrlæge, hvem tilsynet ovedrages, at indberette til Veterinærdirektoratet tidspunktet for dyrenes anbringelse i karantænen og tiden for deres frigivelse, samt for hornkvægs vedkommende listerne over de foretagne tuberkulinprøver. Indberetningen skal afgives umiddelbart efter de pågældende dyrs frigivelse.

For sundhedseftersyn m. v. og for benyttelse af statens karantænestalde skal betales de af Landbrugsministeriet til enhver tid fastsatte afgifter. Betalingen opkræves af de af Landbrugsministeriet til foretagelse af sundhedseftersyn ved indførsel af levende husdyr autoriserede dyrlæger i overensstemmelse med derom af Veterinærdirektoratet fatsatte retningslinjer. Dyrlægerne skal inden den 10. i hver måned til Veterinærdirektoratet afregne de i den forløbne måned opkrævede afgifter.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1988.

Instruks af 12. april 1924 for veterinærpolitiet for sundhedseftersyn ved indførsel af levende husdyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 52 af 9. marts 1967, ophæves.

pre_paragraph I medfør af lov nr. 131 af 13. april 1954 om udførsel og indførsel af levende dyr m.v. fastsættes herved følgende bestemmelser. Autorisation af dyrlæger

Landbrugsministeriet, den 15. december 1987, den 15. december 1987

/LAURITS TØRNÆS Sv. E. Nordal Rask/