TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Aujeszky's sygdom

BEK nr 917 af 15/12/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Aujeszky's sygdom (falsk hundegalskab) hos svin og kvæg skal anses for en mildere smitsom sygdom. Smittede besætninger

§ 2

Ejeren (brugeren) af en besætning skal ved viden eller mistanke om, at Aujeszky's sygdom forekommer i besætningen, foretage anmeldelse herom til en dyrlæge.

Stk. 2

Anmeldelse efter stk. 1 skal ske, når:

  1. der hos grise med en alder på indtil 3 uger forekommer kramper og/eller lammelser efterfulgt af høj dødelighed eller
  1. der hos eet eller flere dyr optræder kramper og/eller lammelser forbundet med intens lokal hudkløe.

§ 3

Når en dyrlæge modtager anmeldelse om mistanke om smitte med Aujeszky's sygdom, jf. § 2, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse af besætningen med henblik på at konstatere, om noget dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen. Såfremt mistanken herefter ikke kan afvises, skal dyrlægen indsende fornødent materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium, Buelowsvej 27, 1870 Frederiksberg C eller på Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4771 Kalvehave. Det er ikke nødvendigt at indsende materiale, såfremt der fra besætningen inden for de sidste 6 måneder er indsendt materiale og besætningen allerede i medfør af bestemmelsen i § 4 kan anses for smittet med Aujeszky's sygdom.

§ 4

En besætning skal anses som smittet med Aujeszky's sygdom, hvis et af de i § 3 nævnte laboratorier i materiale fra dyr i besætningen har påvist Aujeszkyvirus eller specifikke antistoffer mod dette virus, jf. dog § 5. Sygdomsfri avlsbesætninger og blandede avls- og slagtesvinebesætninger

§ 5

En svinebesætning kan anses som fri for Aujeszky's sygdom, når der ved undersøgelse af blodprøver fra samtlige søer, orner og gylte samt iøvrigt fra alle svin, der ikke er tillagt i besætningen, ikke er påvist reaktion for Aujeszky's sygdom. Blodprøverne må tidligst være udtaget 21 dage efter, at besætningen er blevet tilført svin eller på anden måde har været i kontakt med svin fra andre besætninger. Er dyr i besætningen tidligere konstateret smittet med Aujeszky's sygdom, jf. § 4, må blodprøverne tidligst udtages 3 måneder efter, at det/de smittede dyr er fjernet fra besætningen.

Stk. 2

Det er en betingelse for fortsat at anse besætningen som fri for Aujeszky's sygdom, at besætningen kun tilføres svin, der er ledsaget af en attest, som er udstedt i medfør af § 9, hvoraf fremgår, at svinene stammer fra en besætning, der kan anses som fri for Aujeszky's sygdom, samt at besætningen i øvrigt kun bringes i kontakt med svin fra besætninger, der ligeledes kan anses som fri for Aujeszky's sygdom. Det er endvidere en betingelse, at der ved efterfølgende undersøgelser af blodprøver fra besætningen ikke påvises reaktion for Aujeszky's sygdom. Disse undersøgelser skal foretages med højst 2 års mellemrum, og prøverne skal udtages af mindst 15 pct. af avlsdyrene, dog af mindst 6 søer (fortrinsvis ældre) og altid af samtlige orner.

Stk. 3

Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning dispensere fra det i stk. 2 anførte krav om højst 2 års mellemrum mellem hver udtagning og undersøgelse af blodprøver. Sygdomsfri slagtesvinebesætninger

§ 6

En besætning, hvorfra der udelukkende føres svin til slagtning, kan anses som fri for Aujeszky's sygdom, når der ved undersøgelse af blodprøver fra samtlige søer, orner og gylte samt 5 pct. af slagtesvinene ikke er påvist reaktion for Aujeszky's sygdom. Prøverne, der udtages af slagtesvinene, skal udtages fra et repræsentativt udsnit af dyrene og omfatte mindst 12 og højst 48 dyr. Såfremt besætningen har fået tilført dyr fra en besætning, som i henhold til § 4 skal anses for smittet med Aujeszky's sygdom, jf. § 11, stk. 1, må prøverne tidligst udtages 21 dage efter, at dette/disse dyr er fjernet fra besætningen.

