Bekendtgørelse om ydelse af produktionsrestitution og fremstillingspræmie til kartoffelstivelse
BEK nr 925 af 09/12/1987
§ 1
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af produktionsrestitution og fremstillingspræmie til kartoffelstivelse i henhold til De europæiske Fællesskabers markedsordning for korn.
Udover de af De europæiske Fællesskaber fastsatte betingelser for ydelse af produktionsrestitution og fremstillingspræmie skal de i §§ 2-4 anførte betingelser være opfyldt.
§ 2
Virksomheder, som producerer kartoffelstivelse, kan kun opnå produktionsrestition og fremstillingspræmie, såfremt de forud er registreret hertil af EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K, og iagttager de af direktoratet givne anvisninger. Direktoratet udsender en vejledning om ydelse af produktionsrestitution og fremstillingspræmie til kartoffelstivelse. Virksomheden skal endvidere før produktionens påbegyndelse foretage anmeldelse til toldvæsenet.
§ 3
Der må kun begæres produktionsrestitution og fremstillingspræmie til kartoffelstivelse, som produceres her i landet af kartofler avlet indenfor De europæiske Fællesskabers område.
Gennemførelsen af den i markedsordningen foreskrevne vægt- og kvalitetskontrol skal ske under opsyn af en af direktoratet godkendt kontrollør. Avleren eller dennes repræsentant har ret til at overvåge kontrollen. Omkostninger ved kontrollens gennemførelse påhviler virksomheden.
§ 4
Den i markedsordningen indeholdte adgang til delvis forudbetaling af produtionsrestitution til kartoffelstivelse er betinget af, at den registrerede virksomhed overfor direktoratet har stillet sikkerhed i rede penge eller i form af en bankgaranti eller anden af direktoratet godkendt garanti.
§ 5
Virksomheden skal føre et af toldvæsenet godkendt regnskab over køb af kartofler, specificeret på avler, samt over produktion, lager og salg af stivelse. Den foreskrevne bogføring og dertil hørende bilag skal opbevares i mindst 5 år.
EF-direktoratet og toldvæsenet er berettiget til at udøve den i § 7, stk. 2 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskab omhandlede kontrol med virksomheden.
§ 6
Overtrædelse af § 3, stk. 2, 1. pkt. og § 5 straffes med bøde. Med samme straf straffes overtrædelse af § 3, stk. 1, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til § 16 i lov om administration af De europæiske Fællesskabers forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 487 af 13. september 1984.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 7 og § 16, stk. 6, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 487 af 13. september 1984, fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 9. december 1987, den 9. december 1987
/LAURITS TØRNÆS Jørgen Skovgaard Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987