Bekendtgørelse om den økonomisk-sproglige kandidatuddannelse ved Odense Universitet

Formålet med den økonomisk-sproglige kandidatuddannelse ved Odense Universitet er på videnskabeligt grundlag at kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer.

Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til - at foretage analyser og vurderinger med særligt henblik på det internationale handelssamkvem, - at planlægge og gennemføre aktiviteter i forbindelse med international afsætning, - at forhandle på højt niveau i international sammenhæng på det valgte fremmedsprog.

Studiet er en kombineret uddannelse i økonomi og sprog. Studietiden er normeret til 4 år.

Den anførte studietid angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægning af uddannelsen. Et årsværk svarer til fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Der kan godkendes propædeutisk undervisning i et omfang svarende til højst 1 årsværk i fag og faglige områder, hvor der kræves særlige forudsætninger for at påbegynde studiet.

Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, godkender efter indstilling eller indhentet udtalelse fra Universitetet, inden for hvilke sproglige områder, der kan tilbydes uddannelser efter denne bekendtgørelse.

Et gennemført studium efter denne bekendtgørelse giver ret til betegnelsen cand.negot. (candidatus/candidata negotiandi).

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Uddannelsen består af en økonomisk og en fremmedsproglig del. Engelsk indgår i uddannelsen enten som hovedsprog eller som bisprog. Er engelsk hovedsproget, indgår valgfri blokke i stedet for bisprog.

Uddannelsen omfatter følgende blokke: årsværk 1) redskabsfag ......................................... 0,3 2) samfundsøkonomiske fag .............................. 0,5 3) erhvervsøkonomiske fag .............................. 0,7 4) økonomisk-samfunds videnskabeligt seminar ........... 0,1 5) speciale ............................................ 0,4 6) fagligt sprog ....................................... 0,8 7) alment sprog ........................................ 0,8 8) almenkulturelt seminar .............................. 0,1 9) seminar- og speciale resumeer ....................... 0,1 10) bisprog ............................................. 0,2 eller 11) valgfri blokke ..........................................0,2

Blokkenes indhold: 1) Redskabsfag omfatter databehandling, dokumentation, matematik og statistik. 2) Samfundsøkonomiske fag, omfattende grundlæggende økonomisk teori og metode med samfundsbeskrivelse samt discipliner med særlig vægt på internationale økonomiske forhold. 3) Erhvervsøkonomiske fag omfattende grundlæggende erhvervsøkonomi, discipliner med særlig vægt på international afsætning samt erhvervsret, sociologi og organisation. 4) Økonomisk-samfundsvidenskabeligt seminar er en selvstændig fremstilling af et økonomisk-samfundsvidenskabeligt emne. 5) Specialet er en større selvstændig fremstilling af et økonomisk samfundsvidenskabeligt emne, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet skal godkendes af Universitetet. Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde inkl. udarbejdelse af specialeresumee kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til ca. 1/2 årsværk. De nærmere bestemmelser herom fastsættes ved studieordning. 6) Fagligt sprog omfatter mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, herunder forhandlingstræning, på baggrund af viden om økonomiske, merkantile og samfundsmæssige forhold. 7) Alment sprog omfatter mundtlig og skriftlig sprogfærdighed på baggrund af viden om litteratur, kultur- og samfundsforhold. 8) Almenkulturelt seminar er en selvstændig fremstilling af et emne med relation til hovedsprogets kultur- og/eller samfundsforhold. 9. Seminar- og specialeresumeer sammenfatter på det valgte hovedsprog indholdet af det økonomisk-samfundsvidenskabelige seminar og specialet.

1. Bisproget (engelsk) omfatter mundtlig sprogfærdighed på baggrund af viden om samfundsmæssige og økonomiske forhold.

1. Valgfri blokke omfatter sproglige og/eller økonomisk-samfundsvidenskabelige discipliner.

Bedømmelse af uddannelsen

Bedømmelse af uddannelsen

Kandidateksamen omfatter prøver i de i § 8 nævnte blokke herunder bedømmelse af seminarer og speciale.

Prøvernes antal, nærmere udformning og rækkefølge fastsættes ved studieordning.

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver, herunder specialet.

Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen. Nærmere bestemmelser fastsættes i studieordningen.

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der sker individuel bedømmelse af den studerende, jf. dog § 15.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af: - eksaminator(erne) - eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved Universitetet. Eksterne prøver bedømmes af: - eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser (ministerielt beskikkede censorer).

Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 9 stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

Mindst 1/3 af uddannelsen, herunder specialet, skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, problemstillinger og metoder.