Stk. 2

Det er en betingelse for fortsat at anse besætningen som fri for Aujeszky's sygdom, at besætningen kun tilføres svin og iøvrigt kun bringes i kontakt med svin, der kommer fra besætninger, der ligeledes kan anses som fri for Aujeszky's sygdom. Det er endvidere en betingelse, at der ved efterfølgende undersøgelser af blodprøver fra besætningen ikke påvises reaktion for Aujeszky's sygdom. Disse prøver skal udtages som anført i stk. 1 og med højst 2 års mellemrum.

Stk. 3

Undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 og 2 er besætninger, hvori slagtesvineholdet udelukkende består af dyr, der er tillagt i besætningen. For disse besætninger gælder bestemmelserne i § 5. Ornestationer

§ 7

Besætninger på ornestationer, som er godkendt i medfør af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 1969 om kunstig sædoverføring på svin, kan uden undersøgelse efter reglerne i § 5 anses som fri for Aujeszky's sygdom. Oplysningspligt

§ 8

Ejeren (brugeren) af en besætning skal ved viden eller mistanke om, at Aujeszky's sygdom forekommer i besætningen, give meddelelse herom i forbindelse med levering til slagteri og destruktionsanstalt samt underrette alle, der kommer i kontakt med besætningen. Omsætning, overførsel og flytning af svin

§ 9

Svin, der omsættes med henblik på benyttelse til avl, skal ledsages af en af en dyrlæge udstedt attest, hvoraf fremgår, at det eller de pågældende dyr stammer fra en besætning, der kan anses som fri for Aujeszky's sygdom, jf. §§ 5 og 7.

Stk. 2

Attest om, at en besætning efter bestemmelserne i §§ 5 og 7 kan anses som fri for Aujeszky's sygdom, eller at et dyr kommer fra en sådan besætning, skal udstedes af en dyrlæge og udfærdiges på en af Veterinærdirektoratet godkendt formular.

Stk. 3

Den i stk. 2 nævnte attest kan ikke udstedes for besætninger, der i henhold til § 6 kan anses som fri for Aujeszky's sygdom.

§ 10

Overførsel af levende svin til må kun finde sted, såfremt Veterinærdirektoratet efter ansøgning og på nærmere angivne betingelser i hvert enkelt tilfælde har givet tilladelse hertil.

  1. området: Københavns- og Frederiksberg kommune, Københavns-, Frederiksborg-, Roskilde-, Vestsjællands- og Storstrøms amt,
  1. området: Fyns amt,
  1. området: Bornholms amt,
  1. området: Samsø, eller
  1. området: Læsø
Stk. 2

Tilladelsen skal ledsage svinene ved overførslen.

Stk. 3

Den i stk. 2 nævnte tilladelse udstedes af Veterinærdirektoratet.

§ 11

Der oprettes et særligt kontrolområde for Aujeszky's sygdom i det sydlige Jylland. Området afgrænses mod syd af den dansk-tyske grænse og mod nord af en linje gennem Haderslev (Havnen - Sydhavnsvej - Lavgade - Apotekergade - Bispegade - Storegade - Ribe Landevej) og videre langs vej nr. 47 over Vojens til Gabølkrydset, videre langs vej nr. 24 over Gram til Ribe, videre langs hovedvej A 11 til Ribe Å og derefter videre langs Ribe Å til udløbet i Vadehavet. Området omfatter tillige øerne Als, Barsø, Årø, Rømø og Mandø.

Stk. 2

Der må fra det i stk. 1 nævnte område kun føres svin til levebrug uden for området, hvis svinene, udover den i § 9, stk. 1, krævede attest for dyr til avl, ledsages af en attest, der er udstedt af en dyrlæge på en af Veterinærdirektoratet godkendt formular, og hvoraf det bl.a. fremgår, at omhandlede svin ved en blodprøveundersøgelse er fundet fri for Aujeszky's sygdom.

Stk. 3

Blodprøver, jf. stk. 2, må tidligst udtages 21 dage før attestens udstedelse, og det/de pågældende dyr skal senest i forbindelse med blodprøveudtagningen være mærket med et af Veterinærdirektoratet hertil godkendt øremærke.

Stk. 4

Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde efter ansøgning dispensere fra kravet i stk. 3 om, at blodprøve tidligst kan udtages 21 dage før attestens udstedelse.

§ 12

Svin fra en besætning, der er eller mistænkes for at være smittet med Aujeszky's sygdom, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres direkte til slagtning eller til en destruktionsanstalt. Veterinærdirektoratet kan efter ansøgning i særlige tilfælde dispensere fra denne bestemmelse.

Stk. 2

Der må i besætninger, der skal anses som smittet med Aujeszky's sygdom, ikke indsættes svin. Veterinærdirektoratet kan efter ansøgning i særlige tilfælde dispensere fra denne bestemmelse.

Stk. 3

Afhentning af svin til slagtning skal tilrettelægges således, at svin fra besætninger, som skal anses som smittet med Aujeszky's sygdom, under transporten hverken kommer i kontakt med dyr fra besætninger, der kan anses som fri for Aujeszky's sygdom eller med personer, der foretager - eller transportmidler, der benyttes til - transport af dyr fra besætninger, der kan anses som fri for Aujeszky's sygdom.

Stk. 4

Indtransport til slagtning af dyr fra besætninger, der er eller mistænkes for at være smittet med Aujeszky's sygdom, skal ske på de tidspunkter, der fastsættes af slagtestedet i samarbejde med den pågældende veterinærkontrol.

Stk. 5

Efter aflæsning på slagtestedet skal den person, der har ansvaret for transporten, påse, at transportmidler og genstande, herunder fodtøj og overtrækstøj, der har været anvendt i forbindelse med transporten af svin fra besætninger, der skal anses som smittet med Aujeszky's sygdom, renses og desinficeres efter veterinærkontrollens nærmere anvisninger.

Stk. 6

Personer, der har medvirket ved transport af svin fra besætninger, der skal anses som smittet med Aujeszky's sygdom, må ikke de første 24 timer efter en sådan transport komme i kontakt med dyr i besætninger, der kan anses som fri for Aujeszky's sygdom. Ornecentraler

§ 13

Det er forbudt at oprette eller drive ornecentraler. Ved en ornecentral forstås en virksomhed med en eller flere orner, der erhvervsmæssigt anvendes til naturlig bedækning af andres svin.

Stk. 2

Uanset bestemmelsen i stk. 1 må den nuværende ejer af en ornecentral, der er oprettet inden den 27. april 1980 og registreret af Veterinærdirektoratet, fortsætte virksomheden fra den allerede eksisterende central.

Stk. 3

Orner, der benyttes til naturlig bedækning af andres hundyr, må ikke indsættes i en besætning, som er eller mistænkes for at være smittet med Aujeszky's sygdom.

Stk. 4

Orner, der henstår i en besætning, som er eller mistænkes for at være smittet med Aujeszky's sygdom, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres direkte til slagtning eller til en destruktionsanstalt.

Stk. 5

Orner, der benyttes til naturlig bedækning af andres hundyr, skal undersøges ved blodprøve for Aujeszky's sygdom en gang om måneden. Undtaget fra denne bestemmelse er orner, der udstationeres fast i besætninger, der kan anses som fri for Aujeszky's sygdom, når disse orner såvel ved udstationeringen som ved enhver senere flytning ledsages af en attest om frihed for Aujeszky's sygdom, jf. § 9, og på betingelse af, at ejeren af ornerne en gang om måneden indberetter ornernes opholdssted til kredsdyrlægen i det amt, hvori ornecentralen er beliggende.

Stk. 6

Veterinærdirektoratet kan i nærmere fastsatte områder dispensere fra bestemmelsen i stk. 5, 1. punktum. Mærkning og blodprøvning af orner ved afgang

§ 14

Orner, der har været benyttet til bedækning, samt alle orner, hvis legemsvægt overstiger 100 kg, skal ved afgang fra en besætning til slagtning eller til eksport, mærkes med et øremærke og blodprøves for Aujeszky's sygdom.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet fastsætter nærmere regler for den i stk. 1 nævnte mærkning og blodprøvning af orner. Særlige bestemmelser

§ 15

Ejere (brugere) af svinebesætninger, herunder svinehold i dyreparker og zoologiske haver samt alle former for hobbysvinehold, der ikke er undersøgt for Aujeszky's sygdom, jf. §§ 5 og 6, skal lade udtage prøver til undersøgelse for Aujeszky's sygdom. Disse prøver skal for besætninger beliggende i Københavns- og Frederiksberg kommune, Københavns-, Frederiksborg-, Roskilde-, Vestsjællands-, Storstrøms- og Fyns amt være udtaget inden den 1. marts 1985 og for besætninger beliggende i Sønderjyllands-, Ribe-, Vejle-, Ringkøbing-, Viborg-, Århus- og Nordjyllands amt være udtaget inden den 1. juli 1985.