Prøverne skal normalt være tilrettelagt som individuelle prøver. Universitetet kan dog fastsætte, at bestemte prøver tilrettelægges som gruppeprøver, hvor flere studerende eksamineres samtidig. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve. Det skal herunder sikres, at individuel bedømmelse finder sted, jf. stk. 2 og 3.

Specialet kan skrives af indtil 5 studerende i fællesskab. Den enkelte deltagers bidrag skal bedømmes for sig.

Eksaminationen ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem de studerende, lærer(ne) og censor(erne). Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager.

I en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, og individuel bedømmelse skal finde sted. Det kan fastsættes, at den individuelle bedømmelse i en skriftlig gruppeprøve kan foretages ved en efterfølgende, uddybende samtale med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Bedømmelsen foretages i så tilfælde på grundlag af den mundtlige eksamination.

Det kan i studieordningen fastsættes, at specialet skal forelægges ved en offentlig diskussion eller forelæsning. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige afhandling og den mundtlige præstation.

En ekstern prøve kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Gruppen må ikke overstige 3. Universitetet kan dog, hvor særlige forhold gør sig gældende, tillade grupper på indtil 5.

Prøver efter stk. 1 skal ligge ud over den andel på 1/3 af uddannelsen, der efter § 13 skal være dokumenteret ved eksterne prøver.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

For undervisningsdeltagelse, jf. § 9, stk. 2 og for prøver med fælles bedømmelse gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Specialet bedømmes efter 13-skalaen.

Der gives 13 for en afhandling, der har fået guldmedalje.

En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang.

Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 12 kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredie og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker censor ved prøven.

De karaktergivende prøver efter § 8, nr. 1)-5) bestås ved en gennemsnitsberegning. Ved beregningen af gennemsnittet, der skal være mindst 6,0 indgår specialet med vægten 2. Karakteren 00 medregnes ikke.

De karaktergivende prøver efter § 8, nr. 6)-11) bestås hver for sig. Der udregnes et gennemsnit af de opnåede karakterer.

Beståede prøver kan ikke tages om.

Der udregnes et samlet eksamensresultat, hvori gennemsnittet efter § 19, stk. 1 og stk. 2 indgår hver med vægten 1/2.

Universitetet udsteder bevis for bestået eksamen med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer.

Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til bevis for beståede prøver. Beviset påføres oplysninger om prøvernes art og de opnåede karakterer.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra et andet hovedområde eller fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som »Bestået«, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

Universitetet fastsætter i en studieordning nærmere regler om uddannelsen inden for denne bekendtgørelses rammer.

I studieordningen fastsættes regler om:

1. hvilke faglige elementer, der indgår i uddannelsen/-uddannelsesforløbet, herunder indhold af de valgfri blokke,

1. hvilke faglige forudsætninger fra ungdomsuddannelserne der er lagt til grund for uddannelsen og eventuelle krav om supplering af adgangsgivende eksaminer, samt angivelse af, hvornår i uddannelsen suppleringen senest skal være dokumenteret,

1. eventuelle regler for begrænsning af sidetallet i specialet,

1. antallet af prøver og anden dokumentation samt prøveformer,

1. placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Studieordningen og væsentlige ændringer af studieordningen skal træde i kraft ved et universitetsårs begyndelse. Det skal sikres, at de studerende - inden for en frist - kan afslutte uddannelsen efter de hidtidige regler. Ændringer i eksamensregler kan kun have virkning for en prøve, hvis de er fastsat og bekendtgjort, før der åbnes for tilmelding til prøven.

Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til handelshøjskolerne, universiteterne og universitetscentrene, til censorerne og til Direktoratet for de Videregående Uddannelser til orientering.

Universitetet udgiver og vedligeholder en studievejledning om uddannelsen. I studievejledningen gives der mere udførlige oplysninger om uddannelsen med eksempler på de erhvervsfunktioner, den sigter imod, og om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger af interesse for de studerende ved planlægningen af deres uddannelse.

Bekendtgørelsen og studieordningen aftrykkes i studievejledningen, eller det oplyses i denne, hvor disse og andre bekendtgørelser og regler, der gælder for studerende i uddannelsen, kan findes i deres helhed.

Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan tillade institutionen at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

Klager over universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender universitetet klagen, bilagt en udtalelse, til Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der er begyndt uddannelsen 1. september 1987 eller senere.

Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der har påbegyndt uddannelsen før 1. september 1987, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen enten helt eller delvis efter de hidtidige retningslinier. Ønskes uddannelsen færdiggjort efter de hidtidige retningslinier, skal den være afsluttet senest sommereksamen 1991.

Undervisningsministeriet, den 30. december 1987, den 30. december 1987

/BERTEL HAARDER Tove Møller/