Stk. 2

Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., er besætninger beliggende i Bornholms amt.

Stk. 3

Veterinærdirektoratet kan påbyde ejeren (brugeren) af en besætning at lade udtage blodprøver af denne med henblik på undersøgelse for forekomst af Aujeszky's sygdom. Veterinærdirektoratet kan i forbindelse med undersøgelsen påbyde, at svin ikke må indsættes i eller fjernes fra besætningen, før resultatet af undersøgelsen foreligger.

Stk. 4

Veterinærdirektoratet kan påbyde ejere (brugere) af besætninger, der skal anses som smittet med Aujeszky's sygdom, at overholde særlige bestemmelser vedrørende håndtering og udbringning af gylle samt vedrørende behandling og fjernelse af foder og halm fra ejendommen.

Stk. 5

Veterinærdirektoratet kan pålægge ejeren (brugeren) af en besætning, der skal anses som smittet med Aujeszky's sygdom, at lade foretage rottebekæmpelse på ejendommen.

Stk. 6

Sker der dødsfald blandt svinene i en besætning, der er eller mistænkes for at være smittet med Aujeszky's sygdom, påhviler det ejeren (brugeren) at lade kadaverne enten føre til en destruktionsanstalt eller behandle efter kredsdyrlægens anvisning. Undtaget herfra er kadavere, der indsendes til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium eller Statens Veterinære Institut for Virusforskning.

§ 16

Det er forbudt at reklamere med eller iøvrigt at anføre, at en svinebesætning er fri for Aujeszky's sygdom, hvis den ikke er fri for sygdommen i henhold til bestemmelserne i §§ 5, 6 eller 7.

§ 17

Vaccination mod Aujeszky's sygdom er forbudt.

§ 18

De i § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2, § 11, stk. 2, § 13, stk. 5, og § 15, stk. 1 og 3, nævnte blodprøver skal indsendes til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium eller Statens Veterinære Institut for Virusforskning.

§ 19

De i § 3 nævnte laboratorier underretter den dyrlæge, der har indsendt materiale i henhold til denne bekendtgørelse. Når dyrlægen har modtaget meddelelse fra laboratoriet, underretter han ejeren (brugeren) om dette resultat. Betaling, straf og ikrafttræden

§ 20

Udgifterne ved udtagning, indsendelse og undersøgelse af de i § 3 nævnte prøver betales af Veterinærdirektoratet. Alle andre udgifter, som skal afholdes i medfør af denne bekendtgørelse eller som følge af påbud udstedt i medfør af bekendtgørelsen er det offentlige uvedkommende.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet kan pålægge ejeren af en ornecentral at afholde udgifterne ved udtagning, indsendelse og undersøgelse af prøver efter § 13, stk. 5, og ejeren (brugeren) af en besætning at afholde udgifterne ved udtagningen, indsendelse og undersøgelse af prøver efter § 15, stk. 1 og 3.

§ 21

Efter § 18 i lov nr. 156 af 14. april 1920 straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1, § 8, § 9, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 2 og 3, § 12, § 13, stk. 1, 3, 4 og 5, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1 og stk. 3-6, § 16 og § 17 eller de i henhold til denne bekendtgørelse givne forskrifter med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 22

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1988.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 166 af 25. april 1985 om Aujeszky's sygdom som ændret ved bekendtgørelse nr. 185 af 3. april 1986 ophæves.

pre_paragraph I medfør af lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene, jf. lovbekendtgørelse nr. 906 af 15. december 1987, samt lov nr. 188 af 1. maj 1923 om tillæg til nævnte lov fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 15. december 1988, den 15. december 1988

/LAURITS TØRNÆS Sv. E. Nordal Rask/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987